Traume/sygdoms terminologi Flashcards
Hvad betyder det at være “bradykard”?
At pulsen er langsom. Typisk konstateret ved at palpere a. radialis.
Hvad er “krepitationer” ved lungestetoskopi?
Korte knitrende lyde, når små tillukkede luftveje og alveoler åbnes. Høres ved bl.a. KOL, pneumoni og hjertesvigt.
Hvad er et “compartment syndrom”?
Tilstand hvor blødning imellem musklernes bindevævshinder eller “loger”, til sidst opbygger så stort et tryk, at det til sidst hindrer det venøse tilbageløb og over tid overgår det systoliske blodtryk, således at der effektivt er lukket af for blodtilførslen, distalt for skaden.
Hvad er cyanose?
Blåfarvning af huden på baggrund af hypoksi (fravær af ilt).
Hvad er et hæmoragisk shock?
Modsat blødninger hvor blødningen er kontrollabel, dækker termen “hæmoragisk shock” over blødningstilstande hvor kroppen ikke længere kan kompensere for blodtabet ved eks. perifær vasokonstriktion og/eller pulstigning. Symptomerne på dette vil være at patienten er kold og klamtsvende, trækker vejret hurtigt, er urolig, taber bevidstheden, har svag perifær puls, er bleg og evt. cyanotisk osv.
Hvad er et hæmatom?
Blodudtræden i huden, typisk efter stumpt traume, procedurer (blodprøver, pvk o.l.).
På lægmandssprog: Et blåt mærke.
Hvad er et hæmothorax?
Når lungehulen fyldes med blod kaldes det hæmothorax. Opstår typisk efter traume, men kan sjældent tilstøde som en komplikation til kirurgi.
Hvad er en laceration?
Skade på bevægeapparatet, forårsaget af et stumpt traume som mekanisk overstiger hudens brudstyrke og dermed forårsager at huden revner/sprækker. Kan også ske ved traume mod et knoglefremspring (som det f.eks. kan ses i boksekampe hvor et slag mod øjenbrynet kan forårsage en flænge).
Hvad er hjertetamponade?
Ved stor traumepåvirkning (f.eks. trafikuheld med høj fart) kan der ske skade på hjertet og hjertets blodforsyning som kan begynde at bløde ud i hjertets bindevævssæk. Denne sæk er ikke eftergivelig og vil efter kort tid yde et modtryk på hjertet som vil betyde at hjertets evne til at fyldes med blod, hindres. Dette er en alvorlig og akut tilstand som skal udbedres hurtigst muligt.
Hvad er et pneumothorax?
En tilstand hvor lungens hinde har løsnet sig fra thoraxvæggen og dermed forårsaget en hel eller delvis sammenklapning af lungen. Kan opstå spontant eller i forbindelse med diverse kirurgiske procedurer.
Hvad er ‘slipømhed’
Slipømhed er ømhed, der udløses ved, at behandleren trykker ned i området, men hvor det først gør ondt, når der slippes.
Undersøges ved forskellige abdominale tilstande såsom blindtarmsbetændelse (appendicit).
Hvad er “primær gennemgang” ved traume?
Tilgang vha. ABCDE algoritmen
Hvad er “sekundær gennemgang” ved traume?
En komplet hoved-til-tå undersøgelse af patienten.
Hvad er inflammation?
Rødme og hævelse. Kan stamme fra traume, allergi, infektion mv.
Hvad er iskæmi?
Isk = ingen
Æmi = blod
Altså utiltrækkelig blodtilførsel til et område. Fører over tid til celledød.
Hvad er perkussion?
Når man “banker” på brystvæggen og lytter efter enten “hyperresonans” eller “hyporesonans”(ell. dæmpning).
Bankelydens genklang kan give mistanke om enten luft eller væske i brysthulen.
Hvad er stridor?
En højfrekvens pibende lyd på indåndningen, som kan give mistanke til hævelse eller fremmedlegeme i de øvre luftveje.