Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Nervesystemet og bevægeapparatet I > Uge 1 > Flashcards

Uge 1 Flashcards

1
Q

Definer grå substans

A

Områder med mange nervecellelegemer fremtræder gråligt på friske hjernepræparater og benævnes derfor grå substans, substantia grisea

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definer hvid substans

A

Områder domineret af nervefibre fremtræder hvidligt pga. deres omkransende myelinskeder og benævnes derfor hvid substans, substantia alba

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Definer nucleus

A

Ansamling af nervecellelegemer i CNS danner en kerne (nucleus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Definer ganglion

A

Ansamling af nervecellelegemer i PNS danner et ganglion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Definer tractus

A

Ansamling af ledningsbaner med samme udgangsounkt og endestation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Definer nervus

A

Ansamling af nervefibre i PNS danner en nerve (nervus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad betegnes områder med mange nervecellelegemer fremtræder gråligt på friske hjernepræparater?

A

Grå substans, substantia grisea

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad betegnes områder domineret af nervefibre, der fremtræder hvidligt pga. deres omkransende myelinskeder?

A

Hvid substans, substantia alba

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad betegnes en ansamling af nervecellelegemer i CNS?

A

Kerne, nucleus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad betegnes en ansamling af nervecellelegemer i PNS?

A

Ganglion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad betegnes ansamlinger af ledningsbaner med samme udgangspunkt og endestation?

A

Tractus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad betegnes en ansamling af nervefibre i PNS?

A

Nervus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad udgøres det centrale nervesystem af?

A

Det centrale nervesystem udgøres af hjernen, encephalon, og rygmarven, medulla spinalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke dele kan hjernen, encephalon opdeles i?

A

Encephalon kan opdeles i en storhjerne, cerebrum, en lillehjerne, cerebellum og en hjernestamme, truncus encephali

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan opdeles storhjernen, cerebrum?

A

Cerebrum kan opdeles i en endehjerne, telencephalon, og en mellemhjerne. diencephalon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan opdeles hjernestammen, truncus encepahli?

A

Truncus encephali kan opdeles i en midthjerne, mesencephalon, en hjernebro, pons, og den forlængede marvm medulla oblongata

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan kan rygmarven, medulla spinalis opdeles?

A

Medulla spinalis opdeles i en cervikal-, C1-C5, thorakal-, T1-T8, lumbar-, S1-S5 og coccygealregion, Co

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Giv et overblik over centralnervesystemets hovedregioner og alle dets opdelinger

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Redegør for nervesystemets inddelinger

A

Det menneskelige nervesystem kan inddeles i centralnervesystemet og det perifere nervesystem:
* Det centrale nervesystem (CNS) udgøres af hjernen og rygmarven
* Det perifere nervesystem (PNS) udgøres af alt nervevæv, der ligger uden for hjernen og rygmarven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad rummer endehjernen, telencephalon?

A

Telencephalon rummer hjernebarken, cortex cerebri, der er sæde for bevidst erkendelse og viljestyret adfærd samt højere kognitive processer, og basalganglierne, som bl.a. har stor betydning for planlægning og initiering af bevægelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad rummer mellemhjernen, diencephalon?

A

Diencephalon rummer bl.a. to store kerneansamlinger benævnt thalamus og hypothalamus.
* Thalamus er tæt relateret til cortex cerebri
* Hypothalamus er den overordnede regulator af vores indre miljø

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilken betydning har lillehjernen, cerebellum?

A

Cerebellum har stor betydning for koordination af bevægelser og er via massive forbindelser tæt relateret til truncus encephali

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad afgiver hjernestammen, truncus encephali, og hvad kan den inddeles i?

A

Truncus encephali afgiver 3.-12. kranienerve og kan inddeles i en øvre mesencephalon, en midterste pons samt en nedre medulla oblongata, som nedadtil går over i medulla spinalis, der afgiver spinalnerverne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Cerebrums telencefale cellerige overflade, hjerbarken, cortex cerebri, er kraftigt foldet, hvorved der dannes …, som adskilles af…

A

Cerebrums telencefale cellerige overflade, hjerbarken, cortex cerebri, er kraftigt foldet, hvorved der dannes hjernevindinger, gyri cerebri som adskilles af hjernefurer, sulci cerebri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Sulci kan være…

A

Sulci kan være primære, sekundær og tertiære.
* Primære sulci er de første, der udvikles i føtallivet og deres placering er konstant.
* Sekundære sulci udvikles lidt senere og varierer kun i ringe grad.
* Tertiære sulci er de sidst udviklede og de udviser en større variabilitet og bevirker at højre og venstre hjernehalvdel ikke er 100% ens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Nævn de vigtigste sulci/fissurer på hjernens overflade

A
  • Sulcus centralis
  • Sulcus lateralis
  • Sulcus parieto-occipitalis
  • Fissura longitudinalis
  • Fissura transversa cerebri
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Nævn de vigtigste gyri på hjernens overflade

A
  • Gyrus precentralis
  • Gyrus postcentralis
  • Gyrus cinguli
  • Gyrus temporalis superior
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

SPØRGSMÅL TIL 1.1.6

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad udgøres neuroner/nerveceller af?

A

Neuroner/nerveceller udgøres af et cellelegeme, soma, der ogås benævnes neuronets trofiske centrum, hvorfra en række specialiserede udløbere (dendritterne og aksonet) afgår.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad indeholder soma/nerveecllelegemet?

A

Soma/nervecellelegemet indeholder cellekernen, nucleus, hvori cellens genetiske materiale er lagret. Informationer herfra kan overføres til det omkringliggende cytoplasma, perikaryon, der indeholder bestanddele, der indgår i dannelsen af enzymer, neurotransmittere og strukturelle komponenter, som er nødvendige for nervecellens funktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad indehodler perikaryon/nervecellens cytoplasma?

A

I perikaryon findes ribosomer, granulære og agranulære endoplasmatiske reticulum samt golgiapparatet.
* Disse er ansvarlige for dannelsen af enzymer, neurotransmittere og strukturelle komponenter, som er nødvendige for nervecellens funktion

Desuden findes også lysosomer, som er ansvarlige for nedbrudning af intra- og ekstracellulært materiale, og mitokondrier, som. er essentielle for cellens energiproduktion.

Endeligt finder man også aktinfilamenter, neurofilamenter og mikrotubuli, der udgør cellens interne skelet og spiller en væsentlig rolle ved transport af molekyler og cellekomponenter i perikaryon.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad kaldes granulær/ru endoplasmatisk reticulum i nervecellen?

A

Nissl-substans

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvilke specialiserede udløbere afgår fra neuronet/nervecellelegemet?

A

Fra soma/nervecellelegemet afgår specialiserede udløbere, hvoraf en eller flere er receptive, bevnævnt dendritter, som modtager og leder impulser til cellelegemet, mens en af udløberne altid er et axon.
* Et neuron/nervecellelegeme kan have flere dendritter, men afgiver ALTID kun ét axon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er dendritter?

A

Dendritter udgør som regel den største del af neuronet/nervecellens totale volumen og kan være særdeles forgrenede, således kan man tale om forskellige slags:
* Primære dendritter: udgående direkte fra soma
* Sekundære dendritter: udgående fra de primære dendritter
* Tertiære dendritter: udgående fra de sekundære dendritter
* Osv.

Dendritterne bærer ofte små udposninger, spinae, hvor de kontaktes af tilførende axonterminaler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilken rolle har spinae på dendritter?

A

Spinae er af stor betydning for neuroplasticitet, da de løbende kan ændre deres form og herved indgå i dannelse eller nedlukning af synaptiske kontakter hele livet igennem.
* Dendritternes spinae kommer herved til at spille en væsentlig rolle for vores evne til at lære nyt og tilpasse os forandringer i vores omgivende miljø

Spinae beskrives som havende et hoved, spine head, og en hals, spine neck, der tilsammen udgør en funktionel enhed på dendritten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad er et axon?

A

Axon er betegnelsen for den specialiserede udløber, hvormed nervecellen kan påvirke andre nerve-, sanse-, muskel- eller kirtelceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad kaldes overgangen mellem soma og axonet?

A

Overgangen mellem soma og axonet benævnes udspringskonus/axonhalsen/axon-hillock

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad sker der i initialsegmentet?

