Toksikologi (F9+11) Flashcards

1
Q

Hvad gør nyrerne oplagte som målorgan + hvilke stoffer har nyrerne som målorgan?

A

De modtager 20% af CO - filtrerer og renser det blod, de modtager = høj eksponeringsrate.
Cellerne har høj metaboliske effekt - danner reaktive stoffer
Aktive sekretionssyste,er kan medføre høj konc. i tubulusceller
Glomeruli kan ikke filtrere proteiner og da toksiske stoffer ofte er proteinbundet, kan de skade glomeruli.

tungmetaller - skade i tubuli, oxidativt stress og oxalsyre har nyrerne - nekrose som målorgan

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definer kritisk målorgan

A

det målorgan, hvor der ved stigende eksponering først ses toksicitet. Det organ, hvor der ses effekt ved lavest dosis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilke nyreskader kan langvarig cadmium give og hvordan måles de?

A

Det er nefrotoksisk.
Nedsætter GFR -> nedsat nyrefunktion
Gør at man kan måle U-Cd/g kreatinin i urinen eller blodet.
Det første tegn på nyresvigt er bestemte proteiner i urinen, fx beta2-mikroglobulin, alfa1-MG, NAG og retinol-bindende protein.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke helbredseffekter er der ved Cadmium eksponering?

A

Giver PT dysfunktion i nyrerne
osteomalaci og osteoporose - det øger knogleresorption
er carcinogent
øget risiko for myokardieinfarkt grundet hypertension pgs. nyresvigt
østrogenlignende effekt - virker på ER og øger risikoen for prostata,- ovarie- og mammacancer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Cadmium eksponeringskilder

A

Kosten hos ikke-rygere, især skaldyr og planter
tobakrøg
gødning, vulkanudbrud
findes i vandet nær minearbejde
Pulmonalt = rygning, enhver, beboelse nær industri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Cadmiums biotilgængelighed og toksikokinetik

A

Udskilles via urinen, da det er et tungmetal
Halveringstid på 10-20 år
Optages pulmonalt og oralt - bindes til og transporteres af metallothionein og deponeres i lever og nyrer
Halveringstid i blod er 3-4 måneder
Måles i urinen = måle for hvad der er ophobet i nyrerne over tid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er body burden

A

Den akkumulerede langtidseksponering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er TWI?

A

Total weekly intake - den mængde af et givent stof, der maksimalt kan indtager per uge før det er toksisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er reservekapacitet?

A

Bufferkapacitet - en kapacitet, der bliver dårligere med alderen. Gør at man kan tabe en del af en organfunktion før det påvirker den reelle funktion af organet.
Hvis kapaciteten er nedsat, skal der mindre eksponering til, før det påvirker organfunktionen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Særlige sårbare befolkninggrupper for Cadmium

A

Ældre - dårligere nyrefunktion, de har haft længere tid til at ophobe det modsat børn.
Folk, der allerede har nedsat nyrefunktion/nyresygdom.
Folk med DM eller hypertension

Høj eksponering er ikke lig med særlig sårbar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad indeholder luftforurening?

A

gasser, dampe og partikler.
Partikler er komplekse fortid e dannes ved afbrændingsprocesser og fordi de karakteriseres ved størrelse og kemiske+fysiske egenskaber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er PM10, PM2,5 og TSP for partikler?

A

PM10: massen af alle partikelstørrelser op til 10 mikrometer.
PM2,5: massen af alle partikelstørrelser op til 2,5 mikrometer - er det farligste at få ind i kroppen.
TSP: total suspendes particulates - alle partikler under cirka 40 mikrometer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke kilder er der til fine/ultrafine partikler?

A

Forbrændingsprocesser - brændefyring og forbrændingsmotorer i biler, fly, tog, skib.
Luftforurening fra trafikken - dieselbiler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvorfor er fine/ultrafinepartikler mere sundhedsskadelige end større partikler?

A

De akkumuleres i alveolerne, hvor makrofager nedbryder dem, men det er de dårlige til og derfor kan de nå til blodbanen.
Partikler kan trække andre giftstoffer med ned.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke effekter er der af luftforurening?

A

Det inducerer inflammation. oxidativt stress og DNA-skade (mutationer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke korttids- og langtidseffekter er relateret til luftforurening?

A

Kort: forværring af kendte hjerte- og lungesygdomme, astma, bronkit/luftvejssymptomer - pneumoni, hoste
Lang: mutationer i DNA, der kan være patogent -> lungecancer. Udvikling af kardiovaskulære og lungesygdomme. Nedsat fødselsvægt, hvis mor har været udsat under graviditeten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvorfor er trafikrelateret luftforurening problematisk?

