Syre/base forstyrrelser Flashcards

1
Q

Hvad står pH for

A

Power of hydrogen - (kraften af hydrogen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er en lav pH-værdi et udtryk for?

A
  • AT der er mange hydrogen-ioner tilstede i væsken
  • pH-værdein er sur = 0-7
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er en høj pH-værdi et udtryk for?

A
  • AT der er få hydrogen-ioner tilstede i væsken.
  • pH-værdien er basisk = 7-14
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvornår er en pH-værdi neutral?

A
  • pH-værdien er 7
  • fx. er vand en neutral væske
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er blodets pH-værdi?

A
  • 7,35 - 7,45 - en svag basisk væske
  • Det er denne pH-værdi som syre-base-reguleringen tilstræber at holde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad opdeles forstyrrelser i syre-base forholdende i?

A

Opdeles i
Respiratorisk forstyrrelse (ændring i normal respiration):
1. Respiratorisk acidose (syreforgiftning)
2. Respiratorisk alkalose (baseose/baseforgiftning)

Metabolisk forstyrrelse (ændring i normal stofskifte):
1. Metabolisk acidose
2. Metabolisk alkalose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er p-H-værdien et udtryk for?

A

pH-værdien er et udtryk for, hvor mange frie brintioner, H+, der findes per liter væske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er en syre?

A

Syre er defineret som et stof, der kan fraspalte brintioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er baser

A

Baser kan fjerne brintioner
* En base er defineret som et stof, der kan optage brintioner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan opretholdes kroppens konstante H+ koncentration?

A

Kroppens opretholdelse af en konstant H+koncentration sker vha. blodets buffersystemer, respirationen og nyrerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad gør buffersystemer i vores blod?

A
  • Buffersystemer i vores blod kan her og nu binde eller neutralisere et overskud af hydrogenioner i vores blod
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Beskriv hæmoglobin som et buffersystem

A
  • Den største produktion af syre i kroppen sker ud fra den CO2, som dannes i cellerne under stofskiftet. (Foregår ude i plasma)
  • CO2 er ikke i sig selv en syre, men for at transportere CO2 til lungerne, hvor det kan udskilles, bliver CO2 omdannet til kulsyre.

Hæmoglobin og kulsyre/hydrogencarbonat
* Hæmoglobin findes inde i erytrocytterne, og det er selve grunden til at erytrocytterne kan transportere ilt, da ilt binder sig til hæmoglobinet
* Hæmoglobin har også en betydning ift. syre-base balancen i kroppen, da CO2 bliver bundet sammen til vand inde i erytrocytterne til kulsyre CO2 + H2O –> H2CO3
* Kulsyre er en syre, som vil fraspalte hydrogen ioner, og bliver til basen (hydrogencarbonat) H2CO3 <–> H+ + HCO3-
* De fri H+ ioner der bliver dannet, bliver bundet til hæmoglobin , og dermed er de ikke frie, på den måde ændres pH-værdien i blodet ikke.
* Det er ikke kun hydrogenioner fra omdannelsen af kuldioxid, som kan binde sig til hæmoglobin. Hvis der nemlig er et overskud af hydrogenioner i blodet, så kan hydrogenionerne diffundere ind i erytrocytterne og binde sig til hæmoglobin.
* Kulsyre-hydrogenkarbonat-bufferen er den vigtigste buffer i blodet, fordi den kan reguleres vha. respirationen og nyrenes urindannelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan bidrager respirationen til syre-base reguleringen i kroppen?

A
  • I lungekapillærene vil hydrogenioner som er bundet til hæmoglobin i erytrocytterne afgive H+ som bindes med hydrogencarbonat (H+ + HCO3-), som omdannes til kulsyre (H2CO3) og derefter bliver spaltet til kuldioxid og vand (CO2 + H2O.
  • CO2 (kuldioxid) vil diffundere over i alveolerne i lungerne og ud åndes ved eksspiration
  • På den måde er der altså fjernet en fri hydrogenion (H+)
  • respirationen kan regulerer på koncentrationen af hydrogenioner samt pH-værdien ved at regulere hvor meget CO2 (kuldioxid) der udskilles
  • Vores vejrtrækning er reguleret efter kroppens indhold af H+ og CO2
  • Vi trækker fx. vejret hurtigere når der er et overskud af H+ i vores blod
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv nyrenes syre-base-regulering

