Eksamenstræning

Question 1

Beskriv kort aktionspotentialets fire faser

Answer 1

Depolarisering sker i neuronerne ved at excitatoriske neurotransmitter binder til ionotrope og metabotrope receptorer i synapsen. For at få en neurons membranpotentiale op på -55 mV fra den hvilemembranpotentiale på ca. -70 mV kræver det summation af excitatoriske post synaptiske potentialer (EPSP).
* Temporal summation er højfrekvens stimulering fra en enkelt neuron, hvorimod spatial summation er fra flere forskellige neuroner.

Aktionspotentialet sker ved en tærskel på -55 mV, hvor spændingsafhængige natrium-kanaler åbner og depolariserer neuronet yderligere til 30 mV. Aktionspotentialet spreder sig herefter igennem neuronet, og ivl i axonterminalen åbne calcium-kanaler.

Repolarisering sker ved at natrium-kanaler undergår en konformationsændring således, at de ikke kan åbnes. Kalium-kanaler åbnes og der sker en effluks af kalium-ioner (K+) samtidig med et influks af klor-ioner (Cl-), der hyperpolariserer membranpotentialet til -90 mV.

Efter hypoerpolarisering indtræder refraktær-perioden, hvor cellen kommer tilbage til sit hvilende membranpotentiale ved lækkende kalium-kanaler, lækkende natrium-kanaler og Na/K-pumpen, der får membranpotentialet tilbage til -70 mV.

Question 2

Definer en ionotrop receptor

Answer 2

En receptor, der befinder sig direkte på en ionkanal, og som ved binding til ligand leder til en direkte åbning, lukning eller ændring af kanalen.

Question 3

Definer en metabotrop receptor

Answer 3

En receptor, der ved ligand-binding aktiverer et G-protein, osm aktiverer et second-messenger system ledende til en effekt - eksempelvis åbning af ionkanal.

Question 4

Angiv de to vigtigste inhiberende transmitterstoffer

Answer 4

• GABA - Gamma-aminobutyric acid
• Glycin

Question 5

Angiv to neuropeptider

Answer 5

• Endorphin
• Gastrin
• Cholecystokinin
• Somatostatin
• Angiotensin
• Bradykinin
• Oxytocin
• Vasopressin

Question 6

Beskriv opbygningen af ventrikelsystemet - Inddrag de enkelte ventriklers placering og indbyrdes kommunikation

Answer 6

Ventrikelsystemet består af højre og venstre lateralventrikel, ventriculi laterales beliggende i hver deres storhemisfære, og fortil adskilt af septum pellucidum. Hver lateralventrikel består af pars centralis beliggende i lobus parietalis, hvorfra tre udløbere udgår:
* Cornu frontale beliggende i lobus frontalis
* Cornu occipitale beliggende i lobus occipitalis
* Cornu temporale beliggende i lobus temporalis

Lateralventriklerne er indirekte forbundet med hinanden via foramen interventriculare i 3. ventrikel, ventriculus tertius, som ligger i diencephalon.

Nedadtil står 3. ventrikel i forbindelse med 4. ventrikel, ventriculus quartus, via aquaductus mesencephali. 4. centrikel er beliggende mellem truncus encephali og cerebellum, og fortsætter kaudalt i canalis centralis.

I den kaudale del af 4. ventrikel findes tre huller, der står i forbindelse med arachnoidalrummet:
* I midten findes apertura mediana ventriculi quarti
* Lateralt på hver side findes apertura lateralis ventriculi quarti

Question 7

Hvilken celletype, producerer cerebrospinalvæsken, og hvor er disse celler lokaliseret?

Answer 7

Ependymceller producerer cerebrospinalvæsken via drænage fra kapillærer.

De er placeret i ventrikelsystemets væg og smelter i plexus choroideus sammen med pia mater, hvor de danner blodcerebrospinalvæske-barrieren.

Plexus choroideus findes i alle ventriklerne (lateralventriklerne, 3. ventrikel og 4. ventrikel).

Question 8

Hvad er den hyppigste årsag til medfødt hydrocephalus?

Answer 8

Hydrocephalus er en abnorm ansamling af cerebrospinalvæske i ventrikelsystem, og den hyppigste årsag er medfødt fejllukning af aqueductus mesencephali eller mangelfuld udvikling af aperturene i 4. ventrikel, og dermed vil der være en manglende dræning af cerebrospinalvæsken.

Question 9

Angiv navnet på de strukturer, som er markeret på billedet

Answer 9

1. Canalis centralis
2. Funiculus lateralis
3. Funiculus anterior
4. Cornu posterius
5. Cornu anterius
6. Sulcus medianus posterior
7. Radix posterior/Fila radicularis
8. Sulcus posterolateralis
9. Pia mater
10. Fissura mediana anterior

Question 10

Angiv navnet på de to vigtigste ascenderende ledningsbaner

Answer 10

De to vigtigste ascenderende baner er Bagstrengs-lemniscus medialis systemet (BLM) og Det anterolaterale system (ALS)
* BLM leder kroppens taktile (tryk, berøring og vibration) og proprioceptive nerveimpulser
* ALS leder nerveimpulser om smerte og temperatur

Question 11

Angiv Bagstrengs-lemniscus medialis systemets forløb startende fra periferien til cortex cerebri

Answer 11

**Kroppens taktile (tryk, berøring og vibration) og proprioceptive nerveimpulser starter med en sansereceptor - eksempelvis Merkel celler eller Meisner-korpuskler i huden, og ledes via afferente somatosensoriske nervefibre med trofisk centrum i spinalgangliet ind til medulla spinalis, hvor fibrene uden afbrydelse ascenderer i den samsidige bagstreng (ipsilateral), funiculus posterior.
* Fasciculus gracilis bærer sensorisk information fra T6 og ned (underekstremitet)
* Fasciculus cuneatus bærer sensorisk information fra T6 og op (overekstremitet)

Disse ascenderende fibre ender i bagstrengskernene, nucleus gracilis og nucleus cuneatus, hvis nervecellelegemer efterfølgende afgiver nervefibre, der krydser midtlinjen og herved danner decussatio lemnisci medialis. Herefter ascenderer disse fibre op igennem hjernestammen som lemiscus medialis for at ende i nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL).

Tredje neurons axon projekterer til gyrus postcentralis i den somatosensoriske cortex (primært i lamina granularis interna og lamina granularis externa), hvor sansningen bliver bevidsthedsgjort.

Question 12

Angiv det Anterolaterale systemets forløb startende fra periferien til cortex cerebri

Answer 12

Skadevoldene eller termiske påvirkninger, der appliceres på kroppens ydre overflade, vil blive registreret af somatosensoriske frie nerveender, for smertesansens vedkommende også kaldet nociceptorer. Disse frie nerveender bruger en ionotrop transduktionsmekanisme, der herved danner receptorpotentialer, hvis de overstiger en given tærskel, og dette vil føre til dannelsen af en nerveimpuls/aktionspotentiale, der ledes ind til CNS via de perifere nervers somatosensoriske fibre til spinalgangliet, hvor det trofiske centrum ligger.
* De perifere smerte- og temperaturførende somatosensoriske fibre ender i rygmarvens baghorn på nogenlunde samme segmentære niveau, som når de træder ind i rygmarven.

De danner her synapser med nerveceller, der giver opgav til den centrale bane for smerte- og temperatursansen benævnt tractus spinothalamicus.

De spinothalamiske fibre løber med let rostral hældning fra baghornet fremad og krydser midtlinjen i commissura alba anterior foran rygmarvens canalis centralis, inden de lægger sig i grænseområdet mellem funiculus lateralis og funiculus anterior én til to rygmarvssegmenter højere oppe i forhold til deres udgangspunkt i kontralaterale baghorn.

Den herved dannede tractus spinothalamicus ascenderer dernæst i denne position op gennem rygmarven og hjernestammen for at ende i nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL).
* Dette neurons axon projekterer til gyrus postcentralis i den
somatosensoriske cortex (primært i lamina granularis interna og lamina granularis externa), hvor sansningen bliver bevidsthedsgjort.

