Histologi Flashcards

1
Q

Beskriv nyren makroskopisk

A

latin: ren
er parrede bønneformede kirtelorganer, der ligger primært retroperitonealt lejret på bagerste bugvæg. Hver nyre vejer 150 g og måler 3x6x12 cm. Den laterale kant er konveks, og den mediale kant er konkav.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Beskriv nyrens kapsel

A

Nyren er omgivet af en tynd stæ¦rk kapsel af tæ¦t kollagent BV, der er løst bundet og letafløseligt.
På den mediale kant findes en indkævning benævnt hilum renalis - vasa renalis og pevis renalis udgør nyrestilken, der afgår fra hilum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv pelvis renalis

A

Pelvis renalis fortsætter ind i nyren i sinus renalis, hvor pelvis forgrener sig op i 2-3 calyces majores, de forgrener sig tilsammen i 8 calyces minores.
Sinus renalis er et spalteformet hulrum opfyldt af fedtholdigt løst bindevæ¦v.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv nyreparenchymet

A

Parenchymet er opdelt i cortex og medulla.
Cortex har mørkt, rødt granuleret udseende. Den omgiver medulla og sender udløbere columna renales ned mellem nyrepyramiderne.
Medulla består af lysere kegleformede strukturer, pyramides renalis, der adskilles af columnae renales. Pyramidernes basis vender mod barken, mens spidserne, papillae renales, hver rager ind i calyces minores. Antallet af pyramider er derfor også 8. Urinen forlader nyren fra papilspidsen, der perforeres af cirka 250 små åbningerne, hvor de sidste stykke åbner sig i calyx minore - det gennemhullede område kaldes area cribosa.
Medulla opdeles yderligere i ydrezone mod cortex og en inderzone. Yderzonen opdeles i indre og ydre stribe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv marvstrålerne

A

Fra hver pyramidebasis stråler der tynde parallelle striber af marvlignende substans, marvstråler, ud i cortex. Marvstrålerne regnes som en del af cortex og indeholder Hendes slynge og samlerørerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv de funktionelle dele i nyren

A

Udgøres af nefronet og samlerørerne - de udgør nyreparenchymet og er kun adskilt af BV, hvori kar, nerver og lymfekar løber. Nefronerne og samlerørerne er embryologiske forskellige, idet nefronerne udvikles fra de metanefrogene blastem og samlerørerne fra ureterknoppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv nefronet

A

Begynder med en corpusculum renis med glomerulus og den Bowmannske kapsel - herfra afgår tubulus proximalis, der har en snoet del, pars convoluta, og en lige del pars recta (tykke descenderende ben). Pars recta forbindes igen via en tyndt segment med pars recta (tykke ascenderende ben) af tubulus distalis, der efter at have passeret macula dens regionen fortsætter i pars convoluta.
Nefronerne tømmer sig i samlerør, der via marvstråler og pyramiderne når area cribosa på papillen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn, hvor de forskellige dele af nefronet er beliggende

A

Corpusculum renis og pars convoluta af proximale og distale tubulus ligger i cortex.
Pars recta af proximale og distale tubulus, samt det tynde segment danner Henle-slyngen, der løber et varmende stykke ned i medulla, hvor der dannes en hårnålelignende slynge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv forskellen i de kortikale og de juxtamedullære nefroner

A

Kortikale: corpusculum renis ligger i ydre del af cortex, har kort Henle-slynge, der strækker sig kort ned i medulla. Det tynde segment er kort eller mangler. 85% af nefronerne.

de juxtamedullære nefroner: corpusculum renis ligger i dybe del af cortex nær medulla, har lang Henle-slynge, der strækker sig end til papillen og det tynde segment er langt. 15% af nefronerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv corpusculum renis