A

Initialsegmentet er ikke myelineret og rummer på indersiden af sin cellemembran flere submembranøse granulære fortykkelser, der repræsenterer et meget stort antal spændingsafhængige ionkanaler af betydning for aktionspotentialets dannelse.
Det er således i aksonets initialsegment, at summen af de indkommende nerveimpulser afvejes og evt. medfører, at der genereres en nerveimpuls (aktionspotentiale), som så transmitteres via resten af aksonet (axon proper) og dets sidegrene (axonkollateraler) ud til axonterminalerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvordan foregår myelinering?

A

Alle axoner omgives af gliaceller/støtteceller, der i visse tilfælde kan omvikle axonet gentagne gange med deres egen cellemembran, hvorved axonet segmentvis bliver omgivet af en lipidrig membran, myelinskeden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvad er forskellen mellem myelinering i centralnervesystemet og det perifere nervesystem?

A
  • Oligodendroctter danner myelinskeden i centralnervesystemet
  • Schwannske celler danner myelinskeden i det perifere nervesystem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvilke gliaceller danner myelinskeden i centralnervesystemet?

A

Oligodendrocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvilke gliaceller danner myelinskeden i det perifere nervesystem?

A

Schwannske celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Omgives alle axoner af gliaceller/støtteceller?

A

Axoner som omvikles af gliaceller/støtteceller betegnes som myelinerede i modsætning til umyelinerede axoner, som også omgives af de førnævnte gliaceller, men som ikke er omviklet gentagne gange med deres cellemembran.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvor er axonerne primært myelinerede og hvor er de umyelinerede?

A

Hovedparten af axonerne i centralnervesystemet vil være myelinerede, mens hovedparten af axonerne i det perifere nervesystem i modsætning hertil vil være umyelinerede.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvad er Ranvierske indsnøringer?

A

De enkelte myelinsegmenter langs axonets længde afbrydes af gentagne indsnøringer, Ranvierske indsnøringer, der danner mellemrum mellem de fedtholdige myelinskeder, der omgiver axonet.
Myelinskeden er isolerende, hvorimod indsnøringen er uisoleret, og udgøres af aksonmembranen, der indeholder et højt antal spændingsstyrede Na+-kanaler. Dette gør indsnøringerne elektrisk ledende for aktionspotentialer opstået ved aksonets rod. Herved forstås at aktionspotentialet “hopper” fra ranviersk indsnøring til ravniersk indsnøring pga. den isolerende myelinskede. Nettoresultatet er en øget ledningshastighed - et fænomen kaldet saltatorisk ledning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvad øges i takt med at axonets diamter forstørres?

A

Axonets diameter varierer meget, og man kan derfor skelne mellem små langsomt-ledende nervefibre, der er mindre end 2 μm i diameter og ikke besidder nogen omkransende myelinskede (umyelinerede fibre), og store myelinerede nervefibre, hvis diameter kan være op til 20 μm og som følge af deres store diameter og omkransende myelinskede har en nerveledningshastighed op imod 120 m/s

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Beskriv axonets udseende

A

De fleste axoner afgiver under deres forløb flere sidegrene (kollateraler), således at det samme axon kan påvrike flere områder og igangsætte flere neurale processer på samme tid.
Axonet og dets kollateraler ender i en eller flere knopformede udvidelser, axonterminaler/boutons terminaux, der ikke er beklædt med gliaceller eller myelin.
Axonet kan på asmme måde langs deres forløb være besat med tilsvarende knopformede udvidelser som perler på en snor, benævnt variskociteter/bouton en passage, hvorfra der sker en frisættelse af neurotransmittere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvad indeholder axonterminalerne?

A

Axonterminalerne indeholder små synaptiske vesikler, hvori neurotransmittere er samlet, osm også dannes ude i axonterminalen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Hvad er dense core-vesikler?

A

Dense core-vesikler er større end synaptiske vesikler og indeholder neuropeptider og neurotrofiske faktorer, hvis syntese foregår i soma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Hvordan afgives transmitterstoffer fra axontermialerne?

A

Når nerveimpulsen (aktionspotentialet) inde fra initialsegmentet når axonterminalerne, afgiver de deres transmitterstoffer ved, at de synaptiske vesikler smelter sammen med axonterminalens cellemembran, hvorved vesiklernes indhold udtømmes. De frisatte neurotransmittere kan derved påvirke receptorer på nerveceller i nærheden.
* En kontakt mellem en axonterminal og en nærliggende nervecelle formidles som en synapse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Hvilke tre elementer er hele nervesystemet opbygget af?

A

Nervesystemet er opbygget af neuroner, gliaceller og bindevæv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

SPØRGSMÅL TIL 1.2.2

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Redegør for centralnervesystemets udvikling fra neurulationen til dannelsen af centralnervesystemet

A
  1. Nervesystemet udvikles fra det ektodermale kimblad, hvori der omkring starten af tredje uge opstår en central dråbeformet fortykkelse benævnt neuralpladen
  2. I midtlinjen af neuralpladen dannes efterfølgende en fure, nauralfuren, men de to sider lateralt herfor hæver sig op mod hinanden og danner neuralfolderne
  3. Neuralfoldernes frie kanter vil efterfølgende udvikles til neuralkammene, cristae neurales
  4. Neuralfolderne vil dernæst vokse sig sammen i såvel rostral som kaudal retning, hvorved en rørformet struktur, neuralrøret, dannes
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Hvad udvikles nervesystem fra?

A

Nervesystemet udvikles fra det ektodermale kimblad

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Hvad opstår i starten af tredje uge af dannelsen af centralnervesystemet?

A

Omkring starten af tredje uge opstår en central dråbeforme fortykkele benævnt neuralpladen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Hvad dannes i midtlinjen af neuralpladen?

A

I midtlinjen dannes efterfølgende en fure, neuralfuren, men de to sider lateralt herfor hæver sig op mod hinanden og danner neuralfolderne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvad udvikles neuralfoldernes frie kanter til?

A

Neuralfoldernes frie kanter udvikles til neuralkammene, cristae neurales

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvad vokser neuralfolderne sig til?

A

Neuralfolderne vokser sig sammen i rostral som kaudal retning, hvorved en rørformet struktur, neuralrøret, dannes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvad udviklets neuralrørets rostrale ende sig til?

A

Neuralrørets rostrale ende udvikles til hjernen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Hvad udviklets neuralrørets kaudale ende sig til?

A

Neuralrørets kaudale ende udvikles til rygmarven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Hvornår aflukkes den forreste rostrale ende, den anteriore neuropore?

A

Neuralrøret aflukkes i den forreste rostrale ende, den anteriore neuropore, på 25. dagen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Hvornår aflukkes den kaudale ende, den posteriore neuropore?

A

Neuralrøret aflukkes i den kaudale ende, den posteriore neuropore, på 27. dagen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvad udvikles neuralrørets lumen til?

A

Neuralrørets lumen udvikles til rygmarvens centralkanal og hjernens ventrikelsystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvad sker der ved sammensmeltning af neuralfolderne?

A

Ved sammensmeltningen af neuralfolderne afstødes deres frie kanter, neuralkammene/ cristae neurales, der herved danner en længdeforløbende søjle af neurogent væv på hver side af midtlinjen bag det lukkede neuralrør.
* Cristae neurales/neuralkammene vil efterfølgende bl.a. udvikle sig til nerve- og gliaceller lokaliseret uden for CNS samt binyremarvens krommafine celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hvad sker der på 25. dagen?

A

Neuralrørets forreste rostrale ende, den anteriore neuropore aflukkes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvad sker der på 27. dagen?

A

Neuralrørets kaudale ende, den posteriore neuropore aflukkes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Hvad udvikler sig til nerve- og gliaceller lokaliseret uden for CNS samt binyremarvens krommafine celler?

A

Cristae neurales/neuralkammene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Hvad udvikles til rygmarvens centralkanal og hjernens ventrikelsystem?

A

Neuralrørets lumen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Hvordan dannes de tre primære hjerneblærer?

A

Samtidig med dannelsen af neuralrøret, sker der en kraftigere vækst af dets kranielle ift. den kaudale del. Denne udvidende kranielle del kommer herved til at bestå af tre hjerneblærer, der efterfølgende udvikles til hjernen, mens den rørformede kaudale del udvikles til rygmarven.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Benævn de tre primære hjerneblærer rostralt til kaudalt

A
  1. Prosencephalon (forhjernen)
  2. Mesencephalon (midthjernen)
  3. Rhombencephalon (baghjernen/rombehjernen)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Beskriv hvad der sker i fjerde uge i dannelsen af nervesystemet

A

Ved forekomsten af de primære hjerneblærer bøjes neuralrøret samtidigt fremad, således at der opstår en flexura cephalica svarende til mesencephalon og en flexura cervicalis svarende til overgangen mellem rhombencephalon og medulla spinalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Hvad er det sidste knæk?