Question 13

Angiv navnene på de to muskler i iris, og beskriv kort deres virkning på
pupillens diameter

Answer 13

• Musculus dilator pupillae, der øger pupillens diameter
• Musculus sphincter pupillae, der mindsker pupillens diameter

Question 14

Beskriv, hvordan musculus dilator pupillae er innerveret fra centralnervesystemet

Answer 14

M. dilatator pupillae er sympatisk innerveret fra nucleus intermediolateralis via gagnlion cervicale superius.

Question 15

Beskriv, hvordan musculus sphincter pupillae er innerveret fra centralnervesystemet

Answer 15

M. sphincter pupillae er parasympatisk innerveret fra nucleus edinger westphal via ganglion ciliare.

Question 16

Angiv de lag (strata) i retina (pars optica retinae), der indeholder følgende cellulære strukturer:
1. Pigmentepithelceller
2. Bipolære neuroners perikarya
3. Retinale gangliecellers perikarya

Answer 16

1. Pigmentepithelceller er placeret i stratum pigmentosum
2. Bipolære neuroners perikarya er placeret i stratum nucleare internum
3. Retinale gangliecellers perikarya er placeret i stratum ganglionare

Question 17

Angiv navnene på strukturerne på billedet

Answer 17

1. Membrana Tectoria
2. Ydre hårceller
3. Ligamentum spirale
4. Nervetråde
5. Membrane Vestibularis
6. Ductus coclearis
7. Scala Vestibuli
8. Limbus Spiralis
9. Ganglion Spirale Cochleare
10. Scala Tympani

Question 18

70-årig mand har i løbet af et halvt år udviklet udstrålende smerter på bagsiden af højre ben, hvilket undertiden er morfika-krævende. Han har konstant lavt siddende lændesmerter, som mindskes ved aflastning/hvile.
Ved systematisk objektiv undersøgelse var de vigtigste fund:
* Motorisk – patienten er ikke i stand til gå på tæer på den højre side. Venstre side med normale forhold
* Sensorisk – nedsat følesans for tryk, berøring, smerte og temperatur på ydersiden af højre underben. Venstre side med normale forhold
* Reflekser – normal achillessene-refleks på venstre side, fraværende på højre side. Normale medial haserefleks og patellar-reflekser bilateralt
* Smerter til under knæniveau strålende ud i 3.-5. tå ved passivt strakt benløft (Laseguetest) til 20 grader på højre side. Venstre side uden smerter

Er det en perifer/infranukleær (PNS) eller central/supranukleær (CNS) læsion?

Answer 18

I ovenstående case er der tale om en ensidig perifer/infranukleær læsion. Dette ses for det første ved, at patienten har arefleksi, der er et kendetegn ved 2. motorneurons lidelse, mens en 1. motorneurons lidelse ville have givet hyperrefleksi.

Derudover ses udfald for tryk, berøring, smerte og temepratur på højre underekstremitet - der er ingen symptomer på venstre undersekstremitet, hvorfor læsionen ikke sidder på medulla spinalis niveau, da dette ville have givet symptomer fra ALS (smerte og temperatur), som jo overkrydser på medulla spinalis niveau i modsatte ben.

Der ses ingen symptomer i overekstremiteterne eller kranienerveudfald, hvorfor læsionen ikke sidder i truncus encephali. Der ses heller ikke nogen kognitive udfald, og da de motoriske læsioner igen ligner en 2.
motorneurons lidelse sidder læsionen altså heller ikke cortikalt.

Question 19

70-årig mand har i løbet af et halvt år udviklet udstrålende smerter på bagsiden af højre ben, hvilket undertiden er morfika-krævende. Han har konstant lavt siddende lændesmerter, som mindskes ved aflastning/hvile.
Ved systematisk objektiv undersøgelse var de vigtigste fund:
* Motorisk – patienten er ikke i stand til gå på tæer på den højre side. Venstre side med normale forhold
* Sensorisk – nedsat følesans for tryk, berøring, smerte og temperatur på ydersiden af højre underben. Venstre side med normale forhold
* Reflekser – normal achillessene-refleks på venstre side, fraværende på højre side. Normale medial haserefleks og patellar-reflekser bilateralt
* Smerter til under knæniveau strålende ud i 3.-5. tå ved passivt strakt benløft (Laseguetest) til 20 grader på højre side. Venstre side uden smerter

Hvad vil man forvente at finde ved undersøgelse af tonus og trofik på højre underekstremitet, og hvad med på venstre underekstremitet?

Answer 19

Grundet, at patienten er ramt af en perifer læsion vil det forventes at se nedsat tonus og atrofi på højre underekstremitet, da innervationen til muskelrne er påvirket.

Venstre underekstremitet forventes at være normal i forhold til motoriske udfald, herunder trofik, tonus og kraft.

Question 20

70-årig mand har i løbet af et halvt år udviklet udstrålende smerter på bagsiden af højre ben, hvilket undertiden er morfika-krævende. Han har konstant lavt siddende lændesmerter, som mindskes ved aflastning/hvile.
Ved systematisk objektiv undersøgelse var de vigtigste fund:
* Motorisk – patienten er ikke i stand til gå på tæer på den højre side. Venstre side med normale forhold
* Sensorisk – nedsat følesans for tryk, berøring, smerte og temperatur på ydersiden af højre underben. Venstre side med normale forhold
* Reflekser – normal achillessene-refleks på venstre side, fraværende på højre side. Normale medial haserefleks og patellar-reflekser bilateralt
* Smerter til under knæniveau strålende ud i 3.-5. tå ved passivt strakt benløft (Laseguetest) til 20 grader på højre side. Venstre side uden smerter

Hvor sidder læsionen/hvilke(n) nerve(r) er involveret??

Answer 20

Læsionen sidder ves spinalnerve S1
For det første kan patienten ikke gå på tæer på højre underekstremitet, hvilket ses ved læsion svarende til S1. Det oplyses ikke om patienten kan gå på hæle - hvilket styres af L5 - men det oplyses at både patellarrefleks (L4) og medial haserefleks (L5) bilateralt er normale.
* Læsionen rammer derfor hverken L4 eller L5.

Dog er der arefleksi ved achillessene-refleksen styret af S1. På denne måde kan læsionen afgrænses til af være under L5, men ramme S1.

Dette understøttes af de sensoriske symptomer, hvor der ses manglende følesans for tryk, berøring, smerte og temperatur som på ydersiden af højre underekstremitet, som på dermatomet innerveres af S1.

Question 21

70-årig mand har i løbet af et halvt år udviklet udstrålende smerter på bagsiden af højre ben, hvilket undertiden er morfika-krævende. Han har konstant lavt siddende lændesmerter, som mindskes ved aflastning/hvile.
Ved systematisk objektiv undersøgelse var de vigtigste fund:
* Motorisk – patienten er ikke i stand til gå på tæer på den højre side. Venstre side med normale forhold
* Sensorisk – nedsat følesans for tryk, berøring, smerte og temperatur på ydersiden af højre underben. Venstre side med normale forhold
* Reflekser – normal achillessene-refleks på venstre side, fraværende på højre side. Normale medial haserefleks og patellar-reflekser bilateralt
* Smerter til under knæniveau strålende ud i 3.-5. tå ved passivt strakt benløft (Laseguetest) til 20 grader på højre side. Venstre side uden smerter

Hvilke mulige patofysiologiske mekanismer kan forklare en læsion på dette sted?

Answer 21

Patienten lider højst sandsynligt af en diskusprolaps. Discus intervertebrale kan ved vedvarende belastning eller et tungt løft eller lignende revne, hvorefter nucleus pulposus kan løbe ud og presse på spinalnerven. Dette kan gå ud over både den posteriore og anteriore radix og derfor give både motoriske og sensoriske udfald.

Symptomerne er desuden ikke akut opståede, men er blevet intensiverede over en længere periode, hvorfor dette peger mod en diskusprolaps snarere end en blødning.

Dette understøttes af den udførte Lasegue-test som bruges til at vurdere om en patient har en diskusprolaps. I dette tilfælde giver et løft på kun 20 grader smerter til ned over knæet (som er et af diagnosekriterierne for en discus prolaps), med udstråling til tæerne.

Derfor vurderes det at patienten har en discus prolaps

Question 22

Angiv den funktionelle inddeling af cerebellum og angiv kort funktionen af hver af disse dele

Answer 22

Funktoinelt inddeles cerebellum i tre:
* Spinocerebellaris svarende til central del af corpus cerebelli: Forbindelser til medulla spinalis, og er af stor betydning for justering og tilpasning af grovmotoriske bevægelser
* Vestibulocerebellaris svarende til lobus flocculonodularis: Forbindelser til de vestibulære kerner, nulcei vestibularis, og er af stor betydning for balance og ligevægt
* Pontocerebellum svarende til de laterale dele af corpus cerebelli: Forbindelser til cortex cerebri, og er af stor betydning for planlægning af bevægelser

Question 23

Hvis en patient får en blødning i højre cerebellare hemisfære, vil det så føre til højre- eller venstresidige bevægelsesforstyrrelser?

