Eksamenstræning Flashcards
Beskriv kort aktionspotentialets fire faser
Depolarisering sker i neuronerne ved at excitatoriske neurotransmitter binder til ionotrope og metabotrope receptorer i synapsen. For at få en neurons membranpotentiale op på -55 mV fra den hvilemembranpotentiale på ca. -70 mV kræver det summation af excitatoriske post synaptiske potentialer (EPSP).
* Temporal summation er højfrekvens stimulering fra en enkelt neuron, hvorimod spatial summation er fra flere forskellige neuroner.
Aktionspotentialet sker ved en tærskel på -55 mV, hvor spændingsafhængige natrium-kanaler åbner og depolariserer neuronet yderligere til 30 mV. Aktionspotentialet spreder sig herefter igennem neuronet, og ivl i axonterminalen åbne calcium-kanaler.
Repolarisering sker ved at natrium-kanaler undergår en konformationsændring således, at de ikke kan åbnes. Kalium-kanaler åbnes og der sker en effluks af kalium-ioner (K+) samtidig med et influks af klor-ioner (Cl-), der hyperpolariserer membranpotentialet til -90 mV.
Efter hypoerpolarisering indtræder refraktær-perioden, hvor cellen kommer tilbage til sit hvilende membranpotentiale ved lækkende kalium-kanaler, lækkende natrium-kanaler og Na/K-pumpen, der får membranpotentialet tilbage til -70 mV.
Definer en ionotrop receptor
En receptor, der befinder sig direkte på en ionkanal, og som ved binding til ligand leder til en direkte åbning, lukning eller ændring af kanalen.
Definer en metabotrop receptor
En receptor, der ved ligand-binding aktiverer et G-protein, osm aktiverer et second-messenger system ledende til en effekt - eksempelvis åbning af ionkanal.
Angiv de to vigtigste inhiberende transmitterstoffer
- GABA - Gamma-aminobutyric acid
- Glycin
Angiv to neuropeptider
- Endorphin
- Gastrin
- Cholecystokinin
- Somatostatin
- Angiotensin
- Bradykinin
- Oxytocin
- Vasopressin
Beskriv opbygningen af ventrikelsystemet - Inddrag de enkelte ventriklers placering og indbyrdes kommunikation
Ventrikelsystemet består af højre og venstre lateralventrikel, ventriculi laterales beliggende i hver deres storhemisfære, og fortil adskilt af septum pellucidum. Hver lateralventrikel består af pars centralis beliggende i lobus parietalis, hvorfra tre udløbere udgår:
* Cornu frontale beliggende i lobus frontalis
* Cornu occipitale beliggende i lobus occipitalis
* Cornu temporale beliggende i lobus temporalis
Lateralventriklerne er indirekte forbundet med hinanden via foramen interventriculare i 3. ventrikel, ventriculus tertius, som ligger i diencephalon.
Nedadtil står 3. ventrikel i forbindelse med 4. ventrikel, ventriculus quartus, via aquaductus mesencephali. 4. centrikel er beliggende mellem truncus encephali og cerebellum, og fortsætter kaudalt i canalis centralis.
I den kaudale del af 4. ventrikel findes tre huller, der står i forbindelse med arachnoidalrummet:
* I midten findes apertura mediana ventriculi quarti
* Lateralt på hver side findes apertura lateralis ventriculi quarti
Hvilken celletype, producerer cerebrospinalvæsken, og hvor er disse celler lokaliseret?
Ependymceller producerer cerebrospinalvæsken via drænage fra kapillærer.
De er placeret i ventrikelsystemets væg og smelter i plexus choroideus sammen med pia mater, hvor de danner blodcerebrospinalvæske-barrieren.
Plexus choroideus findes i alle ventriklerne (lateralventriklerne, 3. ventrikel og 4. ventrikel).
Hvad er den hyppigste årsag til medfødt hydrocephalus?
Hydrocephalus er en abnorm ansamling af cerebrospinalvæske i ventrikelsystem, og den hyppigste årsag er medfødt fejllukning af aqueductus mesencephali eller mangelfuld udvikling af aperturene i 4. ventrikel, og dermed vil der være en manglende dræning af cerebrospinalvæsken.
Angiv navnet på de strukturer, som er markeret på billedet
- Canalis centralis
- Funiculus lateralis
- Funiculus anterior
- Cornu posterius
- Cornu anterius
- Sulcus medianus posterior
- Radix posterior/Fila radicularis
- Sulcus posterolateralis
- Pia mater
- Fissura mediana anterior
Angiv navnet på de to vigtigste ascenderende ledningsbaner
De to vigtigste ascenderende baner er Bagstrengs-lemniscus medialis systemet (BLM) og Det anterolaterale system (ALS)
* BLM leder kroppens taktile (tryk, berøring og vibration) og proprioceptive nerveimpulser
* ALS leder nerveimpulser om smerte og temperatur
Angiv Bagstrengs-lemniscus medialis systemets forløb startende fra periferien til cortex cerebri
**Kroppens taktile (tryk, berøring og vibration) og proprioceptive nerveimpulser starter med en sansereceptor - eksempelvis Merkel celler eller Meisner-korpuskler i huden, og ledes via afferente somatosensoriske nervefibre med trofisk centrum i spinalgangliet ind til medulla spinalis, hvor fibrene uden afbrydelse ascenderer i den samsidige bagstreng (ipsilateral), funiculus posterior.
