Uge 2 Flashcards
Hvor befinder medulla spinalis sig?
Medulla spinalis ligger godt beskyttet i hvirvelkanalen, canalis vertebralis, og strækker sig hos den voksne fra foramen magnum til 2. lumbale ryghvirvel, hvor den tilspidses som conus medullaris.
Hvad er størrelsen på medulla spinalis?
Medulla spinalis strækker sig hos den voksne fra foramen magnum til 2. lumbale ryghvirvel.
* 20-25% af kropslængden, hvilket hos den voksne vil sige 40-45 cm
* Diameteren er 1-1,5 cm
* Vægten 30 g
Hvorfor er medulla spinalis fortykket nogle steder?
Medulla spinalis er fortykket svarende til afgangen af spinalnerverne til kroppens ekstremiteter, der kræver en betydelig innervation.
* Den cervikale fortykkelse relateret til overekstremiteterne bevnævnes intumescentia cervicalis, mens intumescentia lumbosacralis er relateret til underekstremiteterne.
Hvad hedder fortykkelsen relateret til overekstremiteterne?
Intumescentia cervicalis
Hvad hedder fortykkelsen relateret til underekstremiteterne?
Intumescentia lumbosacralis
- Canalis centralis
- Funiculus lateralis
- Funiculus ventralis
- Cornu dorsale
- Cornu ventrale
- Sulcus Medianus dorsalis
- Radix posterior/fila radicularia
- Sulcus dorsolateralis
- Pia Mater
- Fissura Mediana ventralis
Hvad hedder den længdeforløbende dybe fure, der ligger i midtlinjen af medulla spinalis?
Fissura mediana anterior
Hvad hedder indkærvningen bagtil på medulla spinalis?
Sulcus medianus posterior
Hvad kaldes de to mindre fordybninger mellem de to midtlinjefurer?
Sulcus anterolateralis & Sulcus posterolateralis
Hvor afgår fila radicularia fra?
Sulcus anterolateralis & Sulcus posterolateralis
Hvordan dannes spinalnerver?
Ved sammensmeltning af fila radicularia, dannes henholdsvis spinalnervernes forreste og bagerste rødder, radices anteriores nn. spinalium og radices posteriores nn. spinalium. Disse mødes lateralt i hvirvelkanalen ud for foramen intervertebrale, hvorved de enkelte spinalnerver, nervi spinales, opstår.
Hvor mange spinalnervepar danner medulla spinalis?
Medulla spinalis danner 31 spinalnerver
* 8 cervikale
* 12 torakale
* 5 lumbale
* 5 sakrale
* 1 kokcygeal
Hvorfor udfylder medulla spinalis ikke hel hvirvelkanalen?
Rygmarven udfylder ikke hele hvirvelkanalens udstrækning, da væksten af de to komponenter foregår med forskellig hastighed i føtallivet. Den kaudale del af hvirvelkanalen rummer derimod stadig rygmarvshinderne, dura mater spinalis og arachnoidea mater spinalis, der fortsætter ned til 2. sakralhvirvel.
Hvad fundes kaudalt for medulla spinalis?
Kaudalt for rygmarven indeholder hvirvelkanalen spinalnerverødder og filum terminale, der sammen benævnes cauda equina.
Beskriv medulla spinalis’ generelle anatomiske opbygning
Medulla spinalis har generelt den samme anatomiske opbygning i hele sit forløb.
* Centralt findes en cerebrospinalvæskeholdig centralkanal, canalis centralis, der omgives af en central zone af grå substans benævnt substantia gelatinosa centralis.
* Medulla spinalis’ øvrige grå substans danner en H-lignende struktur, der forløber som tre sammenhængende søjler benævnt columna anterior, columna posterior og columna intermedias på hver side af midtlinjen gennem hele dens længde.
Hvad kan identificeres på et tværsnit af medulla spinalis’ grå substans?
På tværsnit af rygmarven kan man på hver side af midtlinjen i den grå substans identificere:
* Et forhorn, cornu anterius, svarende til columna anterior, der rummer de somatomotoriske nervecellelegemer
* Et baghorn, cornu posterius, svarende til columna posterior, der er sæde for talrige mindre nervecellelegemer med relation til de indkommende sensoriske fibre
* Et lateralhorn, cornu laterale, dannes i columna intermedias nucleus intermediolateralis svarende til rygmarvssegmenterne T1-L2, der rummer de visceromotoriske nervecellelegemer
Beskriv den generelle inddeling af medulla spinalis’ grå substans
- Somatomotorisk forhorn
- Visceromotorisk lateralhorn
- Sensorisk baghorn
Beskriv den generelle inddeling af hvid substans i medulla spinalis
Den hvide substans, substantia alba indeholder talrige nervefibre sørger for at transportere information inden for det samme rygmarvssegment eller mellem rygmarvens forskellige segmenter og højereliggende niveauer i det centrale nervesystem. Den hvide substans inddeles i en forstreng, funiculus anterior, en bagstreng, funiculus posterior, og en sidestreng, funiculus lateralis.
Hvad er ledningsbaner i medulla spinalis?
Funktionelt vil nervefibrerne i bestemte områder af medulla spinalis’ hvide substans kunne inddeles i specifikke baner, der varetager forskellige motoriske og sensoriske funktioner.
Nervefibre, der løber fra et lavere, kaudalt niveau i CNS til et højere mere rostralt niveau f.eks. op gennem rygmarv og hjernestamme mod storhjernen, benævnes ascenderende fibre i modsætning til descenderende fibre, som løber fra et højere til et lavere niveau i CNS.
Hvilken ledningsbane fører smerte- og temperaturinformationer?
Smerte og temperaturinput vil primært løbe til højereliggende centre i CNS via det anterolaterale system (tractus spinothalamicus), der ligger på overgangen mellem funiculus anterior og funiculus lateralis
Hvilken ledningsbane fører kroppens taktile (tryk, berøring og vibration) og proprioceptive nerveimpulser?
Tryk-, berørings- og vibrations- samt propriceptive nerveimpulser overføres af bagstrengs-lemniscus medualis systemet/bagstrengsbanerne i funiculus posterior
Hvilken ledningsbane fører proprioceptive nerveimpulser til cerebellum?
En del af den proprioceptive input når lillehjernen via de spinocerebellare baner; tractus spinocerebellaris anterior og tractus spinocerebellaris posterior i funiculus lateralis
Hvilken ledningsbane fører finmotoriske nerveimpulser?
Finmotorisk input fra højereliggende centre i CNS vil føres til de laterale somatomotoriske forhornsceller via tractus corticospinalis lateralis og tractus rubrospinalis, der ligger bagtil i funiculus lateralis.
Hvilken ledningsbane fører grovmotoriske nerveimpulser?
