Væske/elektrolytforstyrrelser Flashcards

1
Q

Hvad er dehydrering?

A

Dehydrering er en tilstand hvor kroppens vandindhold er mindre end normalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke typer dehydreringer findes der?

A
  1. Isoton dehydrering
  2. Hyperton dehydrering
  3. Hypoton dehydrering
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er overhydrering?

A

Overhydrering er en tilstand, hvor kroppens vandindhold er større end normalt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad kan overhydrering skyldes?

A
  1. Ofte er overhydrering et resultat af forkert intravenøs væskbehandling, hvor væsketabet er overvurderet.
  2. Overhydering kan også skyldes manglende evne i nyerne til at udskille det vand det vand og de elektrolytter, der er indtaget
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke typer af overhydrering findes der?

A
  1. Isoton overhydrering
  2. Hyperton overhydering
  3. Hypton overhydrering
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv væskebalancen

A

Der skal være homøostase i kroppen, så mængden af indtaget væske skal matche kroppens tab af væske gennem fx. Urin, sved og eksspiration.
* Indgiften sker gennem mad og drikke, hvilket svarer til ca. 2-3 L væske, samt indgift fra vores celler grundet forbrændingsprocessen (fra ATP – vand er rest produkt).
*Formålet med væskebalance er at kroppens celler skal kunne fungere optimalt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken af de tre former for dehydrering vil nedsat væskeindtag normalt medføre

A

Nedsat væskeindtag ved normalt medføre hyperton grundet man vil tabe væske ved Perspiratio insensibilis. Dermed er det altså en hypoton væsketab. Nedsat væskeindtag ved normalt medføre hyperton grundet man vil tabe væske ved Perspiratio insensibilis. Dermed er det altså en hypoton væsketab.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv Isoton dehydrering

A

Her sker der et tab af væske og elektrolytter som svarer til kroppens normale koncentration. Vi taber isoton væske - koncentrationen er det samme, men mængden bliver mindre fx. Ved opkast

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv hypoton dehydrering

A

Her sker der et tab af væske med mange elektrolytter. Vi taber hyperton væske. Betyder at man får en højere koncentration af elektrolytter intracellulært.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv Hyperton dehydering

A

Her sker der et tab af væske med få elektrolytter. Vi taber hypoton væske. Betyder at man får en højere koncentration af elektrolytter ekstracellulært

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Forklar hvordan h.h.v. hyperton, isoton og hypoton dehydrering vil påvirke transporten af vand over cellemembranen

A

Isoton dehydrering: Vand vil ikke flytte sig via. Osmose grundet koncentrationen af elektrolytter er det samme uden for cellen som inden i cellen

Hyperton dehydrering: Vand vil flytte sig ud af cellen vha. Osmose grundet der er en højere koncentration af elektrolytter uden for cellen, som gør at cellen vil skrumpe sig ind

Hypoton dehydrering: Vand vil flytte sig ind i cellen vha. Osmose grundet der er en højere koncentration af elektrolytter inde i cellen, som gør at cellen vil svulme sig op – der vil ske et øget tryk i hjernen, som vil medføre at patienten fx. vil blive bevidsthedspåvirket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Forklar hvorfor hyperton dehydrering først bliver symptomgivende ved et større væsketab end iso-og hypoton dehydrering

A

Hyperton dehydrering giver sidst symptomer, da man ikke vil kunne se nedsat hudturgor, da væsken vil trænge ud i vævet. Og vandet fra vævet vil medføre at mængden af blodet i blodbanen vil blive større - låner væske fra celler

Den første der giver symptomer på dehydrering, er isoton dehydrering grundet man vil komme til at mangle endnu mere væske ude i vævet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv hvordan vand transporteres mellem blodbanen og vævsvæsken

A

Via. det parakapillærekredsløb

Udvekslingskar
1. Kapillærerne kaldes også udvekslingskar, da der i kapillærvæggene udvikles nærringstoffer og ilt med næringsstoffer og CO2
2. I kapillærerne vil de stoffer i blodet som er små nok til at komme igennem de spalteformede åbninger blive presset ud via en proces som kaldes for filtration, og det kunne fx være vand, ilt og opløste næringsstoffer osv.
* De fleste af disse stoffer vil blive optaget via diffusion i cellern