A

Findes kun i cortex og er årsag til det granulerede udseende.
Består af glomerulus, der omsluttes af en tolaget kapsel den Bowmanske kapsel. Kapslens ydre lag, det parietale lag, danner den ydre afgræsning af corpusculum. Den indre lag, viscerale lag, beklæder kapillærerne i glomerulus.
Rummet mellem de to lag kaldes urinrummet - filtrationsprocessen foregår fra glomeruluskapillærerne ud i urinrummet.
Urinrummet tømmes ved urinpolen af corpusculum, som
står i forbindelse med lumen i proximale tubuli, her fortsætter det parietale lag i tubulusepithelet.
Modat urinpolen findes karbolen, hvor den afferente arteriole træder ind, og den efferente arteriole træder ud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er en lobulus i corpusculum renis

A

den afferente arteriole opdeles i cirka 5 grene, der hver danner en ansamling af anastomoserende kapillærslynger, kaldet en lobulus.
De anastomoserer ikke med kapillærer i nabolobuli.
alle lobuli’s kapillærer ender i efferente arteriole.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er epitelet i det parietale lag af den Bowmanske kapsel?

A

enlaget pladeepithel, der hviler på en basalmembran af varierende tykkelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er epitelet idet viscerale lag af den Bowmanske kapsel?

A

Enkelt lag af epithelceller, der betegnes podocytter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskriv podocytterne fra lamina viscerale fra den Bowmanske kapsel

A

Kernen ligger ud mod urinrummet modsat basallamina.
I cytoplasma er der mange filamenter og mikrotubuli.
Fra cellelegemet afgår primære processer, der deler sig i sekundære processer.
Fra alle disse udløbere afgår et stort antal fodprocesser, pediculi, der kommer i kontakt med basallamina og ligger viklet ind mellem pediculi fra naboceller. De når ikke helt sammen, men danner intercellulære spalter mellem dem, der benævnes filtrationsspalter, der har en tynd membran = filtrationsmembranen.
Fodprocesserne hviler på en basallamina.
fodprocesserne har en stærkt negativt ladet glycocalyx.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er filtrationsspaltemembranen?

A

Den spænder sig mellem nabofodprocesser tværs over filtrationsspalten. En af de vigtigste molekyler, der danner spaltemembranen er nephrin, der har stor betydning for den glomerulære filtration.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv den glomerulære basallamina

A

Adskiller podocytterne fra kapillærendothelet.
Den er tyk og består af 3 lag. Kan farves med PAS.
Består af en lamina rara externa mod podocytterne, en laminar densa, der er elektrontæt og indeholder type 4 kollagen og laminin, der danner et netværk, der virker som filter for større molekyler. Mod endothlet findes der en lamina rara interne.
I de to laminae rare findes der heparansulfat, der gør basallaminaen stærk negativt ladet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv endothelcellerne i de glomerulære kapillærer

A

De er det eneste lag i kapillærerne.
Har affladet cytoplasma, hvor der er mange fenestrationer. Tæt ved den efferente arteriole er fenestrationerne lukkede af en diaphragma.
Kontinuerlig basallamine, tight junctions, få vesikler i cytoplasmaet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er den glomerulære filtrationsbarriere?

A

Den vævsbarriere, der fungerer som filter ved dannelsen af ultrafiltratet. Den adskiller blodet i de glomerulære kapillærer fra kapselrummet.
Består af kapillærendothelet, basallamina og filtrationsspalterne.
Blodceller og større molekyler passerer ikke. Vand og mindre molekyler gør = ultrafiltrat.
Filtreringen bestemmes af molekylets størrelse, ladning og form.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er mesangialregionen?

A

Centrale område af glomerulusnøglet. Er stilkområdet hvorfra kapillærslyngerne i lobuli afgår. Indeholder mesangialcellerne, der er indlejret i matrix.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Beskriv mesangialcellerne

A

De har mørkere og større kerner end endothelcellerne. Har cytoplasmatiske udløbere, der strækker sig ud mellem kapillærslyngerne - giver uregelmæssig form. Udløberne kan passere igennem endothelet eller mellem endothelet og dets basalmembran
Cytoplasma indeholder udover de normale organeller filamentbundter med myosin og aktin. De er indlejret i en matrix de selv danner.
Funktion: afstive kapillærslynger - intraglomerulært skelet. De kontraherer sig ved påvirkning af angiotensin 2. De er stærkt fagocyterende - mener at rense basallaminaen for antigen-antistifkomplekser, der ellers ville skade basallaminaen.
Ligger i en matrix, de selv producerer - mesangial matrix, der farves med PAS.