Grovmotorisk input fra højereliggende centre i CNS vil føres til de mediale somatomotoriske forhornsceller via tractus corticospinalis anterior, tractus vestibulospinalis, tractus tectospinalis og tractus reticulospinalis, der alle ligger i funiculus anterior.
Hvilke informationer fører det anterolaterale system (ALS)?
Det anterolaterale system fører smerte- og temperaturimpulser fra det perifere nervesystem til centralnervesystemet gennem dens ledningsbane beliggende mellem funiculus anterior og funiculus lateralis
Hvilke informationer fører bagstrengs-lemniscus-medialis systemet (BLM)?
Bagstrengs-lemniscus-medialis systemet fører taktile (tryk, berøring og vibration) samt proprioceptive nerveimpulser gennem dens ledningsbane beliggende i funiculus posterior
Hvilke informationer fører de spinocerebellare ledningsbaner?
De cerebellare ledningsbaner (tractus spinocerebellaris anterior og tractus spinocerebellaris posterior) fører proprioceptive nerveimpulser fra det perifere nervesystem til cerebellum gennem dens ledningsbane forløbende i funiculus lateralis.
Hvilke informationer føres via tractus corticospinalis anterior, tractus vestibulospinalis, tractus tectospinalis og tractus reticulospinalis?
Grovmotoriske nerveimpulser fra højereliggende centre i CNS føres til de mediale somatomotoriske forhornsceller via disse ledningsbaner, der alle ligger i funiculus anterior.
Hvilke informationer føres via tractus corticospinalis lateralis og tractus rubrospinalis?
Finmotoriske nerveimpulser føres fra højereliggende centre i CNS til de laterale somatomotoriske forhornsceller via disse ledningsbaner, der ligger bagtil i funiculus lateralis.
Hvad er indskudsneuroners funktion?
Nervecellerne i rygmarvens grå substans sammenknyttes af talrige indskudsneuroner, hvis fibre bl.a. kan krydse midtlinjen som kommisurforbindelser i commissura alba anterior og commissura alba posterior eller ascendere/descendere intersegmentalt som propriospinale fibre. Herved forbindes forskellige niveauer af rygmarven såvel intra- som intersegmentalt. Det sikrer en omfattende informationsudveksling, hvilket er forudsætningen for en velordnet og koordineret rygmarvsfunktion.
Hvad er et dermatom?
Fra hvert rygmarvssegment afgives et spinalnervepar, der motorisk og sensorisk innerverer muskulatur og hud, deriveret fra det tilsvarende ursegment, somit. Det bliver herved muligt at allokerer bestemte muskler, reflekser og urområder til specifikke rygmarvssegmenter.
Denne viden kombineret med en grundig neurologisk undersøgelse kan afsløre muskelsvækkelse og sensibilitetstab relateret til bestemte rygmarvssegmenter og herved hjælpe med at stille en korrekt diagnose.
Dermatomer betegner, hvilke hudsegmenter, hver enkelt spinalnerve innerverer.
Hvad er et myotom?
Fra hvert rygmarvssegment afgives et spinalnervepar, der motorisk og sensorisk innerverer muskulatur og hud, deriveret fra det tilsvarende ursegment, somit. Det bliver herved muligt at allokerer bestemte muskler, reflekser og urområder til specifikke rygmarvssegmenter.
Denne viden kombineret med en grundig neurologisk undersøgelse kan afsløre muskelsvækkelse og sensibilitetstab relateret til bestemte rygmarvssegmenter og herved hjælpe med at stille en korrekt diagnose.
Myotomer betegner, hvilke muskelsegmenter, hver enkelt spinalnerve innerverer.
Angive betydning af den motoriske forhornscelle som ”the final common pathway”
De motoriske forhornsceller er blevet kaldt for ”the final common pathway”, fordi alle nerveimpulser, hæmmende/fremmende, bevidste/ubevidste, med adresse til den tværstribede skeletmuskulatur mødes i disse neuroner.
Beskrive strækkerefleksens strukturelle grundlag (1-5)
En refleks er en uvilkårlig motorisk eller sekretorisk reaktion på en stimulus. En refleks forudsætter, at der forefindes:
- En receptor, der kan registrere den pågældende stimulus og generere en nerveimpuls
- En sensorisk nervefiber, som kan transportere den dannede nerveimpuls ind til CNS
- Et reflekscenter, hvor den sensoriske nervefiber kan påvirke (aktivere/hæmme)
- En eller flere motoriske nerveceller, der kan lede den genererede impuls videre ud til
- Et effektororgan (muskel/kirtel), som udfører den stimulusbetingede reaktion
Nævn de to former for strækkereflekser
- Monosynaptisk strækkerefleks - kæden af neuroner, som en impuls skal gennemløbe for, at en refleks bliver udløst, involverer kun én sensorisk og én motorisk forhorncelle
- Polysynaptisk strækkerefleks - kæden af neuroner, som en impuls skal genneløbe for, at en refleks bliver udløst, involverer adskillige nerveceller
Beskriv den monosynaptiske strækkerefleks
Den simpleste form for refleks er den monosynaptiske strækkerefleks, hvis refleksbue, dvs. den kæde af neuroner, som en impuls skal gennemløbe for, at en refleks bliver udløst, kun involverer én sensorisk og én motorisk forhornscelle.
Beskriv den polysynaptiske strækkerefleks
Den polysynaptiske strækkereflek involvere flere end kun én sensorisk og én motorisk forhornscelle, som er tilfældet i den monosynaptiske strækkerefleks. Eksempelvis kan impulsen gennemløbe én sensorisk, ét interneuron og én motorisk forhornscelle for at refleksen bliver udløst.
Hvilke receptorer registrerer den refleksbetingede stimulus?
De receptorer, der registrerer den refleksbetingede stimulus, kan enten være frie nerveener eller specialiserede sanseorganer, som monitorerer kemiske og fysiske forhold i omgivelserne, herunder smerteudløsende stimuli
* Muskeltene monitorerer først og fremmest musklens længde: Et pludseligt muskelstræk, der forøger musklens længde, vil via aktivering af musklens muskeltene føre til en kontraktion af de ekstrafusale muskelfibre
* Senetene registrerer den spænding (kraft), der udvikles i musklen: En udvikling af for stor spænding i musklen vil føre til aktivering af senetenene og via disses Ib-afferenters aktivering af inhibitoriske interneuroner i rygmarven føre til en afslapning (hæmning) af de ekstrafusale muskelfibre
Beskriv patellarrefleksen
Patellarrefleksen udløses ved et slag på ligamentum patellae, der strækker muskeltene i m. quadriceps femoris, hvorved der genereres nerveimpulser, som via somatosensoriske Ia-fibre når ind i rygmarven, hvor de aktiverer motoriske nerveceller, der betinger en kontraktion af m. quadriceps femoris og herved en ekstension i knæleddet.