Answer 23

Alle cerebellums ledningsbaner er enten ukrydsede eller dobbeltkrydelse, derfor vil ensidige læsioner eller blødninger i cerebellum altid give ipsilaterale (samsidige) udfald, hvorfor der vil ses højresidige bevægelsessymptomer.

Question 24

Angiv mindst to symptomer, der optræder ved lidelser i cerebellum

Answer 24

Den cerebellare triade er:
* Nystagmus (ufrivillige øjenbevægelser)
* Dysartri (taleforstyrrelser
* Koordinationsforstyrrelser

Andre symptomer kan være: ataktisk gang, dysdiadokinese og ændringer i muskeltonus

Question 25

Beskriv hvordan skeletmuskelcellen adskiller sig fra hjertemuskelcellen og glatmuskelcellen med hensyn til kerneantal- og placering, tværstribning, innervationsforhold og viljestyret kontrol

Answer 25

Skeletmuskelcellen adskiller sig fra hjertemuskelcellen og glatmuskelcellen, idet den indeholder mange, perifertstillede kerner, hvorimod både glat og hjertemuskulatur kun har én kerne og denne er placeret centralt. Skeletmuskelcellen er også den eneste af de tre, der kan styres voluntært gennem det somatomotoriske nervesystem, hvorimod glatmuskulatur og hjertemuskulatur er autonomt reguleret, og styres derfor af det autonome nervesystem. Skeletmuskulatur og hjertemuskulatur indeholder tværstribninger, hvorimod glatmuskulatur ikke indeholder tværstribning * Tværstibningerne i skeletmuskulaturen kommer af myofilamenterne (aktin og myosin)m der ligger i serie som sarcomerer, der er muskelfibrenes kontraktile enhed.

Question 26

Beskriv koncentrisk, excentrisk og isometrisk muskelkontraktion

Answer 26

* **Koncentrisk muskelkontraktion** sker, når muskelcellerne trækker sig sammen ved kontraktion af musklen * **Excentrisk muskelkontraktion** er, når musklen forlænges ved kontraktion * **Isometrisk muskkelkontraktion** er, når musklen kontraherer uden at ændre i længde

Question 27

Angiv navnene på strukturerne

Answer 27

1. Hypothalamus 2. Thalamus 3. Cortex cerebri 4. Cerebellum 5. Medulla spinalis 6. Medulla oblongata 7. Pons 8. Mesencephalon 9. Hypophysis

Question 28

Beskriv opbygningen af et neuron dvs. struktur og indhold

Answer 28

**Nucleus**: Stor, oval og centralt placeret med tydelig kernemembran **Nucleolus**: Tydeligt kernelegeme med manglende kromatinstruktur, som er tegn på høj transkriptionsaktivitet **Perikaryon**: Polygoneal eller med tilspidsede hjørner * I perikaryon findes ribosomer, granulære og agranulære endoplasmatiske reticulum samt golgiapparatet - Disse er ansvarlige for dannelsen af enzymer, neurotransmittere og strukturelle komponenter, som er nødvendige for nervecellens funktion * Desuden findes også lysosomer, som er ansvarlige for nedbrydning af intra- og ekstracellulært materale, og mitokondrier, som er essentielle for cellens energiproduktion * Endeligt finder man også aktinfilamenter, neurofilamenter og mikrotubuli, der udgør cellens interne skelet **Udspringskonus**: Tilspidsning på soma, hvorfra axonet udspringer **Axon**: Der udgår kun ét axon per neuron, og dette er ofte meget længere end dendritternes udløbere. Disse kan være omgivet af en myelinskede dannet af gliaceller, med ranvierske indsnøringer imellem. * De fleste axoner afgiver under deres forløb flere sidegrene (kollateraler), således at det samme axon kan påvirke flere områder og igangsætte flere neurale processer på samme tid. * Axonet og dets kollateraler deler sig perifert til telodendrier og ender i en eller flere knopformede udvidelser, axonterminaler/bouton terminaux, der ikke er beklædt med myelin. * Axonet kan på samme måde langs deres forløb være besat med tilsvarende knopformede udvidelser benævnt variskociteter/bouton en passage, hvorfra der sker en frisættelse af neurotransmittere, og på den måde skabe synaptiske forbindelser med andre celler. **Dendritter**: Forekommer ofte i et stort antal, og forøger på den måde neuronets overflade, og dermed muligheden for at modtage impulser. Disse er ofte stærkt forgrenede og bliver tyndere i diameter jo længere væk de føres fra soma. * Dendritter har talrige fremspring kaldet spinae, der bidrager til synaptisk kontakt

Question 29

Angiv hvordan neuroner kan klassificeres i fire undertyper ud fra antal udløbere

Answer 29

* **Unipolære neuroner** - afgiver kun én udløber (forekommer kun i føtallivet) * **Bipolære neuroner** - afgiver én udløber fra hver ende af cellelegemet (ses sjældent i mennesket, dog i retina i øjet) * **Pseudo-unipolære neuroner** - afgiver én udløber, der deler sig i to grene formet som et T (PNS) * **Multipolære neuroner** - afgiver et axon og talrige dendritter (de mest almindelige)

Question 30

Angiv navnene på hinderne, der omgiver hjernen i rækkefølge yderst fra kraniet og inderst til hjernevævets overflade

Answer 30

Yderst: Dura mater Mellem: Arachnoidea mater Inderst: Pia mater

Question 31

Angiv hvilke membraner, der dannes af dura mater

Answer 31

* Falx cerebri * Falx cerebelli * Tentorium cerebelli

Question 32

Beskriv opbygningen af circulus arteriosus cerebri (circle of willis)

Answer 32

Circulus arteriosus cerebri (circle of willis) dannes svarende til basis cerebri og udgøres af følgende (anteriort til posteriort): * **Arteria communicans anterior** * **Arteriae cerebri anterior** * **Arteriae carotis interna** * **Arteriae communicans posteriores** * **Arteriae cerebri posteriores**

Question 33

Hvilken funktionel betydning kan circulus arteriosus cerebri få ved aflukning af en cerebral arterie?

Answer 33

Circulus arteriosus cerebri (circle ofwillis) skaber mulighed for kollateral cirkulation mellem de to sider, og muliggør i visse tilfælde sufficient blodforsyning til hjernen, selvom et af hovedkarrene distalt skulle blive okkluderet af f.eks. en blodprop.

Question 34

Beskriv overfladeanatomien af medulla oblongata

Answer 34

Medulla oblongata er den mest kaudale del af truncus encephali, og forbinder encephalon med medulla spinalis. Medulla oblongata opdeles i et øverst åbent afsnit (indgår med sin bagflade i 4. ventrikel) og et nederst lukket afsnit (ligner medulla spinalis); Medulla oblongata har en ventral, to laterale og en dorsal flade. Ventralt på hver side af fissura mediana anterior ses en kegleformet prominens, pyramis, som indeholder et tykt bundt af motoriske ledningsbaner, pyramidebanerne, der afgår fra cortex cerebri til medulla spinalis. I det lukkede afsnit er fissura mediana anterior udslettet i et bestemt stykke, dette er decussatio pyramidum, hvor de fleste nervetråde fra den motoriske ledningsbane krydser midtlinjen. På den anterolaterale flade ses en olivenformet udvidelse, oliva, der repræsenterer den store kerne, nucleus olivaris inferior. Foran og bagved oliva løber fila radicularia ud fra truncus encephali, og danner kranienerverne: * Nervus Glossopharyngeus (IX) * Nervus Vagus (X) * Nervus Accesorius (XI) * Nervus Hypoglossus (XII) Dorsalt ses fortsættelse af fasciculus gracilis og fasciculus cuneatus, der ender i hver sin lille fortykkelse, tuberculum gracile og tuberculum cuneatum. Desuden ses en prominens opadtil og lateralt for tuverculum cuneatum, nemlig pedunculus cerebellaris inferior, der indeholder nervetråde til cerebellum.

Question 35

Angiv indhold af kranienervekerner i medulla oblongata

Answer 35

* Nucleus spinalis nervi trigemini * Nucleus ambiguus * Nucleus tractus solitarii * Nucleus nervi vagi * Nucleus nervi hypoglossi

Question 36

Angiv hvilken kranienerve, der har reelt udspring i medulla oblongata, som ved læsion, vil give talebesvær og tungeparese

Answer 36

Nervus Hypoglossus (XII)

Question 37

Beskriv hvordan man laver en objektiv undersøgelse af Nervus Hypoglossus

Answer 37

Objektiv undersøgelse af nervus hypoglossus gøres ofte med nervus glossopharyngeus og nervus vagus Undersøger kraft og mobilitet af tungen. Beder patienten om at række tunge. Der observeres om tungen deriverer mod den afficerede side. Desuden, ved samtale, bemærker man om patienten taler normalt for at observere talebesvær.