* Fasciculus gracilis bærer sensorisk information fra T6 og ned (underekstremitet)
* Fasciculus cuneatus bærer sensorisk information fra T6 og op (overekstremitet)
Disse ascenderende fibre ender i bagstrengskernene, nucleus gracilis og nucleus cuneatus, hvis nervecellelegemer efterfølgende afgiver nervefibre, der krydser midtlinjen og herved danner decussatio lemnisci medialis. Herefter ascenderer disse fibre op igennem hjernestammen som lemiscus medialis for at ende i nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL).
Tredje neurons axon projekterer til gyrus postcentralis i den somatosensoriske cortex (primært i lamina granularis interna og lamina granularis externa), hvor sansningen bliver bevidsthedsgjort.
Angiv det Anterolaterale systemets forløb startende fra periferien til cortex cerebri
Skadevoldene eller termiske påvirkninger, der appliceres på kroppens ydre overflade, vil blive registreret af somatosensoriske frie nerveender, for smertesansens vedkommende også kaldet nociceptorer. Disse frie nerveender bruger en ionotrop transduktionsmekanisme, der herved danner receptorpotentialer, hvis de overstiger en given tærskel, og dette vil føre til dannelsen af en nerveimpuls/aktionspotentiale, der ledes ind til CNS via de perifere nervers somatosensoriske fibre til spinalgangliet, hvor det trofiske centrum ligger.
* De perifere smerte- og temperaturførende somatosensoriske fibre ender i rygmarvens baghorn på nogenlunde samme segmentære niveau, som når de træder ind i rygmarven.
De danner her synapser med nerveceller, der giver opgav til den centrale bane for smerte- og temperatursansen benævnt tractus spinothalamicus.
De spinothalamiske fibre løber med let rostral hældning fra baghornet fremad og krydser midtlinjen i commissura alba anterior foran rygmarvens canalis centralis, inden de lægger sig i grænseområdet mellem funiculus lateralis og funiculus anterior én til to rygmarvssegmenter højere oppe i forhold til deres udgangspunkt i kontralaterale baghorn.
Den herved dannede tractus spinothalamicus ascenderer dernæst i denne position op gennem rygmarven og hjernestammen for at ende i nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL).
* Dette neurons axon projekterer til gyrus postcentralis i den
somatosensoriske cortex (primært i lamina granularis interna og lamina granularis externa), hvor sansningen bliver bevidsthedsgjort.
Angiv navnene på de to muskler i iris, og beskriv kort deres virkning på
pupillens diameter
- Musculus dilator pupillae, der øger pupillens diameter
- Musculus sphincter pupillae, der mindsker pupillens diameter
Beskriv, hvordan musculus dilator pupillae er innerveret fra centralnervesystemet
M. dilatator pupillae er sympatisk innerveret fra nucleus intermediolateralis via gagnlion cervicale superius.
Beskriv, hvordan musculus sphincter pupillae er innerveret fra centralnervesystemet
M. sphincter pupillae er parasympatisk innerveret fra nucleus edinger westphal via ganglion ciliare.
Angiv de lag (strata) i retina (pars optica retinae), der indeholder følgende cellulære strukturer:
1. Pigmentepithelceller
2. Bipolære neuroners perikarya
3. Retinale gangliecellers perikarya
- Pigmentepithelceller er placeret i stratum pigmentosum
- Bipolære neuroners perikarya er placeret i stratum nucleare internum
- Retinale gangliecellers perikarya er placeret i stratum ganglionare
Angiv navnene på strukturerne på billedet
- Membrana Tectoria
- Ydre hårceller
- Ligamentum spirale
- Nervetråde
- Membrane Vestibularis
- Ductus coclearis
- Scala Vestibuli
- Limbus Spiralis
- Ganglion Spirale Cochleare
- Scala Tympani
70-årig mand har i løbet af et halvt år udviklet udstrålende smerter på bagsiden af højre ben, hvilket undertiden er morfika-krævende. Han har konstant lavt siddende lændesmerter, som mindskes ved aflastning/hvile.
Ved systematisk objektiv undersøgelse var de vigtigste fund:
* Motorisk – patienten er ikke i stand til gå på tæer på den højre side. Venstre side med normale forhold
* Sensorisk – nedsat følesans for tryk, berøring, smerte og temperatur på ydersiden af højre underben. Venstre side med normale forhold
* Reflekser – normal achillessene-refleks på venstre side, fraværende på højre side. Normale medial haserefleks og patellar-reflekser bilateralt
* Smerter til under knæniveau strålende ud i 3.-5. tå ved passivt strakt benløft (Laseguetest) til 20 grader på højre side. Venstre side uden smerter
Er det en perifer/infranukleær (PNS) eller central/supranukleær (CNS) læsion?
I ovenstående case er der tale om en ensidig perifer/infranukleær læsion. Dette ses for det første ved, at patienten har arefleksi, der er et kendetegn ved 2. motorneurons lidelse, mens en 1. motorneurons lidelse ville have givet hyperrefleksi.
Derudover ses udfald for tryk, berøring, smerte og temepratur på højre underekstremitet - der er ingen symptomer på venstre undersekstremitet, hvorfor læsionen ikke sidder på medulla spinalis niveau, da dette ville have givet symptomer fra ALS (smerte og temperatur), som jo overkrydser på medulla spinalis niveau i modsatte ben.
Der ses ingen symptomer i overekstremiteterne eller kranienerveudfald, hvorfor læsionen ikke sidder i truncus encephali. Der ses heller ikke nogen kognitive udfald, og da de motoriske læsioner igen ligner en 2.
motorneurons lidelse sidder læsionen altså heller ikke cortikalt.