Hvad kaldes reflekser, der udløses ved smertevoldende stimuli?
Reflekser der udløses ved smertevoldende stimuli og resulterer i en tilbagetrækning fra den smertevoldende stimulus. Disse reflekser kaldes tilbagetræknings-, afværge- eller fleksorreflekser.
Beskriv gamma-loopen
- Gamma-neuroner bevirker kontraktion af de intrafusale fibre i muskeltenen
- Ia- og II-fibre signalerer tilbage til medulla spinalis’ alfa-neuroner i forhornet
- Aktivering af alfa-neuronerne fremkalder en muskelkontraktion
Hvad er rytmegeneratorer?
Der findes angiveligt rytmegeneratorer på medulla spinalis niveau, som er i stand til spontant at aktivere den motoriske forhornscelle. Disse kaldes også central pattern generator (CPG), der ved indlæring/adaption kan overtage styringen, så den supraspinale styring mindskes. Den kan således aktivere den motoriske forhornscelle i forbindelse med forskellige gangarter, som når man f.eks. går.
Hvad hvilke kranienerver afgiver hjernestammen?
Hjernestammen, truncus encephali afgiver 3. til 12. kranienerve (III-XII):
3. Nervus oculomotorius
4. Nervus trochlearis
5. Nervus trigeminus
6. Nervus abducens
7. Nervus facialis
8. Nervus vestibulocochlearis
9. Nervus glossopharyngeus
10. Nervus vagus
11. Nervus accesorius
12. Nervus hypoglossus
Hvad er hjernestammens funktion?
Truncus encephali fungerer som transportvej for udvekslingen af neural information mellem cerebrum, cerebellum og medulla spinalis.
Denne information undergår en omfattende bearbejdning og integration i hjernestammens formatio reticularis, hvorved hjernestammen får stor betydning for motorik samt ligevægts- og stillingsreflekser, ligesom en betydelig sensorisk og autonom modulation foregår via hjernestammen.
Endvidere rummer hjernestammen nervecellegrupper, der innerverer resten af CNS med monoaminerge neurotransmittere (dopamin, noradrenalin og serotonin) samt acetylkolin, som har stor betydning for vores bevidsthedstilstand, psykiske og motoriske velbefindende.
Hvilke dele består hjernestammen af?
Truncus encephali består af mesencephalon (midthjernen), pons (hjernebroen) og medulla oblongata (den forlængede marv)
Beskriv “the rule of four” i forbindelse med placeringen af kranienervekernerne
There are 4 cranial nerves in the medulla, 4 in the pons and 4 above the pons (2 in the midbrain).
SPØGSMÅL TIL 2.2.2
SPØRGSMÅL TIL 2.2.3
Hvor mange kranienerver har mennesket?
Mennesket har 12 parrede kranienerver, nervi craniales
Hvilke typer af fibre kan kranienerverne indeholde?
- Somatomotoriske fibre
- Visceromotoriske fibre
- Viscerosensoriske fibre
- Somatosensoriske fibre
Hvad er et apparant udspring?
Kranienervernes udspring direkte fra hjernestammens overflade benævnes det apparante udspring.
Huskeregel til navnene på de 12 kranienerver
Ole Og Olfert Trænger Til At Få Vasket Gonaderne Ved Annas Hjælp
Huskeregel til om nerverne er sensoriske, motoriske eller begge
Some Say Money Matter But My Brother Says Big Boobs Matter More
Beskriv kranienerve I i hovedtræk
Nervus olfactorius (I)
Fiberindhold (kerne): Speciel sensorisk
Apparant udspring: Bulbus olfactorius
Reelt udspring: Slimhinden i regio olfactoria
Funktion: Lugtesans
Beskriv kranienerve II i hovedtræk
Nervus opticus (II)
Fiberindhold (kerne): Speciel sensorisk
Apparant udspring: Chiasma opticum
Reelt udspring: Gangliecellerne i retina
Funktion: Synssans
Beskriv kranienerve III i hovedtræk
Nervus oculomotorius
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk og visceromotorisk
Innervation: Ekstraokulære øjenmuskler, m. levator palpebrae superior, m. sphincter pupillae
Apparant udpspring: Fossa interpenduncularis
Reelt udspring: Nucleus nervi oculomotorii og nucleus Edinger-Westphalii
Funktion: Øjenbevægelser
Beskriv nervus opticus’ ekstrakranielle forløb
Nervus opticus indeholder specielle sensoriske fibre, som er axoner fra gangliecellerne i retina. Disse løber videre gennem chiasma opticum, hvor halvdelen krydser midtlinjen. Fibrene fra n. opticus fortsætteer i tractus opticus. De fleste ender i corpus geniculatum laterale, men enkelte tråde fortsætter direkte til hypotalamus, den prætektale kerne eller colliculus superior. Fra corpus geniculatum laterale fortsætter synsbanerne som et bredt fiberbundt, radiato optica til det primære synscenter i area 17 (area striata) i occipitallappens hjernebark.
Beskriv nervus oculomotorius’ ekstrakranielle forløb
Fibrene fra nucleus n. oculomotorii og nucleus Edinger-Westphalii fører tråde til øjenmuskulaturen. Fra nervecellerne løber axonerne gennem tegmentum til den ventromediale flade.