A
  • Nyrerne sørger konstant for at fjerne H+ fra blodet.
  • Det er i forbindelse med dannelse af urin at nyrene kan fjerne H+ fra blodet nemlig ved processerne reabsorption og sekretion
    Første metode
  • Ved reabsoption vil hydrogencarbonat reabsorbere, men det vil alle H+ ikke. På den her måde vil mængden af hydrogencarbonat i blodet vedligeholdes og det betyder også at kulsyre-hydrogencarbonat-bufferen holdes ved lige.
  • Den hydrogencarbonat der reabsorbere kan finde H+ ioner, så kan hydrogenioner neutraliseres

Anden metode
* Ved sekretionen kan nyrerne aktiv udskille H+ til urinen
* Tubulus cellerne starter med at danne kulsyre (H2CO3) ud fra CO2 og H2O. Kulsyre spalter sig til hydrogenioner og hydrogencarbonat (H+ + HCO3-)
* H+ ionerne kan udskilles vha. en natrium/brint pumpe i tubuluscellens cellemembran og dermed udskilles i præurinen.
* HCO3- reabsorberes til blodet, hvor det atter kan indgå i reguleringen af H+ vha. fx. kulsyre-hydrogencarbonat buffersystemet.

Resultatet
* Blodets indhold af H+ falder
* pH-værdeien i blodet holdes svagt basisk
* Til gengæld stiger indholdet af hydrogenioner i blodet, og det medfører at urinen bliver mere sur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad hvis der er for meget base i blodet - nyrenes syre-base-regulering

A
  • Her bliver pH-værdien i blodet for høj.
  • Nyrene kan nedsætte reabsorptionen af HCO3-, som gør at der udskilles mere base
    *Nyrerne kan også nedsætte sekretionen af H+, og på den måde bliver hydrogenionerne i blodet, og på den måde kan pH-værdien justeres ned imod det normale.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Indtagelse af syre og base

A

I mad og drikke findes syre og base i større eller mindre mængde.

Syre
* Når man spiser fedt, indeholder fedtet fedtsyrer, og i proteiner findes aminosyrer.
* Mange vitaminer er syrer, fx C-vitamin
* I frugt og juice kan der være citronsyre og i syltede fødeemner er der eddikesyre.

Baser
* Baser findes især som karbonat i forbindelse med calcium som det, der kaldes ’’kalk” i mælkeprodukter og andre fødeemner.

17
Q

Hvilke buffer findes der i blodet?

A
  1. Plasmaproteiner
    * Den fri aminogruppe reagerer basisk, dvs. at den kan optage en brintion, mens syregruppen kan fraspalte en brintion.
    * Plasmaproteiner er opbygget af aminosyrer
  • Hæmoglobin
  • H2CO3/HCO3- (kulsyre/hydrogenkarbonat)
  • Fosfat.
18
Q

Hvad kan forstyrrelser i syre-base-balancen medføre?

A
  1. syreforgiftning = acidose
  2. baseforgiftning, allkaose
19
Q

cellers kompensation ved syre-base forgiftning

A

Alkalose: = baseforgiftning
* Det betyder at man har en nedsat koncentrations af H+ i sin ekstracellulære væske. = Nedsat koncentration af brinioner i blodet
* Kroppen vil prøve at kompensere via. buffersystem, nyrene og lungerne så vidt muligt
* Men det er også muligt at lave en kompensation henover cellemembranen på kroppensceller :
* Cellen udskiller nogle af de H+ der er inde i cellen mod optagelse af K+ - for at få netoladningen til at gå op.
Resultat: Hypokaliæmi.
* For lav kalium koncentration ekstracellulært
* Har konsekvenser for impulsdannelse = kan resultere i hjertestop.

*Det er ikke hensigtmæssigt at cellen laver den her kompensation, men det er cellens desperate forsøg på at opretholde koncentrationen af brintioner, når nu der er udviklet baseforgiftning

Acidose: = syreforgiftning
* Det betyder at vi har en øget koncentration af H+ i den ekstracellulære væske.
* For at få mængden af øget brint-ioner til at falde, så optages H+ i cellen mod udskillelse af K+. - for at få netoladningen til at gå op.
Resultat: Hyperkaliæmi.
* For høj en koncentration af kalium inde i ekstracellulært
* Stort problem ift. impulsdannelser, hvor der er skabt elektrolytforstyrrelser ift. kalium.

20
Q

Beskriv respiratorisk acidose

A
  • Kan opstå hvis respirationen er utilstrækkelig.
  • Der kommer ikke nok CO2 ud eller O2 ned i lungerne
  • Utilstrækkelig respiration kaldes også hypoventilation og medfører, at der ikke fjernes tilstrækkeligt CO2 fra blodet, hvorved CO2 ophobes i blodet.