70-årig mand har i løbet af et halvt år udviklet udstrålende smerter på bagsiden af højre ben, hvilket undertiden er morfika-krævende. Han har konstant lavt siddende lændesmerter, som mindskes ved aflastning/hvile.
Ved systematisk objektiv undersøgelse var de vigtigste fund:
* Motorisk – patienten er ikke i stand til gå på tæer på den højre side. Venstre side med normale forhold
* Sensorisk – nedsat følesans for tryk, berøring, smerte og temperatur på ydersiden af højre underben. Venstre side med normale forhold
* Reflekser – normal achillessene-refleks på venstre side, fraværende på højre side. Normale medial haserefleks og patellar-reflekser bilateralt
* Smerter til under knæniveau strålende ud i 3.-5. tå ved passivt strakt benløft (Laseguetest) til 20 grader på højre side. Venstre side uden smerter
Hvad vil man forvente at finde ved undersøgelse af tonus og trofik på højre underekstremitet, og hvad med på venstre underekstremitet?
Grundet, at patienten er ramt af en perifer læsion vil det forventes at se nedsat tonus og atrofi på højre underekstremitet, da innervationen til muskelrne er påvirket.
Venstre underekstremitet forventes at være normal i forhold til motoriske udfald, herunder trofik, tonus og kraft.
70-årig mand har i løbet af et halvt år udviklet udstrålende smerter på bagsiden af højre ben, hvilket undertiden er morfika-krævende. Han har konstant lavt siddende lændesmerter, som mindskes ved aflastning/hvile.
Ved systematisk objektiv undersøgelse var de vigtigste fund:
* Motorisk – patienten er ikke i stand til gå på tæer på den højre side. Venstre side med normale forhold
* Sensorisk – nedsat følesans for tryk, berøring, smerte og temperatur på ydersiden af højre underben. Venstre side med normale forhold
* Reflekser – normal achillessene-refleks på venstre side, fraværende på højre side. Normale medial haserefleks og patellar-reflekser bilateralt
* Smerter til under knæniveau strålende ud i 3.-5. tå ved passivt strakt benløft (Laseguetest) til 20 grader på højre side. Venstre side uden smerter
Hvor sidder læsionen/hvilke(n) nerve(r) er involveret??
Læsionen sidder ves spinalnerve S1
For det første kan patienten ikke gå på tæer på højre underekstremitet, hvilket ses ved læsion svarende til S1. Det oplyses ikke om patienten kan gå på hæle - hvilket styres af L5 - men det oplyses at både patellarrefleks (L4) og medial haserefleks (L5) bilateralt er normale.
* Læsionen rammer derfor hverken L4 eller L5.
Dog er der arefleksi ved achillessene-refleksen styret af S1. På denne måde kan læsionen afgrænses til af være under L5, men ramme S1.
Dette understøttes af de sensoriske symptomer, hvor der ses manglende følesans for tryk, berøring, smerte og temperatur som på ydersiden af højre underekstremitet, som på dermatomet innerveres af S1.
70-årig mand har i løbet af et halvt år udviklet udstrålende smerter på bagsiden af højre ben, hvilket undertiden er morfika-krævende. Han har konstant lavt siddende lændesmerter, som mindskes ved aflastning/hvile.
Ved systematisk objektiv undersøgelse var de vigtigste fund:
* Motorisk – patienten er ikke i stand til gå på tæer på den højre side. Venstre side med normale forhold
* Sensorisk – nedsat følesans for tryk, berøring, smerte og temperatur på ydersiden af højre underben. Venstre side med normale forhold
* Reflekser – normal achillessene-refleks på venstre side, fraværende på højre side. Normale medial haserefleks og patellar-reflekser bilateralt
* Smerter til under knæniveau strålende ud i 3.-5. tå ved passivt strakt benløft (Laseguetest) til 20 grader på højre side. Venstre side uden smerter
Hvilke mulige patofysiologiske mekanismer kan forklare en læsion på dette sted?
Patienten lider højst sandsynligt af en diskusprolaps. Discus intervertebrale kan ved vedvarende belastning eller et tungt løft eller lignende revne, hvorefter nucleus pulposus kan løbe ud og presse på spinalnerven. Dette kan gå ud over både den posteriore og anteriore radix og derfor give både motoriske og sensoriske udfald.
Symptomerne er desuden ikke akut opståede, men er blevet intensiverede over en længere periode, hvorfor dette peger mod en diskusprolaps snarere end en blødning.
Dette understøttes af den udførte Lasegue-test som bruges til at vurdere om en patient har en diskusprolaps. I dette tilfælde giver et løft på kun 20 grader smerter til ned over knæet (som er et af diagnosekriterierne for en discus prolaps), med udstråling til tæerne.
Derfor vurderes det at patienten har en discus prolaps
Angiv den funktionelle inddeling af cerebellum og angiv kort funktionen af hver af disse dele
Funktoinelt inddeles cerebellum i tre:
* Spinocerebellaris svarende til central del af corpus cerebelli: Forbindelser til medulla spinalis, og er af stor betydning for justering og tilpasning af grovmotoriske bevægelser
* Vestibulocerebellaris svarende til lobus flocculonodularis: Forbindelser til de vestibulære kerner, nulcei vestibularis, og er af stor betydning for balance og ligevægt
* Pontocerebellum svarende til de laterale dele af corpus cerebelli: Forbindelser til cortex cerebri, og er af stor betydning for planlægning af bevægelser
Hvis en patient får en blødning i højre cerebellare hemisfære, vil det så føre til højre- eller venstresidige bevægelsesforstyrrelser?