A

Det er svært at gøre noget ved.
Fra trafikken udskilles der NOx, der giver oxidativt stress i kroppen.
Dieseludstødning indeholder ultrafine partikler, samt gasser og dampe, der sætter sig i de nedre luftveje.

Luftforurening giver dobbelt så høj risiko for forkalkninger i koronararterierne hvis man bor i byen, som hvis man ikke gør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er DNA-addukt?

A

Stoffer, der binder sig til DNA og forhindrer DNA’s kopiering og deling til mRNA-strenge.
Bruges som biomarkør for intern eksponering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad bioaktiverer PAH og hvad bioaktiveres det til?

A

CYP1A bioaktiverer PAH til epoxider, der angriber DNA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan kan skader på DNA reverseres?

A

Hudholdningsgener - tjekker om DNA er i orden. DNA-reparation, hvor skadede baser genkendes, fjernes og det retransskriberes: base-excision repair, nucleotide excision repair og mismatch repair. Cellen kan også undergå apoptose eller celle-cyklus arrest.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Fordele og ulemper ved in vitro metoder

A

Fordele: nemt. Man kan se på toksikokinetikken. Lukket systemet - ingen påvirkninger udefra. Hurtigt, billigt. God til screening.

Ulemper: er lavet på isolerede celler og det kan ikke oversættes til mennesker 100%. Biotilgængelighed - virkning hos mennesker vs. rotter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Fordele og ulemper ved in vivo metoder

A

Fordele: er lavet på dyr og man kan se, hvordan organismen reagerer. Nemmere at oversætte fra dyr til msk. Samlet effekt i hel organisme.

Ulemper: rotter/dyr og msk er ikke ens - gælder ikke det samme. Etik. Tidskrævende Svært at fastlægge dermal eksponering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er NOAEL

A

No Observes Adverse Effect levet - den højeste dosis, der ikke medfører nogen effekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er den vigtigste mekanisme for dermal optagelse?

A

Stofferne skal være lipidopløselige og passagen er passiv. Sker diffusion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilke egenskaber ved et kemiske stof har betydning for dermal optagelse?

A

Lipidopløseligheden. Molekylstørrelse, ladning og polaritet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilke egenskaber ved huden har betydning for optagelse?

A

Arealet af huden, der eksponeres. Varighed af eksponeringen. Hudens integritet - rifter, sår, eksem - gør det nemmere at passere huden.
Hudtemperatur, fugtighed øger absorptionen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilken betydning har eksponeringsruten for et stofs toksikokinetik?

A

Oralt -> leveren ved første passage metabolisme

Ingen første passage metabolisme ved dermal eller pulmonal eksponering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvordan beregnes hudoptagelsen?

A

Flux = P*A(Chøj-Clav)

P = permeabilitetskoefficienten, der bestemmes af stoffets molekylstørrelse, polaritet og lipiopløselighed. 
A = arealet af huden, der eksponeres.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvilke effekter er der ved solfiltre?

A

De virker østrogenlignende, men også hormonforstyrrende -> nedsat sædkvalitet, stigning i hormonrelaterede cancer, forstyrrelse i kønsudvikling hos børn, især drengebørn - kryptokisme, hypospadi. Infertilitet. Fedme, nedsat kognitiv funktion.

Det bioakkummuleres i fx fisk, som vi så indtager og derved bliver eksponeret. Findes i almindelige cremer udover solcreme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Forholdsregler ved solcreme

A

Kun brug når det er nødvendigt - tænk på at det gavner mere end det potentielt skader.
Brug solcreme, der er svane. og allergimærket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er cocktail-effekten?

A

Det er den samlede effekt (additiv) af eksponeringen for mange stoffer - gør, at ADI overskrides. Kan virker ved potentiering (et toksisk og non-toksisk stof, hvor det toksiske gør det non-toksiske toksisk), additiv (samme virkningsmekanisme, der forværre hinandens virkning), synergistisk (samlet effekt fra to forskellige stoffer fx rygning og solcreme), antagonistisk (formindsker hinandens toksicitet).

32
Q

Hvad er målorganer, kritisk organ og depotorgan for Bly, samt halveringstid?

A

Målorganer: nervesystemet, KM, nyrer, reproduktionsorganer, nedsætter Hgb-dannelsen ved at hæmme ALAD

Kritisk organ: nervesystemet - påvirker kognitive funktion og påvirker udviklingen. Kan føre til demyelisering og perifer neuropati.

Depotorgan: knogler og tænder - har samme affinitet for bindingssitet som for calcium.

