Sygdomslære Flashcards
Hvad er melæna?
Blod i afføringen. sort, tjærelignende, glinsende, grødet afføring med en karakteristisk, rådden lugt, forårsaget af blødning fra spiserør, mavesæk eller tolvfingertarm. Blodets farvestof, hæmoglobin, nedbrydes delvis og omdannes af mavesyren til hæmatin, der er sort.
Hvad betyder hæmatemese?
Blodtilblandet opkastning som enten er blodfarvet eller kaffegrumslignende grundet mavesyrens omdannelse af blodet.
Hvad betyder dysfagi?
Enhver form for synkebesvær som forhindrer mad og væske i at passere sikkert fra mund til ventrikel.
Hvad betyder vomitus, og hvad tabes herved som har betydning for syre/base balancen?
Opkastning.
Ved langvarig opkastning tabes saltsyre og dette kan føre til metabolisk baseose.
Hvad er morbus Crohn, og hvor er den hyppigst lokaliseret?
Kronisk infammationssygdom i tarmen. Kan være lokaliseret alle steder i tarmen, men findes oftest i den distale del af ileum.
Hvilke konsekvenser er der forbundet med at få morbus crohn tidligt i livet?
Børn med morbus crohn kan få vækst og udviklingsproblemer
Nævn nogle symptomer på morbus crohn
- Synligt blod i afføringen grundet tarmlæsion
- Mavesmerter
- Anale abscesser (bylder)
- Fissurer i tarmen
- Fisteldannelse, evt. med passage til organer eller bugvæg.
- Obstruktion pga. ileus = tarmslyng
- Hyppige tynde afføringer
Hvorfor ses der ofte vægttab ved Morbus crohn?
Malabsorption og nedsat kostindtag.
Morbus Crohn kan medføre negativ kvælstofbalance. Hvorfor?
Der sker en større proteinnedbrydning end proteinsyntese i organismen.
Hvad betyder colitis ulcerosa?
Colitis = Betændelse i colon Ulcerosa = Sårdannende.
Hvad er colitis ulcerosa? Hvilke tarmafsnit kan rammes?
Colitis ulcerosa er en autoimmun sygdom med inflammation af tarmens slimhinde, hvor der dannes sår.
Rammer oftest rectum og nedre dele af colon. Kan dog angribe hele colon.
Nævn nogle symptomer på colitis ulcerosa
- Blodig diarré ofte med slim og pus
- Mavesmerter
- Led-symptomer
- Øjensymptomer
- Mundhulelæsioner
Hvad er infektiøs gastroenteritis?
Pludselig opstået diarré med opkastning og mavesmerter der skyldes mikroorganismer.
Hvad er stressinkontinens?
Når man kommer til at tisse i bukserne ved øget intraabdominalt tryk (Hoste, latter og fysisk aktivitet).
Skyldes nedsat funktion af lukkemuskler/støttevæv.
Hvad er urge-inkontinens?
Uimodståelig vandladningstrang, der ikke kan undertrykkes.
Skyldes øget detrusoraktivitet (neurogent, svær cystitis, infravesikal obstruktion)