Uge 2 Flashcards
Hvor befinder medulla spinalis sig?
Medulla spinalis ligger godt beskyttet i hvirvelkanalen, canalis vertebralis, og strækker sig hos den voksne fra foramen magnum til 2. lumbale ryghvirvel, hvor den tilspidses som conus medullaris.
Hvad er størrelsen på medulla spinalis?
Medulla spinalis strækker sig hos den voksne fra foramen magnum til 2. lumbale ryghvirvel.
* 20-25% af kropslængden, hvilket hos den voksne vil sige 40-45 cm
* Diameteren er 1-1,5 cm
* Vægten 30 g
Hvorfor er medulla spinalis fortykket nogle steder?
Medulla spinalis er fortykket svarende til afgangen af spinalnerverne til kroppens ekstremiteter, der kræver en betydelig innervation.
* Den cervikale fortykkelse relateret til overekstremiteterne bevnævnes intumescentia cervicalis, mens intumescentia lumbosacralis er relateret til underekstremiteterne.
Hvad hedder fortykkelsen relateret til overekstremiteterne?
Intumescentia cervicalis
Hvad hedder fortykkelsen relateret til underekstremiteterne?
Intumescentia lumbosacralis
- Canalis centralis
- Funiculus lateralis
- Funiculus ventralis
- Cornu dorsale
- Cornu ventrale
- Sulcus Medianus dorsalis
- Radix posterior/fila radicularia
- Sulcus dorsolateralis
- Pia Mater
- Fissura Mediana ventralis
Hvad hedder den længdeforløbende dybe fure, der ligger i midtlinjen af medulla spinalis?
Fissura mediana anterior
Hvad hedder indkærvningen bagtil på medulla spinalis?
Sulcus medianus posterior
Hvad kaldes de to mindre fordybninger mellem de to midtlinjefurer?
Sulcus anterolateralis & Sulcus posterolateralis
Hvor afgår fila radicularia fra?
Sulcus anterolateralis & Sulcus posterolateralis
Hvordan dannes spinalnerver?
Ved sammensmeltning af fila radicularia, dannes henholdsvis spinalnervernes forreste og bagerste rødder, radices anteriores nn. spinalium og radices posteriores nn. spinalium. Disse mødes lateralt i hvirvelkanalen ud for foramen intervertebrale, hvorved de enkelte spinalnerver, nervi spinales, opstår.
Hvor mange spinalnervepar danner medulla spinalis?
Medulla spinalis danner 31 spinalnerver
* 8 cervikale
* 12 torakale
* 5 lumbale
* 5 sakrale
* 1 kokcygeal
Hvorfor udfylder medulla spinalis ikke hel hvirvelkanalen?
Rygmarven udfylder ikke hele hvirvelkanalens udstrækning, da væksten af de to komponenter foregår med forskellig hastighed i føtallivet. Den kaudale del af hvirvelkanalen rummer derimod stadig rygmarvshinderne, dura mater spinalis og arachnoidea mater spinalis, der fortsætter ned til 2. sakralhvirvel.
Hvad fundes kaudalt for medulla spinalis?
Kaudalt for rygmarven indeholder hvirvelkanalen spinalnerverødder og filum terminale, der sammen benævnes cauda equina.
Beskriv medulla spinalis’ generelle anatomiske opbygning
Medulla spinalis har generelt den samme anatomiske opbygning i hele sit forløb.
* Centralt findes en cerebrospinalvæskeholdig centralkanal, canalis centralis, der omgives af en central zone af grå substans benævnt substantia gelatinosa centralis.
* Medulla spinalis’ øvrige grå substans danner en H-lignende struktur, der forløber som tre sammenhængende søjler benævnt columna anterior, columna posterior og columna intermedias på hver side af midtlinjen gennem hele dens længde.
Hvad kan identificeres på et tværsnit af medulla spinalis’ grå substans?