A

Flexura pontinea, der opdeler rombencephalon i en rostral metencephalon og en kaudal myelencephalon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Hvilke dele udvikler prosencephalon til?

A

Prosecephalon udvikler sig til telencephalon og diencephalon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hvad udvikler telencephalon sig til?

A

Telencephalon udvikler sig til hjernebarken (cortex cerebri) og basalganglierne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Hvad udvikler diencephalon sig til?

A

Diencephalon udvikler sig til hypothalamus og thalamus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Hvad opdeles mesencephalon sig til?

A

Mesencephalon bevarer sin oprindelig karakter af et rør

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Hvad opdeles rombencephalon sig til?

A

Rombenceåhalon opdeles af en flexura pontinea i en rostral metencephalon og en kaudal myelencephalon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Hvad udvikler metencephalon sig til?

A

Metencephlaon udvikler sig til pons og cerebellum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Hvad udvikler myelencephalon sig til?

A

Myelencephalon udvikler sig til medulla oblongata

80
Q

Hvordan udvikles telencephalon?

A

Fra 3. føtalmåned, vokser den anteriore, dorsale og posteriore del af telencephalon ud over den langsomt voksende laterale del og dermed bliver denne til insula, der ligger på bunden af sulcus lateralis, mens den forreste ventrale del danner bulbus olfactorius og tractus olfactorius.
Telencephalon antager herved sin endelige form og kan nu opdeles i fem hjernelapper.

81
Q

Nævn de fem sekundære hjerneblæer rostralt til kaudalt

A
  1. Telencephalon
  2. Diencephalon
  3. Mesencephalon
  4. Metencephalon
  5. Myelencephalon
82
Q

Skematiser embryologien af hjernen

A
83
Q

Definer hydrocephalus

A

Ventrikelsystemet kan rumme 150 ml cerebrospinalvæske. Der dannes imidlertid 500 l i døgnet, hvorfor der kontinuerligt foregår en stor drænage af denne væske til det venøse system. Hvis den naturlige gennemstrømning af cerebrospinalvæsken hæmmes, vil væsken ophobe sig proksimalt for obstruktionsstedet.
* Denne tilstand betegnes hydrocephalus, og er uholdbar i længden, da hjernen. erindkapslet i et ueftergiveligt kranium, hvorfor hjernevævet efterhånden vil blive kompromiteret og ødelagt.

84
Q

Definer anencephali

A

Manglende lukning af den anteriore neuropore (neuroporus rostralis) kan resultere i utilstrækkelig dannelse af hjernen.

85
Q

Hvilken tilstand resulterer i utilstrækklig dannelse af hjernen?

A

Anencephali

86
Q

Definer spina bifida

A

Manglende lukning af den posteriore neuropore (neuroporus caudalis) kan føre til mangelfuld lukning af hvirvelsøjlen.

87
Q

Hvor har de sympatiske præganglionære visceromotoriske cellelegmer sæde?

A

De sympatiske præganglionære visceromotoriske cellelegemer har sæde i rygmarvens columna intermedias nucleus intermediolateralis, der danner rygmarvens lateralhorn, cornu laterale, svarende til rygmarvssegmenterne T1-L2, og afgiver herfra præganglionøre myelinerede viscermotoriske fibre, som forlader rygmarven i dennes forrøder for at indgå i spinalnerverne svarende til T1-L2.

88
Q

Hvor findes lateralhornet?

A

Rygmarvens lateralhorn, cornu laterale, findes i rygmarvssegmenterne T1-L2

89
Q

Hvordan træder de sympatiske præganglionære visceromotoriske fibre ind i truncus sympathicus?

A

De præganglionære visceromotoriske fibre afgår dernæst fra de torakale og øverste to lumbale spinalnerver som rami communicantes albi for at træde ind i grænsesstrengen, truncus sympathicus, der løber paravertebralt langs hele hvirvelsøjlens udstrækning.

90
Q

Hvordan forløber de sympatiske præganglionære visceromotoriske fibre inde i truncus sympathicus, og kontakter postganglionære visceromotoriske fibre?

A

Inde i truncus sympathicus kan de præganglionære fibre kontakte ansamlinger af postganglionære nerveceller. påsamme, højere eller lavere niveau, eller de præganglionære fibre kan fortsætte ubrudt som nn. splanchini frem mod de prævertebrale ganglier såsom plexus coeliacus, plexus mesentericus superior og plexus mesentericus inferius, inden de postganglionære visceromotoriske nerveceller i disse strukturer kontaktes.

91
Q

Hvordan forløber sympatiske postganglionære visceromotoriske fibre, når de er blevet kontaktet af præganglionære visceromotoriske fibre?

A

Fra truncus sympathicus vil umyelinerede postganglionære visceromotoriske fibre lnangs hele truncus sympathicus’ udstrækning via rami communicantes grisei løbe tilbage til spinalnerverne. De postganglionære visceromotoriske fibre vil dernæst enten følge spinalnervens perifere afledninger eller svarende til afgangen af de store kar på hals og ekstremiteter slå sig over på dem for at følge dem perifert ud til endeorganerne.

92
Q

I cervikaldelen er de segmentære ganglier smeltet sammen til tre større ganglier

A
  • Ganglion cervicale superius
  • Ganglion cervicale medius
  • Ganglion cervicale inferius
93
Q

Nævn kraniet parasympatiske ganglier

A
  • Ganglion ciliare
  • Ganglion pterygopalatinum
  • Ganglion submandibulare
  • Ganglion oticum
94
Q

Hvad er glomus caroticus?

A

Glomus caroticus (findes i arteria carotis commmunis) er et lille legeme, hvori specialiserede celler overvåger koncentrationen. afilt. ogpH i blodet. Signaler herfra ledes med sinusnerverne til respirationscentret i truncus encephali, hvorfra vejrtrækningen reguleres.

95
Q

Beskriv fysiologien af det sympatiske nervesystem

A

Det sympatiske nervesystem foridler primært nerveimpulser, der slutter organismen i stand til at klare en ressourcekrævende situation. Denne del. afdet autonome nervesystem er særlig aktivt i farlige eller belastende situationer, idet det ud over at øge vores grad af vågenhed/opmærksomhed ved adrenerg aktivering af hjernestammens formatio reticularis, øger blodtilførslen til muskler og hjerne via innervation af hjerte, nyre og kar, ligesom det mobiliserer glukose fra leverens glykogendepoter, mens tarmperistaltik og sekretion hæmmes. Dette “fight or fligt”-respons understøttes yderligere af binyrernes frisætning af adrenalin (det akutte stresshormon).

96
Q

Hvad innerveres af det sympatiske og parasympatiske nervesystem?

A

Det parasympatiske nervesystem innerverer, ligesom det sympatiske nervesystem, indvoldsorganer og spytkirtler, mens kar, svedkirtler og mm. arectores pili kun modtager sympatisk innervation.

97
Q

Beskriv fysiologien af det parasympatiske nervesystem

A

I modsætning til det sympatiske nervesystem er det parasympatiske nervesystem især aktivt i situationer, hvor kroppens ressourcer skal genopbygges. Det parasympatiske nervesystem stimulerer således kirtelsekretion og tarmperistaltik, hvorved fordøjelsen og hermed optagelsen af næringsstoffer kan finde sted. Det parasympatiske nervesystem er endvidere ansvarlig for pupilkonstriktion. ogakkomodation samt aktivt ved vandladning (miktion), defækation og erektion.
* “Rest and digest-respons

98
Q

Hvor mange neuroner udgøres det sympatiske og parasympatiske nervesystems visceromotoriske led af?

A

Det sympatiske såvel. somdet parasympatiske nervesystems visceromotoriske led udgøres af to neuroner:
1. Ét præganglionært neuron
2. Ét postganglionært neuron

99
Q

Hvordan adskiller det parasympatiske nervesystem sig fra det sympatiske nervesystem?

A

Det parasympatiske nervesystem adskiller sig fra det sympatiske nervesystem ved, at de præganglionære cellelegemer har deres sæde i visceromotoriske hjernestammekerner tilknyttet III, VII, IX og X kranienerve samt i rygmarvens nucleus intermediolateralis svarende til rygmarvssegmenterne S2-S4

100
Q

For både det sympatiske og det parasympatiske system gælder, at de viscerosensoriske fibre har samme opbygning som de somatosensoriske fibre. Hvordan. erde viscerosensoriske fibvre kendetegnet?

