Stress Flashcards
- Hvilken effekt har mild stress på indlæring?
Mild stress forstærker indlæringen
- Hvilken effekt har frustration på adfærd?
Ved frustration får man øget “arousal” og derved intensiteten i den dominerende adfærd. Frustration kan også lede til aggression
- Hvilke to typer af stresshåndtering har man fundet hos mus, og hvilke konsekvenser har de?
Proactive og reactive coping, Proaktive copers har kortere angrebslatens, lettere at lære sig active avoidance, sværere at lære sig passiv avoidance, samt er mindre stimulusafhængige
Hvad er stress?
Forskellige termer – meget uenighed:
● Stress
● Eustress (“god stress”)
● Distress (“dårlig stress”)
● Acute stress
● Chronic stress
Stress: En generel betegnelse for kroppens fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner på belastninger eller krav fra omgivelserne.
◾Eustress (“god stress”): Positiv stress, der kan forbedre præstation, motivation og fokus. Eksempler kan være spændingen før en eksamen eller en sportspræstation.
◾Distress (“dårlig stress”): Negativ stress, der opstår, når kravene overstiger ens ressourcer til at håndtere dem. Dette kan føre til ubehag, angst og fysiske helbredsproblemer.
◾Acute stress (akut stress): Kortvarig stress, som opstår i øjeblikket som en reaktion på en pludselig udfordring. Det kan f.eks. være et dyr, der flygter fra en rovdyr, eller en person, der oplever en skræmmende situation.
◾Chronic stress (kronisk stress): Langvarig stress, der ikke forsvinder, og som kan have skadelige konsekvenser for både fysisk og mental sundhed. Dette kan skyldes vedvarende problemer som social isolation, sygdom eller dårlig trivsel i et miljø.
Hans Selye – General adaptation syndrome:
3 stadier: Trussel, Modstand, Udmattelse
● Trussel/alarm: Fight/flight
● Modstand: Prøver at gå tilbage til homeostasis
● Udmattelse: Magter ikke mere
.
.
◾Trussel/alarmfasen (Alarm Reaction Stage)
Kroppen opdager en trussel, og “fight-or-flight”-responsen aktiveres.
Stresshormoner som adrenalin og kortisol frigives for at mobilisere energi.
Fysiske reaktioner: Øget puls, hurtigere vejrtrækning, udvidede pupiller, øget blodtilførsel til musklerne.
Hvis stressoren forsvinder hurtigt, vender kroppen tilbage til normaltilstand.
◾Modstandsfase (Resistance Stage)
Hvis stressen fortsætter, forsøger kroppen at tilpasse sig og genoprette homeostase.
Stresshormoner produceres fortsat, men kroppen forsøger at balancere dem.
Immunforsvaret og energireserverne holdes på et forhøjet niveau, men langvarig belastning kan føre til svækkelse.
◾Udmattelsesfase (Exhaustion Stage)
Hvis stressen varer for længe, bliver kroppens ressourcer opbrugt.
Immunforsvaret svækkes, og risikoen for sygdomme, træthed, depression og andre helbredsproblemer øges.
Kroppen magter ikke mere, og alvorlig fysisk eller psykisk skade kan opstå.
Mobergs “Chain of Events” beskriver, hvordan stress gradvist påvirker en organisme og kan føre til sygdom ved for høj belastning.
◾Normal biologisk funktion – Dyret er i homeostase og kan håndtere små stresspåvirkninger uden problemer.
◾Ændret biologisk funktion – Hvis stressbelastningen øges, begynder fysiologiske ændringer som øget kortisolniveau og ændret adfærd. Kroppen forsøger at tilpasse sig, men belastningen stiger.
◾Præ-patologisk tilstand & faldende velfærd – Langvarig stress svækker immunforsvaret og påvirker adfærd, vægt eller reproduktion. Velfærden falder, og kroppen kæmper for at opretholde balancen.
◾Patologisk tilstand & systemnedbrud – Ved vedvarende stress kan organer tage skade, immunforsvaret svækkes markant, og risikoen for alvorlige sygdomme eller død øges.