På tværsnit af rygmarven kan man på hver side af midtlinjen i den grå substans identificere:
* Et forhorn, cornu anterius, svarende til columna anterior, der rummer de somatomotoriske nervecellelegemer
* Et baghorn, cornu posterius, svarende til columna posterior, der er sæde for talrige mindre nervecellelegemer med relation til de indkommende sensoriske fibre
* Et lateralhorn, cornu laterale, dannes i columna intermedias nucleus intermediolateralis svarende til rygmarvssegmenterne T1-L2, der rummer de visceromotoriske nervecellelegemer
Beskriv den generelle inddeling af medulla spinalis’ grå substans
- Somatomotorisk forhorn
- Visceromotorisk lateralhorn
- Sensorisk baghorn
Beskriv den generelle inddeling af hvid substans i medulla spinalis
Den hvide substans, substantia alba indeholder talrige nervefibre sørger for at transportere information inden for det samme rygmarvssegment eller mellem rygmarvens forskellige segmenter og højereliggende niveauer i det centrale nervesystem. Den hvide substans inddeles i en forstreng, funiculus anterior, en bagstreng, funiculus posterior, og en sidestreng, funiculus lateralis.
Hvad er ledningsbaner i medulla spinalis?
Funktionelt vil nervefibrerne i bestemte områder af medulla spinalis’ hvide substans kunne inddeles i specifikke baner, der varetager forskellige motoriske og sensoriske funktioner.
Nervefibre, der løber fra et lavere, kaudalt niveau i CNS til et højere mere rostralt niveau f.eks. op gennem rygmarv og hjernestamme mod storhjernen, benævnes ascenderende fibre i modsætning til descenderende fibre, som løber fra et højere til et lavere niveau i CNS.
Hvilken ledningsbane fører smerte- og temperaturinformationer?
Smerte og temperaturinput vil primært løbe til højereliggende centre i CNS via det anterolaterale system (tractus spinothalamicus), der ligger på overgangen mellem funiculus anterior og funiculus lateralis
Hvilken ledningsbane fører kroppens taktile (tryk, berøring og vibration) og proprioceptive nerveimpulser?
Tryk-, berørings- og vibrations- samt propriceptive nerveimpulser overføres af bagstrengs-lemniscus medualis systemet/bagstrengsbanerne i funiculus posterior
Hvilken ledningsbane fører proprioceptive nerveimpulser til cerebellum?
En del af den proprioceptive input når lillehjernen via de spinocerebellare baner; tractus spinocerebellaris anterior og tractus spinocerebellaris posterior i funiculus lateralis
Hvilken ledningsbane fører finmotoriske nerveimpulser?
Finmotorisk input fra højereliggende centre i CNS vil føres til de laterale somatomotoriske forhornsceller via tractus corticospinalis lateralis og tractus rubrospinalis, der ligger bagtil i funiculus lateralis.
Hvilken ledningsbane fører grovmotoriske nerveimpulser?
Grovmotorisk input fra højereliggende centre i CNS vil føres til de mediale somatomotoriske forhornsceller via tractus corticospinalis anterior, tractus vestibulospinalis, tractus tectospinalis og tractus reticulospinalis, der alle ligger i funiculus anterior.
Hvilke informationer fører det anterolaterale system (ALS)?
Det anterolaterale system fører smerte- og temperaturimpulser fra det perifere nervesystem til centralnervesystemet gennem dens ledningsbane beliggende mellem funiculus anterior og funiculus lateralis
Hvilke informationer fører bagstrengs-lemniscus-medialis systemet (BLM)?
Bagstrengs-lemniscus-medialis systemet fører taktile (tryk, berøring og vibration) samt proprioceptive nerveimpulser gennem dens ledningsbane beliggende i funiculus posterior
Hvilke informationer fører de spinocerebellare ledningsbaner?
De cerebellare ledningsbaner (tractus spinocerebellaris anterior og tractus spinocerebellaris posterior) fører proprioceptive nerveimpulser fra det perifere nervesystem til cerebellum gennem dens ledningsbane forløbende i funiculus lateralis.