Optagelse og afgivelse af stoffer sker primært via. diffusion

1. Afgivelse (arterielle ende af kapillærer)
*De stoffer som er små nok som fx ilt, vand og opløste stoffer, vil forlade den arterielle ende gennem spalteåbningerne, hvor de kommer ud i vævsvæsken og her vil cellerne optage de ting som de skal bruge.
2.Optagelse (venøse ende af kapillærer)
*Cellerne vil afgive vand, CO2 og andre affaldsstoffer, hvis de fx har fået for meget af det, som afgives til vævsvæsken, som suges ind i blodbanen (kapillærer) i den venøse ende. Det betyder altså at blodbanen optager CO2 vand og affaldsstoffer fra cellerne
* Afstanden fra den arterielle ende til den venøse ende er det man kalder for det parakapillære kredsløb

Hydrostatiske tryk
* Det hydrostatiske tryk trykket på det blod som presses på karvæggene, og når vandet bliver presset ud igennem de spaltede åbninger, så vil hydrostatiske i kapillæret også falde.
* Blodtrykket ved arteriolen (35 mm Hg) kaldes for det hydrostatiske tryk og blodtrykket ved den venøse ende (15 mm Hg) kaldes også for det hydrostatiske tryk

Kolloidosmotiske tryk
* I vævvæsken er der en højre vandkoncentration end inde i kapillæret og vand vil diffundere fra et område med højkoncentration til et område med lav koncentration, og derfor vil vand bevæge sig med vævsvæsken og de opløstestroffer ind i kapillæret og den bevægelse er på ca. 25 mm Hg (fra den arterielle ende til den venøse ende i kapillæret), og det er den fordi plasmaproteinerne er jævnt fordel i blodbanen
* Dette sug som plasmaproteinerne giver, kalder man for det kolloidosmotiske tryk, og det er ens fra den arterielle til den venøse ende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Forklar hvordan dehydrering kan påvirke den glomerulære filtration

A

Filtrationen bliver nedsat grundet det hydrostatiske tryk er afhængigt af blodvolumen – hvis dehyderingen er stor nok (blodvolumen er lav nok), så kan det ende med at den glomerulære filtration ikke fungerer optimalt eller at den helt stopper med at virker = udvikler en prærenal nyreinsufficiens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Forklar hvordan dehydrering kan påvirke temperaturreguleringen i kroppen

A

Når blodvolumen er nedsat, når man er dehydreret, så vil arteriolerne trække sig sammen omkring de vitale organer, og dermed kan det medføre en varmeophobning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvorfor skal man vide noget om væske og elektrolytbalance?

A
  • Man giver ofte patienter væsker, og det er sygeplejersken opgave at sætte væsken op. Skal forholde sig kritisk til det der bliver ordineret af lægen
  • Man skal have en vis forståelse om væske og elektrolytbalance for at beskytte patienten
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Forklar hvad der sker ved ændring af natrium koncentration Isoton, hypoton, hyperton:

A

Isoton:
* Normal natriumkoncentration i ekstracellulærvæsken medfører at H2O hverken suges ind eller trækkes ud af cellen resulterende i at cellen opretholder sin form.
* Koncentrationen er det samme ved den intracellulær væske og ekstracellulær væske, hvilket betyder at der ikke sker osmose
* Fortæller noget om koncentrationen, og om hvorvidt vandet bevæger sig

Hypoton:
* Lav natriumkoncentration i ekstracellulærvæsken medfører at H2O suges ind i cellen resulterende i at cellen svulmer op og evt. springer.
* Hypo = noget der er for lidt af
* Mindre koncentration i den ekstracellulære væske end den intracellulære væske, hvilket betyder at vandet trænger ind i cellen, da der er højere koncentration her.
* Hypoton dehydrering – cellerne svulmer op
* Hypoton overhydrering – Cellerne skrumper
Hyperton
* Høj natriumkoncentration i ekstracellulærvæsken medfører at H2O trækkes ud af cellen resulterende i at cellen skrumper ind.
* Hypo = noget der er for meget af
* Mindre koncentration i den intracellulære væske end den ekstracellulære væske, hvilket betyder at vandet trænger sig ud af cellen, da der er højere udenfor cellen

Grunden til at det er vandet der flytter sig og ikke elektrolytterne skyldes at elektrolytterne er for store til at de kan diffundere over cellemembranen. Elektrolytterne skal bruge nogle ionkanaler, for at de kan trænge igennem cellemembranen, og de står ikke altid åbne.