Hvornår kan det opstå
1. Luftvejssygdomme som fx. KOL, Lungekraft og lungebetændelse)
2. Nedsat følsomhed for CO2 i respirationcenteret - Kemoreceptorerne reagerer ikke på vi har en høj koncentration af CO2
3. Lægemidler, som undertrykker respirationen fx. morfin

Hvad sker der
1. Ved en ophobning af CO2 i blodet vil der ske en stigning af H2CO3 og dermed også H+ og HCO3
2. Stigningen i H+ medfører et fald i pH og dermed en syreforgiftning.
3. Syreforgiftningen kaldes respiratorisk, fordi årsagen til forgiftningen er nedsat respiration.
4. Det skal nævnes, at en hypoventilation ud over at medføre en stigning i blodets CO2-indhold også medfører et fald i O2-indholdet.
5. Dette kan medføre, at cellerne danner noget af deres energi uden ilt, hvorved der dannes mælkesyre.
* Dette øger syreophobningen
6. Nyrerne vil forsøge at kompensere for forgiftningen ved at udskille H+ og danne HCO3-, som i blodet kan neutralisere den forøgede H+-koncentration.

21
Q

Beskriv respiratorisk alkalose

A
  • Respiratorisk baseforgiftning, alkalose eller baseose, skyldes hyperventilation, hvor respirationen er større end kroppens behov.

Hvornår kan det opstå?
1. Oppustning af balloner
2. Mennesker med angst for fx. blod eller kanyler
3. Mennesker med fobier (edderkop, flyvning)
4. Fødende kvinder, som ikke har lært respirationsteknikken

Hvad sker der
1. Grundet den øget respiration vil CO2-indholdet i blodet falder til lavere værdier end det normale.
2. Herved falder også indholdet af H2CO3, H+ og HCO3-
3. Faldet i H+-koncentrationen kan ændre blodets pH mod det basiske, og der kan opstå baseforgiftning
4. Nyrerne vil prøve at kompensere ved at øge udskillelsen af HCO3-

22
Q

Beskriv metabolisk acidose

A

Kan opstå ved
* Metabolisk syreforgiftning kan opstå ved øget syreproduktion i kroppen.
1. Den øgede syremængde kan stamme fra ketonstoffer, som dannes ved dårligt reguleret sukkersyge
2. Den kan skyldes nedsat ilttilførsel til vævene, som så danner mælkesyre, laktat, ved anaerob glukoseforbrænding
3. Metabolisk syreforgiftning kan også skyldes nedsat nyrefunktion, hvor nyrerne ikke kan udskille syre, eller den kan skyldes tab af hydrogenkarbonat dannet i pancreas.
4. Tabet af hydrogenkarbonat kan ske ved diarré.
5. Overdrevende antagelse af smertestillende præparater som fx. acetylsalicylsyre (indtagelse af syre)

Hvad sker der
* Koncentrationen af H+ i blodet stiger, men prøves at neutraliseret ved, at H+ bindes til HCO3-. = stigende koncentration af H2CO3 = stigende koncentration af CO2 og H2O
* Stigningen i CO2 og H+ registreres i kemoreceptorer, og stigningen vil medføre, at respirationen sættes i vejret.
* Ved at øge udskillelsen af CO2 vil respirationen prøve at kompensere for det øgede syreindhold.
* I nyrerne vil der ske en udskillelse af H+ og en dannelse af HCO3-, hvis ikke den metaboliske syreforgiftning skyldes nyresvigt.

23
Q

Beskriv metabolisk alkalose

A

Kan opstå ved
1. Tab af syre fra kroppen, som fx. ved store og langvarige opkastninger
2. For store indtagelse af syreneutraliserende (basiske) tabletter
3. Leversvigt
4. Vanddrivende medicin

Hvad sker der
Faldet i H+-koncentrationen medfører, at H2CO3 spaltes til H+ og HCO3-. Herved erstattes tabet af H+, men samtidig falder koncentrationen af H2CO3.
* Dette medfører, at CO2 og H2O bindes sammen til H2CO3, hvorved koncentrationen af CO2 falder.
* Et fald i CO2 og H+ medfører et fald i respirationen.
* Nyrerne vil danne H+, som sendes til blodet og HCO3–udskillelsen øges.

24
Q

Hvordan kan man undersøge blodets syre-base forhold?

A
  1. A-punktur
  2. pH værdien kan måles
  3. Saturation - angiver hvor stor en del af blodets hæmoglobin der fører ilt med sig