Stressor - Simplistisk definition
En stressor er enhver påvirkning, der har potentiale til at forstyrre homeostasen markant. Det svarer til det, Moberg kalder distress – altså en stressfaktor, der overstiger organismens evne til at tilpasse sig. Stressorer kan være fysiske (f.eks. temperaturændringer, skader), psykiske (f.eks. social isolation, frygt) eller biologiske (f.eks. sygdom, sult).
Hvilke stressorer findes der?
● “Alt der på nogen måde truer homeostasis”
● Sult, tørst
● Varme, kulde
● Synen eller lugten af et rovdyr
● Ukendte omgivelser
● Uforventede ting
● Med mere!
Effekt af forudsigelse
● Det meste tyder på at det ikke er signalen for smerte der er vigtig for stress
● Det er at fravær af signal betyder ingen smerte = en sikker periode uden smerte
Effekten af forudsigelse handler om, at det ikke nødvendigvis er smerten i sig selv, der forårsager stress, men snarere usikkerheden omkring, hvornår smerten opstår.
Hvis der er et tydeligt signal før smerte, kan dyret forberede sig, og det ved, at fraværet af signalet betyder en sikker periode uden smerte. Dette reducerer stressniveauet, fordi dyret ikke konstant er i alarmberedskab.
Omvendt, hvis smerte opstår uden varsel, kan det føre til kronisk stress og angst, fordi dyret aldrig ved, hvornår det næste ubehagelige stimulus vil komme.
Learned helplessness/depression model – forced swim test for mus i en spand - samme gør sig måske gældende for søer fanget i en boks mens pattegrisene patter så de ikke kan gå rundt.
At ikke kunne forudsige eller kontrollere er stressende
At dyr er passive er ikke ensbetydende med at de har det godt
Learned helplessness er en tilstand, hvor et dyr (eller menneske) opgiver at forsøge at undslippe en negativ situation, fordi det tidligere har oplevet, at det ikke har kontrol over udfaldet.
I forced swim test placeres en mus i en spand med vand. I starten forsøger den at undslippe, men hvis den gentagne gange oplever, at der ikke er nogen udvej, bliver den passiv og stopper med at kæmpe – en adfærd, der ofte bruges som en model for depression.
Samme mekanisme kan muligvis gælde for søer fanget i bokse, hvor de ikke kan bevæge sig frit, mens pattegrisene patter. Hvis dyret ikke kan forudsige eller kontrollere sin situation, kan det føre til stress og passiv adfærd, men passivitet er ikke nødvendigvis et tegn på trivsel – det kan være et udtryk for resignation og nedsat velfærd.
Frustration
● Resultat af at ikke kunne udføre stærkt motiveret adfærd
● Mangel på kontrol
● Aggression
● Overspringsadfærd
● Mere “energetisk” adfærd
Frustration er en negativ følelsesmæssig tilstand, der opstår, når et dyr forhindres i at udføre en stærkt motiveret adfærd. Dette kan føre til en række reaktioner, herunder følelsen af manglende kontrol, hvilket kan øge stressniveauet.
Adfærdsmæssige konsekvenser af frustration kan være:
● Aggression – Dyret kan reagere med vrede eller angreb, især hvis det føler sig fanget.
● Overspringsadfærd – Dyret udfører en irrelevant adfærd, som f.eks. at slikke sig, gnave eller ryste sig, fordi det er i konflikt.
● Øget energiudladning – Mere intens og rastløs adfærd som løben frem og tilbage, hoppen eller overdreven aktivitet.
● Frustration opstår ofte i situationer, hvor dyret ikke har kontrol over sine omgivelser, hvilket kan være en væsentlig faktor i vurderingen af dyrevelfærd.
Frustration = kraftigere adfærd = start - partial reinforcement = frustration
Adfærdsproblem hos hund, frustration/forventning: Gøen, jamren, destruktiv adfærd
Frustration kan føre til kraftigere adfærd, som et resultat af delvis forstærkning (partial reinforcement). Når et dyr, som f.eks. en hund, oplever, at en ønsket adfærd kun delvist forstærkes (f.eks. nogle gange får den en belønning, men ikke altid), kan det skabe en frustrationscyklus. Dyret forventer belønning, men fordi det ikke altid får den, bliver adfærden intensiveret – det gør det mere insisterende og kraftfuldt i sine forsøg på at få opfyldt sine behov.