Beskriv kranienerve IV i hovedtræk
Nervus trochlearis (IV)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk
Innervation: M. obliquus superior
Apparant udspring: Velum medullare superius
Reelt udspring: Nucleus nervi trochearis
Funktion: Øjenbevægelse ind og nedad mod næsen
Beskriv kranienerve V i hovedtræk
Nervus trigeminus (V)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk og somatosensorisk
Innervation: Tyggemuskler og ansigtet
Apparant udspring; Pons’ laterale flade - udspringer med en større sensorisk og minder motorisk rod
Reelt udspring: Nucleus motorius nervi trigemini (bilateralt), nucleus spinalis pontinus (tryk og berøring), nucleus mesecephalicus nervi trigemini (proprioception)
Funktion: Angsigtets store sensoriske nerve samt innervation af tyggemuskler
Beskriv kranienerve VI i hovedtræk
Nervus abducens (VI)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk
Innervation: M. rectus lateralis
Apparant udspring: Tæt på midtlinjen svarende til overgangen mellem pons og medulla oblongata
Reelt udspring: Nucleus nervi abducenti
Funktion: Abducerer øjenæblet
Beskriv kranienerve VII i hovedtræk
Nervus facialis (VII)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk (nucleus nervi facialis), visceromotorisk (nucleus salvatorius superior) og viscerosensorisk (nucleus solitarii)
Innervation: Ansigtet, tåre- og spytkirtler, smagstråde fra tungens forreste 2/3 og det ydre øre
Apparant udspring: Overgangen mellem pons og medulla oblongata
Reelt udspring: Nucleus nervi facialis, nucleus salvatorius superoir, nucleus solitarius
Funktion: Ansigtets mimiske bevægelser, sensorik fra ydre øre, styrer tåre- og spytkirtler, ligesom den innerverer smagstråde fra tungens forreste 2/3
Ekstrakranielt forløb: Nerven har sit apparante udspring mellem pons og medulla oblongata, hvorefter nerven løber ind i meatus acustcus internus
Beskriv kranienerve VIII i hovedtræk
Nervus vestibulocochlearis (VIII)
Fiberindhold (kerne): Somatosensorisk
Inneverer: Det indre øre
Apparant udspring: Mellem pons og medulla oblongata, lateralt
Reelt udspring: Nucleus cochlearis ventralis et dorsalis, nucleus vestibularis superior, inferior, medialis et lateralis
Funktion: Høresans og ligevægtssans
Beskriv kranienerve IX i hovedtræk
Nervus glossopharyngeus (IX)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk (nucleus ambiguus), visceromotorisk (nucleus salivatorius inferior), viscerosensorisk (nucleus solitarius) og somatosensorisk (nucleus nervi trigemini)
Innervation: M. stylopharyngeus, ørespytkirtlen, smagstråde fra tungens bagerste tredjedel og svælget samt det ydre øre
Apparant udspring: Rostrale del af medulla oblongatas sulcus retroolivaris
Reelt udspring: Nucleus ambiguus, nucleus salvatorius inferior, nucleus solitarius og nucleus nervi trigemini
Funktion: Svælgsensibilitet og ydre øre, smagssans i bagerste tredjedel af tungen
Beskriv kranienerve X i hovedtræk
Nervus vagus (X)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk (nucleus ambiguus), visceromotorisk (nucleus dorsalis nervi vagi), viscerosensorisk (nucleus solitarius), somatosensorisk (nucleus nervi trigemini)
Innerverer: Svælg, strubehoved og øvre spiserørsmuskulatur, smagstråde fra svælg, indvoldsorganer og øret
Apparant udspring: Sulcus retroolivaris
Funktion: Kroppens store parasympatiske nerve, sensorisk input øret
Beskrive kranienerve XI i hovedtræk
Nervus acessorius (XI)
Fiberindhol (kerne): Somatomotorisk (nucleus nervi accessorius)
Innerverer: M. sternocleidomastoideus og m. trapzius
Apparant udspring: Sulcus retroolivaris
Reelt udspring: Nucleus nervi accessorius
Funktion: Hoveddrejning og skulderløft
Beskrive kranienerve XII i hovedtræk
Nervus hypoglossus (XII)
Fiberindhold (kerne): Somatomotorisk (nucleus nervi hypoglossus)
Innerverer: Tungens muskulatur
Apparant udspring: Sulcus anterolateralis
Reelt udspring: Nucleus nervi hypoglossus
Funktion: Bevægelse af tungen
Hvad er betegnelsen på manglende evne til at kontrahere en muskel/muskelgruppe med normal styrke?
Paralyse/parese
Man skelner mellem den fuldstændige/totale lammelse, der betegnes en paralyse, mens mindre grader af muskelsvækkelse betegnes parese.
Hvordan forekommer lammelse?
En lammelse kan skyldes sygdomme/læsioner i selve musklen, den motoriske endeplade, det nedre motorneuron eller pyramidebanen.
Hvad er en paralyse?
Paralyse er fuldstændig/total lammelse
Hvad er en parese?
Parese er mindre grader af muskelsvækkelse
Hvordan bedømmes graden af muskelsvækkelse?
Graden af muskelsvækkelse bedømmes ved den neurologiske undersøgelse, hvor styrke og bevægelighed af de forskellige muskelgrupper eksamineres. Man evaluerer styrken efter MRC-skalaens seks stadier:
* Stadium 5 betegner normale styrke
* Stadium 4-1 betegner forskellige grader af parese
* Stadium 0 betegner paralyse
Hvordan kan en parese optræde?
En parese kan optræde ved en læsion i såvel de nedre motorneuroner, der innerverer tværstribede skeletmuskulatur, som i de øvre motorneuroner, der danner pyramidebanen.
* En læsion af det nedre motorneuron vil medføre en tilstand, der benævnes en perifer parese
* En læsion af det øvre motorneuron, som danner pyramidebanen, resulterer i central parese
Hvordan opstår en perifer parese?
En læsion af det nedre motorneuron, vil medføre en tilstand, der benævnes en perifer parese
Hvordan opstår en central parese?
En læsion af det øvre motorneuron, som danner pyramidebanen, resulterer i central parese
Hvad er den perifere parese kendetegnet ved?
Den perifere parese er kendetegnet ved lammelsen af musklen, samt ved at muskelvævet pga. manglende stimulation atrofierer og fremtræder mindre spændt, hypotoni, ligesom der forekommer arefleksi, pga. læsionens sæde direkte i refleksbuen. Desuden kan den manglende innervation af muskelfiberen medføre at der opstår uregelmæssig spontanaktivitet i den enkelte muskelfiber (fibrillationer), eller i grupper af muskelfibre (fasikulationer).
Hvad er den centrale parese kendetegnet ved?
Den centrale parese er derimod kendetegnet ved, at det er den overordnede kontrol af motorikken, der er læderet, hvorfor viljestyrede bevægelser ikke kan fremkaldes, men reflektoriske bevægelser kan udløses. Den perifere innovation af musklerne er intakt, hvilket betyder, at de ramte muskelgrupper ikke atrofierer. Reflekser og muskeltonus er hyperaktive pga. tab af den overordnede regulation af refleksbuens centrum. Dette bevirker i abnorme reflekser, og den øgede muskeltonus vil på sig medføre karakteristisk fejlstilling (kontraktur) af de involverede ekstremiteter.
Hvor er læsionsstedet i en perifer parese?
Læsionsstedet befinder sig i det nedre motorneuron
Hvor er læsionsstedet i en central parese?
Læsionsstedet befinder sig i det øvre motorneuron
Hvordan er refleksforholdene i en perifer parese?
Arefleksi
Hvordan er refleksforholdene i en central parese?
Hyperrefleksi
Hvordan er muskelforholdene i en perifer parese?
Muskelatrofi og nedsat muskeltonus
Hvordan er muskelforholdene i en central parese?
Ingen muskelatrofi og øget muskeltonus
Hvordan vil en perifer parese af nervus facialis vise sig?