A

De viscerosensoriske fibre er kendetegnet ved, at deres trofiske centrum er lokaliseret uden for CNS i spinalganglierne eller i de perifere ganglier tilknyttet VII, IX og X

101
Q

Hvor ender viscerosensoriske fibre, der er tilknyttet spinalganglierne?

A

De viscerosensoriske fibre, der er tilknyttet spinalganglierne, ender på tilsvarende vis i relation til rygmarvens baghorn (cornu dorsale)

102
Q

Hvor ender viscerosensoriske fibre, der er tilknyttet kranienerverne?

A

De viscerosensorisek fibre, der er tilknyttet kranienerverne, ender alle i relation til hjermestammens store viscerosensoriske kernekompleks, nuclei tractus solitarii, der ligger i den nedre del af pons og den øvre del af medulla oblongata

103
Q

Hvor mange neuroner skal til for at bringe signal til organet?

A

Ligegyldigt om der snakkes om sympatikus eller parasympatikus, skal der altid to neuroner til at bringe et signal til organet.

103
Q

Hvor mange neuroner skal til for at bringe signal til organet?

A

Ligegyldigt om der snakkes om sympatikus eller parasympatikus, skal der altid to neuroner til at bringe et signal til organet.

104
Q

Hvor kommer det præganglionære neuron fra?

A

Det præganglionære neuron stammer fra:
* Rygmarven (sympatikus og parasympatikus)
* Hjernestammen (parasympatikus: III, VII, IX, X)

105
Q

Hvor kommer det postganglionære neuron fra?

A

Det postganglionære neuron stammer altid fra ganglion

106
Q

Hvilken hovedregel gælder ved sympatikus’ præ- og postganglionær neuron?

A

Sympatikus har kort præganglionær og lang postganglionær neuron
* Præganglionære fibre udskiller acetylkolin
* Postganglionære fibre udskiller noradrenalin

107
Q

Hvilken hovedregel gælder ved parasympatikus’ præ- og postganglionær neuron?

A

Parasympatikus har lang præganglinær og kort postganglionær neuron
* Præganglionær og postganglionær fibre udskiller begge acetylkolin

108
Q

Identificer lokalisationen af lateralhorn på tværsnit af rygmarven

A
109
Q

Beskriv betydning af den dobbelt innervation af de indre orgnaer

A

Det autonome nervesystem består af et sympatisk og et parasympatisk nervesystem, der primært innerverer de samme organer, men ofte har funktionelt modsatrettede virkninger. Dette betyder, at den dobbelte innervation, er en mekanisme, hvor et indre organ modtager fibre fra både det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Målorganet/strukturen, osm innerveres, kan opleve antagonistiske effekter alt efter, hvilken af de to dele af det autonome nervesystem, som udøver sin effekt.

110
Q

Beskriv det autonome nervesystems kontrol af blæremuskulaturen, inklusiv indgående kerner og banesystemer i medulla spinalis

A

Vandladning, miktion, er en kompliceret proces, der kræver en betydelig neuronal integration i CNS og derfor ofte er forstyrret ved rygmarvsskader og neurologiske lidelser som Parkinsons sygdom.
1. Blærens fyldningsgrad registreres af viscerosensoriske fibre i blærevæggen, der ved tiltagende vægspænding sender besked ind til rygmarven og herfra via ascenderende sensoriske baner påvirker det pontine miktionscenter.
2. Descenderende fibre fra det pontine miktionscenter vil dernædt bevirke, at det parasympatiske visceromotoriske output til blæren fra rygmarvssegmenterne S2-S4 øges, hvorved blæren trækker sig sammen, samtidig med at den interne lukkemuskel åbnes (via hæmning af sympatikus), mens aktiviteten i de somatomotoriske fibre i nucleus pudendus, der forsyner den eksterne tværstribede sfinkter, hæmmes, hvorved den eksterne lukkemuskel afslappes.
Dette reflektoriske respons på blæerfyldning kan supprimeres viljebestemt (til en vis grænse) via input fra den præfrontale cortex til hypothalamus, som så hæmmer det pontine miktionscenter og dermed vandladning.

111
Q

Hvordan kommunikerer neuroner med hinanden?

A

Neuroner kommunikerer med hinanden gennem synaptisk transmission. Synapsen er karakteristisk ved, at informationsoverførslen foregår unidirektionelt, dvs. fra. den ene cellekomponent, der altid er en axonterminal, til den modtagende cellekomponent, som kan være lokaliseret på en dendrit, på et cellelegeme eller et axon. Man kan derfor tale om tre former for synapser:
* Axo-dendritiske synapser, hvis axonterminalen ender i relation til synapser på en dendrit
* Axo-somatiske synapser, hvis axonterminalen ender i relation til synapser på et cellelegeme
* Axo-axoniske synapser, hvis axonterminalen ender i relation til synapser på et axon

112
Q

Beskriv den synaptiske kløft under synaptisk transmisision

A

Den del af den transmitterende axonterminals cellemembran, der vender ud mod den synaptiske kløft, benævnes den præsynaptiske membran, hvorimod den modsatte receptive overflade benævnes den postsynaptiske membran.
* Den præsynaptiske axonterminal indehollder synaptiske esikler, der er fyldt med neurotransmittere, som kan frisættes til den synaptiske kløft
* Den postsynaptiske axonterminal bærer receptorer, som ved binding fremkalder et respons

113
Q

Beskriv den synaptiske transmission i detaljer

A

Synaptisk transmission foregår ved, at aktionspotentialet når axonterminalen og her påvirker spændingsafhængige Ca2+-kanaler, således at disse kanaler åbnes.
* Herved vil der ske en indstrømning af Ca2+-ioner ind i axonterminalen
Det bevirker, at de synaptiske vesikler, der ligger tættest på den præsynaptiske membran, smelter sammen med den, hvorved vesiklernes indhold af neurotransmitter udtømmes til den synaptiske kløft.
* Dette sker ved en Ca2+-eksocytoseproces
Den frisatte neurotransmitter vil nu diffundere over den synaptiske kløft og herved komme i kontakt med postsynaptiske receptorer, der ved binding af neurotransmitteren kan åbne ionkanaler og herved generere et synapsepotentiale eller aktivere G-proteiner og tilknyttet enzymsystemer, som kan føre til en række begivenheder i den postsynaptiske celle.

114
Q

Hvad vil det sige at neurotransmittere er excitatorisk?

A

En fremkaldt lokal ændring i membranpotentialet benævnes synapsepotentiale.
* Åbnes transmitterstyrede Na2+- og Ca2+-ionkanaler på denne måde i den postsynaptiske cellemembran, vil vi få en indstrømning af disse ioner i den postsynaptiske celle, hvilket vil medføre, at membranpotentialet depolariseres, dvs, at det bliver mere positivt.

En sådan ændring i det postsynaptiske membranpotentiale betegnes et excitatorisk postsynaptisk potentiale (EPSP)

115
Q

Hvad vil det sige at neurotransmittere er inhibitoriske?

A

En fremkaldt lokal ændring i membranpotentialet benævnes synapsepotentiale.
* Åbnes transmitterstyrede Cl–ionakanaler, vil vi få en indstrømning af negativt ladede kloridioner, hvileket vil medføre at membranpotentialet hyperpolariseres, dvs. at det bliver mere negativt.

En sådan ændring i det postsynaptiske membranpotentiale betegnes et inhibitorisk postsynaptisk potentiale (IPSP)

116
Q

Nævn nogle excitatoriske neurotransmittere

A
  • Acetylkolin
  • Adrenalin
  • Noradrenalin
  • Glutamat
  • Serotonin
117
Q

Nævn nogle inhibitoriske neurotransmittere

A
  • GABA
  • Dopamin
  • Serotonin
118
Q

Hvor findes excitatoriske synapser ofte?

A

Excitatoriske synapser findes ofte på axon eller dendritter

119
Q

Hvor findes inhibitoriske synapser ofte?