Halveringstid: 10-30 år. I blodet er det 40 dage.

33
Q

Hvad er blodbly et udtryk for?

A

Den frie mængde bly - bly bindes til RBC’s.
Afspejler eksponeringen inden for de sidste måneder - et øjebliksbillede.
Aktuelle balance mellem optagelse, depoter og udskillelse.

34
Q

Hvorfor har børn højere blodbly end voksne?

A
Adfærd - børn spiser jord
Mindre volumen
større eksponering - risikoadfærd
større optagelse i tarm
spiser/drikker mere per kg vægt
højere RF -> større pulmonal eksponering
35
Q

Hvordan hænger blodbly og IQ sammen?

A

IQ’en falder, når blodbly stiger. Mest drastisk fald i IQ ved lave blodbly værdier.

36
Q

Kilder til børns blyeksponering

A

Luftforurening - støv
Fødevarer dyrket i blyholdig jord
drikkevand
evt. gammel maling/legetøj

37
Q

Hvad har myndighederne gjort for at beskytte mod bly?

A

miljøstyrelsen har indført begrænsinger på anvendelse af bly og på import/salg af produkter, der indeholder bly.

Jordforureningsloven kan kun anvendes, hvis man kender udbredelsen af eksponeringen.

Kommunerne skal selv kortlægge graden af eksponeringen.

38
Q

Hvad er akut toksicitet?

A

Toksiske effekter, der opstår umiddelbart efter eksponeringen indenfor 24 timer.

39
Q

Hvad er virkningsmekanismen bar organofosfaters akutte toksicitet?

A

De er acetylcholinesterase-hæmmere, hvilket gør, at Ach ophobes i synapserne og overstimulerer receptorerne. Giver symptomer som bronkiekonstriktion, tremor, miosis, øget sved og spyttendens, muskelkramper, CNS-symptomer: svimmelhed, hovedpine, konfusion, koma, død.
Forgiftning skyldes altså en overstimulering af nerverne.

40
Q

Hvordan metaboliseres chlorpyrifos?

A

Metaboliseres i leveren af CYP 450, hvor det bioaktiveres til CPO, der er skadeligt (oxonformen). Det kan her inaktiveres af PON1.

Det detoksifikeres og udskilles derefter med urinen.
Organofosfater detoksifikeres alle af CYP 450.

41
Q

Hvilken betydning har optagelsesvejen for stoffets toksicitet?

A

Oral: første passage metabolisme i leveren – dannelse af den mere toksiske oxon-form.

Pulmonalt/dermalt: fordeles systemisk før det passerer i leveren. Både bioktivering og detoksificering vil ske langsommere – og det kan øge risikoen for en relativt større mændge af stoffet kan blive overført til forskellige organer og, for gravide kvinder og også til fosteret og hvor det evt. kan bioaktiveres.

42
Q

Hvilke fysiske-kemiske egenskaber har betydning for om et kemikalie kan passere placenta?

A

Små molekyler med relativ høj lipidopløselighed passerer lettere placenta.

Placenta er sjældent en fuldstændig barriere for fremmedstoffer selvom det udtrykker P-glykoprotein, der beskytter nogle stoffer. Andre stoffer kan benytte sig af transportproteiner for essentielle stoffer, fx bly for calcium.

43
Q

Hvilken virkning har CPF på nervesystemet?

A

Det hæmmer udviklingen, som måles ved intelligens.
Når CPF stiger i blodet, så findes der lavere IQ ved barnet.
Har størst effekt på arbejdshukommelsen (logik)

44
Q

Hvad er følsomhedsmarkør?

A

Kaldes også sårbarhedsmarkør. Angiver, hvor sårbare de enkelte individer er for eksponeringen.

45
Q

Hvad er de vigtigste kilder til eksponering for pesticider?

A

Ikke-økologisk frugt/grønt. Landbrug i luften. Grundvandet i mindre grad. Støv, hvis der anvendes pesticider i hjemmet.
Beboelse nær marker, der bruges pesticider.
For CPF er importeret frug/grønt hovedkilden.

46
Q

Definer biotilgængelighed

A

Et udtryk for den fraktion og den hastighed, hvormed et lægemiddel/toksisk stof når fra formuleringen/indgivelsen til vævene.

iv har højst biotilgængelighed

47
Q

Hvad er de to primære klasser af miljøgifte?

A

Ikke-persistente med halveringstid på timer/dage - fx phtalater, organofosfater, bisphenol A

Persistente med halveringstid på måneder/år, er meget lipofile - fx tungmetaller, PFAs, organoklorpesticider fx DDT

Findes også semi-persistente.