Question 38

Angiv navne på de receptorer, der detekterer tryk og berøring i huden

Answer 38

* Merkel cellen * Meissner-korpuskler * Ruffini-legemer * Paccini-korpuskler

Question 39

Beskriv funktionen af de fire typer receptorer, der detekterer tryk og berøring i huden, dvs. hvad de detekterer/reponderer på hver især og hastigheden af deres respons

Answer 39

Merkel-cellen: Diskriminativ berøring og information om et objekts form og struktur * Langsomt adapterende og fyrer vedvarende så længe huden berøres Meissner-korpuskler: Let berøring - findes på fingerspidser, håndflade og fodsåler * Hurtigt adapterende og responderer kun kortvarigt ved stimulation - informerer om bevægende objekter, og er informative om tab af objekt håldt i hånden Ruffini-legemer: Tryk på større hudflader * Langsomt adapterende - informative hvis huden strammes ved stræk af fingre og tæer Paccini-korpuskler: Meget følsomme over for vibrationer i huden og dybe tryk * Hurtigt adapterende

Question 40

Hvilke sansekvaliteter/sansemodalitet bærer den ascenderende ledningsbaner Bagstrengs-lemniscus medialis systemet (BLM)?

Answer 40

Bagstrengs-lemniscus medialis systemet bærer taktile (tryk, berøring og vibration) og proprioceptive nerveimpulser.

Question 41

Angiv placering af 1., 2., og 3., neuron og overkrydsning af midtlinjen for Bagstrengs-lemniscus medialis systemet (BLM)

Answer 41

1. neuron findes i spinalgangliet 2. neuron findes i nucleus gracilis eller nucleus cuneatus 3. neuron findes i thalamus' nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL) Bagstrengs-lemniscus medialis systemet overkrydser midtlinjen i decussatio lemnisci medialis

Question 42

Angiv navne på cellerne/strukturerne, der er mærket med annotationer med nummerering og angiv ihvilket cellelag i retina, cellernes soma befinder sig i

Answer 42

1. Ganglioncellers axoner - Stratum ganglionare 2. Ganglioncelle - Stratum ganglionare 3. Müllerceller - Stratum nucleare internum 4. Amakrine celler - Stratum nucleare internum 5. Bipolare celler - Stratum nucleare internum 6. Horizontal celler - Stratum nucleare internum 7. Stave - Stratum nucleare externum 8. Tappe - Stratum nucleare externum

Question 43

Angiv de danske og latinske betegnelser for mellemørets knogler

Answer 43

1. Hammeren - Malleus 2. Ambolten - Incus 3. Stigbøjlen - Stapes

Question 44

Definer konduktivt og perceptiv høretab

Answer 44

Ved **konduktivt høretab** ledes lyden dårligere end normalt fra luften til det indre øre grundet en lidelse, der rammer det lydledende apparat, dvs. øregangen, trommehinden, mellemørets knogler og labyrinthfenestre. Ved **perceptivt høretab** er hørelsen dårligere end normalt på grund af lidelser i cochlea eller i områder mere centralt herfor, dvs. hårceller i det cortiske organ, påvirkning af nervus vestibulicochlearis elelr centrale hørebaner.

Question 45

Beskriv hvordan man kan teste, hvorvidt en patient har konduktivt eller perceptivt høretab

Answer 45

Rinnes test viser om høretabet er konduktivt eller perceptivt. En anslået stemmegaffel placeres på processus mastoideus. Når lyden ikke længere kan høres, holdes stemmegaflen lige ud for øret. Kan lyden høres igen, er høretabet perceptivt. Kan lyden ikke høres igen, er høretabet konduktivt.

Question 46

Angiv hvilke kerner/strukturer der udgør basalganglierne

Answer 46

* Nucleus caudatus * Nucleus lentiformis (putamen og globus pallidus) * Claustrum * Corpus amygdaloideum * Nucleus subthalamicus * Substantia nigra

Question 47

Beskriv det direkte og det indirekte interne kredsløb i basalganglierne

Answer 47

**Direkte**: Cortex => Striatum => Globus pallidus interna og Substantia nigra pars reticularis => Thalamus => Cortex **Indirekte**: Cortex => Striatum => Globus pallidus externa => Nucleus subthalamicus => Globus pallidus interna og Substantia nigra pars reticularis => Thalamus => Cortex

Question 48

Hvilke ændringer ses i basalgangliekredsløbet ved Parkinsons sygdom?

Answer 48

Normalt ses dopaminerg transmission fra substantia nigra pars compacta, der stimulerer det direkte kredsløb og hæmmer det indirekte kredsløb. Ved stort tab af dopaminerge celler som ses ved Parkinsons sygdom, vil denne stimulation og hæmning ophøre og balancen i kredsløbet ændres, hvor der ses et øget inhibitorisk output fra globus pallidus interna og substantia nigra pars reticularis, og dermed hæmning af thalamus (VA-VL) og motorisk aktivitet i cortex faciliteres dermed ikke.

Question 49

Angiv tre klassiske kliniske symptomer der ses ved Parkinsons sygdom

Answer 49

* Tremor/hviletremor * Rigiditet (stivhed i muskulaturen) * Bradykinesi (besvær med at initiere bevægelser) * Postural instabilitet (tab af balancekontrol)

Question 50

Redegør for nervenetværket i cerebellum på celleniveau dvs. signalets vej fra pedunculi cerebellaris til cerebellum, signalets vej i cerebellum og signalets vej fra cerebellum ud til pedunculi cerebellaris

Answer 50

Mostråde og klatrefibre træder ind i cerebellum via pedunclerne og afsender kollateraler til de dybe cerebellare kerner i den hvide substans. De dybe cerebellare kerner består af de fire parrede kerner (lateralt til medialt): * Nucleus dentatus * Nucleus emboliformis * Nucleus globusus * Nucleus fastiguus De afferente mostråde (glutamat) danner synapse med granulaceller, som danner parallelfibre og exciterer purkinjecellerne, som endeligt inhiberer de dybe cerebellare kerner. * Granulaceller exciterer dog også golgiceller, stellateceller og kurveceller, som inhiberer henholdsvis granulacellerne og purkinjecellerne via GABA - dermed sker en modulering af signalet Klatrefibrene (aspartat) danner synapse direkte med purkinjecellerne, som exciteres og endeligt inhiberer de dybe cerebellare kerner via GABA. Dette sammenholdes med excitering af det ikke-modulerende signal direkte fra mostråde og klatrefibre til de dybe cerebellare kerner, og et output fra disse sendes ud af cerebellum via pedunclerne.

Question 51

Angiv placering af de cerebellære cellers soma

Answer 51

* Granulacellerne og golgicellernes soma findes i granulalaget i cortex cerebelli (stratum granulosum) * Purkinjecellernes soma findes i purkinjecellelaget (stratum purkinji) * Stellateceller og kurveceller har soma i molekylærlaget (stratum moleculare)

Question 52

Beskriv desmal/intramembranøs ossification (forbening)

Answer 52

Ved desmal (intramembranøs) forbening sker dannelsen af knoglevæv i et vaskulariseret mesenkym efter samme mønster som brusk. Dvs. primitivt mesenkym differentierer til osteoprogenitorceller, kar og hæmopoetisk væv. Osteoprogenitorcellerne deler sig, og nogle differentierer til osteoblaster. Osteoblasterne secernerer osteoid omkring sig, men holder kontakt til andre celler via cytoplasmatiske forgreninger. Der opstår herved øer af osteoid. Disse tiltager i volumen og kommer efterhånden til at omgrænse kar og hæmopoetisk væv. Til sidst opstår egentlige knogleplader. Områderne omkring karrene ligner primitive haverske systemer.

Question 53

Beskriv endochondral ossification

Answer 53

Ved den endochondrale forbening udvikles knoglevævet derimod i et avaskulært præformeret bruskskelet (hyalin brusk), der først er anlagt. Knogledannelsen sker ved indvækst fra overfladen svarende til diafysen af den kommende knogle. Det sker ved indvækst af en periostal tap ind i diafysen der, hvor der er sket en hypertrofi af brusken. Her anlægges det primære ossifikationscenter. Den fortsatte længdevækst sker ud fra præformation af brusk-celler.