A

Inhibitoriske synapser findes ofte på cellelegemet

120
Q

Angiv acetylkolins regionale forekomst i centralnervesystemet

A
  • Cortex
  • Basalganglierne
121
Q

Angiv adrenalin regionale forekomst i centralnervesystemet

A
  • Area tegmentalis lateralis i medulla oblongata
122
Q

Angiv noradrenalin regionale forekomst i centralnervesystemet

A
  • Truncus encephali
  • Hypothalamus
  • Locus coeruleus i pons
123
Q

Angiv glutamat regionale forekomst i centralnervesystemet

A
  • Nerveterminaler over hele centralnervesystemet
124
Q

Angiv serotonin regionale forekomst i centralnervesystemet

A
  • Raphekerner i truncus encephali
125
Q

Angiv dopamin regionale forekomst i centralnervesystemet

A
  • Substantia nigra pars compacta
  • Area tegmentalis ventralis i mesencephalon
126
Q

Angiv GABA regionale forekomst i centralnervesystemet

A
  • Nerveterminaler over hele centralnervesystemet
127
Q

Beskriv den generelle syntese af neurotransmittere

A

Syntese af neurotransmittere afhænger generelt af transmitterstoffet, men generaliseret sker det ved følgende måde:
1. Aktionspotentialet, der kommer fra axonet til den præsynaptiske terminal, medfører en depolarisering af terminalen, og medfører at spændingsafhængige calciumkanaler åbner, så der sker et influx af Ca2+-ioner.
2. Influx af calcium medfører at vesiklerne binder sig til d en præsynaptiske membran og tømmer neurotransmitterne til synapsekløften via exocytose. Dette medfører, at transmitterstofferne binder sig til mål-receptorer på den postsynaptiske celle.
3. Dette kan skabe en inhibitorisk eller excitatorisk respons alt efter transmitterstof.
4. Nu kobler transmittersubstanserne sig fra receptorerne, og kan herefter genoptages, nedbrydes elelr optages i gliaceller.
5. Ved genoptag vil transmitterstofferne optages ved afsnøring af membranen på. denpræsynaptiske celle, og dermed gendanne vesikler, som føres videre til mitokondrierne, hvor transmitterstofferne kan syntetiseres.

128
Q

Hvordan syntetiseres GABA?

A

GABA dannes ved decarboxylering af glutamat katalyseret af glumatdecarboxylase

129
Q

Hvordan dannes serotonin (5-HT)?

A

Serotonin dannes ud fra tryptofan i tre trin
1. Hydroxylering af tryptofan katalyseret af tryptofanhydroxylasen
2. 5-hydroxytryptofan decarboxyleres til serotonin katalyseret af aromatisk-aminosyredecarboxylasen
3. Inaktivering ved MAO-A og aldehyddehydrogenasen til 5-hydroxyindolacetat

130
Q

Hvordan dannes noradrenalin, adrenalin og dopamin?

A

Alle katekolaminer syntetiseres ud fra tyrosin, hvor reaktionsvejene er ens i alle katekolaminproducerende celler. Celletypen bestemmet hvilken katekolamin, der i sidste ende dannes.
1. Hydroxylering af tyrosin til DOPA katalyseret. aftyrosinhydroxylasen med cofaktor tetrahydrobiopeterin
2. DOPA decarboxyleres til dopamin katalyseret af aromatisk-aminosyre-decarboxylasen. DOPA og dopamin dannes i cytosol, det dannede dopamin oplagres i membran-vesikler via membran transmportere
3. Noradrenalin dannes ved hydroxylering af dopamin katalyseret af dopamin-beta-hydroxylase med C-vitamin som cofaktor. Dannelsen af dette sker kun i vesiklerne pga. enzymet kun findes heri
4. Adrenalin dannes ved methylering af noradrenalin ved SAM som methyldoner katalyseret af fenylethanolamin-N-transferase i cytosol

131
Q

Hvordan nedbrydes katekolaminer?

A

Mange katekolaminer optages fra synapsekløften, hvor de genoplagres. Andre kan optages og inaktiveres intracellulært af omkringliggende celler.
* Inaktivering sker som følge af to enzymer MAO og COMT

MAO-A: Noradrenalin og serotonin
MAO-B: Katekolaminer

COMT og MAO kan virke vilkårlig i rækkefølge, og til sidst dannes vanillylmandelat (VMA), mens dopamin omdannes til homovanillylmandelat

132
Q

Hvordan dannes acetylkolin?

A

Acetylkolin dannes ved acetylering af kolin katalyseret af kolinacetyltransferasen

133
Q

Hvordan dannes glutamat?

A

Glutamat kan dannes ud fra alfa-ketoglutarat i citronsyrecyklus

134
Q

Hvilke typer af receptorer kan neurotransmittere binde sig til?

A

Når receptoren binder sin ligand (neurotransmitter) eller påvirkes mekanisk/termisk, vil den ændre form, hvorved der enten åbnes en ion-kanal i cellemembranen, så cellens membranpotentiale ændres, ionotrope receptorer, eller igangsættes en intracellulær kaskadeproces, som kan påvirke cellens funktion, metabotrope receptorer

135
Q

Hvordan virker ionotrope neurotransmitter receptorer?

A

Når receptoren binder sin ligand, vil den ændre form, jvorved der åbnes en ion-kanal i cellemembranen, så cellens membranpotentiale ændres

136
Q

Hvordan virker metabotrope neurotransmitter receptorer?

A

Når receptoren binder sin ligand, vil der igangsættes en intracellulær kaskadeproces, som kan påvirke cellens funktion
* G-protein aktiveres og binder til ion-kanaler, som herved åbnes eller lukkes

137
Q

Nævn nogle ionotrope neurotransmitter receptorer

A

GABA-A-receptorerne

138
Q

Nævn nogle metabotrope neurotransmitter receptorer

A
  • GABA-B-receptorerne
  • D1-D5-receptorerne
  • 5-HT-receptorerne
139
Q

Angiv lægemidler og toksiner som interagerer med neurotransmittersyntesens biokemi

A
140
Q

Beskriv acetylkolins virkning i centralnervesystemet

A

Acetylkolin bruges som neurotranmitter i centralnervesystemet, hvor det ofte har en modulerende rolle

141
Q

Beskriv noradrenalins virkning i centralnervesystemet

A

Noradrenalin bruges som neurotransmitter i centralnervesystemet, hvor de gearer hjerneområder af stor betydning for bevidsthed, opmærksomhed, tænkning, motorik og vores psykiske velbefindende

142
Q

Beskriv serotonins virkning i centralnervesystemet

A

Serotonin bruges som neurotransmitter i centralnervesystemet, og er særdeles vigtig, da det frisættes modulatorisk og herved kommer til at geare aktiviteten i hjerneområder af stor betydinng for vores psykiske velbefindende, smerteperception og tænkning

143
Q

Beskriv dopamins syntese

A

Dopamin syntetiseres ud fra aminosyren tyrosin, ligesom adrenalin og noradrenalin, hvorfor de samlet benævnes katekolaminer. Specifikt for dopamin er, at de produceres i dopaminerge neuroner:
* Substantia nigra pars compacta
* Arcuate nucleus i hypothalamus
* Tegmentalis ventralis i mesencephalon

Syntese
1. Hydroxylering af tyrosin til DOPA katalyseret af tyrosinhydroxylsaen med cofaktor tetrahydrobiopterin
2. DOPA decarboxyleres til dopamin katalyseret af aromatisk-aminosyre-decarboxylasen

DOPA og dopmain dannes i cytosol, og det dannede dopamin oplagres i membranvesikler via membran transportere

144
Q

Hvad er parkinsons sygdom?

A

Parkinsons sygdom er en neurodegenerativ sygdom, der bl.a. skyldes tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra. Disse nerveceller sender normalt axoner til basalganglierne, som står for planlægning af komplekse bevægelser. Basalganglierne er afhængige af den dopaminerge innervation. Sygdommen fører til ukontrollerede rystelser, muskelstivhed og problemer med igangsættelse af bevægelser eller standse bevægelser, der er i gang.

145
Q

Beskriv hvordan nerveceller danner og opretholder en kemisk og elektrisk gradient henover cellemembranen

A

Hvilemembranpotentialet for neuroner er -90mv, hvilket betyder at potentialet inde i cellen er lavere end udenfor. Dette membranpotentiale opretholdes især af Natrium/Kalium-pumpen, der pumper 3 Na+-ioner ud af cellen og 2 K+-ioner ind i cellen. Denne forskel gør, at der skabes en gradient af flere positive ioner i den ekstracellulære del, hvilket skaber en forskel i potentialet.

Udover dette er diffusion fa natrium og kalium også en faktor i at skabe den hvilemembran, der findes i neuroner, da ioner kan diffundere over membranen eller igennem f.eks. kalium lækage ionkanaler. Dette er med til at skabe en gradient henover cellemembranen.