Alle cerebellums ledningsbaner er enten ukrydsede eller dobbeltkrydelse, derfor vil ensidige læsioner eller blødninger i cerebellum altid give ipsilaterale (samsidige) udfald, hvorfor der vil ses højresidige bevægelsessymptomer.
Angiv mindst to symptomer, der optræder ved lidelser i cerebellum
Den cerebellare triade er:
* Nystagmus (ufrivillige øjenbevægelser)
* Dysartri (taleforstyrrelser
* Koordinationsforstyrrelser
Andre symptomer kan være: ataktisk gang, dysdiadokinese og ændringer i muskeltonus
Beskriv hvordan skeletmuskelcellen adskiller sig fra hjertemuskelcellen og glatmuskelcellen med hensyn til kerneantal- og placering, tværstribning, innervationsforhold og viljestyret kontrol
Skeletmuskelcellen adskiller sig fra hjertemuskelcellen og glatmuskelcellen, idet den indeholder mange, perifertstillede kerner, hvorimod både glat og hjertemuskulatur kun har én kerne og denne er placeret centralt.
Skeletmuskelcellen er også den eneste af de tre, der kan styres voluntært gennem det somatomotoriske nervesystem, hvorimod glatmuskulatur og hjertemuskulatur er autonomt reguleret, og styres derfor af det autonome nervesystem.
Skeletmuskulatur og hjertemuskulatur indeholder tværstribninger, hvorimod glatmuskulatur ikke indeholder tværstribning
* Tværstibningerne i skeletmuskulaturen kommer af myofilamenterne (aktin og myosin)m der ligger i serie som sarcomerer, der er muskelfibrenes kontraktile enhed.
Beskriv koncentrisk, excentrisk og isometrisk muskelkontraktion
- Koncentrisk muskelkontraktion sker, når muskelcellerne trækker sig sammen ved kontraktion af musklen
- Excentrisk muskelkontraktion er, når musklen forlænges ved kontraktion
- Isometrisk muskkelkontraktion er, når musklen kontraherer uden at ændre i længde
Angiv navnene på strukturerne
- Hypothalamus
- Thalamus
- Cortex cerebri
- Cerebellum
- Medulla spinalis
- Medulla oblongata
- Pons
- Mesencephalon
- Hypophysis
Beskriv opbygningen af et neuron dvs. struktur og indhold
Nucleus: Stor, oval og centralt placeret med tydelig kernemembran
Nucleolus: Tydeligt kernelegeme med manglende kromatinstruktur, som er tegn på høj transkriptionsaktivitet
Perikaryon: Polygoneal eller med tilspidsede hjørner
* I perikaryon findes ribosomer, granulære og agranulære endoplasmatiske reticulum samt golgiapparatet - Disse er ansvarlige for dannelsen af enzymer, neurotransmittere og strukturelle komponenter, som er nødvendige for nervecellens funktion
* Desuden findes også lysosomer, som er ansvarlige for nedbrydning af intra- og ekstracellulært materale, og mitokondrier, som er essentielle for cellens energiproduktion
* Endeligt finder man også aktinfilamenter, neurofilamenter og mikrotubuli, der udgør cellens interne skelet
Udspringskonus: Tilspidsning på soma, hvorfra axonet udspringer
Axon: Der udgår kun ét axon per neuron, og dette er ofte meget længere end dendritternes udløbere. Disse kan være omgivet af en myelinskede dannet af gliaceller, med ranvierske indsnøringer imellem.
* De fleste axoner afgiver under deres forløb flere sidegrene (kollateraler), således at det samme axon kan påvirke flere områder og igangsætte flere neurale processer på samme tid.
* Axonet og dets kollateraler deler sig perifert til telodendrier og ender i en eller flere knopformede udvidelser, axonterminaler/bouton terminaux, der ikke er beklædt med myelin.
* Axonet kan på samme måde langs deres forløb være besat med tilsvarende knopformede udvidelser benævnt variskociteter/bouton en passage, hvorfra der sker en frisættelse af neurotransmittere, og på den måde skabe synaptiske forbindelser med andre celler.
Dendritter: Forekommer ofte i et stort antal, og forøger på den måde neuronets overflade, og dermed muligheden for at modtage impulser. Disse er ofte stærkt forgrenede og bliver tyndere i diameter jo længere væk de føres fra soma.
* Dendritter har talrige fremspring kaldet spinae, der bidrager til synaptisk kontakt
Angiv hvordan neuroner kan klassificeres i fire undertyper ud fra antal udløbere
- Unipolære neuroner - afgiver kun én udløber (forekommer kun i føtallivet)
- Bipolære neuroner - afgiver én udløber fra hver ende af cellelegemet (ses sjældent i mennesket, dog i retina i øjet)
- Pseudo-unipolære neuroner - afgiver én udløber, der deler sig i to grene formet som et T (PNS)
- Multipolære neuroner - afgiver et axon og talrige dendritter (de mest almindelige)
Angiv navnene på hinderne, der omgiver hjernen i rækkefølge yderst fra kraniet og inderst til hjernevævets overflade
Yderst: Dura mater
Mellem: Arachnoidea mater
Inderst: Pia mater
Angiv hvilke membraner, der dannes af dura mater
- Falx cerebri
- Falx cerebelli
- Tentorium cerebelli
Beskriv opbygningen af circulus arteriosus cerebri (circle of willis)
Circulus arteriosus cerebri (circle of willis) dannes svarende til basis cerebri og udgøres af følgende (anteriort til posteriort):
* Arteria communicans anterior
* Arteriae cerebri anterior
* Arteriae carotis interna
* Arteriae communicans posteriores
* Arteriae cerebri posteriores
Hvilken funktionel betydning kan circulus arteriosus cerebri få ved aflukning af en cerebral arterie?