Question 54

Beskriv kort mikroskopisk anatomi (histologi) af de tre typer af brusk

Answer 54

Overordnet brusk: dannes af chondrocytter, der producerer en matrix, der er sammensat af fibre (kollagen og/eller elastin) indlejret i en fast gel bestående af proteoglykaner. Brusk indeholder ikke blodkar men modtager i stedet næring via diffusion. **Hyalin brusk**: glasagtig/blålig, homogen, chondrocytter i stukturløs ECM med spinkle kollagen fibre (Type II), hyppigste type brusk, findes fx i ribbens brusk. **Elastisk Brusk**: gullig, ikke homogen/fibrillær ECM, opbygget som hyalin dog overvejende elastiske fibre (elastin) dog også type II kollagen, findes fx i epiglottis og øret **Fibrøs brusk**: Hvid, tæt bindevæv med klumper af hyalinbrusk, opbygget som blanding af hyalin og tæt bindevæv, højt indhold af kollagen (Type I og II), findes fx i discus

Question 55

Angiv antallet af ryghvirvler/vertebrae i hele columna vertebralis inddelt i regioner

Answer 55

Der er i alt 33 antal ryghvirvler/vertebrae * 7 vertebrae cervicales - C1-C7 * 12 vertebrae thoracicae - T1-T12 * 5 vertebrae lumbales - L1-L5 * 5 vertebrae sacrales - S1-S5 * 4 vertebrae coccygeae

Question 56

Angiv antal og placering af kyfoser og lordoser på hvirvelsøjlen

Answer 56

To lordoser henholdsvis cervikalt og lumbalt og en kyfose torakalt

Question 57

Definér termet grå substans

Answer 57

Grå substans, substantia grisea betegner områder med mange nervecellelegemer, som fremtræder gråligt på friske hjernepræparater.

Question 57

Definér termet hvid substans

Answer 57

Hvid substans, substantia alba betegner områder domineret af nervefibre, som fremtræder hvidligt pga. deres omkransende myelinskeder.

Question 58

Definér termet ganglion

Answer 58

Ganglion betegner en ansamling af nervecellelegemer i PNS

Question 59

Definér termet tractus

Answer 59

Tractus betegner en ansamling af ledningsbaner med samme udgangspunkt og endestation

Question 60

Nævn de non-neuronale celletyper, der findes i CNS, og angiv deres funktion

Answer 60

* **Astrocytter** (protoplasmatiske og fibrøse) giver strukturel støtte og hjælper bl.a. med reuptake af neurotransmitteren * **Oligodendrocytter** danner myelinskeden om neuroners axoner i CNS * **Mikroglia** bidrager til hjernens immunrespons, dvs. fagocytose og initiering af neuroinflammation * **Ependymceller** beklæder den indre overflade af hjerneventrikler og canalis centralis, og producerer cerebrospinalvæsken * **Endothelceller** danner karvæg i hjernens kar og danner blod-hjerne-barrieren

Question 61

Beskriv opbygningen af hjernens ventrikler og forbindelserne herimellem

Answer 61

Ventrikelsystemet består af højre og venstre lateralventrikel, **ventriculi laterales** beliggende i hver deres storhemisfære, og fortil adskilt af septum pellucidum. Hver lateralventrikel består af pars centralis beliggende i lobus parietalis, hvorfra tre udløbere udgår: * Cornu frontale beliggende i lobus frontalis * Cornu occipitale beliggende i lobus occipitalis * Cornu temporale beliggende i lobus temporalis Lateralventriklerne er indirekte forbundet med hinanden via foramen interventriculare i 3. ventrikel, **ventriculus tertius**, som ligger i diencephalon. Nedadtil står 3. ventrikel i forbindelse med 4. ventrikel, **ventriculus quartus**, via aquaductus mesencephali. 4. centrikel er beliggende mellem truncus encephali og cerebellum, og fortsætter kaudalt i canalis centralis. I den kaudale del af 4. ventrikel findes tre huller, der står i forbindelse med arachnoidalrummet: * I midten findes **apertura mediana ventriculi quarti** * Lateralt på hver side findes **apertura lateralis ventriculi quarti**

Question 62

Beskriv hvor man udtager cerebrospinalvæske og giv et eksempel på den diagnostiske værdi heraf

Answer 62

Cerebrospinalvæsken kan udtages ved en **lumbalpunktur**, hvor man indfører en kanyle i **cisterna lumbalis**. Denne store cisterne er særdeles velegnet til proceduren, da medulla spinalis hos voksne ender ud for 2. lændehvirvel (L2), mens durasækken og arachnoidea strækker sig helt ned til 2. sakral-hvirvel (S2). * Man kan derfor indføre en kanyle mellem processi spinosi af ryghvirvlerne på niveau L3-L4 eller L4-L5 og herved nå ind i cisterna lumbalis med cerebrospinalvæsken. Ved nogle sygdomme, f.eks. infektiøs meningitis pg dissemineret sklerose, er cerebrospinalvæskens sammensætning ændret, hvilket kan påvises i prøver af cerebrospinalvæsken udtaget ved lumbalpunktur.

Question 63

Beskriv kort hvilke anatomiske forskelle der bør inddrages ved udtagning af cerebrospinalcæske påen nyfødt versus et voksent menneske

Answer 63

Hos voksne ender medulla spinalis ved L1-L2, således at lumbalpunktur udtages i cisterna lumbalis mellem L3-L4 eller L4-L5. Hos nyfødte er underkanten af medulla spinalis ved L3, men ca 3-4 uger senere opnås blivende position ved L1 grundet vækst af canalis vertebralis.

Question 64

Angiv minimum tre excitatoriske neurotransmittere

Answer 64

* Acetylkolin * Glutamat * Noradrenalin * Adrenalin * Dopamin (også inhibitorisk) * Serotonin (ogås inhibitorisk)

Question 65

Nævn eksempler på receptorer som excitatoriske neurotransmittere kan binde sig til

Answer 65

* Acetylkolin: Nikotin-receptor eller muskarin-receptor * Noradrenalin: Alpha 1-2 receptorer, Beta 1-3 receptorer * Adrenalin: Alpha 1-2 receptorer, Beta 1-3 receptorer * Dopamin (også inhibitorisk): D1 receptor, D2 receptor * Serotonin (ogås inhibitorisk): 5HT receptor

Question 66

Beskriv kort forskellen mellem en ionotropisk receptor og en metabotropisk receptor

Answer 66

Når receptoren binder sin ligand eller påvirkes mekanisk/termiskk, vil den ændre form, hvorved der enten åbnes en ion-kanal i cellemembranen, så cellens membranpotentiale ændres, ionotrope receptorer, eller igangsættes en intracellulær kaskadeproces, som kan påvirke cellens funktion, metabotrope receptorer.

Question 67

Angiv hvilken neurotransmitter, der er den primære inhibitoriske neurotransmitter i CNS

Answer 67

GABA

Question 68

Angiv hvilken type kanal der åbnes ved binding af en inhibitorisk neurotransmitter

Answer 68

Åbner Cl- kanaler (ind) eller K+ kanaler (ud)

Question 69

Angiv navn på de 12 kranienerver

Answer 69

1. Nervus olfactorius 2. Nervus opticus 3. Nervus oculomotorius 4. Nervus trochlearis 5. Nervus trigeminus 6. Nervus abducens 7. Nervus facialis 8. Nervus vestibulocochlearis 9. Nervus glossopharyngeus 10. Nervus vagus 11. Nervus accesorius 12. Nervus hypoglossus

Question 70

Angiv det reele udspring og det apparante udspring af de 12 kranienerver

Answer 70

1. Slimhinden i regio olfactorius - Bulbus olfactorius 2. Ganglieceller i retina - Chiasma opticum 3. Nucleus nervi oculomotorii, nucleus Edinger-Westphalii - Fossa interpenduncularis 4. Nucleus nervi trochlearis - Velum medullare superius 5. Nucleus motorius nervi trigemini (bilateralt), nucleus spinalis pontinus (tryk og berøring), nucleus mesencephalicus nervi trigimini (proprioception) - Pons' laterale flade 6. Nucleus nervi abducenti - Tæt på midtlinjen svarende til overgangen mellem pons og medulla oblongata 7. Nucleus nervi facialis, nucleus salvatorius superior, nucleus solitarius - Overgangen mellem pons og medulla oblongata 8. Nucleus cochlearis ventralis og dorsalis, nucleus vestibularis superior, inferior, medialis og lateralis - Mellem pons og medulla oblongata, lateralt 9. Nucleus ambiguus, nucleus salvatorius inferior, nucleus solitarius, nucleus nervi trigemini - Rostrale del af medulla oblongatas sulcus retroolivaris 10. Nucleus dorsalis nervi vagi, nucleus ambiguus, nucleus solitarius, nucleus nervi trigemini - Sulcus retroolivaris 11. Nucleus nervi accessorius - Sulcus retroolicaris 12. Nucleus nervi hypoglossus - Sulcus anterolateralis

Question 71

Angiv målorgan(er) for de 12 kranienerver

Answer 71

1. Næsen 2. Øjet 3. Ekstraokulære øjenmuskler, m. levator palpebrae superior, m. sphincter pupillae og m. ciliaris 4. M. obliquus superior 5. Tyggemuskler og ansigt 6. M. rectus lateralis 7. Ansigtet, tåre- og spytkirtler, smagstråde fra tungens forreste 2/3 og det ydre øre 8. Det indre øre 9. M. stylopharyngeus, ørespytkirtlen, smagstråde fra tungens bagerste tredjedel og svælget samt det ydre øre 10. Svælg, strubehoved og øvre spiserørsmuskulatur, smagstråde fra svælg, indvoldsorganer og øret 11. M. sternocleidomastoideus og m. trapezius 12. Tungens muskulatur

Question 72

Beskriv forløbet af det anterolaterale system (ALS) dvs. tractus spinothalamicus lateralis og anterior inklusiv udpring, evt. overkrydsning og endeområde.