146
Q

Beskriv hvordan aktionspotentialet genereres (1-6)

A

Aktionspotentialet dannes i axonets initialsegment på baggrund af temporal og spatial summation af synapsepotentialer eller på baggrund af specielle ionkanaler, der tillader nervecellen at danne aktionspotentialer med en bestemt fyringsfrekvens.
1. Axonet afgår som regel fra cellelegemet eller evt. fra. enstor primær dendrit via. dens udspringskonus. I begge tilfælde vil det første stykke af axonet uden omgivende myelinskede og intracellulære Nissl-legemer udgøre axonets initialsegment, der er særlig rigt på spændingsstyrede ionakanler i den omkringliggende cellemembran.
2. I initialsegmentet finder man spændingsstyrrede Na’-ionkanaler, der har to porte, hvoraf den ene benævnes aktiveringsporten og den anden benævnes inaktiveringsporten. Såfremt membranpotentialet i initialsegmentet depolariseres til en given tærskelværdi (ofte omkring -30 mV), vil det medføre en åbning af aktiveringsporten i initialsegmentets spædingsstyrede Na+-ionkanaler.
3. Der vil nu forekomme en kraftig indstrømning af Na+-ioner i koncentrationsgradientens retning medførende, at membranpotentialet ændres til positive værdier omkring +40 mV og hermed nærmer sig ligevægtspotentialet for Na+.
4. Na+-ionkanaler er kun åbne kortvarigt, idet deres inaktiveringsport hurtigt lukkes, hvorved Na+-strømningen ophører.
5. Den frenkaldte depolarisering og åbning af spændingsstyrrede K+-ionkanaler vil i stedet føre til en hurtig udstrømning af K+-ioner, hvorved membranpotentialet igen repolariseres og nu nærmer sig ligevægtspotentialet for K+.
6. Den igangsætte K+-ionstrømning kommer herved til at hyperpolarisere membranpotentialet, inden de normale lækage-kanaler genopretter membranpotentialet til hvileniveauet.

Et aktionspotentiale består derfor først af en kraftig depolarisering efterfulgt af en endnu kraftigere hyperpolarisering, inden membranpotentialet finder sit hvileudgangspunkt igen.

147
Q

Beskriv hvordan aktionspotentialet udbredes

A

Det dannede aktionspotentiale udbredes ned langs axonet ved en proces benævnt nerveledning eller nerveimpulsledning.
* Det dannede aktionspotentiale i axonets initialsegment spreder sig elektronisk langs axonet, således at den fremkaldte Na+-ionstrømning skubber til positive ioner i axonets indre, der igen skubber til deres positive naboioner.

Nerveledning er en proces, hvor depolariseringsbølgen vandrer hen ad axonet frem mod axonterminalen. Hastigheden af denne proces er som følge af ovenstående elektroniske spredningsforhol dels afhængig af axonets diameter, idet tykke axoner leder hurtigere end tynde axoner, dels af om axonet er omgivet af en myelinskede, da myelinerede nervefibre leder nerveimpulsen langt hurtigere end umyelinerede fibre.
* Det skyldes, at myelinskeden isolerer axonet og især dets lækagekanaler, så depolariseringsbølgen kan “springe” over større afstand uden at svækkes mærkbart fra den ene ansamling af ionkanaler i de Ranviske indsnøringer til den næste.

Denne proces kaldes også saltatorisk nerveledning.

148
Q

Beskriv aktionspotentialets tre stadier

A

Hvilestadiet er stadiet før der udløses et aktionspotentiale.

Depolarisering er stadiet, hvor der sker en kæmpe influx af natrium, da membranen bliver mere permeabel for natrium-ioner. Dette medfører at potentialet stiger mod at blive positiv.

Repolarisering er stadiet, hvor natrium-kanalerne lukkes og kalium-kanalerne åbnes, således at der sker en efflux af kalium, hvorved hvilemembranpotentialet kan gendannes.
* Natrium/Kalium-pumpen spiller en rolle, da aktiviteten af denne stiger med stigningen af natrium inde i cellen, hvilket gør at der pumpes mere natirum ud af cellen.

149
Q

Forklar hvad summation er

A

Summation betyder at flere synapser samtidig udløber transmittere, der øger aktionspotentialet i den postsynaptiske neuron. Dette gør at de summerer hinanden indtil det når aktionspotentialet.

150
Q

Forklar temporal summering

A

Temporal summering betyder at synapser der stimulerer neuroet flere gange lige efter hinaden og hurtigt nok kan skabe et aktionspotentiale, således at de adderer op til hinanden.

151
Q

Forklar ioners vandring henover cellemembranen

A

Nerveceller er omgivet af en membran, hvis tykkelse er ca. 8 mm. Henover denne membran findes en elektrisk spændingsforskel, der er positiv på ekstracellulærsiden i forhold. tilintracellulærsiden betinget af elektrisk ladede ioners forskellige fordeling på de to sider af membranen.
* Ekstracellulært findes høje koncentrationer af Na+ og Cl-, mens der intracellulært findes høj kontcentration af K+

Til opretholdelse af iongradienten af over nervecellemembranen findes Natrium/Kalium-pumpen, ligeledes påvirkes membranpotentialet af den enkelte ions permeabilitet gennem cellemembranen.
* Denne fordeling kan matematisk beregnes vha. Goldman-Hodgkin-Katz-ligning

152
Q

Hvor stor en del af hjertets minutvolumen tildeles centralnervesystemet, og hvorfor?

A

Hjernens behov for nærringsstoffer og ilt er stort, hvorfor ca. 20% af hjertets minutvolumen tildeles centralnervesystemet

153
Q

Hvilke arterier er ansvarlig for blodtilførslen til hjernen?

A

To parrede arterier, arteria carotis interna og arteria vertebralis, er ansvarlige for blodtilførslen til hjernen

154
Q

Beskriv arteria carotis internas vej til hjernen

A

Arteria carotis interna afgår fra arteria carotis communis på halsen og træder via canalis caroticus beliggende i kraniets pars petrosa ossis temporalis ind i fossa cranii media

155
Q

Beskriv arteria vertebralis’ vej til hjernen

A

Arteria vertebralis afgår fra arteria subclavia og træder via foramen magnum ind i kraniet

156
Q

Hvilke forgreninger afgiver arteria carotis interna?

A
  • Arteriae hypophysiales inferiores et superiores, der forsyner hypofysen
  • Arteria opthalamica, der forsyner øjenhulens indhold
  • Arteria communicans posterior, der udmunder i arteria cerebri posterior
  • Arteria choroidea anterior, der forsyner den dybe del af cerebrum samt den forreste del af 3. ventrikels og lateralventriklernes plexus choroideus
  • Endeligt deler arteria carotis interna sig i sine to hovedgrene, arteria cerebri media og arteria cerebri anterior
157
Q

Hvad forsyner arteria cerebri media?

A

Arteria cerebri media forsyner den laterale del af cerebrums overflade

158
Q

Hvilke forgreninger afgiver arteria cerebri media?

A
  • Arteriae centrales anterolaterales, der forsyner den forreste ventrale del af cerebrum, capsula interna og basalganglierne
159
Q

Hvilke forgreninger afgiver arteria cerebri anterior?

A
  • Arteria callosomarginalis, som fortsætter som arteria pericallosa, hvor. denforsyner den forreste mediale del af hemisfæren helt bagud til sulcus parietooccipitalis
  • Arteria communicans anterior, der kommunikerer med den modsidige a. cerebri anterior, og herved danner den forreste del af circulus anteriosus cerebri (Circulus Willisii)
  • Arteriae centrales anteromediales, der forsyner dybereliggende strukturer i hjernens forreste del
160
Q

Hvad forsyner arteria vertebralis?

A

Arteria vertebralis forsyner den bagerste tredjedel af hjernen, ligesom den bidrager til rygmarvens blodforsyning.

161
Q

Beskriv arteria vertebralis’ vej til hjernen

A

Arteria vertebralis afgår fra det første stykke af arteria subclavia, og trænger ind i kraniekaviteten via foramen magnum, hvor den smyger sig rundt om medulla oblongata for at mødes med den modsidige vertebralarterie, og herved adnnes arteria basilaris på forsiden af pons.

162
Q

Hvor befinder arteria basilaris sig og hvad afgiver og forsyner den??

A

Arteria basilaris ligger i midtlinjen ventralt for pons, og afgiver langs sit forløb talrige små grene aa. pontis og aa. mesencephalicae, der forsyner pons og mesencephalon. Desuden afgives a. labyrinthi som forsyner strukturerne i det indre øre.