Hvilke informationer føres via tractus corticospinalis anterior, tractus vestibulospinalis, tractus tectospinalis og tractus reticulospinalis?
Grovmotoriske nerveimpulser fra højereliggende centre i CNS føres til de mediale somatomotoriske forhornsceller via disse ledningsbaner, der alle ligger i funiculus anterior.
Hvilke informationer føres via tractus corticospinalis lateralis og tractus rubrospinalis?
Finmotoriske nerveimpulser føres fra højereliggende centre i CNS til de laterale somatomotoriske forhornsceller via disse ledningsbaner, der ligger bagtil i funiculus lateralis.
Hvad er indskudsneuroners funktion?
Nervecellerne i rygmarvens grå substans sammenknyttes af talrige indskudsneuroner, hvis fibre bl.a. kan krydse midtlinjen som kommisurforbindelser i commissura alba anterior og commissura alba posterior eller ascendere/descendere intersegmentalt som propriospinale fibre. Herved forbindes forskellige niveauer af rygmarven såvel intra- som intersegmentalt. Det sikrer en omfattende informationsudveksling, hvilket er forudsætningen for en velordnet og koordineret rygmarvsfunktion.
Hvad er et dermatom?
Fra hvert rygmarvssegment afgives et spinalnervepar, der motorisk og sensorisk innerverer muskulatur og hud, deriveret fra det tilsvarende ursegment, somit. Det bliver herved muligt at allokerer bestemte muskler, reflekser og urområder til specifikke rygmarvssegmenter.
Denne viden kombineret med en grundig neurologisk undersøgelse kan afsløre muskelsvækkelse og sensibilitetstab relateret til bestemte rygmarvssegmenter og herved hjælpe med at stille en korrekt diagnose.
Dermatomer betegner, hvilke hudsegmenter, hver enkelt spinalnerve innerverer.
Hvad er et myotom?
Fra hvert rygmarvssegment afgives et spinalnervepar, der motorisk og sensorisk innerverer muskulatur og hud, deriveret fra det tilsvarende ursegment, somit. Det bliver herved muligt at allokerer bestemte muskler, reflekser og urområder til specifikke rygmarvssegmenter.
Denne viden kombineret med en grundig neurologisk undersøgelse kan afsløre muskelsvækkelse og sensibilitetstab relateret til bestemte rygmarvssegmenter og herved hjælpe med at stille en korrekt diagnose.
Myotomer betegner, hvilke muskelsegmenter, hver enkelt spinalnerve innerverer.
Angive betydning af den motoriske forhornscelle som ”the final common pathway”
De motoriske forhornsceller er blevet kaldt for ”the final common pathway”, fordi alle nerveimpulser, hæmmende/fremmende, bevidste/ubevidste, med adresse til den tværstribede skeletmuskulatur mødes i disse neuroner.
Beskrive strækkerefleksens strukturelle grundlag (1-5)
En refleks er en uvilkårlig motorisk eller sekretorisk reaktion på en stimulus. En refleks forudsætter, at der forefindes:
- En receptor, der kan registrere den pågældende stimulus og generere en nerveimpuls
- En sensorisk nervefiber, som kan transportere den dannede nerveimpuls ind til CNS
- Et reflekscenter, hvor den sensoriske nervefiber kan påvirke (aktivere/hæmme)
- En eller flere motoriske nerveceller, der kan lede den genererede impuls videre ud til
- Et effektororgan (muskel/kirtel), som udfører den stimulusbetingede reaktion
Nævn de to former for strækkereflekser
- Monosynaptisk strækkerefleks - kæden af neuroner, som en impuls skal gennemløbe for, at en refleks bliver udløst, involverer kun én sensorisk og én motorisk forhorncelle
- Polysynaptisk strækkerefleks - kæden af neuroner, som en impuls skal genneløbe for, at en refleks bliver udløst, involverer adskillige nerveceller
Beskriv den monosynaptiske strækkerefleks
Den simpleste form for refleks er den monosynaptiske strækkerefleks, hvis refleksbue, dvs. den kæde af neuroner, som en impuls skal gennemløbe for, at en refleks bliver udløst, kun involverer én sensorisk og én motorisk forhornscelle.