Circulus arteriosus cerebri (circle ofwillis) skaber mulighed for kollateral cirkulation mellem de to sider, og muliggør i visse tilfælde sufficient blodforsyning til hjernen, selvom et af hovedkarrene distalt skulle blive okkluderet af f.eks. en blodprop.
Beskriv overfladeanatomien af medulla oblongata
Medulla oblongata er den mest kaudale del af truncus encephali, og forbinder encephalon med medulla spinalis.
Medulla oblongata opdeles i et øverst åbent afsnit (indgår med sin bagflade i 4. ventrikel) og et nederst lukket afsnit (ligner medulla spinalis); Medulla oblongata har en ventral, to laterale og en dorsal flade.
Ventralt på hver side af fissura mediana anterior ses en kegleformet prominens, pyramis, som indeholder et tykt bundt af motoriske ledningsbaner, pyramidebanerne, der afgår fra cortex cerebri til medulla spinalis. I det lukkede afsnit er fissura mediana anterior udslettet i et bestemt stykke, dette er decussatio pyramidum, hvor de fleste nervetråde fra den motoriske ledningsbane krydser midtlinjen.
På den anterolaterale flade ses en olivenformet udvidelse, oliva, der repræsenterer den store kerne, nucleus olivaris inferior.
Foran og bagved oliva løber fila radicularia ud fra truncus encephali, og danner kranienerverne:
* Nervus Glossopharyngeus (IX)
* Nervus Vagus (X)
* Nervus Accesorius (XI)
* Nervus Hypoglossus (XII)
Dorsalt ses fortsættelse af fasciculus gracilis og fasciculus cuneatus, der ender i hver sin lille fortykkelse, tuberculum gracile og tuberculum cuneatum. Desuden ses en prominens opadtil og lateralt for tuverculum cuneatum, nemlig pedunculus cerebellaris inferior, der indeholder nervetråde til cerebellum.
Angiv indhold af kranienervekerner i medulla oblongata
- Nucleus spinalis nervi trigemini
- Nucleus ambiguus
- Nucleus tractus solitarii
- Nucleus nervi vagi
- Nucleus nervi hypoglossi
Angiv hvilken kranienerve, der har reelt udspring i medulla oblongata, som ved læsion, vil give talebesvær og tungeparese
Nervus Hypoglossus (XII)
Beskriv hvordan man laver en objektiv undersøgelse af Nervus Hypoglossus
Objektiv undersøgelse af nervus hypoglossus gøres ofte med nervus glossopharyngeus og nervus vagus
Undersøger kraft og mobilitet af tungen. Beder patienten om at række tunge. Der observeres om tungen deriverer mod den afficerede side.
Desuden, ved samtale, bemærker man om patienten taler normalt for at observere talebesvær.
Angiv navne på de receptorer, der detekterer tryk og berøring i huden
- Merkel cellen
- Meissner-korpuskler
- Ruffini-legemer
- Paccini-korpuskler
Beskriv funktionen af de fire typer receptorer, der detekterer tryk og berøring i huden, dvs. hvad de detekterer/reponderer på hver især og hastigheden af deres respons
Merkel-cellen: Diskriminativ berøring og information om et objekts form og struktur
* Langsomt adapterende og fyrer vedvarende så længe huden berøres
Meissner-korpuskler: Let berøring - findes på fingerspidser, håndflade og fodsåler
* Hurtigt adapterende og responderer kun kortvarigt ved stimulation - informerer om bevægende objekter, og er informative om tab af objekt håldt i hånden
Ruffini-legemer: Tryk på større hudflader
* Langsomt adapterende - informative hvis huden strammes ved stræk af fingre og tæer
Paccini-korpuskler: Meget følsomme over for vibrationer i huden og dybe tryk
* Hurtigt adapterende
Hvilke sansekvaliteter/sansemodalitet bærer den ascenderende ledningsbaner Bagstrengs-lemniscus medialis systemet (BLM)?
Bagstrengs-lemniscus medialis systemet bærer taktile (tryk, berøring og vibration) og proprioceptive nerveimpulser.
Angiv placering af 1., 2., og 3., neuron og overkrydsning af midtlinjen for Bagstrengs-lemniscus medialis systemet (BLM)
- neuron findes i spinalgangliet
- neuron findes i nucleus gracilis eller nucleus cuneatus
- neuron findes i thalamus’ nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL)
Bagstrengs-lemniscus medialis systemet overkrydser midtlinjen i decussatio lemnisci medialis
Angiv navne på cellerne/strukturerne, der er mærket med annotationer med nummerering og angiv ihvilket cellelag i retina, cellernes soma befinder sig i
- Ganglioncellers axoner - Stratum ganglionare
- Ganglioncelle - Stratum ganglionare
- Müllerceller - Stratum nucleare internum
- Amakrine celler - Stratum nucleare internum
- Bipolare celler - Stratum nucleare internum
- Horizontal celler - Stratum nucleare internum
- Stave - Stratum nucleare externum
- Tappe - Stratum nucleare externum
Angiv de danske og latinske betegnelser for mellemørets knogler
- Hammeren - Malleus
- Ambolten - Incus
- Stigbøjlen - Stapes
Definer konduktivt og perceptiv høretab
Ved konduktivt høretab ledes lyden dårligere end normalt fra luften til det indre øre grundet en lidelse, der rammer det lydledende apparat, dvs. øregangen, trommehinden, mellemørets knogler og labyrinthfenestre.