Arteria basilaris afgiver også arteria inferior anterior cerebelli og arteria superior cerebelli
* Disse forsyner de laterale dele af pons samt henholdsvis den midterste og forreste øverste del af cerebellum

Arteria basilaris afgiver også arteria cerebri posterior, der forsyner den bagerste tredjedel af cerebellum
* Arterien kommunikerer via a. communicans posterior med a. carotis interna

163
Q

Hvad muliggør circulus arteriosus cerebei (circle of willis)?

A

Circulus arteriosus cerebri (circle of willis) skaber mulighed for kollateral cirkulation mellem de to sider, og muliggør i visse tilfælde sufficient blodforsyning til hjernen, selvom et af hovedkarrene distalt skulle blive okkluderet af f.eks. en blodprop.

164
Q

Hvad udgøres circulus arteriosus cerebri (circle of willis) af?

A

Circulus arteriosus cerebri (circle of willis) dannes svarende til basis cerebri og udgøres af følgende (anteriort til posteriort):
* A. communicans anterior (øverst midt)
* Aa. cerebri anterior (øverst bilateralt)
* Aa. carotis interna (midt bilateralt)
* Aa. communicans posteriores (nederst bilateralt)
* Aa. cerebri posteriores (nederst bilateralt)

165
Q

Beskriv det generelle venesystem for centralnervesystemet

A

De fleste mindre arterier følges i deres forløb gennem hjerne og rygmarv af en eller to tilsvarende vener, der sluttelig drænes til de større venøse overfladekar, som ud over deres meget variable forløb er kendetegnet ved at være klapløse og anastomosere livligt.

166
Q

Beskriv venesystemet for cerebrums vedkommende

A

For cerebrums vedkommende kan man besktive et superficielt venesystem, vv. superficiales cerebri, der dræner storhjernens overflade, og et profundt venesystem, vv. profundae cerebri, som dræner storhjernens dybe strukturer.

167
Q

Beskriv det superficielle venesystem

A

Det superficielle venesystem består af venae cerebri superficiales, som omfatter en øverste gruppe og nederste gruppe:
* Den øverste gruppe omfatter 12-14 vener, der samler blodet fra frontallappen og parietallappen, og som indmunder i sinus sagittalis superior
* Den nederste gruppe fører blod fra temporallappen og occipitallappen enten frem til sinus cavernpsus eller bagud til sinus transversus

168
Q

Beskriv det profunde venesystem

A

Det profunde venesystem drænerer næsten alle til den uparrede vena cerebri magna (Galeni), der er en tyk men kort vene beliggende på dorsalsiden af hjernestammen, og som tømmer sig i sinus rectus.
* Vena cerebri magna dannes ved sammenløb af 4 vener: 2 vv. cerebri internae og 2 vv. basales

169
Q

Beskriv det cerebrale venesystems vej tilbage til hjertet

A

Sinus sagittalis superior ==> Sinus transversus ==> Sinus sigmoideus ==> Vena jugularis interna ==> Vena subclavia ==> Vena cava superior ==> Atrium dexter

170
Q

Hvad omgives hjernen og rygmarven af?

A

Hjernen og rygmarven omgives af tre bindevævshinder, meninges, der udefra og ind benævnes:
* Dura mater
* Arachnoidea mater
* Pia mater

171
Q

Hvad er bindevævshinder, meninges, dannet fra?

A

Bindevævshinderne består af bindevæv og er dannet fra crista neuralis og det mesodermale kimblad

172
Q

Hvad består dura mater encephali af og hvor er den placeret?

A

Dura mater encephali er en tyk fibrøs bindevævhinde, der ligger tæt op ad kraniekassens inderside nedbundet til kraniets suturer.
* Rummet mellem dura mater encephali og kraniekassen benævnes det epidurale rum, spatium epidurale, som under normale forhold ikke eksisterer, men opstår ved en blødning i de meningeale kar
* Dura mater encephali afgiver en række bindevævsblade, der strækker sig ind i de dybe indkærvninger, som findes i hjernen

173
Q

Hvad består arachnoidea mater af og hvor er den placeret?

A

Arachnoidea mater er en spindelvævslignende tynd hinde, der ligger tæt op ad dura maters inderside.
* Herved dannes et virtuelt rum imellem de to hinder, der benævnes det subdurale rum, spatium subdurale. Dette rum kan under normale forhold vanskeligt erkendes, men ved traumer mod hovedet kan det fyldes med blod fra brovenerne, vv. superioreres cerebri og vv. inferiores cerebri, der dræner hjernevævet, inden de slutteligt løber igennem det subdurale rum for at ende i de nærmeste venøse sinusser og hermed blive sæde for en såkaldt subdurale blødning.

174
Q

Hvor er pia mater beliggende?

A

Pia mater ligger i modsætning til dura mater og arachnoidea mater tæt op ad nervevævet.
* Herved dannes der mellem arachnoidea mater og pia mater et vigtigt rum, som nævnes subaraknoidalrummet, spatium subarachnoideum.
* Dette rum indeholder cerebrospinalvæske, liquor cerebrospinalis, og hjernens store arterier.

175
Q

Beskriv den overordnede opbygning af hjernens ventrikelsystem

A

Hjernens ventrikelsystem udgøres af en række ependymbeklædte hulrum i hjernens indre, hvor cerebrospinalvæsken dannes og drænes fra, til de subaraknoidale cisterner på hjernens overflade.
* Lateralventriklerne, ventriculi laterales
* Tredje ventrikel, ventriculus tertius
* Fjerde ventrikel, ventriculus quartus

Ventrikelsystemet består af 2 ventriculus lateralis, der opdeles i en pars centralis placeret i parietallappen,
en cornu occipitalis i occipitallappen, cornu temporalis i temporallappen og cornu frontalis i frontallappen.
De parrede lateralventrikler har forbindelse til ventriculus tertius gennem forarmen interventricularia.
Ventriculus tertius er placeret omkring diencephalon, hvor thalamus og hypothalamus udgør
lateralvæggen. Den står i forbindelse med ventriculus quartus via aquaductus mesencephali, der løber på
bagsiden af mesencephalon. Ventriculus quartus ligger mellem pons og cerebellum der udgør hhv. gulv og
loft, og indeholder 3 huller: 1 apertura media og 2 apertura lateralis, hvorfra cerebrospinalvæsken drænes.
Ventriculus quartus fortsætter i canalis centralis ned gennem medulla spinalis til L2 hvor denne slutter.

Cerebrospinalvæsken drænes til subarachnoidalrummet og via villi videre til epiduralrummet i de venøse
sinusser (fx sinus sagittalis superior og inferior) i falx cerebri, falx cerebelli og tentorium cerebelli for til slut
at blive drænet sammen med veneblodet gennem v. jugulare interna.
* I døgnet dannes 500 ml cerebrospinalvæske, mens hjerneventriklerne + subaraknoidalrummet under normale omstændigheder kun kan rumme 150 mL. Dette betyder, at cerebrospinalvæsken omsættes mere end tre gange i døgnet.

176
Q

Hvilken celletype, producerer cerebrospinalvæsken, og hvor er disse celler lokaliseret?

A

Ependymceller producerer cerebrospinalvæsken via drænage fra kapillærer
* De er placeret i ventrikelsystemets væg og smelter i plexus choroideus sammen med pia mater hvor de danner blodcerebrospinalvæske-barrieren.

Cerebrospinalvæsken, liquor cerebrospinalis, er under normale omstændigheder en glasklar væske, der dannes ved en kompliceret sekretions- og filtrationsproces af det arterielle blod i hjerneventriklernes plexus choroideus.

Plexus choroideus består af et tæt netværk af ependym- og pia mater-beklædte tynde kapillærer, der bevæger sig ind i gulvet af lateralventriklerne og loftet af 3. ventrikel samt loftet af 4. ventrikel.

177
Q

Beskriv principperne og lokalisationen for udtagelsen af cerebrospinalvæsken ved lumbalpunktur

A

Cerebrospinalvæsken kan udtages ved en lumbalpunktur, hvor man indfører en kanyle i cisterna lumbalis. Denne store cisterne er særdeles velegnet til proceduren, da medulla spinalis hos voksne ender ud for 2. lændehvirvel (L2), mens durasækken og arachnoidea strækker sig helt ned til 2. sakral-hvirvel (S2).