Answer 72

Skadevoldene eller termiske påvirkninger, der appliceres på kroppens ydre overflade, vil blive registreret af somatosensoriske frie nerveender, for smertesansens vedkommende også kaldet nociceptorer. Disse frie nerveender bruger en ionotrop transduktionsmekanisme, der herved danner receptorpotentialer, hvis de overstiger en given tærskel, og dette vil føre til dannelsen af en nerveimpuls/aktionspotentiale, der ledes ind til CNS via de perifere nervers somatosensoriske fibre til spinalgangliet, hvor det trofiske centrum ligger. * De perifere smerte- og temperaturførende somatosensoriske fibre ender i rygmarvens baghorn på nogenlunde samme segmentære niveau, som når de træder ind i rygmarven. De danner her synapser med nerveceller, der giver opgav til den centrale bane for smerte- og temperatursansen benævnt **tractus spinothalamicus** . De spinothalamiske fibre løber med let rostral hældning fra baghornet fremad og krydser midtlinjen i **commissura alba anterior** foran rygmarvens canalis centralis, inden de lægger sig i grænseområdet mellem funiculus lateralis og funiculus anterior én til to rygmarvssegmenter højere oppe i forhold til deres udgangspunkt i kontralaterale baghorn. Den herved dannede tractus spinothalamicus ascenderer dernæst i denne position op gennem rygmarven og hjernestammen for at ende i **nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL)**. * Dette neurons axon projekterer til gyrus postcentralis i den somatosensoriske cortex (primært i lamina granularis interna og lamina granularis externa), hvor sansningen bliver bevidsthedsgjort.

Question 73

Angiv hvor en læsion i ALS er lokaliseret ved henholdsvis ipsilaterale og kontralaterale sensriske udfald

Answer 73

* Hvis læsionen sidder før overkrydsningen i medulla spinalis ses ipsilaterale udfald * Hvis læsionen sidder proksimalt for overkrydsningen i medulla spinalis ses kontralaterale udfald

Question 74

Definer odorant

Answer 74

Odorant er en kemisk substans, der er luftbåret og har en helt bestemt lugt

Question 75

Beskriv signalvejen fra en odorant aktiverer en kemoreceptor i det olfactoriske epithel til endeområde(r) inkl angivelse af navne på celler/nerver, der fører denne stimuli, modulering af signalet, og centrale projektioner.

Answer 75

Ved binding af kemisk substans, odorant til kemoreceptorer, der starter et aktions potentiale, sendes via fila olfactoria til mitral celler og tufted celler i glomeruli i bulbus olfactorius til tractus olfactorius herfra til trigonum olfactorium videre i stria olfactoria lateralis og medialis ved substansia perforata anterior. Lateralis ender i uncus i temporallappen og medialis i gyrus paraterminalis, en del af den orbitofrontale cortex.

Question 76

Angiv de latinske betegnelser for de strukturer, der er angivet

Answer 76

1. Membrana Tectoria 2. Ligamentum Spirale 3. Scala Tympani 4. Membrana Vestibularis 5. Ductus Cochlearis 6. Scala Vestibuli 7. Det Cortiske organ 8. Ganglion Spirale

Question 77

Definer hvad et 1. neuron er

Answer 77

**1. neuron = Det øvre motorneuron**, som har cellelegemer lokaliseret i højereliggende centre i hjernestamme og motorisk cortex. Herfra afgives aksonale udløbere, der indgår i de centrale descenderende motoriske baner, som ender i tæt relation til de nedre motorneuroner.

Question 78

Definer hvad et 2. neuron er

Answer 78

**2. neuron = Nedre motorneuron** udgør ”the final common path”, da alle højereliggende centre og lokale refleksbuer må gå via det nedre motorneuron for at udløse en muskelkontraktion.

Question 79

Hvad er forbindelsen mellem et 1. og et 2. neuron?

Answer 79

* Det øvre motorneuron (1. neuron) beorderer det nedre motorneuron (2. neuron) til at udføre en muskelkontraktion eller regulerer det nedre motorneurons aktivitet * Det nedre motorneuron (2. neuron) udfører orderer/reguleringer modtaget fra det øvre motorneuron og indgår i refleksbuer på dets niveau.

Question 80

Angiv beliggenhed af 1. og 2. neurons cellegemer i tractus corticospinalis lateralis et ventralis (pyramidebanen)

Answer 80

* Det øvre motorneuron (1. neuron) er beliggende i den primære motoriske cortex, gyrus præcentralis * Det nedre motorneuron (2. neuron) har deres cellelegemer i rygmarvens forhorn

Question 81

Angiv hvilke ændringer i reflekser, tonus, kraft og trofik man vil kunne observere ved henholdsvis en 1. og 2. neurons læsion.

Answer 81

Question 82

Beskriv hvordan man undersøger for Babinskis refleks

Answer 82

En genstand appliceres på undersiden af foden, og føres fra hælen mod tæerne * Plantarrefleksen (negativ Babinski refleks) ses ved krumning af tæerne, hvilket er tilfældet ved raske individer * Babinskis refleks (positiv Babinski reflex) ses ved ingen krumning af tæerne men derimod løft af dem, hvilket er normalt hos spædbørn, men patologisk hos voksne

Question 83

Nævn de komponenter, der tilsammen udgør diencephalon

Answer 83

* Thalamus * Hypothalamus * Metathalamus * Subthalamus * Epithalamus

Question 84

Angiv hvilket hormon, der produceres i corpus pineale/koglekirtlen

Answer 84

Melatonin

Question 85

Nævn hvilke komponenter det limbiske system består af

Answer 85

* Gyrus cinguli * Hippocampus * Gyrus parahippocampalis * Amydala * Thalamus * Accumbens

Question 86

Hvilke symptomer vil der forekomme ved en læsion i hipppocampus?

Answer 86

Skader på hippocampus kan forringe en persons evne til at skabe nye minder eller huske tidligere begivenheder - generelt problemer med hukommelsen

Question 87

Angiv strukturerne om kraniet

Answer 87

1. Os frontale 2. Os sphenoidale 3. Os zygomaticum 4. Sutura coronalis 5. Os parietale 6. Sutura lambdoidea 7. Os occipitale 8. Os temporale 9. Processus matoideus 10. Porus acusticus externus 11. Porcessus styloideus 12. Ramus mandibulae

Question 88

Angiv hvilke kar og kranienerver, der passerer gennem foramen jugulare

Answer 88

* Sinus sigmoideus (dræner til Vena jugularis interna) * Sinus petrosus inferior (dræner til Vena jugularis interna) * Nervus glossopharyngeus * Nervus vagus * Nervus accessorius * Arteria occipitalis * Arteria pharyngea ascendens

Question 89

Angiv de forskellige ledtyper

Answer 89

* Drejeled * Glideled * Saddelled * Hængselled * Ægled * Kugleled

Question 90

Angiv leddenes funktionalitet

Answer 90

* Drejeled - Dreje samt rotation * Glideled - Parallelforskydning, rotation og fjedrende bevægelser * Saddelled - To vinkelrette bevægelser (frem/tilbage og side til side) * Hængselled - Fleksion/ekstension * Ægled - Frem og tilbage * Kugleled - Fleksion/ekstention, abduktion/adduktion, rotation og circumduktion

Question 91

Angiv leddenes lokalisering

Answer 91

* Drejeled - Ulna og radius * Glideled - Ryghvirvlerne * Saddelled - Tommelfingerens rodled * Hængselled - Albueled, knæled og fingerled * Ægled - Radiokarpalled * Kugleled - Skulderled og hofteled

Question 92

Definer hvad pseudoarthrose er, og angiv mulige årsager hertil

Answer 92

Pseudoartrose er en slags "falske" led der dannes når knogle-ender ikke vokser sammen efter en fraktur. * Ingen sammenvækst eller fibrøs/brusket sammenvækst Dette kan opstå hvis knogle-enderne ikke immobiliseres eller ved infektion eller brug af lægemidlerm der er toksiske for knogle-cellerne.