Beskriv den polysynaptiske strækkerefleks
Den polysynaptiske strækkereflek involvere flere end kun én sensorisk og én motorisk forhornscelle, som er tilfældet i den monosynaptiske strækkerefleks. Eksempelvis kan impulsen gennemløbe én sensorisk, ét interneuron og én motorisk forhornscelle for at refleksen bliver udløst.
Hvilke receptorer registrerer den refleksbetingede stimulus?
De receptorer, der registrerer den refleksbetingede stimulus, kan enten være frie nerveener eller specialiserede sanseorganer, som monitorerer kemiske og fysiske forhold i omgivelserne, herunder smerteudløsende stimuli
* Muskeltene monitorerer først og fremmest musklens længde: Et pludseligt muskelstræk, der forøger musklens længde, vil via aktivering af musklens muskeltene føre til en kontraktion af de ekstrafusale muskelfibre
* Senetene registrerer den spænding (kraft), der udvikles i musklen: En udvikling af for stor spænding i musklen vil føre til aktivering af senetenene og via disses Ib-afferenters aktivering af inhibitoriske interneuroner i rygmarven føre til en afslapning (hæmning) af de ekstrafusale muskelfibre
Beskriv patellarrefleksen
Patellarrefleksen udløses ved et slag på ligamentum patellae, der strækker muskeltene i m. quadriceps femoris, hvorved der genereres nerveimpulser, som via somatosensoriske Ia-fibre når ind i rygmarven, hvor de aktiverer motoriske nerveceller, der betinger en kontraktion af m. quadriceps femoris og herved en ekstension i knæleddet.
Hvad kaldes reflekser, der udløses ved smertevoldende stimuli?
Reflekser der udløses ved smertevoldende stimuli og resulterer i en tilbagetrækning fra den smertevoldende stimulus. Disse reflekser kaldes tilbagetræknings-, afværge- eller fleksorreflekser.
Beskriv gamma-loopen
- Gamma-neuroner bevirker kontraktion af de intrafusale fibre i muskeltenen
- Ia- og II-fibre signalerer tilbage til medulla spinalis’ alfa-neuroner i forhornet
- Aktivering af alfa-neuronerne fremkalder en muskelkontraktion
Hvad er rytmegeneratorer?
Der findes angiveligt rytmegeneratorer på medulla spinalis niveau, som er i stand til spontant at aktivere den motoriske forhornscelle. Disse kaldes også central pattern generator (CPG), der ved indlæring/adaption kan overtage styringen, så den supraspinale styring mindskes. Den kan således aktivere den motoriske forhornscelle i forbindelse med forskellige gangarter, som når man f.eks. går.
Hvad hvilke kranienerver afgiver hjernestammen?
Hjernestammen, truncus encephali afgiver 3. til 12. kranienerve (III-XII):
3. Nervus oculomotorius
4. Nervus trochlearis
5. Nervus trigeminus
6. Nervus abducens
7. Nervus facialis
8. Nervus vestibulocochlearis
9. Nervus glossopharyngeus
10. Nervus vagus
11. Nervus accesorius
12. Nervus hypoglossus
Hvad er hjernestammens funktion?
Truncus encephali fungerer som transportvej for udvekslingen af neural information mellem cerebrum, cerebellum og medulla spinalis.
Denne information undergår en omfattende bearbejdning og integration i hjernestammens formatio reticularis, hvorved hjernestammen får stor betydning for motorik samt ligevægts- og stillingsreflekser, ligesom en betydelig sensorisk og autonom modulation foregår via hjernestammen.
Endvidere rummer hjernestammen nervecellegrupper, der innerverer resten af CNS med monoaminerge neurotransmittere (dopamin, noradrenalin og serotonin) samt acetylkolin, som har stor betydning for vores bevidsthedstilstand, psykiske og motoriske velbefindende.
Hvilke dele består hjernestammen af?