178
Q

Definer hæmoragi

A

Hæmoragiske apopleksier opstår, fordi der går hul på en hjerneblodåre, og blodet derfor strømmer ud i hjernevævet, hvor det danner en blodansamling, hæmatom. Dermed går hjernevævet til grunde og der skabes infarkt ( = dødt hjernevæv) ==> HJERNEBLØDNING

179
Q

Definer apopleksi cerebri (slagtilfælde)

A

Apopleksi inkluderer både hjerneblødning og blodprop
* Iskæmiske apopleksier opstår, når en hjernearterie okkluderes, så blodtilførslen til et specifikt hjerneområde stoppes. Hermed opstår iskæmi ( = mangel på ilt og næring) og kort efter vil hjernevævet gå til grunde.

180
Q

Definer transitorisk cerebral iskæmi (TCI)

A

Transitorisk cerebral iskæmi er pludseligt opståede neurologiske udfald der svinder inden for 24 timer; skyldes forbigående svigt i blodtilførslen til hjernebarken som følge af blodprop. Symptomerne afhænger af lokalisationen, men ofte er det halvsidige lammelser, sprogforstyrrelser og lignende.

181
Q

Hvilke symptomer får man ved apopleksi

A

Symptomerne afhænger af hvilke områder af hjernen, der bliver ramt. Du kan opleve:
* Føleforstyrrelser eller lammelser i arme og ben
* Hængende mundvig
* Synkebesvær
* Problemer med at danne sætninger og forstå tale
* Problemer med koordination og balance
* Hovedpine

Hver tredje oplever først lette symptomer, som senere kan udvikle sig til skader på hjernen. Symptomerne kan dog være så voldsomme, at du bliver bevidstløs.

182
Q

Hvilke undersøgelser tages, hvis. du ankommer til hospitalet med symptomer på apopleksi?

A

Når du ankommer til hospitalet, vil du få scannet din hjerne ved hjælp af en CT-scanning og/eller en MR-scanning.
Hvis du har en blodprop i hjernen, vil du få lavet en ultralydsscanning af halspulsåren. Her kan lægen se, om det er en forsnævring, der kan have forårsaget blodproppen.

183
Q

Hvilke muligheder er der for behandling, hvis du får apopleksi?

A

Der er gode muligheder for behandling, hvis du får apopleksi – både med medicin, operation og genoptræning. Behandlingen skal foregå på et hospital og påbegyndes hurtigst muligt

184
Q

Hvordan behandles apopleksier medicinsk?

A

Hvis du har en akut blodprop i hjernen med symptomer i op til seks timer, kan du få blodpropopløsende medicin. Hvis behandlingen lykkes, bliver proppen opløst, så der igen er fri passage for blodet.

Du kan efterfølgende blive tilbudt blodfortyndende medicin, der forebygger nye tilfælde af apopleksi.

Hvis du har forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk, er det vigtigt, at du bliver behandlet med kolesterolsænkende medicin eller blodtrykssænkende medicin. Disse faktorer øger din risiko for apopleksi.

185
Q

Hvordan behandles apopleksier ikke-medicinsk/operation?

A

I nogle tilfælde er det muligt at fjerne blodproppen med et tyndt kateter, der føres igennem en pulsåre op til hjernen. Behandlingen bliver taget i brug, hvis den blodprop-opløsende medicin ikke virker, eller hvis blodproppen sidder i et meget stort kar, så et stort område af hjernen er ramt.

Hvis du har en blødning i hjernen, kan du blive tilbudt operation.

Hvis du har en forsnævring på halspulsåren, som er skyld i en blodprop i hjernen, bliver forsnævringen fjernet ved en operation under lokalbedøvelse. Det mindsker risikoen for, at du får en ny blodprop.

186
Q

Hvordan genoptrænes patienter efter behandling af apopleksi?

A

Genoptræning efter apopleksi starter på hospitalet. Her får du hjælp til at genoptræne lammelser og til at mindske andre symptomer, så vidt det er muligt. Jo tidligere du starter din genoptræning, desto bedre resultater får du.

I nogle tilfælde er det nødvendigt, at du bliver indlagt på et særligt center for rehabilitering for at få den rette genoptræning.

187
Q

Hvad er apopleksi?

A

Apopleksi kaldes også slagtilfælde og er en fællesbetegnelse for blodprop i hjernen og hjerneblødning.
* Hjernecellernes normale aktivitet afhænger af en konstant gennemstrømning af blod, der transporterer ilt og nærringsstoffer til hjernen. Hvis gennemstrømningen bliver mindre eller helt ophører på grund af en blødning eller en blodprop, kan cellerne holde op med at virke normalt. Hvis du kender symptomerne, er der gode muligheder for behandling.

188
Q

Angiv eksempler på årsager til apopleksi

A

De fleste tilfælde af apopleksi skyldes en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning.
* En hyppig årsag til apopleksi er åreforsnævring i de blodårer, der forsyner hjernen med blod. Når blodårerne er forsnævrede, kan der dannes blodpropper i årerne. Samtidigt har blodårerne lettere ved at revne. Det kan give anledning til hjerneblødninger.
* En underlæggende årsag til apopleksi er atrieflimren, som er en rytmeforstyrrelse i hjertet. Ved atrieflimren bliver der dannet klumper af størknet blod i hjertets forkamre, som kan føres med blodet til hjernen.
* En anden årsag kan være forsnævring af halspulsåren. Her kan små blodpropper løsne sig og danne nye blodpropper i hjernen.

189
Q

Hvor mange får vaskulært betinget hjerneskade?

A

Vaskulært betinget hjerneskade er med mere end 10.000 tilfælde årligt den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark. Man skelner her mellem lidelser betinget af blodpropper, der resulterer i manglende vævsperfusion og celledød (85% af alle tilfælde), og lidelser, som skyldes blødning fra kar, der brister pga. forhøjet blodtryk eller karmisdannelser.

190
Q

Hvilke former for blødninger findes?

A

Da hjernens kar har tæt relation til hjernehinderne, kan man skelne mellem forskellige former for blødning, alt efter om blødningen foregår i selve hjernen, det epidurale, det subdurale eller det subaraknoidale rum

191
Q

Angiv akutte årsager til hjerneskade

A

Den epidurale blødning skyldes ofte voldelige læsion af a. meningea media. Da blødningen ligger mellem kraniekassens inderside og dura, der er stramt nedbundet til hinanden, udvikles hæmatomet ofte langsomt i løbet af timer, før det giver anledning til tryksymptomer på hjernen, hvilket ultimativt kan resultere i, at storhjernen presses (herniserer) ned i det infratentorielle rum, transtentorial herniering.

Den subaraknoidale blødning skyldes overvejende pludselig bristning af en arteriel udposning, et aneurisme, på et af karrene i relation til circulus arteriosus cerebri. Det er en højtryksblødning, der omgående spredes i subaraknoidalrummet og påvirker hjernen med stor kraft, hvilket viser sig ved pludselig indsættende hovedpine af hidtil ukendt styrke og karakter, nakkestivhed og ikke sjældent bevidstløshed.

Den intracerebrale blødning er ofte betinget af forhøjet blodtryk eller karmisdannelser og vil give lokale neurologiske udfaldssymptomer svarende til det læderede hjerneområde

192
Q

Hvad er et epiduralt hæmatom?

A

Epiduralt hæmatom er en blødning mellem dura mater og kraniet
* Årsag: Oftest forårsaget af kraniefraktur
* Symptomer viser sig i løbet af få timer, som tiltagende hovedpine, bevidsthedspåvirkning og fokale udfaldssymptomer

193
Q

Hvad er et subduralt hæmatom?

A

Subduralt hæmatom er en blødning mellem dura mater og arachnoidea mater
* Årsag: Overrivning af brovenerne
* Kronisk (uger til måneder): venøs blødning
* Symptomerne viser sig initielt som unilateral hovedpine, hvorefter symptomerne bliver fokale

194
Q

Hvad er en subarachnoidal blødning?

A

Subarachnoidal blødning befinder sig i subarachnoidalrummet mellem pia mater og arachnoidea mater
* Årsag: Brist af arteriel aneurisme
* Symptomer (sekunder til minutter) - kraftig hovedpine

195
Q

Hvad er et intracerebralt hæmatom?

A

Intracerebralt hæmatom er en blødning i hjerneparenkymet
* Årsager: Arteriel hypertension, karmisdannelser
* Symptomer: Svær hovedpine, tiltagende bevidsthedssvækkelse og fokale symptomer afhængig af lokalisation og volumen

196
Q

Angiv kroniske årsager til hjerneskade

A

Kroniske årsager kan være demens eller alzheimers

Nervesystemet og bevægeapparatet I (6 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions