Væske/elektrolytforstyrrelser Flashcards
Hvad er dehydrering?
Dehydrering er en tilstand hvor kroppens vandindhold er mindre end normalt
Hvilke typer dehydreringer findes der?
- Isoton dehydrering
- Hyperton dehydrering
- Hypoton dehydrering
Hvad er overhydrering?
Overhydrering er en tilstand, hvor kroppens vandindhold er større end normalt.
Hvad kan overhydrering skyldes?
- Ofte er overhydrering et resultat af forkert intravenøs væskbehandling, hvor væsketabet er overvurderet.
- Overhydering kan også skyldes manglende evne i nyerne til at udskille det vand det vand og de elektrolytter, der er indtaget
Hvilke typer af overhydrering findes der?
- Isoton overhydrering
- Hyperton overhydering
- Hypton overhydrering
Beskriv væskebalancen
Der skal være homøostase i kroppen, så mængden af indtaget væske skal matche kroppens tab af væske gennem fx. Urin, sved og eksspiration.
* Indgiften sker gennem mad og drikke, hvilket svarer til ca. 2-3 L væske, samt indgift fra vores celler grundet forbrændingsprocessen (fra ATP – vand er rest produkt).
*Formålet med væskebalance er at kroppens celler skal kunne fungere optimalt
Hvilken af de tre former for dehydrering vil nedsat væskeindtag normalt medføre
Nedsat væskeindtag ved normalt medføre hyperton grundet man vil tabe væske ved Perspiratio insensibilis. Dermed er det altså en hypoton væsketab. Nedsat væskeindtag ved normalt medføre hyperton grundet man vil tabe væske ved Perspiratio insensibilis. Dermed er det altså en hypoton væsketab.
Beskriv Isoton dehydrering
Her sker der et tab af væske og elektrolytter som svarer til kroppens normale koncentration. Vi taber isoton væske - koncentrationen er det samme, men mængden bliver mindre fx. Ved opkast
Beskriv hypoton dehydrering
Her sker der et tab af væske med mange elektrolytter. Vi taber hyperton væske. Betyder at man får en højere koncentration af elektrolytter intracellulært.
Beskriv Hyperton dehydering
Her sker der et tab af væske med få elektrolytter. Vi taber hypoton væske. Betyder at man får en højere koncentration af elektrolytter ekstracellulært
Forklar hvordan h.h.v. hyperton, isoton og hypoton dehydrering vil påvirke transporten af vand over cellemembranen
Isoton dehydrering: Vand vil ikke flytte sig via. Osmose grundet koncentrationen af elektrolytter er det samme uden for cellen som inden i cellen
Hyperton dehydrering: Vand vil flytte sig ud af cellen vha. Osmose grundet der er en højere koncentration af elektrolytter uden for cellen, som gør at cellen vil skrumpe sig ind
Hypoton dehydrering: Vand vil flytte sig ind i cellen vha. Osmose grundet der er en højere koncentration af elektrolytter inde i cellen, som gør at cellen vil svulme sig op – der vil ske et øget tryk i hjernen, som vil medføre at patienten fx. vil blive bevidsthedspåvirket.
Forklar hvorfor hyperton dehydrering først bliver symptomgivende ved et større væsketab end iso-og hypoton dehydrering
Hyperton dehydrering giver sidst symptomer, da man ikke vil kunne se nedsat hudturgor, da væsken vil trænge ud i vævet. Og vandet fra vævet vil medføre at mængden af blodet i blodbanen vil blive større - låner væske fra celler
Den første der giver symptomer på dehydrering, er isoton dehydrering grundet man vil komme til at mangle endnu mere væske ude i vævet.
Beskriv hvordan vand transporteres mellem blodbanen og vævsvæsken
Via. det parakapillærekredsløb
Udvekslingskar
1. Kapillærerne kaldes også udvekslingskar, da der i kapillærvæggene udvikles nærringstoffer og ilt med næringsstoffer og CO2
2. I kapillærerne vil de stoffer i blodet som er små nok til at komme igennem de spalteformede åbninger blive presset ud via en proces som kaldes for filtration, og det kunne fx være vand, ilt og opløste næringsstoffer osv.
* De fleste af disse stoffer vil blive optaget via diffusion i cellern
Optagelse og afgivelse af stoffer sker primært via. diffusion
1. Afgivelse (arterielle ende af kapillærer)
*De stoffer som er små nok som fx ilt, vand og opløste stoffer, vil forlade den arterielle ende gennem spalteåbningerne, hvor de kommer ud i vævsvæsken og her vil cellerne optage de ting som de skal bruge.
2.Optagelse (venøse ende af kapillærer)
*Cellerne vil afgive vand, CO2 og andre affaldsstoffer, hvis de fx har fået for meget af det, som afgives til vævsvæsken, som suges ind i blodbanen (kapillærer) i den venøse ende. Det betyder altså at blodbanen optager CO2 vand og affaldsstoffer fra cellerne
* Afstanden fra den arterielle ende til den venøse ende er det man kalder for det parakapillære kredsløb
Hydrostatiske tryk
* Det hydrostatiske tryk trykket på det blod som presses på karvæggene, og når vandet bliver presset ud igennem de spaltede åbninger, så vil hydrostatiske i kapillæret også falde.
* Blodtrykket ved arteriolen (35 mm Hg) kaldes for det hydrostatiske tryk og blodtrykket ved den venøse ende (15 mm Hg) kaldes også for det hydrostatiske tryk
Kolloidosmotiske tryk
* I vævvæsken er der en højre vandkoncentration end inde i kapillæret og vand vil diffundere fra et område med højkoncentration til et område med lav koncentration, og derfor vil vand bevæge sig med vævsvæsken og de opløstestroffer ind i kapillæret og den bevægelse er på ca. 25 mm Hg (fra den arterielle ende til den venøse ende i kapillæret), og det er den fordi plasmaproteinerne er jævnt fordel i blodbanen
* Dette sug som plasmaproteinerne giver, kalder man for det kolloidosmotiske tryk, og det er ens fra den arterielle til den venøse ende.
Forklar hvordan dehydrering kan påvirke den glomerulære filtration
Filtrationen bliver nedsat grundet det hydrostatiske tryk er afhængigt af blodvolumen – hvis dehyderingen er stor nok (blodvolumen er lav nok), så kan det ende med at den glomerulære filtration ikke fungerer optimalt eller at den helt stopper med at virker = udvikler en prærenal nyreinsufficiens.
Forklar hvordan dehydrering kan påvirke temperaturreguleringen i kroppen
Når blodvolumen er nedsat, når man er dehydreret, så vil arteriolerne trække sig sammen omkring de vitale organer, og dermed kan det medføre en varmeophobning.
Hvorfor skal man vide noget om væske og elektrolytbalance?
- Man giver ofte patienter væsker, og det er sygeplejersken opgave at sætte væsken op. Skal forholde sig kritisk til det der bliver ordineret af lægen
- Man skal have en vis forståelse om væske og elektrolytbalance for at beskytte patienten