Truncus encephali består af mesencephalon (midthjernen), pons (hjernebroen) og medulla oblongata (den forlængede marv)
Beskriv “the rule of four” i forbindelse med placeringen af kranienervekernerne
There are 4 cranial nerves in the medulla, 4 in the pons and 4 above the pons (2 in the midbrain).
SPØGSMÅL TIL 2.2.2
SPØRGSMÅL TIL 2.2.3
Hvor mange kranienerver har mennesket?
Mennesket har 12 parrede kranienerver, nervi craniales
Hvilke typer af fibre kan kranienerverne indeholde?
- Somatomotoriske fibre
- Visceromotoriske fibre
- Viscerosensoriske fibre
- Somatosensoriske fibre
Hvad er et apparant udspring?
Kranienervernes udspring direkte fra hjernestammens overflade benævnes det apparante udspring.
Huskeregel til navnene på de 12 kranienerver
Ole Og Olfert Trænger Til At Få Vasket Gonaderne Ved Annas Hjælp
Huskeregel til om nerverne er sensoriske, motoriske eller begge
Some Say Money Matter But My Brother Says Big Boobs Matter More
Beskriv kranienerve I i hovedtræk
Nervus olfactorius (I)
Fiberindhold (kerne): Speciel sensorisk
Apparant udspring: Bulbus olfactorius
Reelt udspring: Slimhinden i regio olfactoria
Funktion: Lugtesans
Beskriv kranienerve II i hovedtræk
Nervus opticus (II)
Fiberindhold (kerne): Speciel sensorisk
Apparant udspring: Chiasma opticum
Reelt udspring: Gangliecellerne i retina
Funktion: Synssans
Beskriv kranienerve III i hovedtræk
Nervus oculomotorius
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk og visceromotorisk
Innervation: Ekstraokulære øjenmuskler, m. levator palpebrae superior, m. sphincter pupillae
Apparant udpspring: Fossa interpenduncularis
Reelt udspring: Nucleus nervi oculomotorii og nucleus Edinger-Westphalii
Funktion: Øjenbevægelser
Beskriv nervus opticus’ ekstrakranielle forløb
Nervus opticus indeholder specielle sensoriske fibre, som er axoner fra gangliecellerne i retina. Disse løber videre gennem chiasma opticum, hvor halvdelen krydser midtlinjen. Fibrene fra n. opticus fortsætteer i tractus opticus. De fleste ender i corpus geniculatum laterale, men enkelte tråde fortsætter direkte til hypotalamus, den prætektale kerne eller colliculus superior. Fra corpus geniculatum laterale fortsætter synsbanerne som et bredt fiberbundt, radiato optica til det primære synscenter i area 17 (area striata) i occipitallappens hjernebark.
Beskriv nervus oculomotorius’ ekstrakranielle forløb
Fibrene fra nucleus n. oculomotorii og nucleus Edinger-Westphalii fører tråde til øjenmuskulaturen. Fra nervecellerne løber axonerne gennem tegmentum til den ventromediale flade.