21
Q

Beskriv tubulus proximalis

A

Består af en pars convoluta - danner mange snoninger omkring sit eget corpusculum og pars recta - descenderer i marvstråle og ingår i Hendes slynge som det tynde segment. Er det længste afsnit af nefronet.
Væggen dannes af et enkelt lag kubiske til lavt cylindriske celler med kraftigt eosinofilt cytoplasma og en rund, central kerne. Cytoplasma indeholder aflange mitokondrier, der ligger i udløbere vinkelret på basallamina og giver den basale stribning i LM. Indeholder også Golgi, RER og SER.
Laterale overflade stærkt foldet -> komplekst intracelullært rum + øget overfladeareal.
Cellerne indeholder lysosomer og vakuoler, der ligger apikalt i cytoplasma. I den apikale cytoplasma findes der clathrincoated pits, mange små og store vesikler, samt små elektrontætte tubulære strukturer, kaldet tætte apikale tubuli.
Der ses høje luminale børstesøm, der farves med PAS. De dannes af lange tætstillede parallelle mikrovilli med veludviklet glykocalyx.
Cellerne er forbundet med tight junctions, der er utætte i pars convoluta (vand og elektrolytter kan passere) og mere tætte i pars recta.

22
Q

Hvad er endocytose apparatet?

A

Dannes af de coatede pits, vesiklerne og de tætte apikale tubuli samt lysosomerne.
Apparatet er aktivt engageret i proteinreabsorptionen.

23
Q

Hvad sker i tubulus proximalis?

A

70% af vand og natriumioner tilbageresorberes
Sker via børstesømmene og de laterale overflader fra interdigitationerne, der fremmer reabsorptionen.
Energien dannes af mitokondrierne nær plasmalemma.

24
Q

Beskriv det tynde segment

A

Er den midterste del af Henles-slynge.
I kortikale nefroner er det lokaliseret til descenderende del (pars recta) af Henle-slyngen og overgår i pars recta af distale tubulus kort før eller lige efter slyngens bøjning - der når kort ned eller slet ikke ned i medulla.

I juxtamedullære nefroner: descenderende del af Henles slynge til og med ascenderende del. Begynder ud fra overgangen mellem den ydre og indre stribe af ydre medulla. Og går over i pars recta af distale tubuli ved overgangen mellem den indre og ydre zone af medulla. De længste når ned i papillen.

Er beklædt med affladet epitel. Kernen er aflang. Det tynde segment kan opdeles i 4 typer. Luminalt findes uregelmæssigt arrangeret mikrovilli, de basolaterale interdigitationer er mindre komplekse (simple laterale folder).
Cellerne holder sammen af juxtaluminale tight junctions. Cytoplasma indeholder sparsomt mængder af normale organeller.

25
Q

Beskriv de 4 typer af det tynde segment

A

Type 1: meget fladt epitel - kun i kortikale nefroner

type 2-4: lidt højere epitel - findes i de juxtamedullære nefroner

26
Q

Beskriv pars recta af tubulus distalis

A

Udgør den 3. del af Henles-slynge. Gennemløber den ydre del af medulla og vender tilbage til sit eget corpusculum renis, som det får kontakt med.
Cellerne er lavt kubiske. Cytoplasma er acidofilt. Mange laterale folder, der indeholder lange og vertikalt ordnende mitokondrier. Luminalt findes korte mikrovilli. Cellerne er forbundet via tight junctions tæt på lumen.
Sker resorption af natriumklorid og andre ioner, samt lidt vand.