18
Q

Hvad betyder hypovolæmi?

A

Nedsat blodvolumen pga. dehydrering af forskellige årsager; blodtab, brandsår mm.

19
Q

Kom med eksempler på væsketab og dehydreingsform

A
20
Q

Forklar begrebet elektrolytforstyrrelse

A
  • Elektrolytter er det samme som ioner dvs. at det er forskellige grudnstoffer som kan have en ladning fx. natrium Na+
  • Vi har mange forskellige elektrolytter i vores krop, og hvis der er ubalance i sammensætningen af elektrolytter - hvis koncentrationen af nogle specifikke elektrolytter er normaliseret, så kan det få nogle alvorlige konsekvenser.
21
Q

Hvor meget vand består kroppen af?

A
  1. Kroppen hos en normal voksen består af ca. 60 % vand og 40 % tørstof.
    * Tørstof = protein, fedt og kalt i knogler og ligende.
  2. Kvinders krop indeholder mindre vand ca. 55 %, fordi de har en større mængde fedtvæv, som har et lavt vandindhold
  3. Ældre har et vand indhold der galder ned mod 50 %
  4. Nyfødte består af 75-80 % væske.
22
Q

Hvordan er vandet i kroppen fordelt?

A
  1. Intracellulær væske (ICV/ICF) 2/3 – cytoplasma (væske med organeller)
  2. Ekstracellulærvæske (ECV/ECF) 1/3 – Interstitielvæske (vævsvæske), plasma og trancellulærvæske (væsker i forskellige hulrum som fx cerebrospinalvæsken eller led væske.
23
Q

Hvad er interstitielvæske?

A

Væske der befinder sig mellem cellerne - vævsvæske

24
Q

Hvad er trancellulærvæske

A

Væsker i forskellige hulrum som fx cerebrospinalvæsken

25
Q

Beskriv vandstrømmen gennem kroppen

A
  1. Det vand der intages gennem mad og drikke optages gennem væggen i mave-tarm kanalen og føres til blodet
  2. I mave-tarm kanalen tilføres der også sekter, som indeholder enzymer og vand. (i alt 8-9 L pr. døgn)
    * Sekreterne dækker over, spyt, mavesaft, bugspyt galde og tarmsekret.
  3. Kirtlerne tager vandet fra blodet, og det er derfor vigtigt at der transporteres vand tilbage igen til blodet.
26
Q

Hvad gør alle elektrolytterne tilsammen?

A

De skaber en samlede koncentration som giver plasmaet et spændingstryk, et krystallinsk osmotisk tryk.
* Saltspændingstrykket svarer til en 0,9 % NaCl- opløsning. = kaldes for en isotonisk opløsning med plasma

27
Q

Hvad er krystallinsk osmotisk tryk?

A
  • Krystallinsk osmotisk tryk: Kaldes også for et saltspændingstryk: Er den samlede koncentration af elektrolytter i plasma. Det er den samlede koncentration af ioner.
  • Kommer fra udtrykket Krystalloider – handler om det natrium der er i væsken.
28
Q

Hvad er en isotop væske

A

Isoton væske er en væske som indeholder samme koncentration af et givet stof, svarende til koncentrationen i kroppens ekstracellulære væske.

29
Q

Hvilke ioner findes der i plasmaet

A

Der findes mange forskellige ioner i plasmaet, men natrium (Na+) findes i den største koncentration, derfor har den størst betydning for blodets osmotiske tryk.
K+ findes også udenfor cellen

30
Q

Hvilke ioner findes der intracellulært?

A

kalium (k+) er den ion der findes i højest koncentration intracellulært. Har derfor størst betydning for cellernes osmotiske tryk.
na+ findes også inde i cellen

31
Q

Hvad betyder osmolaritet

A

Det er mængden af opløste stoffer i en vandig væske.
* Der er en vis osmolaritet uden for og inden for cellen
* For at der skal være balance i kroppen, så skal osmolariteten gerne være lig med osmolariteten inde i cellen. Koncentrationen af opløste stoffer skal gerne være den sammen inden for cellen og uden for cellen.
* Det betyder ikke at der skal være lige så mange natrium uden for cellen som inden i cellen, men det handler om den samlede koncentration af stoffer.