Beskriv kranienerve IV i hovedtræk
Nervus trochlearis (IV)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk
Innervation: M. obliquus superior
Apparant udspring: Velum medullare superius
Reelt udspring: Nucleus nervi trochearis
Funktion: Øjenbevægelse ind og nedad mod næsen
Beskriv kranienerve V i hovedtræk
Nervus trigeminus (V)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk og somatosensorisk
Innervation: Tyggemuskler og ansigtet
Apparant udspring; Pons’ laterale flade - udspringer med en større sensorisk og minder motorisk rod
Reelt udspring: Nucleus motorius nervi trigemini (bilateralt), nucleus spinalis pontinus (tryk og berøring), nucleus mesecephalicus nervi trigemini (proprioception)
Funktion: Angsigtets store sensoriske nerve samt innervation af tyggemuskler
Beskriv kranienerve VI i hovedtræk
Nervus abducens (VI)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk
Innervation: M. rectus lateralis
Apparant udspring: Tæt på midtlinjen svarende til overgangen mellem pons og medulla oblongata
Reelt udspring: Nucleus nervi abducenti
Funktion: Abducerer øjenæblet
Beskriv kranienerve VII i hovedtræk
Nervus facialis (VII)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk (nucleus nervi facialis), visceromotorisk (nucleus salvatorius superior) og viscerosensorisk (nucleus solitarii)
Innervation: Ansigtet, tåre- og spytkirtler, smagstråde fra tungens forreste 2/3 og det ydre øre
Apparant udspring: Overgangen mellem pons og medulla oblongata
Reelt udspring: Nucleus nervi facialis, nucleus salvatorius superoir, nucleus solitarius
Funktion: Ansigtets mimiske bevægelser, sensorik fra ydre øre, styrer tåre- og spytkirtler, ligesom den innerverer smagstråde fra tungens forreste 2/3
Ekstrakranielt forløb: Nerven har sit apparante udspring mellem pons og medulla oblongata, hvorefter nerven løber ind i meatus acustcus internus
Beskriv kranienerve VIII i hovedtræk
Nervus vestibulocochlearis (VIII)
Fiberindhold (kerne): Somatosensorisk
Inneverer: Det indre øre
Apparant udspring: Mellem pons og medulla oblongata, lateralt
Reelt udspring: Nucleus cochlearis ventralis et dorsalis, nucleus vestibularis superior, inferior, medialis et lateralis
Funktion: Høresans og ligevægtssans
Beskriv kranienerve IX i hovedtræk
Nervus glossopharyngeus (IX)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk (nucleus ambiguus), visceromotorisk (nucleus salivatorius inferior), viscerosensorisk (nucleus solitarius) og somatosensorisk (nucleus nervi trigemini)
Innervation: M. stylopharyngeus, ørespytkirtlen, smagstråde fra tungens bagerste tredjedel og svælget samt det ydre øre
Apparant udspring: Rostrale del af medulla oblongatas sulcus retroolivaris
Reelt udspring: Nucleus ambiguus, nucleus salvatorius inferior, nucleus solitarius og nucleus nervi trigemini
Funktion: Svælgsensibilitet og ydre øre, smagssans i bagerste tredjedel af tungen
Beskriv kranienerve X i hovedtræk
Nervus vagus (X)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk (nucleus ambiguus), visceromotorisk (nucleus dorsalis nervi vagi), viscerosensorisk (nucleus solitarius), somatosensorisk (nucleus nervi trigemini)
Innerverer: Svælg, strubehoved og øvre spiserørsmuskulatur, smagstråde fra svælg, indvoldsorganer og øret
Apparant udspring: Sulcus retroolivaris
Funktion: Kroppens store parasympatiske nerve, sensorisk input øret
Beskrive kranienerve XI i hovedtræk
Nervus acessorius (XI)
Fiberindhol (kerne): Somatomotorisk (nucleus nervi accessorius)
Innerverer: M. sternocleidomastoideus og m. trapzius
Apparant udspring: Sulcus retroolivaris
Reelt udspring: Nucleus nervi accessorius
Funktion: Hoveddrejning og skulderløft
Beskrive kranienerve XII i hovedtræk
Nervus hypoglossus (XII)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk (nucleus nervi hypoglossus)
Innerverer: Tungens muskulatur
Apparant udspring: Sulcus anterolateralis
Reelt udspring: Nucleus nervi hypoglossus
Funktion: Bevægelse af tungen
Hvordan vil en perifer parese af nervus facialis vise sig?
Nervus facialis vil ved en læsion af selve den perifere nerve eller dennes nedre motorneuronlegemer i nucleus nervi facialis medføre en perifer parese af den mimiske ansigtsmuskulatur svarende til samme ansigtshalvdel som læsionsstedet.
Hvordan vil en central parese af nervus facialis vise sig?