Nervus facialis vil ved en læsion af selve den perifere nerve eller dennes nedre motorneuronlegemer i nucleus nervi facialis medføre en perifer parese af den mimiske ansigtsmuskulatur svarende til samme ansigtshalvdel som læsionsstedet.
Hvordan vil en central parese af nervus facialis vise sig?
En central læsion af pyramidebanen vil ødelægge den centrale innervation af den nedre del af nucleus nervi facialis, hvilket vil vise sig ved en central parese af den modsidige nedre del af ansigtets mimiske muskulatur. En sådan lammelse vil manifestere sig ved, at patienten får hængende mundvig og har svært ved at smile, mens der ikke er problemer med at lukke øjet og rynke panden, da de perifere motoneuroner til disse muskler også modtager central innervation fra den samsidige motorcortex.
Hvordan kan pareselokalisationen afsløre læsionsstedets placering i nervesystemet?
Ofte fremtræder en given lammelse med en helt specifik lokalisation, der sammenholdt med undersøgelse for symptomerne, kan sikre en korrekt klinisk diagnose af læsionsstedets placering i nervesystemet. Således vil læsion af en enkelt perifer nerve ofte kun medføre perifer parese af enkelte ekstremitetsmuskler eller muskelgrupper, hvorimod læsion af hele perifere nerveplekser vil medføre perifer parese i en enkelt ekstremitet, perifer monoplegi.
Hvor ligger substantia nigra?
Substantia nigra ligger ventralt i mesencephalon scarende til basis crus cerebri og kan inddeles i en dorsal pars compacta og en ventral pars reticularis
Hvad indeholder substantia nigra pars compacta?
Substantia nigra pars compacta indeholder nerveceller, der bruger dopamin som neurotransmitter. Disse dopaminerge nerveceller er vigtige idet de bl.a. innerverer striatum, og tab af denne nigrostriatale forbindelse resulterer i Parkinsons sygdom.
* Striatum er en kerne i de subkortikale basalganglier i cerebrum
Hvor findes nerveceller, der bruger dopamin som neurotransmitter?
Substantia nigra pars compacta indeholder nerveceller, der bruger dopamin som neurotransmitter.
Hvad indeholder substantia nigra pars reticularis?
Substantia nigra pars reticularis er mere cellefattig og rummer i stedet dendritforgreningerne fra cellerne i substantia nigra pars compacta samt celler, der bruger den inhibitoriske neurotransmitter GABA. Substantia nigra pars reticularis modtager mange forbindelser fra striatum og nucleus subthalamicus og kan analogt med globus pallidus pars interna betragtes som en udgangsport ud af basalganglierne for nerveimpulser, der hovedsageligt skal påvirke centre i hjernestammen.
Hvad er basalgangliernes funktion
Basalganglierne deltager i planlægning og initiering af bevægelser ved at samordne og bearbejde informationer fra cortex cerebri og thalamus, hvorefter basalganglierne via deres output gennem globus pallidus pars interna til den motoriske del af thalamus (VAVL) påvirker aktiviteten i den motoriske cortex, der er ansvarlig for viljestyrede bevægelser, eller via deres output gennem substantia nigra pars reticularis påvirker aktiviteten i hjernestammecentre af betydning for den mere refleksagtige tilpasning af motorikken.
* Basalganglierne har en vigtig regulerende og modificerende indflydelse på den motoriske hjernebark og de motoriske centre i hjernestammen og dermed på vores motorik
Hvordan er substantia nigras projektion til basalganglierne?
Striatum regnes for den primære indgangsport til basalganglierne, og denne modtager blandt andet dopaminerge fibre fra substantia nigra pars compacta. De dopaminerge forbindelser fra substantia nigra (den nigrostriatale bane) forsyner striatum med dopamin og hermed gearer den striatale aktivitet, hvilket er nødvendig for striatal funktion.
SPØRGSMÅL 2.2.7
Hvad er formatio reticularis?
Formatio reticularis er hjernestammens centrale dele, som. eropbygget som et sammenhængende netværk af nervefibre, hvorimellem nerveceller ligger
Hvad kan formatio reticularis opdeles i?
Formatio reticularis opdeles i fire zoner:
1. Storcellet medialt retiuklært område, area gigantocellularis, der primært er efferent
2. Småtceller lateralt retikulært område, area parvocellularis, som primært er afferent
3. I hjernestammsn midtlinje befinder raphekernerne, nuclei raphes, der hovedsageligt er serotonerge. Via deres serotonerge input til resten af CNS er de bl.a. af stor betydning for vores stemningsleje
4. Intermediærzone mellem den storcellede og den småcellede del af formatio reticularis, som er sæde for noradrenerge/adrenerge og kolinerge kerner, som ikke har relation til kranienerverne, men via forbindelser til resten af CNS får betydning for graring af CNS’ aktivitet af betydning for bevidsthedsniveau, stemningsleje, smerteperception samt autonome, motoriske og kognitive funktioner.
Hvad er formatio reticularis’ funktion?
Formatio reticularis er sæde for det ascenderende retikulære aktiverende system, der bl.a. udgøres af kolinerge nervefibre fra nucleus tegmentalis pedunculopontinus i mesencephalon, som via forbindelser til storhjernen har betydning for vores bevidsthedsniveau ved at deltage i reguleringen af vores forskellige søvnfaser og overgangen til den vågne/bevidste tilstand.
Formatio reticularis er ligeledes sæde for en række centre, der er involveret i reflekser med direkte relation til hjernestammens kranienerver samt i regulationen af respiration, blære- og kardiovaskulære funktioner.
Endelig har descenderende fibre fra formatio reticularis til medulla spinalis (tractus reticulospinalis) og imellem formatio reticularis og cerebellum, som tilsammen er af stor betydning for motorisk tilpasning, refleksmodulation, automatisering og indkodede bevægemønstre.
Angiv en lidelse forbundet med ændring i koncentrationen af serotonin i hjernen
Nedsat serotonin fører til nedsat hukommelse, stemningsleje, kognition ==> Depression
Angiv en lidelse forbundet med ændring i koncentrationen af dopamin i hjernen
Nedsat dopamin fører til symptomer som tremor, bradykinesia ==> Parkinsons sygdom
Angiv en lidelse forbundet med ændring i koncentrationen af noradrenalin i hjernen
Nedsat noradrenalin fører til nedsat opmærksomhed og en lang række andre funktioner ==> Depression
Hvor findes gyri og sulci?
Gyri og sulci fremgår på telencephalon
Nævn de største gyri og sulci
På billedet nedenfor vises de to største gyri og sulci, henholdsvis gyrus præcentralis og gyrus postcentralis samt sulcus centralis og sulcus lateralis.