I tilfælde af adfærdsproblemer hos hunde, kan frustration føre til: gøen, jamren, destruktiv adfærd
Sammenfatning
● Stressorer kan være fysiologiske eller psykologiske
● Oplevet kontrol og forudsigelighed er meget vigtige
● Frustration kan resultere i kraftigere adfærd, men er aversiv
Stressorer er additive – et eksperiment
● Slagtesvin
● Håndterende (blid, barsk)
● Plads under 1h
● Længd af transport
Ingen effekt af plads eller transport ved blid håndtering
Stor effekt af plads og transport ved barsk håndtering
Eksperimentet, der undersøger stressorer som additive (dvs. stressorer ophober sig og forstærker hinanden), viser, hvordan forskellige stressfaktorer kan interagere og påvirke dyrevelfærd. I dette tilfælde er det slagtesvin, der udsættes for flere stressorer:
● Blid håndtering: Der var ingen effekt af plads eller transport, når svinene blev håndteret blidt. Det tyder på, at en rolig og venlig tilgang kan mindske den negative effekt af andre stressorer.
● Barsk håndtering: Der var en stor effekt af plads og transport, hvilket betyder, at når svinene blev håndteret barskt, forværredes effekten af de andre stressorer. Manglende plads og lang transport forstærkede deres stress, hvilket kan føre til alvorlige helbredsmæssige og adfærdsmæssige problemer.
Halebid er en adfærd, hvor svin bider hinandens haler, og det kan være et tegn på alvorlig stress eller frustration i dyrehold. Der skelnes mellem kroniske og akutte risikofaktorer for halebid:
● Kroniske risikofaktorer (langvarige forhold, der øger sandsynligheden for halebid):
Manglende manipulationsmateriale: Svin har behov for at kunne manipulere med objekter (f.eks. strå eller træstykker) for at stimulere deres naturlige adfærd. Hvis dette mangler, kan det føre til frustration og aggression.
Slatted flooring: Gittergulve kan føre til vanskeligheder med bevægelse og begrænset komfort, hvilket kan forøge stress og føre til halebid.
Konkurrence om foder: Hvis svinene er nødt til at konkurrere om foder, kan det skabe stress og føre til aggression, hvilket øger risikoen for halebid.
● Akutte risikofaktorer (pludselige ændringer eller stress):
Pludselige foderændringer: En hurtig ændring i kosten kan forstyrre dyrenes rutiner og skabe stress, hvilket kan føre til halebid.
Fejl i fodersystemet: Hvis der er problemer med fodringssystemet, der gør foderet utilgængeligt eller ikke fordeles ordentligt, kan det skabe frustration og konkurrencestress.
Temperaturændringer: Pludselige ændringer i temperaturen kan også føre til ubehag og stress, hvilket kan udløse halebid som en adfærdsmæssig reaktion.
Additive stressorer betyder, at flere stressfaktorer kan ophobe sig over tid, og når en tærskelværdi overskrides, kan det føre til et halebid-udbrud (tailbiting outbreak).
Når svinene udsættes for flere mindre stressorer, kan de måske håndtere det i en periode. Men hvis belastningen bliver for høj – f.eks. på grund af dårlige miljøforhold, mangel på beskæftigelse, fodermangel eller temperaturændringer – kan frustration og stress føre til en pludselig stigning i halebid.
Dette viser, at forebyggelse er vigtig, da selv små, kroniske stressfaktorer kan akkumulere og resultere i alvorlige velfærdsproblemer, hvis de ikke håndteres i tide.
Sammenfatning
● Stressorer er additive
● Mere end en forklaring til problemet
Forklar fysiologien bag HPA sken, aktivering af sympatiske system og kronisk stress
Når en stressor opfattes af hjernen, aktiveres kroppens stressrespons, der involverer hypothalamus, hypofysen og binyrerne (HPA-aksen og det sympatiske nervesystem).