Question 93

Angiv hvor arteria carotis interna løber ind i kraniet

Answer 93

Arteria carotis interna afgår fra arteria carotis communis på halsen og træder via canalis caroticus beliggende i kraniets pars petrosa ossis temporalis

Question 94

Benævn de to endegrene som arteria carotis interna deler sig i

Answer 94

Arteria carotis interna deler sig i sine to endegrene, **arteria cerebri media** og **arteria cerebri anterior**

Question 95

Definer apoplexia cerebri

Answer 95

Apoplexia cerebri er en samlet betegnelse for en blodprop i en arterie i hjernen eller en hjerneblødning. * Dette fører til iltmangel i hjernevævet (iskæmi), hvorved nervecellerne nekrotiserer

Question 96

Definer blod-hjerne barrieren

Answer 96

Blod-hjerne-barrieren er en barriere der adskiller det cirkulerende blod fra hjernevævet. Barrieren er dannet af væggen i hjernens kapillærer, hvis inderste cellelag af endotelceller er så tætliggende og forbundet med tight-junctions, at de udgør en effektiv adskillelse mellem blodbanen og hjernevævet. Derved beskytter barrieren hjernen mod skadelige stoffer fra blodbanen.

Question 97

Angiv hvilke lober, som arteria cerebri posterior forsyner

Answer 97

Arteria cerebri posterior forsyner lobus temporalis og lobus occipitalis

Question 98

Angiv hvad neuralpladen omdannes til ved neurulationen

Answer 98

**Neuralpladen omdannes til neuralrøret ved neurulationen** 1. Nervesystemet udvikles fra det ektodermale kimblad, hvori der omkring starten af tredje uge opstår en central dråbeformet fortykkelse benævnt neuralpladen. 2. I midtlinjen af neuralpladen dannes efterfølgende en fure, neuralfuren, men de to sider lateralt herfor hæver sig op mod hinanden og danner neuralfolderne. 3. Neuralfoldernes frie kanter vil efterfølgende udvikles til neuralkammene, cristae neurales. 4. Neuralfolderne vil dernæst vokse sig sammen i såvel rostral som kaudal retning, hvorved en rørformet struktur, neuralrøret, dannes.

Question 99

Benævn den primære hjerneblære, der giver ophav til medulla oblongata, pons og cerebellum

Answer 99

Den primære hjerneblære, der giver ophav til medulla oblongata, pons og cerebellum er **rombencephalon**.

Question 100

Angiv på hvilke embryonale udviklingsdage aflukning af neuroporus rostralis og neuroporus caudalis forekommer

Answer 100

* Aflukning af neuroporus rostralis forekommer på 25. dagen * Aflukning af neuroporus caudalis forekommer på 27. dagen

Question 101

Beskriv kort hvad manglende lukning af henholdsvsis neuroporus rostralis og neuroporus caudalis kan føre til

Answer 101

* Manglende lukning af neuroporus rostralis kan føre til manglende dannelse af hjernevæv - en tilstand kaldt **anencephali** * Manglende luning af neuroporus caudalis kan føre til manglende lukning af hvirvelsøjlen - en tilstand kaldt **spina bifida**

Question 102

Benævn de strukturer, der er markeret på billedet

Answer 102

1. Funiculus lateralis 2. Funiculus anterior 3. Fissura mediana anterior 4. Cornu anterius 5. Radix anterior 6. Ganglion spinale 7. Radix posterior 8. Canalis centralis 9. Cornu posterius 10. Sulcus medianus posterior

Question 103

Benævn minimum to typer celler, der findes i ganglion spinale

Answer 103

* Neuroner * Satellitceller * Schwannske celler

Question 104

Angiv i hvilken region/del af medulla spinalis, at fasciculus cuneatus kan identificeres

Answer 104

Fasciculus cuneatus kan identificeres i medulla spinalis' bagstreng, **funiculus posterior** i cervikaldelen

Question 105

Angiv hvilke sulci, som fasciculus cuneatus afgrænses af

Answer 105

Fasciculus cuneatus afgrænses af sulcus posterolateralis og sulcus intermedius posterior

Question 106

Angiv navn og nummer på den hjernenerve eller de hjernenerver, der er svaret på hvert af de 14 spørgsmål

Answer 106

1. Nervus abducens (VI) 2. Nervus vagus (X) 3. Nervus hypoglossus (XII) 4. Nervus glossopharyngeus (IX), Nervus vagus (X), Nervus accesorius (XI), Nervus hypoglossus (XII) 5. Nervus oculomotorius (III) 6. Nervus oculomotorius (III), Nervus trochlearis (IV), Nervus abducens (VI), Nervus hypoglossus (XII) 7. Nervus hypoglossus (XII) 8. Nervus trochlearis (IV) 9. Nervus opticus (II) 10. Nervus fascialis (VII) 11. Nervus vestibulocochlearis (VIII) 12. Nervus trochlearis (IV) 13. Nervus trigeminus (V), Nervus facialis (VII), Nervus glossopharyngeus (IX), Nervus vagus (X) 14. Nervus glossopharyngeus (IX)

Question 107

Gør rede for hvorledes en neurologisk undersøgelse af nervus trigeminus (V) udgøres på en patient

Answer 107

Nervus trigeminus er ansigtets store sensoriske nerve og innerverer tyggemusklerne motorisk, derfor vil en neurologisk undersøgelse af nervus trigeminus examinere de førnævnte funktioner. * For at undersøge den motorisk del mærkes på henholdsvis musculus temporalis og musculus masseter, mens man beder patienten om at bide sammen. Her mærkes efter tyggemusklerne bilateralt, hvor trofikken undersøges. Musculus pterygoideus undersøges ved at bede patienten om at åbne munden og bevæge kæben fra side til side mod resistance. * For at undersøge den sensoriske del appliceres et let strejf ved brug af vattot på panden, kinderne og mandiblen. På denne måde undersøges de tre dele af nervus trigeminus (opthalmicus, maxillaris og mandibularis). For at undersøge smerte og temperatur gentages denne fremgangsmåde men ved brug af henholdsvis en skarp genstand og kold genstand.

Question 108

Benævn hudens sensoriske receptorer og angiv sansemodaliteten

Answer 108

* Frie nerveender: Smertesans, temperatursans og proprioception * Nociceptor: Smertesans * Merkel-cellen (langsomt adapterende): Tryk- og berøringssans på huden * Meisner-korpusklen (hurtigt adapterende): Let tryk- og berøringssans på huden * Ruffini-korpusklen (langsomt adapterende): Tryk og stræk på huden * Pacini-korpusklen (hurtigt adapterende): Dybt tryk- og vibrationssans på huden

Question 109

Angiv hvor mange neuroner, der indgår i det anterolaterale system. Fra impuls startes pga. fx stimuli i huden, til dette impuls når til cortex cerebri, og angiv desuden, specifik placering af synapser mellem disse neuroner (3%)

Answer 109

Der indgår tre neuroner i det anterolaterale system Skadevoldene eller termiske påvirkninger, der appliceres på kroppens ydre overflade, vil blive registreret af somatosensoriske frie nerveender, for smertesansens vedkommende også kaldet nociceptorer. Disse frie nerveender bruger en ionotrop transduktionsmekanisme, der herved danner receptorpotentialer, hvis de overstiger en given tærskel, og dette vil føre til dannelsen af en nerveimpuls/aktionspotentiale, der ledes ind til CNS via de perifere nervers somatosensoriske fibre til spinalgangliet, hvor det trofiske centrum ligger. * Første neuron befinder sig i spinalgangliet De perifere smerte- og temperaturførende somatosensoriske fibre ender i rygmarvens baghorn på nogenlunde samme segmentære niveau, som når de træder ind i rygmarven. De danner her synapser med nerveceller, der giver opgav til den centrale bane for smerte- og temperatursansen benævnt tractus spinothalamicus. * Andet neuron befinder sig i substantia gelatinosa De spinothalamiske fibre løber med let rostral hældning fra baghornet fremad og krydser midtlinjen i commissura alba anterior foran rygmarvens canalis centralis, inden de lægger sig i grænseområdet mellem funiculus lateralis og funiculus anterior én til to rygmarvssegmenter højere oppe i forhold til deres udgangspunkt i kontralaterale baghorn. * Overkrydsning i commissura alba anterior Den herved dannede tractus spinothalamicus ascenderer dernæst i denne position op gennem rygmarven og hjernestammen for at ende i nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL). * Tredje neuron er nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL) Herfra sendes signalet til den primære somatosensoriske cortex, hvor erkendelsen af sensorikken bevidsthedsgøres.