Angiv strukturer på tværsnit gennem hjernen
- Cerebrum
- Lobus parietalis
- Lobus frontalis
- Corpus callosum
- Ventriculis lateralis
- Lobus temporalis
- Lobus occipitalis
- Cerebellum
- Hypophysis
- Truncus encephali
- Mesencephalon
- Pons
- Medulla oblongata
- Medulla spinalis
Hvor mange lag er der i cortex cerebri?
Der er seks lag:
1. Lamina molecularis
2. Lamina granularis externa
3. Lamina pyramidalis externa
4. Lamina granularis interna
5. Lamina pyramidalis interna
6. Lamina multiformis
Hvilke lag i cortex er forbundet med det sensoriske?
- Lamina granularis externa (II)
- Lamina granularis interna (IV)
Hovedreglen siger, at de sensoriske fibre primært indgår i synaptisk forbindelse med nerveceller i lagene 2 og 4.
Hvilke lag i cortex er forbundet med det motoriske?
Relater de primære sensoriske og motoriske områder til repræsentation til legemet
Homunculus viser sensoriske og motoriske områder i cortex cerebri i relation til legemet.
Definer somatotopisk organisation
Somatotopisk organisation beskriver punkt for punkt korrespondance af et område af kroppen til et specifikt punkt i CNS. Typisk korresponderer et område på kroppen, på et punkt på det somatosensoriske cortex i gyrus postcentralis. Denne cortex er typisk repræsenteret af den sensoriske homunculus, som registrerer den specifikke kropsdel og deres respektive lokalisationer på homunculus
Benævn de fire hjernelapper
- Lobus frontalis
- Lobus temporalis
- Lobus parietalis
- Lobus occipitalis
Hvor ligger lobus frontalis?
Lobus frontalis er den mest rostralt beliggende; den afgrænses fra lobus parietalis af sulcus centralis og fra lobus temporalis af sulcus lateralis.
Hvad er præfrontallappens vigtigste funktioner?
“Personlighed”
* Planlægning, initiativ, opmærksomhed, lagring af rbejdshukommelse ”working memory”, social adfærd, empati, øvrige personlige træk.
Hvad er primær motorisk cortexs vigtigste funktioner?
“Motoriske færdigheder”
* Planlægning af bevægelse
* Aktivering af motoriske neuroner i medulla spinalis
* Fonation (Brocas talecentrum)
Hvor ligger lobus parietalis?
Lobus parietalis ligger posteriort for lobus frontalis og afgrænses nedadtil ved hjælp af sulcus lateralis fra lobus temporalis og kaudalt af grænsen til lobus occipitalis.
Hvor ligger primær sensorisk cortex?
Lobus parietalis
Hvor ligger associationscortex?
Lobus parietalis
Hvor ligger lobus temporalis?
Lobus temporalis er den mest laterale lobus.
Hvor ligger lobus occipitalis?
Lobus occipitalis er den mest kaudalt beliggende lobus.
Hvad er lobus occpitalis’ primære funktion?
Lobus occipitalis spiller en væsentlig rolle for synet, da den indeholder synscortex
Hvad sker der ved læsion/sygdom i forskellige regioner i cortex cerebri
Ved strukturelle læsioner, eller andre forhold der undertrykker stimulans af hjernebarken, kan man påvise at omkringliggende regioner af cortex cerebri ”flytter ind (rekrutteres)” til at benytte det ikke anvendte område.
Strukturelt sker der ikke voldsomt meget: Neuroner i CNS gendannes ikke og der kommer ikke nye neuroner i ramte områder, men der kan i varierende grad være tale om neuroner fra omkringliggende områder ved nydannede udløber ind i det ramte område.
Hvad fører frontallapslæsioner til?
Frontallapslæsioner medfører defekter af følgende funktioner:
* Det dorsolaterale frontallapssyndrom: Initiativ, adfærdsmæssig fleksibilitet, selektiv opmærksomhed, ”working memory”.
* Det orbitofrontale syndrom: Engagement, interesse, langsigtet planlægning.
* Det mesiale syndrom: Verbal og motorisk aktivitet, affektive emotionelle aspekter, personlighed 🡪 husk nærheden til det limbiske system.
Hvad fører læsoin/skade. afBrocas talecentrum?
Ved destruktion af Brocas sprogcenter optræder en tilstand, der kaldes ekspressiv afasi. Patienten kan forstå tale, men kan selv ikke mere formulere ord eller udtale dem.
Hvad fører en læsion/skade af Wenickes talecentrum?
Destruktion af Wernickes sprogcenter vil medføre, at talesprog bliver opfattet som helt uforståelig (impressiv afasi), samtidig med, at patientens eget sprog bliver til en lang række af meningsløse lyde.
Hvad sker der ved læsioner i præfrontal cortex?
Læsion i præfrontal cortex medfører ændret personlighed, initiativløshed og mangel på målrettet adfærd.
Hvad sker der ved læsion af hippocampus?
Ved læsion i hippocampus mister man evnen til at lære nyt og huske nye fakta, mens gamle minder forbliver intakte.
Hvilke receptorer registrerer sansemodaliteter?
Sansereceptorer registrerer forskellige sansemodaliteter såsom smerte, temperatur, berøring, syn, hørelse, smag, lugt osv
Hvad omdatter det sensoriske system?
Det sensoriske system omfatter sansereceptorer, der registrerer de forskellige sansemodaliteter såsom smerte, temperatur, berøring, syn, hørelse, smag, lugt osv., samt deres tilknyttede perifere sensoriske nervefibre (somatosensoriske og specielt sensoriske fiber), der leder de afledte nerveimpulser ind til CNS
Hvordan får kroppen en bevidst erkandelse af sanseindtryk?
Nerveimpulserne når, via centrale sensoriske baner, de sensoriske kerner i thalamus, hvorfra de integrerede sanseimpulser ledes videre til deres respektive primære sensoriske hjernebarkområder, der er ansvarlige for den bevidste erkendelse og højere bearbejdning af sanseindtrykkene.
Hvilke mekanismer fører sansereceptorer?
Vores sansereceptorer er alle ved brug af specielle transduktionsmekanismer kendetegnet ved at være i stand til at registrere og omsætte fysiske og kemiske forhold i vores omgivelser eller indre miljø til information, som nervesystemet kan forstå og arbejde med, dvs. elektriske nerveimpulser.
Hvordan kan sansereceptorer stimuleres?