Ved perceptivt høretab er hørelsen dårligere end normalt på grund af lidelser i cochlea eller i områder mere centralt herfor, dvs. hårceller i det cortiske organ, påvirkning af nervus vestibulicochlearis elelr centrale hørebaner.
Beskriv hvordan man kan teste, hvorvidt en patient har konduktivt eller perceptivt høretab
Rinnes test viser om høretabet er konduktivt eller perceptivt.
En anslået stemmegaffel placeres på processus mastoideus. Når lyden ikke længere kan høres, holdes stemmegaflen lige ud for øret. Kan lyden høres igen, er høretabet perceptivt. Kan lyden ikke høres igen, er høretabet konduktivt.
Angiv hvilke kerner/strukturer der udgør basalganglierne
- Nucleus caudatus
- Nucleus lentiformis (putamen og globus pallidus)
- Claustrum
- Corpus amygdaloideum
- Nucleus subthalamicus
- Substantia nigra
Beskriv det direkte og det indirekte interne kredsløb i basalganglierne
Direkte: Cortex => Striatum => Globus pallidus interna og Substantia nigra pars reticularis => Thalamus => Cortex
Indirekte: Cortex => Striatum => Globus pallidus externa => Nucleus subthalamicus => Globus pallidus interna og Substantia nigra pars reticularis => Thalamus => Cortex
Hvilke ændringer ses i basalgangliekredsløbet ved Parkinsons sygdom?
Normalt ses dopaminerg transmission fra substantia nigra pars compacta, der stimulerer det direkte kredsløb og hæmmer det indirekte kredsløb. Ved stort tab af dopaminerge celler som ses ved Parkinsons sygdom, vil denne stimulation og hæmning ophøre og balancen i kredsløbet ændres, hvor der ses et øget inhibitorisk output fra globus pallidus interna og substantia nigra pars reticularis, og dermed hæmning af thalamus (VA-VL) og motorisk aktivitet i cortex faciliteres dermed ikke.
Angiv tre klassiske kliniske symptomer der ses ved Parkinsons sygdom
- Tremor/hviletremor
- Rigiditet (stivhed i muskulaturen)
- Bradykinesi (besvær med at initiere bevægelser)
- Postural instabilitet (tab af balancekontrol)
Redegør for nervenetværket i cerebellum på celleniveau dvs. signalets vej fra pedunculi cerebellaris til cerebellum, signalets vej i cerebellum og signalets vej fra cerebellum ud til pedunculi cerebellaris
Mostråde og klatrefibre træder ind i cerebellum via pedunclerne og afsender kollateraler til de dybe cerebellare kerner i den hvide substans. De dybe cerebellare kerner består af de fire parrede kerner (lateralt til medialt):
* Nucleus dentatus
* Nucleus emboliformis
* Nucleus globusus
* Nucleus fastiguus
De afferente mostråde (glutamat) danner synapse med granulaceller, som danner parallelfibre og exciterer purkinjecellerne, som endeligt inhiberer de dybe cerebellare kerner.
* Granulaceller exciterer dog også golgiceller, stellateceller og kurveceller, som inhiberer henholdsvis granulacellerne og purkinjecellerne via GABA - dermed sker en modulering af signalet
Klatrefibrene (aspartat) danner synapse direkte med purkinjecellerne, som exciteres og endeligt inhiberer de dybe cerebellare kerner via GABA.
Dette sammenholdes med excitering af det ikke-modulerende signal direkte fra mostråde og klatrefibre til de dybe cerebellare kerner, og et output fra disse sendes ud af cerebellum via pedunclerne.
Angiv placering af de cerebellære cellers soma
- Granulacellerne og golgicellernes soma findes i granulalaget i cortex cerebelli (stratum granulosum)
- Purkinjecellernes soma findes i purkinjecellelaget (stratum purkinji)
- Stellateceller og kurveceller har soma i molekylærlaget (stratum moleculare)
Beskriv kort mikroskopisk anatomi (histologi) af de tre typer af brusk
Overordnet brusk: dannes af chondrocytter, der producerer en matrix, der er sammensat af fibre (kollagen og/eller elastin) indlejret i en fast gel bestående af proteoglykaner. Brusk indeholder ikke blodkar men modtager i stedet næring via diffusion.
Hyalin brusk: glasagtig/blålig, homogen, chondrocytter i stukturløs ECM med spinkle kollagen fibre (Type II), hyppigste type brusk, findes fx i ribbens brusk.
Elastisk Brusk: gullig, ikke homogen/fibrillær ECM, opbygget som hyalin dog overvejende elastiske fibre (elastin) dog også type II kollagen, findes fx i epiglottis og øret
Fibrøs brusk: Hvid, tæt bindevæv med klumper af hyalinbrusk, opbygget som blanding af hyalin og tæt bindevæv, højt indhold af kollagen (Type I og II), findes fx i discus
Angiv antal og placering af kyfoser og lordoser på hvirvelsøjlen
To lordoser henholdsvis cervikalt og lumbalt og en kyfose torakalt
Beskriv opbygningen af hjernens ventrikler og forbindelserne herimellem
Ventrikelsystemet består af højre og venstre lateralventrikel, ventriculi laterales beliggende i hver deres storhemisfære, og fortil adskilt af septum pellucidum. Hver lateralventrikel består af pars centralis beliggende i lobus parietalis, hvorfra tre udløbere udgår:
* Cornu frontale beliggende i lobus frontalis
* Cornu occipitale beliggende i lobus occipitalis
* Cornu temporale beliggende i lobus temporalis
Lateralventriklerne er indirekte forbundet med hinanden via foramen interventriculare i 3. ventrikel, ventriculus tertius, som ligger i diencephalon.