27
Q

Beskriv pars covoluta af tubulus distalis

A

Strækker sig fra macula densa til samlerørerne. Cellerne er mindre acidofile end de proximale tubulusceller og har ingen børstesøm. De er kubiske/kubisk epithel og kernerne er placeret helt apikalt.
Der er basolaterale folder og indfoldninger. Cellerne holdes sammen med tight junctions.
Luminale overflade har spredte, korte mikrovilli.
Cytoplasma indeholder mange mitokondrier, der findes i celleprocesserne i de laterale foldninger og er orienteret vinkelret på basallamina. Der findes færre lysosomer end i proximale tubuli.
Ses tilbageresorption af natriumklorid.

28
Q

Definer en nyre-lobus og angiv hvor mange, der typisk er

A

En nyre-lobus udgøres af en nyrepyramide med omgivende barksubstans. Hos mennesket findes hyppigst 8 lobi

29
Q

Definer en nyre-lobulus

A

En nyre-lobulus omfatter en marvstråe med det omgivende barkvæv.

30
Q

Benævn nyrens funktionelle enheder

A

Nyrens funktionelle enhed udgøres af nephronet og tilhørende samlerør.

31
Q

Hvad består Henle-slyngen af?

A

Henle-slyngen består af den lige del af den proximale tubulus (pars recta), det tynde segment, og den lige del af den distale tubulus (pars recta)

32
Q

Beskriv samlerørernes forløb

A

Begynder i den ydre del af cortex og løber mod medulla i marvstråler, hvorunder hvert samlerør modtager tilløb fra talrige nefroner via kortere eller længere forbindelsestubuli.
I ydre del af medulla modtages ingen tilløb, mens samlerørerne i indre medulla løber sammen med andre samlerør.
Det sidste stykke, ductus papillaris, gennemløber papillen og udmunder på dens area cribosa.

33
Q

Beskriv opbygningen af samlerørerne

A

Cellerne i væggen er kubiske og har centralt placeret rund kerne.
Den apikale overflade danner en karakteristisk konveks udbuling i lumen.
Der findes to celletyper; hovedceller og indskudsceller.
Hovedcellerne forekommer i størst antal og har et meget lyst cytoplasma med vehikler (AQP2), mens der indskudt mellem hovedcellerne findes et mindre antal indskudsstykker, der har kraftigere farvet cytoplasma. Indeholder mange mitokondrier. Indskudscellerne aftager i antal mod medulla og mangler i den indre zone af medulla.
Der ses laterale interdigitationer/folder (i EM). Luminalt er de forbundet via tight junctions.
Begge disse celler findes i forbindelsestubuli, der er overgangen mellem de 2 embryologiske forskellige dele.

34
Q

Hvad sker der i samlerørerne og hvad er forskellen i vandoptag her og i proximale tubuli og Hendes-slynge i de juxtamedullære nefroner?

A

Koncentreringen af urin finder sted i samlerørerne, fordi der er høj vandpermeabilitet grundet aquaporin-2 (vandkanaler).
I proximale tubuli og de juxtamedullære nefroner finder der aquaporiner-1.
Aquaporiner-2 er reguleret/følsom for ADH, men det er aquaporiner-1 ikke. Derved er samlerørernes vandpermeabilitet reguleret af neurohypofysen.

35
Q

Hvad er særligt for de cortikale samlerør?

A

Udskillelsen af natrium og kalium i urinen reguleres overvejende i de cortikale samlerør.
Natrium reabsorbere i hele tubulus-systemet undtagen det tynde descenderende ben i Henles-slynge.
Aldosteron påvirker natriumabsorptionen og kaliumudskillelsen i de cortikale samlerør. Desuden sker der øget udveksling af natriumioner med kalium- og brintioner.

36
Q

Hvad består det juxtaglomerulære apparat af?

A

Rummet mellem de to arterioler og macula densa undfyldes af de ekstraglomerulære mesangialceller, der sammen med de juxtaglomerulære celler i det tilstødende stykke af den afferente arterioles væg og macula densa danner det juxtaglomerulære apparat.