Question 110

Beskriv, hvordan man udfører en Rinnes test

Answer 110

Ved Rinnes test slås der på stemmegaflen, og den holdes tæt ind til øret, uden at den berører hovedet. Dette tester, hvorvidt lydbølger er i stand til at komme ind i øret, passere gennem mellemøret og nå til sneglen, cochlea, via luftvejen, som ved normal hørelse. Dernæst placeres stemmegaflen på processus mastoideus. Denne test gør det muligt for lyden at brede sig gennem knogle – ikke gennem det ydre øre og mellemøret – og den tester cochleas evne til at registrere lyden via knoglevejen. Under normale forhold vil lyden høres klarest, når stemmegaflen holdes ud for øregangen. Foreligger der derimod konduktiv hørenedsættelse vil ledningen af lyden gennem knoglen (proessus mastoideus) være bedst. Derimod vil neurogen hørenedsættelse i begge tilfælde medføre nedsat opfattelse af stemmegaflens lyd. * Neurogen høretab: lyden høres bedst ved luftledning (R+, “positiv Rinne”) * Konduktiv høretab: lyden høres bedst ved knogleledning (R-, “negativ Rinne”)

Question 111

Beskriv, hvordan man udfører en Webers test

Answer 111

Ved Webers prøve anbringes en anslået stemmegaffel midt på issen eller midt i panden, hvorefter patienten skal angive, om lyden høres bedst på et af ørerne, eller om det er ens. Hos normalt hørende vil lyden høres lige tydeligt i begge ører. Hvis lyden høres bedre på et øre, tyder det på, at der er et neurogent høretab på den modsatte side. Dog kan lyden høres bedst på det dårlige øre, hvis man har et konduktivt høretab på det øre.

Question 112

Navn: Michael Nedergaard Jensen Alder: 42 år Status: Gift med Lilly og har fire hjemmeboende børn (fra 6-15 år) Beskæftigelse: Skolelærer Michael fortæller, at han har et tiltagende problem med at høre på sit arbejde. Han har ofte problemer med at høre, hvad eleverne siger, især hvis der er larm i lokalet. Han har også problemer med at høre nyhedsværten på fjernsynet, også selvom han skruer op for lyden. Han fortæller, at han er lidt bekymret over, om han som bandmedlem i sine teenageår har fået skadet hørelsen. Ved den objektive undersøgelse med otoskop, er den ydre øregang fri for voks. Trommehinden er lyserød uden udbuling med normal lysrefleks og knogletegning. Du finder positiv Rinnes test på begge ører og ved Weber test hører Michael lyden i midtlinjen. Du henviser til en ørelæge. Angiv hvilken type hørenedsættelse du vurderer at Michael kunne lide af og beskriv hvad du baserer din vurdering ud fra

Answer 112

En positiv Rinnes test peger på neurogent høretab, hvilket vil sige at der er skade i det indre øre, hørenerven eller ledningsbanerne ind til hjernen. Dette bakkes også op ved den objektive undersøgelse med otoskop, hvor den ydre ørefang er fri for voks, og trommehinden er lyserød uden udbuling med normal lysrefleks, hvilket tyder på at der ikke er tegn på infektion samt normal lysrefleks og knogletegning - alt dette peger på at det ikke er konduktivt høretab. Samtidig ses ved Weber test, at lyden høres i midtlinjen, hvilket peger på, at begge ører er påvirket.

Question 113

Angiv to ledningsbaner der løber fra medulla spinalis til cerebellum

Answer 113

Tractus spinocerebellaris anterior og Tractus spinocerebellaris posterior i funiculus lateralis

Question 114

Angiv hvor de spinocerebellære ledningsbaner, danner synapse i cerebellum

Answer 114

* Tractus spinocerebellaris anterior - Granulacellerne i stratum grnulosum * Tractus spinocerebellaris posterior - Granulacellerne i stratum grnulosum

Question 115

Angiv to ledningsbaner, der har projektioner løbende fra medulla spinalis til thalamus

Answer 115

* Det anterolaterale system * Bagstrengs-lemniscus medialis systemet

Question 116

Angiv hvor ALS og BLM danner synapse i thalamus

Answer 116

Både ALS og BLM danner synapse i nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL)

Question 117

Angiv den type af ledningsbaner, der forsyner ens områder af de to cerebrale hemisfærer

Answer 117

Commisurale fibre

Question 118

Beskriv impulstrafikken fra at et signal sendes via enten en mostråd eller en klatrefiber ind i cerebellum via en af de cerebellare pedunkler, og til det når til de dybe cerebellare kerner. Det er vigtigt at angive alle celler der modtager, videresender og/eller modulerer signalet. Det er desuden også vigtigt at angive præcis hvilke pedunkler, de to fibre passerer via fra hjernestammen til cerebellum

Answer 118

Mostråde og klatrefibre træder ind i cerebellum via henholdsvis pedunculus cerebellaris medius og pedunculus cerebellaris inferius, og afsender kollateraler til de dybe cerebellare kerner i den hvide substans. De dybe cerebellare kerner består af de fire parrede kerner (lateralt til medialt): * Nucleus dentatus * Nucleus emboliformis * Nucleus globusus * Nucleus fastiguus De afferente mostråde (glutamat) danner synapse med granulaceller, som danner parallelfibre og exciterer purkinjecellerne, som endeligt inhiberer de dybe cerebellare kerner. * Granulaceller exciterer dog også golgiceller, stellateceller og kurveceller, som inhiberer henholdsvis granulacellerne og purkinjecellerne via GABA - dermed sker en modulering af signalet Klatrefibrene (aspartat) danner synapse direkte med purkinjecellerne, som exciteres og endeligt inhiberer de dybe cerebellare kerner via GABA. Dette sammenholdes med excitering af det ikke-modulerende signal direkte fra mostråde og klatrefibre til de dybe cerebellare kerner, og et output fra disse sendes ud af cerebellum via pedunclerne.

Question 119

Benævn en cerebellar lidelse, der forbindes med ligevægtsforstyrrelser

Answer 119

Ved **flocculonudulær syndrom** dvs. skade på vestibulocerebellum, ses der ligevægtsforstyrrelser, da vestibulocerebellum har forbindelser til de vestibulære kerner, nuclei vestibularis, og er af stor betydning for balance og ligevægt.

Question 120

Definer sarcoplasma

Answer 120

Sarcoplasma er navnet for cytoplasmaet i en muskelcelle, myocyt

Question 121

Definer sarcolemma

Answer 121

Sarcolemma er en specialiseret cellemembran, der omgiver en skeletmuskelfiber.

Question 122

Gør rede for hvad der forårsager den karakteristiske tværstribning af skeletmuskulaturen

Answer 122

Skeletmuskulaturen er opbygget af aflange muskelfibre med excentrisk placerede cellekerner og et cytoplasma (her benævnt sarcoplasma), der lysmikroskopisk har et karakteristisk tværstribet udseende, hvorfor denne form for muskulatur også benævnes tværstribet skeletmuskulatur. * Hver myofibril består af mørkfarvede A-bånd (indeholder tykke myosin filamenter) og lystfarvende I-bånd (indeholder tynde aktin filamenter), der tilsammen giver den karakteristiske tværstribning.

Question 123

Definer termen "den motoriske endeplade"

Answer 123

Den motoriske endeplade er et specialiseret kontaktpunkt, hvor en kontakt formidles mellem en nerve- og muskelfiber. * I denne synapse frigives synaptiske vesikler med acetylkolin, der ved binding til receptorer i sarcolemma åbner for Na+-ionkanaler, og herved udløses et aktionspotentiale

Question 124

Benævn de strukturer, der er markeret på billedet me tal

Answer 124

1. Processus transversus 2. Foramen vertebrale 3. Foramen vertebrale 4. Corpus vertebrae 5. Processus transversus 6. Processus articularis superior 7. Processus spinosus 8. Corpus vertebrae 9. Foramen vertebrale 10. Processus articularis superior 11. Processus transversus 12. Processus spinosus 13. Corpus vertebrae 14. Foramen vertebrale 15. Processus trasversus 16. Processus articularis superior 17. Processus spinosus

Question 125

Hvordan ser en typisk cervikal ryghvirvel ud?

Answer 125

Question 126

Hvordan ser en typisk torakal ryghvirvel ud?

Answer 126

Question 127

Hvordan ser en typisk lumbal ryghvirvel ud?

Answer 127