Nedadtil står 3. ventrikel i forbindelse med 4. ventrikel, ventriculus quartus, via aquaductus mesencephali. 4. centrikel er beliggende mellem truncus encephali og cerebellum, og fortsætter kaudalt i canalis centralis.
I den kaudale del af 4. ventrikel findes tre huller, der står i forbindelse med arachnoidalrummet:
* I midten findes apertura mediana ventriculi quarti
* Lateralt på hver side findes apertura lateralis ventriculi quarti
Beskriv forløbet af det anterolaterale system (ALS) dvs. tractus spinothalamicus lateralis og anterior inklusiv udpring, evt. overkrydsning og endeområde.
Skadevoldene eller termiske påvirkninger, der appliceres på kroppens ydre overflade, vil blive registreret af somatosensoriske frie nerveender, for smertesansens vedkommende også kaldet nociceptorer. Disse frie nerveender bruger en ionotrop transduktionsmekanisme, der herved danner receptorpotentialer, hvis de overstiger en given tærskel, og dette vil føre til dannelsen af en nerveimpuls/aktionspotentiale, der ledes ind til CNS via de perifere nervers somatosensoriske fibre til spinalgangliet, hvor det trofiske centrum ligger.
* De perifere smerte- og temperaturførende somatosensoriske fibre ender i rygmarvens baghorn på nogenlunde samme segmentære niveau, som når de træder ind i rygmarven.
De danner her synapser med nerveceller, der giver opgav til den centrale bane for smerte- og temperatursansen benævnt tractus spinothalamicus .
De spinothalamiske fibre løber med let rostral hældning fra baghornet fremad og krydser midtlinjen i commissura alba anterior foran rygmarvens canalis centralis, inden de lægger sig i grænseområdet mellem funiculus lateralis og funiculus anterior én til to rygmarvssegmenter højere oppe i forhold til deres udgangspunkt i kontralaterale baghorn.
Den herved dannede tractus spinothalamicus ascenderer dernæst i denne position op gennem rygmarven og hjernestammen for at ende i nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL).
* Dette neurons axon projekterer til gyrus postcentralis i den somatosensoriske cortex (primært i lamina granularis interna og lamina granularis externa), hvor sansningen bliver bevidsthedsgjort.
Angiv hvor en læsion i ALS er lokaliseret ved henholdsvis ipsilaterale og kontralaterale sensriske udfald
- Hvis læsionen sidder før overkrydsningen i medulla spinalis ses ipsilaterale udfald
- Hvis læsionen sidder proksimalt for overkrydsningen i medulla spinalis ses kontralaterale udfald
Angiv de latinske betegnelser for de strukturer, der er angivet
- Membrana Tectoria
- Ligamentum Spirale
- Scala Tympani
- Membrana Vestibularis
- Ductus Cochlearis
- Scala Vestibuli
- Det Cortiske organ
- Ganglion Spirale
Angiv hvilke ændringer i reflekser, tonus, kraft og trofik man vil kunne observere ved henholdsvis en 1. og 2. neurons læsion.
Beskriv hvordan man undersøger for Babinskis refleks
En genstand appliceres på undersiden af foden, og føres fra hælen mod tæerne
* Plantarrefleksen (negativ Babinski refleks) ses ved krumning af tæerne, hvilket er tilfældet ved raske individer
* Babinskis refleks (positiv Babinski reflex) ses ved ingen krumning af tæerne men derimod løft af dem, hvilket er normalt hos spædbørn, men patologisk hos voksne
Angiv strukturerne om kraniet
- Os frontale
- Os sphenoidale
- Os zygomaticum
- Sutura coronalis
- Os parietale
- Sutura lambdoidea
- Os occipitale
- Os temporale
- Processus matoideus
- Porus acusticus externus
- Porcessus styloideus
- Ramus mandibulae
Angiv de forskellige ledtyper
- Drejeled
- Glideled
- Saddelled
- Hængselled
- Ægled
- Kugleled
Angiv leddenes funktionalitet
- Drejeled - Dreje samt rotation
- Glideled - Parallelforskydning, rotation og fjedrende bevægelser
- Saddelled - To vinkelrette bevægelser (frem/tilbage og side til side)
- Hængselled - Fleksion/ekstension
- Ægled - Frem og tilbage
- Kugleled - Fleksion/ekstention, abduktion/adduktion, rotation og circumduktion
Angiv leddenes lokalisering
- Drejeled - Ulna og radius
- Glideled - Ryghvirvlerne
- Saddelled - Tommelfingerens rodled
- Hængselled - Albueled, knæled og fingerled
- Ægled - Radiokarpalled
- Kugleled - Skulderled og hofteled
Angiv hvad neuralpladen omdannes til ved neurulationen
Neuralpladen omdannes til neuralrøret ved neurulationen
- Nervesystemet udvikles fra det ektodermale kimblad, hvori der omkring starten af tredje uge opstår en central dråbeformet fortykkelse benævnt neuralpladen.
- I midtlinjen af neuralpladen dannes efterfølgende en fure, neuralfuren, men de to sider lateralt herfor hæver sig op mod hinanden og danner neuralfolderne.
- Neuralfoldernes frie kanter vil efterfølgende udvikles til neuralkammene, cristae neurales.
- Neuralfolderne vil dernæst vokse sig sammen i såvel rostral som kaudal retning, hvorved en rørformet struktur, neuralrøret, dannes.