● Aktivering af HPA-aksen:
Hypothalamus sender signal til hypofysen, som frigiver ACTH (adrenokortikotropt hormon).
ACTH stimulerer binyrebarken til at frigive kortikosteroider (primært kortisol).
Kortisol øger blodglukose og stofskifte, hvilket hjælper kroppen med at håndtere stress.
● Aktivering af det sympatiske nervesystem:
Binyremarven frigiver adrenalin og noradrenalin, som øger hjertefrekvens (HR) og blodtryk, og forbereder kroppen på “fight or flight”.
● Konsekvenser af kronisk stress:
Forstyrret immunfunktion → Øget risiko for infektioner.
Mavesår → Øget mavesyreproduktion og nedsat helingsevne.
Åreforkalkning (arteriosklerose) & hjertesygdom → Øget blodtryk og inflammation kan føre til hjertesygdom.
Fysiologiske stress responser
● Adrenalin/noradrenalin
● Meget hurtig (sekunder)
● blodtryk, hjertefrekvens
● Glucocorticoider (cortison/cortisol)
● Langsomligere (minutter)
● Blod væk fra “onødige” ting (fx fordøjelse, reproduktion)
Sympatisk nervesystem (hurtig respons)
Frigivelse af adrenalin og noradrenalin fra binyremarven.
Virker meget hurtigt (sekunder).
Øger blodtryk og hjertefrekvens for at sikre hurtig ilt- og energiforsyning til musklerne.
HPA-aksen (langsommere respons)
Hypofysen frigiver ACTH, som stimulerer binyrebarken til at producere glucocorticoider (kortisol/cortison).
Virker langsommere (minutter).
Flytter blod væk fra mindre nødvendige funktioner som fordøjelse og reproduktion for at prioritere overlevelse.
Stresshormoner
● HPA – glukocorticoider,
● Cortisol corticosteron etc
● Startar minuter efter stressorn
● OBS døgnvariation !
● Kan måles i blod, urin, saliv, faeces, hår/pæls
● Katekolaminer
● Bruges næsten aldrig
● MEGET hurtigt stressrespons
- HPA-aksen & Glukokortikoider (Langsommere respons)
Hormoner: Cortisol, corticosteron m.fl.
Aktivering: Starter minutter efter stressoren opstår.
Funktion: Hjælper kroppen med at håndtere længerevarende stress ved at regulere stofskifte, immunfunktion og energiomsætning.
OBS: Har en døgnvariation, hvor niveauet typisk er højest om morgenen og lavest om aftenen.
Måling: Kan analyseres i blod, urin, spyt, afføring og hår/pels, hvilket gør det muligt at vurdere både akut og kronisk stress. - Katekolaminer (Sympatisk nervesystem – meget hurtig respons)
Hormoner: Adrenalin, noradrenalin.
Aktivering: Starter sekunder efter stressoren opstår.
Funktion: Forbereder kroppen på “fight or flight” ved at øge hjertefrekvens, blodtryk og energimobilisering.
Måling: Bruges næsten aldrig i forskning, da de har ekstremt kort halveringstid i kroppen og derfor er svære at måle præcist.
Langtidsstress
● Stress over meget lang tid (flere dage) behøver ikke resultere i høje glukocorticoid niveauer
● Langtidsstress påvirker immunsystem, fremkalder mavesår etc
● Stresshormon resultater skal bruges med forsigtighed
Et eksempel på fysiologiske stressresponser
● Problem hos nogle hundracer med frygt
● Frygt for høje lyde
● Frygt for glatte gulv
● Film: Collie på gulv
Adfærdsmæssige stressresponser
● Unormal adfærd
● Freeze, fight, flight
● Aggression
● Overspringsadfærd
● Gaben, ufuldstændig hudpleje
Unormal adfærd
- Adfærd dyret ikke er ”tilpasset for”, der ikke findes i de naturlige situationer
- Alternativt der forekommer i højere intensitet eller mere hyppigt (fx aggression)