37
Q

Beskriv de juxtaglomerulære celler (JG-celler)

A

Optræder i den afferente arterioles væg, når den nærmer sig glomerulus.
Her bliver de glatte muskelceller gradvist modificeret i tunica media til epitheloide celler, der er store og lyse og afrunde.
Cellerne indeholder i deres cytoplasmatiske granula renin. Der findes også et Golgi og RER.

38
Q

Beskriv de ekstraglomerulære mesangialceller

A

De er sammenhængende med de interglomerulære mesangialceller, som de ligner. (mørke, store kerne, producerer PAS-positiv matrix)
De ligger mellem afferente og efferente arteriole = ekstraglomerulære mesangialregion.
Funktionen er ukendt.

39
Q

Beskriv macula densa (hører til den distale tubulus)

A

Er i direkte kontakt med de ekstraglomerulære mesangialceller og i variende grad med JG-cellerne, idet de kun adskilles af en basallamina, hvor macula densa sender cytoplasmatiske processer ned igennem.
Kun de celler i tubulusvæggen, der vender mod mesangiet og JG-cellerne er specialiserede og danner macula densa.
Cellerne er kubiske til lavt cylindriske og har en apikal kerne. Har også Golgi, der findes mellem kernen og basallamina.

40
Q

Hvad er det juxtaglomerulære apparats funktion?

A

Produktion og sekretion af renin, der spalter angiotensinogen til angiotensin 1.
frigivelsen af renin fra JG-cellerne omfatter flere elementer. Der er baroreceptorer, der består i, at JG-cellerne fungerer som strækreceptorer og dermed på det intrevaskulære tryk i den afferente arteriole, der hæmmer renin-frigivelsen.
Desuden indgår macula densa-mekanismen, der regulerer reninsekretionen ud fra sammensætningen af tubulusvæsken i den distale tubulus, således af nedsat natriumkoncentration fører til øget renin-frigivelse.
Sympaticus øger reninsekretionen, angiotensin 2 hæmmer frigivelsen.

41
Q

Beskriv det interstitielle væv i cortex

A

Det er sparsomt i cortex. Det udfylder de snævre spalter mellem corpusculum renis og tubuli.
Hovedparten af cellerne er fibroblaster, men der findes også antigen-præsenterende celler. Fibroblasterne danner de ekstracellulære komponenter af vævet, dvs. kollagene fibre og proteoglykaner. (også i medulla).
Nogle af fibroblasterne i cortex danner erythropoietin, der stimulerer erythropoiesen i knoglemarven.
Findes også dendritceller og makrofager (antigenpræsenterende)

42
Q

Beskriv det interstitielle væv i medulla

A

Findes i større mængde her. Der findes de samme celletyper som i cortex.
Nogle af fibroblasterne i inderzoner er modificerede og betegnes lipidlæssede interstitielle celler. Kernerne er tværstillede, så det ligner trin på en stige. Cellerne har en uregelmæssig form med lange udløbere, der danner kontakter via fokale adhæsionen med basallamina rundt om tubuli, kar samt naboceller.
i cytoplasma er der Golgi, RER og mange lipiddråber.
Cellerne producerer prostaglandin-E2, der fremkalder øget natriumudskillelse.

43
Q

Beskriv forløbet af de fraførende urinveje

A

Urinen passerer fra area cribosa på papillerne ud i calyces minores. Fortsætter i calyces majores, så i pelvis renalis og via ureter til blæren, hvorfra urinen udtømmes via urethra.

