Fysiologi Flashcards

1
Q

Hvad regnes for at være et normalt blodtryk i hvile for en rask voksen?

A

Et normalt blodtryk er 120/80mmHg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er et normalt blodsukker for en rask voksen?

A

Mellem 4-8 mmol/l

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad kaldes hhv. for højt og for lavt blodtryk? Hvad er grænseværdierne for de to?

A

For højt blodtryk kaldes ‘hypertension’ og defineres ved et blodtryk over 140/90mmHg

For lavt blotryk kaldes ‘hypotension’ og defineres ved et blodtryk under 90/60mmHg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Normale hvilepulsværdier for voksne er:

A

60-80 slag/min.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Forklar, hvorfor et blodtab kan medføre et fald i blodtrykket.

A

Et blodtab kan (ligesom dehydrering) føre til et reduceret blodvolumen.
Hvis blodvolumen falder, vil trykket i de store tilførende vener falde og der sker en dårlig fyldning af hjertet.
Dårlig fyldning af hjertet medfører nedsat slagvolumen og dermed nedsat minutvolumen.
Hvis der ikke kompenseres tilstrækkeligt for nedsat slagvolumen, vil det medføre et fald i blodtrykket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan definerer man, at et blodkar er henholdsvis en

arterie eller en vene?

A

Arterier defineres som blodkar, der fører blod væk fra hjertet.
Vener defineres som blodkar, der fører blod mod hjertet.
Blodets indhold af O2 eller CO2 har intet at gøre med, om et blodkar er en arterie eller en vene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvorfor er det hensigtsmæssigt, at arterier har en meget kraftig væg?
Hvorfor ligger arterier ofte dybere i kroppen end vener?

A

Arteriernes kraftige og muskuløse væg er hensigtsmæssig, da karret skal kunne modstå et højt tryk uden at tage skade.
Arterier ligger som regel ret dybt i kroppen, da de herved er bedre beskyttet mod skade og evt. blodtab.
Undtaget er bl.a. de yderligt liggende arterier, hvorpå man kan tælle pulsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvorfor er det systoliske tryk højere end det diastoliske tryk?

A

Det systoliske tryk er højt, da der lige efter systolen er mest muligt blod og dermed højest muligt tryk i arterien.
Det diastoliske tryk er lavt, da der i slutningen af diastolen er mindst muligt blod i arterien (blodet har haft god tid til at flyde videre) og dermed også det lavest mulige tryk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvorfor vil en stigning i hjertets minutvolumen virke blodtrykshævende?

A

Blodtrykket (og ethvert tryk i et lukket kredsløb) vil stige, hvis blodet får mindre plads at være på (hvis blodet ”presses sammen”).

En stigning i hjertets minutvolumen betyder, at der pumpes mere blod ud i arterierne pr. minut.
Mere blod i arterierne medfører, at trykket stiger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvorfor vil en øget arteriolekontraktion virke blodtrykshævende?

A

Blodtrykket (og ethvert tryk i et lukket kredsløb) vil stige, hvis blodet får mindre plads at være på (hvis blodet ”presses sammen”).
En øget arteriolekontraktion betyder, at blodet i højere grad forbliver i arterierne, da det har svært ved at passere videre gennem arteriolerne.
Mere blod i arterierne medfører, at trykket stiger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvornår i hjertecyklus (hjerteslaget) måler man henholdsvis det systoliske og det diastoliske blodtryk?
Hvorfor skal der gerne være en vis forskel (30 - 40 mm Hg) mellem de to tryk?

A

Det systoliske blodtryk måles lige efter ventrikelsystolen, mens det diastoliske blodtryk måles i slutningen af diastolen (lige før ny systole).
Det diastoliske tryk i arterien udgør en modstand mod det tryk, der skabes under systolen. Der skal derfor være en vis forskel mellem de to tryk, for at tilstrækkeligt med blod pumpes ud af ventriklen ved et hjerteslag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nævn de fem typer af blodkar i korrekt rækkefølge med start fra venstre ventrikel.
Angiv, hvorvidt de enkelte typer af blodkar forgrener sig
til mindre kar eller samler sig til større kar.