48
Q

Beskriv den pulmonale absorption

A

Øvre luftveje (næse+svælg): vandeopløselige gasser/dampe fx klor - her er fimrehår, der fjerner partiklerne. Halveringstid for partikler her er 2-30 min.

Miderste luftveje (trachea/øvre bronkier: gasser med medium vandopløselighed fx ozon

Nederste luftveje (bronkier og alveoler): lipidopløselige gasser fx NO2. Halveringstid for partikler her er 60 dage.

jo mindre partikler, desto længere ned i luftvejen kommer det. Det betyder også, at der er større overfladeareal og derfor kan andre stoffer transporteres med derned

49
Q

Hvilke to faser indgår i leverens rensning af blod?

A

Fase 1: aktivering = bioaktivering/inaktivering - oxidation, reduktion, hydrolyse. Især CYP-enzymer.
fx PAH til epoxider

Fase 2: inaktivering - konjungering. Øger vandopløseligheden.

50
Q

Hvad er kronisk toksicitet?

A

Effekter opstået efter længerevarende og lavere eksponering

51
Q

Hvordan kan man eksponeringsvurdere?

A

Eksponeringsmarkører
Eksterne målingen af eksponeringskilder
Spørgeskemaer
Proxy-mål

52
Q

Hvilke 3 overordnet biomarkører findes der?

A

Eksponeringsmarkør -> intern dosis
Følsomhedsmarkør -> sårbarhed ift. genotype - nogler er ekstra udsatte
Effektmarkør -> præklinisk effekt, fx DNA-addukt

53
Q

Hvad er den toksiske effekt bestemt af?

A

Stoffets toksicitet, dosis og eksponeringstidspunkt i forhold til følsomme udviklingsvinduer.

tidlig eksponering kan medføre nedsat reservekapacitet og derved øget sårbarhed.

54
Q

Hvad kan genotoksiske carcinogense føre til?

A

DNA-binding kan føre til mutationer, initiering - celledeling efter ændring af DNA, promotion og progression.

Fx aflatoxin, der findes i svampe og bioaktiveres af CYP 450 til epoxid.

55
Q

Hvad er non-genotoksiske karcinogener?

A

non-mutagene

promoterer af celledeling: apoptise, inflammation - ændret gen-ekspression, receptor-ligand interaktioner.

56
Q

Hvordan virker hormonforstyrrende stoffer?

A

binding til hormonreceptor og virker som agonist eller antagonist

stimulerer eller hæmmer syntese og/eller nedbrydning af hormoner

Kan forstyrre udviklingen af nervesystemet og reguleringen af vækst, metabolisme og reproduktion

Fx POPs, der er persistent og påvirker CNS, reproduktioner, hormonsystemer, samt PBDE’er - semi-persistent og PFAS - persistent og BPA, samt phatalater

57
Q

Definer LD50

A

LD50 er defineret som “et statistisk udledt udtryk for størrelsen af en enkelt dosis af et givet stof, der må forventes at dræbe 50% af en gruppe forsøgsdyr

58
Q

Hvad vil man gerne have ud af et langtids toksicitet test?

A

Man vil gerne fastlægge NOAEL, der er den højeste dosis, der ikke har medført nogen effekt. Man bruger den lavest NOAEL værdi.
Man undersøger kliniske observationer, hæmatologisk undersøgelser og urin analyser. Post mortem findes organvægten og man undersøger histologien.
Disse studier forløber over det mest af dyrenes liv, men dog ikke til naturlig død fordi alderdom kan påvirke resultatet.

59
Q

Hvad er ADI og hvordan fastlægges den?

A

ADI: acceptable daglige indtag - hvad der kan accepteres af indtag om dagen før det er skadeligt.
ADI fastlægges ud fra NOAEL, hvor man dividerer NOAEL med usikkerhedsfaktorer, der ofte er 100 - 10 fra dyr til mennesker og 10 for særligt sårbare/heterogenicitet.

60
Q

Hvordan fastlægges grænseværdier for non-genotoksiske stoffer?

A

Formoder der er en tærskel-værdi for dosis under hvilken, der ikke er nogen effekt og derfor kan ADI fastlægges ud fra NOAEL

61
Q

Hvordan fastlægges grænseværdier for genotoksiske stoffer?

A

Man beregnes ikke ADI, men derimod en livtidsrisiko som fx 1/100000 får den her kræftform.
Der findes ingen sikker nedre grænse.
Desuden er stofferne svære at undersøge epidemiologisk, fordi man ikke kan lave studier, der undersøger en faktor, da der altid er confoundere. Desuden er der lang latenstid på cancer, hvor mange faktorer kan spille ind i cancerudviklingen.