En central læsion af pyramidebanen vil ødelægge den centrale innervation af den nedre del af nucleus nervi facialis, hvilket vil vise sig ved en central parese af den modsidige nedre del af ansigtets mimiske muskulatur. En sådan lammelse vil manifestere sig ved, at patienten får hængende mundvig og har svært ved at smile, mens der ikke er problemer med at lukke øjet og rynke panden, da de perifere motoneuroner til disse muskler også modtager central innervation fra den samsidige motorcortex.
Hvor ligger substantia nigra?
Substantia nigra ligger ventralt i mesencephalon scarende til basis crus cerebri og kan inddeles i en dorsal pars compacta og en ventral pars reticularis
Hvad er formatio reticularis’ funktion?
Formatio reticularis er sæde for det ascenderende retikulære aktiverende system, der bl.a. udgøres af kolinerge nervefibre fra nucleus tegmentalis pedunculopontinus i mesencephalon, som via forbindelser til storhjernen har betydning for vores bevidsthedsniveau ved at deltage i reguleringen af vores forskellige søvnfaser og overgangen til den vågne/bevidste tilstand.
Formatio reticularis er ligeledes sæde for en række centre, der er involveret i reflekser med direkte relation til hjernestammens kranienerver samt i regulationen af respiration, blære- og kardiovaskulære funktioner.
Endelig har descenderende fibre fra formatio reticularis til medulla spinalis (tractus reticulospinalis) og imellem formatio reticularis og cerebellum, som tilsammen er af stor betydning for motorisk tilpasning, refleksmodulation, automatisering og indkodede bevægemønstre.
Hvor findes gyri og sulci?
Gyri og sulci fremgår på telencephalon
Nævn de største gyri og sulci
På billedet nedenfor vises de to største gyri og sulci, henholdsvis gyrus præcentralis og gyrus postcentralis samt sulcus centralis og sulcus lateralis.
Angiv strukturer på tværsnit gennem hjernen
- Cerebrum
- Lobus parietalis
- Lobus frontalis
- Corpus callosum
- Ventriculis lateralis
- Lobus temporalis
- Lobus occipitalis
- Cerebellum
- Hypophysis
- Truncus encephali
- Mesencephalon
- Pons
- Medulla oblongata
- Medulla spinalis
Hvor mange lag er der i cortex cerebri?
Der er seks lag:
1. Lamina molecularis
2. Lamina granularis externa
3. Lamina pyramidalis externa
4. Lamina granularis interna
5. Lamina pyramidalis interna
6. Lamina multiformis
Hvilke lag i cortex er forbundet med det sensoriske?
- Lamina granularis externa (II)
- Lamina granularis interna (IV)
Hovedreglen siger, at de sensoriske fibre primært indgår i synaptisk forbindelse med nerveceller i lagene 2 og 4.
Relater de primære sensoriske og motoriske områder til repræsentation til legemet
Homunculus viser sensoriske og motoriske områder i cortex cerebri i relation til legemet.
Definer somatotopisk organisation
Somatotopisk organisation beskriver punkt for punkt korrespondance af et område af kroppen til et specifikt punkt i CNS. Typisk korresponderer et område på kroppen, på et punkt på det somatosensoriske cortex i gyrus postcentralis. Denne cortex er typisk repræsenteret af den sensoriske homunculus, som registrerer den specifikke kropsdel og deres respektive lokalisationer på homunculus
Hvor ligger lobus frontalis?
Lobus frontalis er den mest rostralt beliggende; den afgrænses fra lobus parietalis af sulcus centralis og fra lobus temporalis af sulcus lateralis.
Hvor ligger lobus parietalis?
Lobus parietalis ligger posteriort for lobus frontalis og afgrænses nedadtil ved hjælp af sulcus lateralis fra lobus temporalis og kaudalt af grænsen til lobus occipitalis.
Hvor ligger lobus temporalis?
Lobus temporalis er den mest laterale lobus.
Hvor ligger lobus occipitalis?
Lobus occipitalis er den mest kaudalt beliggende lobus.
Hvilken ledningsbane fører informationer om smerte til CNS?