Vores sansereceptorer udgøres i deres simpleste form af frie nerveender, der stimuleres ved fysisk/kemisk påvirkning i deres umiddelbare nærhed. I mere komplekse tilfælde er den sensoriske nerveende tilknyttet en accesorisk cellulær struktur, som kan udgøres af en enkelt celle eller af en omgivende flercellet kapselstruktur, mens endnu andre sansereceptorer har en betydelig mere kompliceret opbygning og udgøres af selvstændige cellulære enheder, såsom nethindens fotoreceptorer og hårcellerne i det indre øre, der herved arrangeres i egentlige sanseorganer som øjet og øret.
Hvad initierer en stimulering af sansereceptorer?
Stimuleres sansereceptoren, vil den danne et receptorpotentiale, der analogt med synapsepotentialet (de excitatoriske og inhibitoriske postsynaptiske potentialer) er graderet. I alle tilfælde vil receptor-potentialets udslag (depolarisering/hyperpolarisering), amplitude og længde afhænge af, hvilke og hvor mange ionkanaler der åbnes, og hvor længe de er åbne.
* En kraftig/intens sansestimulation fører til et stort receptorpotentiale
* En længerevarende sansestimulation fører til et receptorpotentiale, som strækker sig over længere tid
En øgning af receptorpotentialets amplitude og varighed vil i begge tilfælde øge sandsynligheden for, at der dannes én eller flere nerveimpulser (aktionspotentialer), som kan nå CNS.
* Dannede receptorpotentialer i den frie sensoriske nerveende vil elektrotonisk spredes i den sensoriske fiber, til de når en triggerzone. Såfremt receptorpotentialerne samlet overstiger en vis tærskelværdi, åbnes og genereres et aktionspotentiale, som sender information ind til CNS.
Hvad. eren sensorisk enhed?
Den samme sensoriske nervefiber har ofte relation til flere sansereceptorer eller sensoriske cellulære enheder af samme type og dækker herved et givet område for den pågældende sansemodalitet. En sensoriske enhed betegner således en sensorisk nervefiber og alle dens tilknyttede sansereceptorer.
Beskriv fænomenet adaption
Sansereceptorerne er især gode til at opfage forskellige i stimulusintensitet, dvs. fra ingen stimulation til påbegyndelse af stimulation, ophør af stimulation eller ændring i stimulusstyrke, hvorimod mange sansereceptorer ved konstant jævn stimlation efterhånden ophører med at generere receptorpotentialer, således at man gradvist vænner sig til en given stimulus såsom en ubehagelig lugt eller en konstant monoton baggrundsstøj. Dette fænomen betegnes adaption.
Hvilke informationer tilføres CNS af sansereceptorer og de perifere sensoriske fibre?
Sansereceptorerne og de perifere sensoriske fibre tilfører CNS information om:
* Sansemodalitet: afhænger af, hvilken sansereceptor der stimuleres
* Stimuluslokalisation: afhænger af, hvor på kroppen sansereceptoren stimuleres
* Stimulusintensitet: afhænger af receptorpotentialernes størrelse, og med hvilken frekvens de genererer aktionspotentialer i den sensoriske fibers triggerzone
* Stimulusvarighed: afhænger af receptorpotentialernes længde, og i hvor langt et tidsrum de medfører en given generering af aktionspotentialer i de perifere sensoriske fibers triggerzoner
Hvilken ledningsbane fører informationer om smerte til CNS?
Det Anterolateral system/ Tractus anterolateralis
Beskriv det anterolaterale systems forløb (7 trin)
- Skadevoldene eller termiske påvirkninger aplliceres på kroppens ydre overflade
- Dette registreres af somatosensoriske frie nerveender - for smertesansens vedkommende kaldet noceceptorer
- Disse bruger en ionotrop transduktionsmekanisme, der herved danner receptorpotentialer
- Overstiger disse en given tærskel, vil det føre til dannelsen af en nerveimpuls/aktionspotentiale, der ledes ind til CNS via de perifere nervers somatosensoriske fibre til spinalgangliet, hvor det trofiske centrum ligger
- De danner her synapser med nerveceller, der giver opgav til den centrale bane for smerte- og temperatursansen benævnt tractus spinothalamicus
- De spinothalamiske fibre løber med let rostral hældning fra baghornet fremad og krydser midtlinjen i commissura alba anterior foran rygmarvens canalis centralis, inden de lægger sig i grænseområdet mellem funiculus lateralis og funiculus anterior én til to rygmarvssegmenter højere oppe i forhold til deres udgangspunkt i kontralaterale baghorn
- Den herved dannede tractus spinothalamicus ascenderer dernæst i denne position op gennem rygmarven og hjernestammen for at ende i nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL)
Hvor overkrydser det anterolaterale system?
Overkrydsning ved commusira alba anterior én til to rygmarvssegmenter højere oppe i forhold til indgangspunktet
Hvor mange neuroner indgår i det anterolaterale system?
- Spinalgangliet
- Nerveceller, der giver ophav til tractus spinothalamicus
- Nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL)
Hvilke informationer fører bagstrengsbanerne?
Kroppens taktile (tryk, berøring og vibration) og proprioceptive nerveimpulser ledes via bagstrengsbanerne
Beskriv bagstrengsbanernes forløb (5 trin)
- Kroppens taktile (tryk, berøring og vibration) og proprioceptive nerveimpulser ledes via afferente somatosensoriske nervefibre med trofisk centrum i spinalgangliet ind til rygmarven, hvor fibrene uden afbrydelse ascenderer i den samsidige bagstreng (ipsilateral), funiculus posterior
- Disse ascenderende fibre ender i bagstrengskernene, nucleus gracilis og nucleus cuneatus, hvis nervecellelegemer efterfølgende afgiver nervefibre
- Disse nervefibre krydser midtlinjen og herved danner decussatio lemnisci medialis
- Disse fibre ascendererop igennem hjernestammen som lemiscus medialis
- For at ende i nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL)
- Fasciculus gracilis bærer sensorisk information fra T6 og ned (underekstremitet)
- Fasciculus cuneatus bærer sensorisk information fra T6 og op (overekstremitet)
Hvor overkydser bagstrengsbanerne?
Bagstrengsbanerne overkrydser i ducessatio lemnisci medialis
Hvor mange neuroner indgår i bagstrengsbanerne?
- Spinalgangliet
- Nucleus gracilis/Nucleus cuneatus
- Nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL)
Hvordan er merkel-cellen kendetegnet?
Merkel-cellen befinder sig superficielt i huden og aktiveres ved let berøring
* Langsom adapterende
* Højt antal på fingrene
Hvordan er meisner-korpusklen kendetegnet?
Meisner-korpusklen befinder sig superfivielt i huden og aktiveres ved let berøring og meget fine vibrationer
* Hurtigt adapterende
* Højt antal på fingre og læber
Hvordan er ruffini-legemer kendetegnet?