A

Det store kredsløb:
Venstre ventrikel fører blod mod Arterier, der forgrener sig til Arterioler, der forgrener sig til Kapillærer, der samler sig til Venoler, der samler sig til Vener, der fører blodet mod højre atrium

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken fysisk tilstand (som vi alle har oplevet i forskellig grad) vil føre til, at der sker en øget reabsorption af vand i nyrerne?
Hvordan vil man nemt kunne observere denne tilstand ift. urinen?

A

Dehydrering (underskud af vand i kroppen) vil bl.a. medføre en øget reabsorption af vand i nyrerne.
Hermed mindskes kroppens væsketab gennem urinen.
Ved dehydrering vil urinen være mørk og kraftigt lugtende, da fjernelsen af vand har medført en opkoncentrering af de opløste stoffer i urinen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Bliver der pumpet den samme mængde blod ud af højre og venstre ventrikel? – Forklar.

A

Minutvolumen er det samme for højre og venstre ventrikel.
Den mængde blod, der pumpes fra venstre ventrikel ud i kroppen, er den samme mængde, der kort tid efter
ankommer til hjertets højre halvdel for derefter at blive pumpet fra højre ventrikel mod lungerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad betyder slagvolumen (ift. hjertets pumpearbejde)?

Hvad er det normale slagvolumen i hvile?

A

Slagvolumen er et udtryk for den mængde blod, der pumpes ud af hver ventrikel under et hjerteslag (ml/slag).
Normalt vil der i hvile blive pumpet ca. 70 ml blod ud af hver ventrikel under et hjerteslag.
Dvs. 70 ml fra højre ventrikel (mod lungerne) og 70 ml fra venstre ventrikel (mod kroppen).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er hjertefrekvensen (pulsen) et udtryk for?
Hvad hedder den type blodkar, hvor man kan måle pulsen?
Nævn nogle faktorer, der kan påvirke pulsen.

A

Hjertefrekvensen er et udtryk for antallet af hjerteslag pr. minut (helt præcist: antallet af systoler i venstre ventrikel pr. minut).
Pulsen måles på arterier (kaldes også pulsårer).
Pulsen kan påvirkes af fx psykisk stress (nervøsitet, angst mv), fysisk aktivitet, blodtab eller dehydrering.

17
Q

Hvad er hjertets minutvolumen et udtryk for?

Hvad afhænger minutvolumen af?

A

Hjertets minutvolumen er et udtryk for den mængde blod, der pumpes ud af hver ventrikel pr. minut (ml/min).
Minutvolumen afhænger af pulsen (antal slag pr. min) og slagvolumen (mængde blod pr. slag).
Minutvolumen = puls x slagvolumen.

18
Q

Hvor på kroppen kan pulsen registreres?

Giv nogle eksempler (gerne med latinske navne).

A
Pulsen registreres på yderligt liggende arterier.
Pulsen kan tælles på bl.a.
- Arteria radialis (håndleddet)
- Arteria carotis communis (halsen)
- Arteria femoralis (lysken)
- Arteria dorsalis pedis (fodryggen)
19
Q

Over hvor lang tid tæller man normalt en puls?

Nævn nogle situationer, hvor det vil være nødvendigt at tælle pulsen over et helt minut.

A

Pulsen tælles normalt over 15 sekunder (ganges med 4) eller 30 sekunder (ganges med 2).
Det kan være nødvendigt at tælle pulsen over et helt minut, hvis den er uregelmæssig eller meget langsom.

20
Q

Hvad giver gode vilkår for gasudveksling i lungerne?

A
  • Lille diffusionsafstand mellem alveoler og lungekapillærer
  • Stor koncentrationsforskel gasser i alveoler og lungekapillærer
  • Lille diffusionsareal mellem alveoler og lungekapillærer.
21
Q

Hvor i respirationsorganerne sker gasudvekslingen?

A

I alveolerne i lungernes kapillærer