Det Anterolateral system/ Tractus anterolateralis
Beskriv det anterolaterale systems forløb (7 trin)
- Skadevoldene eller termiske påvirkninger aplliceres på kroppens ydre overflade
- Dette registreres af somatosensoriske frie nerveender - for smertesansens vedkommende kaldet noceceptorer
- Disse bruger en ionotrop transduktionsmekanisme, der herved danner receptorpotentialer
- Overstiger disse en given tærskel, vil det føre til dannelsen af en nerveimpuls/aktionspotentiale, der ledes ind til CNS via de perifere nervers somatosensoriske fibre til spinalgangliet, hvor det trofiske centrum ligger
- De danner her synapser med nerveceller, der giver opgav til den centrale bane for smerte- og temperatursansen benævnt tractus spinothalamicus
- De spinothalamiske fibre løber med let rostral hældning fra baghornet fremad og krydser midtlinjen i commissura alba anterior foran rygmarvens canalis centralis, inden de lægger sig i grænseområdet mellem funiculus lateralis og funiculus anterior én til to rygmarvssegmenter højere oppe i forhold til deres udgangspunkt i kontralaterale baghorn
- Den herved dannede tractus spinothalamicus ascenderer dernæst i denne position op gennem rygmarven og hjernestammen for at ende i nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL)
Hvor mange neuroner indgår i det anterolaterale system?
- Spinalgangliet
- Nerveceller, der giver ophav til tractus spinothalamicus
- Nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL)
Hvilke informationer fører bagstrengsbanerne?
Kroppens taktile (tryk, berøring og vibration) og proprioceptive nerveimpulser ledes via bagstrengsbanerne
Beskriv bagstrengsbanernes forløb (5 trin)
- Kroppens taktile (tryk, berøring og vibration) og proprioceptive nerveimpulser ledes via afferente somatosensoriske nervefibre med trofisk centrum i spinalgangliet ind til rygmarven, hvor fibrene uden afbrydelse ascenderer i den samsidige bagstreng (ipsilateral), funiculus posterior
- Disse ascenderende fibre ender i bagstrengskernene, nucleus gracilis og nucleus cuneatus, hvis nervecellelegemer efterfølgende afgiver nervefibre
- Disse nervefibre krydser midtlinjen og herved danner decussatio lemnisci medialis
- Disse fibre ascendererop igennem hjernestammen som lemiscus medialis
- For at ende i nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL)
- Fasciculus gracilis bærer sensorisk information fra T6 og ned (underekstremitet)
- Fasciculus cuneatus bærer sensorisk information fra T6 og op (overekstremitet)
Hvor overkydser bagstrengsbanerne?
Bagstrengsbanerne overkrydser i ducessatio lemnisci medialis
Hvordan er merkel-cellen kendetegnet?
Merkel-cellen befinder sig superficielt i huden og aktiveres ved let berøring
* Langsom adapterende
* Højt antal på fingrene
Hvordan er meisner-korpusklen kendetegnet?
Meisner-korpusklen befinder sig superfivielt i huden og aktiveres ved let berøring og meget fine vibrationer
* Hurtigt adapterende
* Højt antal på fingre og læber
Hvordan er ruffini-legemer kendetegnet?
Ruffini-legemer befinder sig profund i huden og er informative om proprioception
* Langsomt adapterende
* Stræk receptorer især ved fingernegle - essentiel for håndtering af genstande
* Registrerer temperatur over længere tid
Hvordan er pacini-legemer kendetegnet?
Pacini-legemer befinder sig prodund i huden og er meget følsomme for vibration
* Hurtigt adapterende
Beskriv principper for smertebehandling med angrebspunkter i CNS
Smertebehandlingen kan virke på forskellige niveauer af smerte transmissionen. Denne smerte behandling er bygget på især analgesia systemet som kroppen i forvejen anvender. Disse kan virke på:
* Cortex: Opioider
* Medulla psinalis: Opioider
* Nerveblokering: Lokale bedøvelsesmidler
* Lokalt: NSAID COX-2 hæmmere