Benævn de strukturer, der er markeret på billedet
- Funiculus lateralis
- Funiculus anterior
- Fissura mediana anterior
- Cornu anterius
- Radix anterior
- Ganglion spinale
- Radix posterior
- Canalis centralis
- Cornu posterius
- Sulcus medianus posterior
Angiv hvilke sulci, som fasciculus cuneatus afgrænses af
Fasciculus cuneatus afgrænses af sulcus posterolateralis og sulcus intermedius posterior
Angiv navn og nummer på den hjernenerve eller de hjernenerver, der er svaret på hvert af de 14 spørgsmål
- Nervus abducens (VI)
- Nervus vagus (X)
- Nervus hypoglossus (XII)
- Nervus glossopharyngeus (IX), Nervus vagus (X), Nervus accesorius (XI), Nervus hypoglossus (XII)
- Nervus oculomotorius (III)
- Nervus oculomotorius (III), Nervus trochlearis (IV), Nervus abducens (VI), Nervus hypoglossus (XII)
- Nervus hypoglossus (XII)
- Nervus trochlearis (IV)
- Nervus opticus (II)
- Nervus fascialis (VII)
- Nervus vestibulocochlearis (VIII)
- Nervus trochlearis (IV)
- Nervus trigeminus (V), Nervus facialis (VII), Nervus glossopharyngeus (IX), Nervus vagus (X)
- Nervus glossopharyngeus (IX)
Angiv hvor mange neuroner, der indgår i det anterolaterale system. Fra impuls startes pga. fx stimuli i huden, til dette impuls når til cortex cerebri, og angiv desuden, specifik placering af synapser mellem disse neuroner (3%)
Der indgår tre neuroner i det anterolaterale system
Skadevoldene eller termiske påvirkninger, der appliceres på kroppens ydre overflade, vil blive registreret af somatosensoriske frie nerveender, for smertesansens vedkommende også kaldet nociceptorer. Disse frie nerveender bruger en ionotrop transduktionsmekanisme, der herved danner receptorpotentialer, hvis de overstiger en given tærskel, og dette vil føre til dannelsen af en nerveimpuls/aktionspotentiale, der ledes ind til CNS via de perifere nervers somatosensoriske fibre til spinalgangliet, hvor det trofiske centrum ligger.
* Første neuron befinder sig i spinalgangliet
De perifere smerte- og temperaturførende somatosensoriske fibre ender i rygmarvens baghorn på nogenlunde samme segmentære niveau, som når de træder ind i rygmarven. De danner her synapser med nerveceller, der giver opgav til den centrale bane for smerte- og temperatursansen benævnt tractus spinothalamicus.
* Andet neuron befinder sig i substantia gelatinosa
De spinothalamiske fibre løber med let rostral hældning fra baghornet fremad og krydser midtlinjen i commissura alba anterior foran rygmarvens canalis centralis, inden de lægger sig i grænseområdet mellem funiculus lateralis og funiculus anterior én til to rygmarvssegmenter højere oppe i forhold til deres udgangspunkt i kontralaterale baghorn.
* Overkrydsning i commissura alba anterior
Den herved dannede tractus spinothalamicus ascenderer dernæst i denne position op gennem rygmarven og hjernestammen for at ende i nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL).
* Tredje neuron er nucleus ventralis posterolateralis thalami (VPL)
Herfra sendes signalet til den primære somatosensoriske cortex, hvor erkendelsen af sensorikken bevidsthedsgøres.
Beskriv impulstrafikken fra at et signal sendes via enten en mostråd eller en klatrefiber ind i cerebellum via en af de cerebellare pedunkler, og til det når til de dybe cerebellare kerner. Det er vigtigt at angive alle celler der modtager, videresender og/eller modulerer signalet. Det er desuden også vigtigt at angive præcis hvilke pedunkler, de to fibre passerer via fra hjernestammen til cerebellum
Mostråde og klatrefibre træder ind i cerebellum via henholdsvis pedunculus cerebellaris medius og pedunculus cerebellaris inferius, og afsender kollateraler til de dybe cerebellare kerner i den hvide substans. De dybe cerebellare kerner består af de fire parrede kerner (lateralt til medialt):
* Nucleus dentatus
* Nucleus emboliformis
* Nucleus globusus
* Nucleus fastiguus
De afferente mostråde (glutamat) danner synapse med granulaceller, som danner parallelfibre og exciterer purkinjecellerne, som endeligt inhiberer de dybe cerebellare kerner.
* Granulaceller exciterer dog også golgiceller, stellateceller og kurveceller, som inhiberer henholdsvis granulacellerne og purkinjecellerne via GABA - dermed sker en modulering af signalet
Klatrefibrene (aspartat) danner synapse direkte med purkinjecellerne, som exciteres og endeligt inhiberer de dybe cerebellare kerner via GABA.
Dette sammenholdes med excitering af det ikke-modulerende signal direkte fra mostråde og klatrefibre til de dybe cerebellare kerner, og et output fra disse sendes ud af cerebellum via pedunclerne.
Benævn de strukturer, der er markeret på billedet me tal
- Processus transversus
- Foramen vertebrale
- Foramen vertebrale
- Corpus vertebrae
- Processus transversus
- Processus articularis superior
- Processus spinosus
- Corpus vertebrae
- Foramen vertebrale
- Processus articularis superior
- Processus transversus
- Processus spinosus
- Corpus vertebrae
- Foramen vertebrale
- Processus trasversus
- Processus articularis superior
- Processus spinosus
Hvordan ser en typisk cervikal ryghvirvel ud?
Hvordan ser en typisk torakal ryghvirvel ud?
Hvordan ser en typisk lumbal ryghvirvel ud?