Ruffini-legemer befinder sig profund i huden og er informative om proprioception
* Langsomt adapterende
* Stræk receptorer især ved fingernegle - essentiel for håndtering af genstande
* Registrerer temperatur over længere tid
Hvordan er pacini-legemer kendetegnet?
Pacini-legemer befinder sig prodund i huden og er meget følsomme for vibration
* Hurtigt adapterende
Hvilke mekanoreceptorer befinder sig superficielt og er langsomt adapterende, og hvordan aktiveres den?
Merkel-cellen - aktiveres ved let berøring
Hvilke mekanoreceptorer befinder sig superficielt og er hurtigt adapterende, og hvordan aktiveres den?
Meisner-korpusklen - aktiveres ved let berøring
Hvilke mekanoreceptorer befinder sig profundt og er langsomt adapaterende, og hvilke informationer fører disse?
Ruffini-legemer - informativ om proprioception
Hvilke mekanoreceptorer befinder sig profund og er hurtigt adapterende, og hvordan aktiveres disse?
Pacini-legemer - følsomme for vibration
Hvad er nociceptorer?
Nociceptorer er frie nerveender, som responderer på intens stimuli (smerte)
Hvilke typer af noceceptorer er der?
- Mekaniske
- Termiske
- Kemiske
- Polymodale
Hvor findes noceceptorer?
Disse er samlet set placeret i superficielle lag af huden, men profund i dybereliggende væv som: periosteum, led, arterielle vægge, lever kapslen, pleura.
Hvordan er smerte definerer?
”An unpleasant sensory and emotional experience associated with actual or potential tissue damage or described in terms of such damage”
Hvad er nociception?
Selve processen med, at sensorer fra det perifere nervesystem sender signaler til det centrale nervesystem, kaldes for ”nociception”, og det er reelt ”forsendelse og modtagelse af besked om fare”.
Definer paræstesi
Symptom ved nervesygdomme bestående i prikkende, snurrende eller sovende føleforstyrrelse på legemsoverfladen i en bestemt nerves udbredelsesområde.
Definer hypæstesi
Forringelse af berøringssansen
Definer hyperæstesi
Sygelig skærpelse af følesansen
Definer allodyni
Allodyni, som betyder “(en) anden smerte”, er en overdrevet reaktion på ellers ikke-skadelige stimuli og kan være enten statiske eller mekaniske. Allodyni kan ramme andre områder som ikke er stimulerede.
Hvornår føles nociception?
Der sker konstant ”nociception” – og kun nogle gange ender det med at blive til en smerteoplevelse. Hjernen tolker signalerne ud fra erfaringer, forventninger, følelser og viden i det hele taget og vælger, om der skal føles smerte eller ej.
Hvilke to smertesystemer findes der?
- Et hurtigt transmitterende system formidler epikritiske smerteimpulser gennem de tykt myeliniserede A-delta-fibre. Smerteimpulserne er lokaliserede tydeligt erkendelige og kan for eksempel skyldes en forbrænding eller et snit fra et glasskår, der bevirker skade lokalt i væv med frigivelse af en række molekyler, der stimulerer nerven.
- Et langsommere transmitterende sekundært smertesystem fører impulser gennem umyeliniserede C-fibre. Dette system formidler en diffus ofte langvarig og brændende protopatisk smerteoplevelse, som også kan være forårsaget af mekaniske, kemiske eller termiske traumer.
Hvordan transmitteres hurtig smerte?
Hurtig smerte transmitteres af A-delta fibre
* Disse løber i ALS
* Evnen til at lokalisere smerten er præcis
Hvordan transmitteres langsom smerte?
Transmissionen sker via C-fibre
* Disse løber i ALS
* Evnen til at lokalisere smerten er upræcis
Beskriv principper for smertebehandling med angrebspunkter i CNS
Smertebehandlingen kan virke på forskellige niveauer af smerte transmissionen. Denne smerte behandling er bygget på især analgesia systemet som kroppen i forvejen anvender. Disse kan virke på:
* Cortex: Opioider
* Medulla psinalis: Opioider
* Nerveblokering: Lokale bedøvelsesmidler
* Lokalt: NSAID COX-2 hæmmere
Beskriv fænomenet referred pain
Referred pain er en tilstand, hvor smerte opstået i ét væv opfattes som kommende fra et andet væv innerveret af samme rygmarvssegment.
* Ved iskæmismerter fra hjertet kan det vise sig ved udstrålende smerter ud i venstre arm. Det skyldes formentlig, at de afferente nervefibre fra armens dermatomer konvergerer på samme baghornsneuroner som de afferente fibre fra hjertet.
Beskriv fænomenet fantomsmerter
Fantomsmerter ses ofte efter amputationer, hvor berøring af amputationsstumpen kan forårsage smerter svarende til den amputerede legemsdel. Det skyldes, at man i amputationsstumpen stimulerer de overskårne nerveender fra den amputerede legemsdel, der via deres centrale forløb har relation til det somatosensoriske kortikale område, som repræsenterer den amputerede legemsdel.
* Det er karakteristisk, at en stimulation af de sensoriske baner på et hvilket som helst sted i deres forløb altid vil opfattes, som om stimulationen kommer fra det område, hvor sansereceptorerne ligger, og have den sansemodialitet, der er sansereceptorernes adækvate stimulus.
Angiv hvordan den periaquaductale grå substans kan påvirke smerteperceptionen
De centrale smertebaner afgiver talrige kollateraler til hjernestammens periakvæduktelle grå substans (PAG), hvorfra fibre via den serotonerge nucleus raphes magnus (NRM) descenderer ned til rygmarvens baghorn og her hæmmer smertetransmissionen, ligesom den også kan hæmmes ved frigivelse af opioidlignende stoffer, de såkaldte endorfiner.
eller
PAG modtager projektioner fra ALS og giver mulighed på hjernestammeniveau at nedregulere indkommende smerteinformation ved at videresende signaler til formatio reticularis, hvorfra 2. ordensneuronet synapser og descenderer til interneuroner i medulla spinalis og aktiverer dem for at hæmme smertetransmissionen.
Definer begrevet lateral inhibition og kende til betydningen heraf (“gating”)
I mange situationer er smertefølelsen nyttig, men det kan dog også være nødvendigt at undertrykke denne følelse. Det er således velkendt, at massiv kutan stimulation af et smertefuldt område kan dæmpe smertefølelsen udløst herfra. Det kan forklares ved, at såvel de somatosensoriske fibre for tryk og berøring som de smerteførende fibre kommunikerer med interneuroner i rygmarvens baghorn, der regulerer smertetransmissionen i de centrale smertebaner. Kraftig stimulation af de somatosensoriske fibre for tryk og berøring i det smerteflde område vil derfor via disse interneuroner samtidig kunne hæmme transmissionen i de smerteførende nervebaner.