44
Q

Beskriv den histologiske opbygning af de fraførende urinveje (urethra hører ikke med her)

A

Den er generelt ens og består af 3 lag; tunica mucosa, tunica muscularis og tunica adventitia. Blæren + ureteres er peritonealt beklædt.
Tunica mucosa: Slimhinden er beklædt med urothel. Tykkelsen forøges fra 2-3 lag i calyces minores til 6-8 lag i blæren. I kontraheret tilstand består urothelet af flere lag celler, hvoraf de basale er kubiske til cylindriske. Herover findes der flere lag af polyhedrale celler, der luminalt afløses af paraplyceller. Disse celler har en eosinofil fortætning med lumen, men er ellers meget lyse.
Kernen er rund og mange af cellerne er binucleate.
Ved dilation af epitelet bliver cellerne i det yderste lag lavt kubiske/afflades. .
i EM ses cellerne i det ydre lag at have filamentrig cytoplasma under cellemembranen.
Den luminale plasmalemma er meget fortykket, rigid og asymmetrisk, dog gælder det kun de områder der kaldes plaques.
i cytoplasma er der aflange vesikler eller invaginationer af plasmalemma, der begrænses af membran, der ligner plaques.
Lateralt holdes cellerne sammen ad juxtaluminale tight junctions.
Lamina propria: består af tæt kollagens bindevæv. Slimhinden er stærkt foldet ved kontraheret tilstand, men forsvinder ved dilation, som øger overflade arealet.
Tunica muscularis: indre longitidunelt SMC og ydre cirkulært SMC. I nederste del af ureter+blæren findes der et ydre longitidunelt lag også.
Tunica adventitia: løst BV med fedtceller og kar + sympatiske & parasympatiske fibre. I blærens lag findes der plexus vesicalis.

45
Q

Hvad er særligt ved urothelet?

A

Det er meget lidt permeabelt og urinen undergår ingen ændringer. Den ringe permeabilitet skyldes den fortykkede plasmalemma, dels tight junctions mellem cellerne.

46
Q

Beskriv musklerne i blæren

A

I blæren trigonumområde beskrives en indre sprinter m. sprinter vesicae, der dog ikke er en anatomisk sprinter.
Ved blæretømning kontraheres muskellagene i blærevæggen, der derfor betegnes m. detrusor vesicae.

47
Q

Beskriv den kvindelige urethra

A

Epithelet er flerlaget pladeepithel - nær blæren urothel. Der finder intraepitheliale kirtler, Littréske kirtler, af mukøs natur.
Lamina propria består af løst bindevæv og indeholder plekser af tyndvæggede vener.
Slimhinden omgives af et longitudinelt lag af SMC. I første stykke af urethra løber fibrene transversale og danner den ubevidste sphinter (m. detrusor). SMC omgives af en sphinter af tværstribet muskulatur i diaphragma urogenitale, m. sphinter urethrae, der er under viljens kontrol.
Der mangler en adventitia, men vaginas bindevæv fungerer sådan.

48
Q

Beskriv den mandelige urethra

A

Opdeles i 3; pars prostatica, pars membranacea og pars spongiosa.
Pars prostatica: modtager udmundingen af udførelsesgangene fra prostatakirtlerne. Der findes i blærevæggen en kegleformet forhøjning, colliculus seminalis, der på spidsen har en blindgang, untriculus prostaticus. Ductus ejaculatorius munder på hver side af untriculus prostaticus.
Urethra er her beklædt med urothel + Littréske kirtler. Lamina propria består af løst BV, der er vaskulariseret. Slimhinden omgives af et lag af longitudinelt SMC. Der findes også en m. detrusor her, der trækkes med frem og udøver ubevidst sphinterfunktion.
Pars membranacea: er beklædt med pseudolagdelt cylinderepithel eller flerlaget cylinderepithel + Littréske kirtler. Omgives af longitudinelt SMC, der omgives af tværstribet muskel, m. sprinter urethra i diaphragma urogenitale.
Pars spongiosa: Epithelet er pseudolagdelt eller flerlaget cylinderepithel indtil fossa navicularis, hvor det bliver flerlaget pladeepithel, der ved ydre udmunding fortsætter i epidermis. Der findes også Littréske kirtler her. Slimhindes omgives af corpus spongiosum penis.