62
Q

PFAS egenskaber + ting, det findes i

A

flourede forbindelser, der er persistente og ophobes i kroppen, fx PFOA og PFOS
De er både lipofile og hydrofile.
De findes i kosmetik, bagepapir, stegepander, maling mm.
Der er halveringstid på 5,4 år. Udskilles langsomt med urin og fæces.
Er immunotoksisk, neurotoksis, levertoksisk, fosterskadende, fedmefremmende, giver forhøjet kolesterol og diabetes. Kan passere placenta.
Koncentrationen i plasma afspejler den mængde, der er ophobet i kroppen.

63
Q

Eksempler på persistente organiske forbindelser (POPs) + eksponeringskilder + effekter

A

PCB’er: findes i plastik og industri - maling, gulvbelægning.
DDT: findes i insektgifte.
Dioxin: dannes i små mængder, når der forbrændes klorforbindelser.
De er persistente og meget lipofile og bioakkumuleres i fx fisk, som vi spiser.
Der ses effekter på CNS, reproduktion, hormonsystemer og cancer.

64
Q

Hvad er den kritiske effekt?

A

Den effekt, hvor der ved lavest eksponering ses en skade - bruges til at finde NOAEL og fastlægge ADI/TDI

65
Q

Hvad er den kritiske effekt for PFOA og PFOS?

A

PFOA: stigning i serum kolesterol
PFOS: nedsat antistofrespons efter vacine i børn

66
Q

Hvad er TDI?

A

TDI: torable daglige indtag. Det anvendes for stoffer, hvis tilstedeværelse i fødevarer er uønsket, men ikke kan undgås – man er altså nødt til at sætte en værdi, fordi befolkningen ikke kan undgå en eksponering

67
Q

Hvad er PTWI/TWI

A

(provisional) tolerable ugentlige indtag. Det anvendes for stoffer, der opkoncentreres i kroppen og hvor TDI ikke kan anvendes fx MeHg og Cd

68
Q

Hvad betyder mest udsat?

A

Dem med højest eksponering.

69
Q

Hvem er altid mest sårbare?

A

Børn/spædbørn/fostre og ældre + folk med nedsat reservekapacitet/tidlig eksponering/genetiske variationer

70
Q

Hvilke interaktioner kan der være mellem kemiske stoffer og hvad kaldes den samlede effekt?

A

Potentiering - 0+3=5, det ene stof er non-toksisk
Additiv - 2+3=5
Synergistisk - 2+3=9, fx asbest og rygning
Antagonistisk - 2+3=1, funktionelt modsatrettede, kemiske forbindelser der giver non-toksisk produkt.
Den samlede effekt kaldes cocktail-effekten og er oftest additiv.

71
Q

Hvorfor er non-persistente stoffer gode at måle i urinen?

A

For kontinulerlig eksponering er det mere stabilt mål for non-persistente stoffer end mpling i blodprøver, hvor koncentrationen meget hurtigt aftager.

72
Q

Hvordan kan man estimere eksponeringen af pesticider?

A

På baggrund af kostsammensætning, kostindtag og viden om restindhold af pesticider i kosten, kan man estimere indtaget af pesticider

73
Q

Hvad er mulige forklaringer på at ”Developmental Neurotoxicity” ikke er registreret som den mest følsomme effekt i rotter?

A

Rotters hjerne udvikles først postnatalt – menneskernes hjerne/nervesystem er mere komplekst og udvikles på andre tidspunkter ift. fødselstidpunkt.

74
Q

Hvorfor er det vanskeligt at undersøge cancerrisko epidemiologisk?

A

Carcinogene stoffer er svære at undersøge, fordi man ikke kan lave forsøg, der undersøger én faktor. I kohortestudiet er der mange confoundere – mange ting, der spiller ind i kræftudvikling. Af etiske grunde kan man ikke lave RCT.
Lang latenstid på cancer: dyrt at følge 100 mennesker i 10-15 år – man kunne godt lave et retrospektivt studie, men her er også mange confoundere/ukendte faktorer, der måske også bidrager til udviklingen af cancer.

75
Q

Hvem er mest udsatte og mest sårbare for PFAS eksponering?

A

Mest udsatte – dem med højest eksponering (dosis). Kvinder – det findes i make-up, børn – gennem modermælk, over placenta, folk, der spiser meget fast food /folk med lav indkomst og lav social status – socioøkonomisk. Dem, der arbejder eller bor i nærheden af udsatte områder – brandfolk.

Mest sårbare – Børn/spædbørn/fostre, nedsat reservekapacitet – organpåvirkninger, forhøjet kolesterol, ældre – større ophobning