32
Q

Hvad er krystalloider?

A

Er isotone natriumholdige infusionsvæsker, der er balanceret i forhold til elektrolyttindholdet i ekstracellulærvæsken, som fx i Ringers opløsning
* Skal indeholde den samme koncentration af natrium som der normaltvist findes i vores ekstracellulære væske

  • man kan give krystalloider til patienter.
33
Q

Beskriv hyperton overhydrering

A
  • Hyperton overhydering kan opstå ved antagelse eller ingift af væske med højere natrium koncentration og dermed højere osmotisk tryk end i plasmaet.
  • Dett kan ske ved indtagelse af havvadne eller ved indgift af nypertone natrriuminfusionsvæsker.
  • Det parakapillærekredsløb vil derfor sende mere væske til interstielvæsken, hvilket giver ødemer.
  • Den høje natriumkoncentration i den tilførte væske betyder, at natriumkoncentrationen i plasma stiger.
  • Herved vil Na+ diffundere til interstitielvæsken, hvis natriumkoncentrationen også stiger.
  • Det osmotiske tryk i interstitielvæsken stiger derfor, og vand vil suges ud af cellerne

Cellen skrumper

34
Q

Beskriv isotop overhydrering

A
  • Isoton overhydrering kan opstå ved for stor tilførsel af isoton NaCl-opløsning eller ved nyresvigt.
  • Den øgede mængde isotonisk væske i plasma betyder, at blodtiykket stiger.
  • Der sendes derfor ved det parakapillære kredsløb mere væske til interstitielvæsken, hvorved der opstår ødemer.
  • Natriumkoncentrationen i plasma og interstitielvæske ændres ikke, da det er isoton væske, der tilføres.
    *Der sker derfor ingen bevægelse af vand ud af eller ind i cellerne
35
Q

Beskriv hypoton overhydring

A

Hypoton overhydrering kan opstå, hvor tab af vand og salte, fx sved, erstattes med vand uden salt eller ved indgift af isoton glukoseopløsning.
* Et tab af vand og ioner erstattes altså kun med vand.
1. Den samlede væskemængde i plasma stiger, og herved stiger blodtrykket.
2. Det parakapillære kredsløb vil derfor føre mere væske til interstitielvæsken, hvilket medfører ødemer.
3. Det vand, der føres til plasma, vil få plasmaets natriumkoncentration til at falde.
4. Na+ vil derfor diffundere fra interstitielvæske til plasmaet, indtil der er samme natriumkoncentration i plasma og interstitielvæske. 5. Men det samlede resultat bliver et fald i natriumkoncentrationen i plasma og interstitielvæske. 6. Interstitielvæskens osmotiske tryk falder, og vand vil ved osmose suges ind i cellerne

** Cellen svulmer op**

36
Q

Hvad er ioner/elektrolytter?

A
  • Ioner kaldes oftest for elektrolytter, og det er atomer eller molekyler som har en elektrisk ladning på grund af et overskud eller underskud af elektrolytter.
    Ladningerne kan både være positive og negative
  • De mineraler eller salte, som vi optager fra føden, vil i kroppens væsker blive spaltet til ioner.
  • Ioner er involveret i forskellige livsnødvendige processer, og de befinder sig i blodet da de skal transportens rundt.
    Eks. Er ioner nødvendige for at hjertet kan slå.
  • Eksempler på ioner: Na + og K + (Natrium – kaliumpumpen)
37
Q

Hvad betyder hyp

A

Lav - tab af

38
Q

Hvad betyder hyper

A

Forhøjet

39
Q

Hvordan kan overhydering opstå

A
40
Q

Symptomer på dehydrering

A
  • Tørst
  • Hudturgor
  • Tørre slimhinder
  • Lille diurese
  • Forvirring og konfusion
  • Lav trykket. (lavt BT)
41
Q

Behandling af dehydrering

A
42
Q

Symptomer ved overhydering

A
  1. Ødemdannelse
  2. Opsvulmende halsvener
  3. Stor diurese