Adfærdsproblemer i familiedyr

Question 1

1. Forklar hvorfor det kan være problematisk at bruge diagnosen ‘dominans-aggression’ hos hund.

Answer 1

Dominansteorien omkring relationen mellem hunde og deres ejere stammer fra forældede teorier om ulves indbyrdes adfærd i en flok, vi ved nu, at hunden er noget andet end ulven, og der er meget, der tyder på, at relationen mellem hund og ejer er mere sammenlignelig med relationen mellem forældre og små børn end med relationen mellem hunde/ulve i en gruppe/flok. Desuden er dominansbegrebet blevet forbundet med nogle håndteringsteknikker, som er baseret på brugen af positiv straf og grænseoverskridende adfærd overfor hunden, som f.eks. ‘alpha roll’, hvilket øger risikoen for at udløse aggressiv adfærd hos hunden signifikant.

Question 2

2. For både hund og kat, giv 5 eksempler på tidlige tegn på frygt eller stress

Answer 2

Eksempler hund: gabe, smaske, slikke sig om munden, anspændt muskulatur, rynkede bryn/pande, ørene tilbage/ned, ‘whale eye’, halsen, lav krop/gøre sig mindre, vægten på bagparten, halen ned eller mellem benene, dilaterede pupiller, kigge til siden/undviger øjenkontakt, meget langsomme bevægelser, hektiske bevægelser og ‘zoomies’, ‘frys’-adfærd, vil ikke spise godbidder, spiser godbidder uforsigtigt, overspringshandlinger, trækker sig fra kontakt, intenst kontaktsøgende
Eksempler kat: ‘samler sig’ (ben foldet ind under sig, halen langs kroppen), ører tilbage eller ud til siden, anspændt muskulatur, gemmer sig, dilaterede pupiller, tail flick, kigger til siden/undviger øjenkontakt

Question 3

3. Hvilke træningsredskaber bruger man typisk i arbejdet med frygtrelaterede problemer

Answer 3

Systematisk desensibilisering (en metode, der baserer sig på habituering (non-associativ læring), men starter med en meget lav intensitet af den stimulus, dyret har en reaktion på, og gradvist øger intensiteten)
Kontrabetingning eller counterconditioning (en metode, der baserer sig på klassik/Pavlovsk betingning (associativ læring) og hvor den stimulus, som dyret har associeret med noget negativt, bliver koblet med gode ting, f.eks. godbidder, for at skabe en positiv association istedet)
Følelsen af kontrol. Forudsigelighed og muligheden for at kunne sige til og fra kan gøre arbejdet med at reducere frygt lettere

Question 4

Hvad er ifølge Kriese et al.’s undersøgelse den mest almindelige årsag til kastration af hanhunde?

Answer 4

At ændre hundens adfærd - YES
Ja, ifølge Figur 1 i artiklen valgte næsten 40% af ejerne i denne undersøgelse kastration pga. et adfærdsproblem hos hunden. Artiklen angiver også, hvilke adfærdsproblemer ejerne rapporterede som årsag til, at de valgte kastration.

Question 5

Hvordan påvirkede kastration generelt hanhundes adfærd overfor mennesker i Kriese et al.’s undersøgelse?

Answer 5

Hundene blev signifikant mindre frygtsomme

Question 6

Hvordan påvirkede kastration generelt hanhundes adfærd overfor andre hunde i Kriese et al.’s undersøgelse?

Answer 6

Hunden blev signifikant mindre aggressive
Ja, andelen af ejere, der svarede ja til at hunden var aggressiv overfor andre hunde efter kastration var signifikant lavere end andelen af ejere, der svarede ja til samme spørgsmål omkring adfærden før kastration. Men bemærk, at der ikke var en signifikant ændring i, hvor mange der svarede nej til dette spørgsmål for henholdsvis før og efter kastration. Tænk gerne over, hvordan det hænger sammen:)

Question 7

For hvilke af følgende adfærdsformer var der en signifikant ændring fra før til efter kastration i Kriese et al.’s undersøgelse?

Answer 7

Strejfeadfærd
Lydangst
Urinmarkering
Parringsadfærd

Question 8

Hvad kan være et problem med en del af de undersøgelser, der findes omkring effekten af neutralisation på adfærd hos hund? Flere svar mulige.

Answer 8

Undersøgelserne er retrospektive - YES
Undersøgelserne er baseret på ejer rapportering omkring adfærden - YES
Det er ikke muligt at udpege årsag og effekt - YES

Question 9

Er neutralisation en mulig behandlingsmetode til adfærdsproblemer hos hanhunde?

Answer 9

I nogle tilfælde kan kastration være et led i adfærdsbehandling, i andre tilfælde bør det frarådes - YES

Question 10

Hvordan kan adfærdsproblemer hos hund og kat være forbundet med smerter? (Flere svar mulige)

Answer 10

✅ Smerter kan være den direkte årsag til et adfærdsproblem
✅ Smerter kan være årsag til dele af et adfærdsproblem
✅ Smerter kan forværre et adfærdsproblem
✅ Smerter kan forårsage tilbagefald af et adfærdsproblem

Question 11

Hvordan kan vi som behandlere afgøre, om der er smerter involveret i et adfærdsproblem?

Answer 11

❌ Det vil altid være tydeligt at se, om et adfærdsproblem skyldes smerter, f.eks. hvis dyret halter eller trækker sig ved berøring.
❌ En grundig klinisk undersøgelse kan afgøre, om et adfærdsproblem er forårsaget af smerter.
❌ Specialundersøgelser, f.eks. røntgen, kan afgøre, om et adfærdsproblem er forårsaget af smerter.
❌ Hvis et dyrs adfærdsproblem ikke forsvinder efter 14 dages behandling med meloxicam (smertestillende), er problemet ikke relateret til smerter.
❌ Alle de ovenstående
✅ Ingen af de ovenstående

Question 12

Hvilke af følgende adfærdsproblemer kan være helt eller delvist forårsaget af smerter? (Flere svar mulige)

Answer 12

✅ Gemmer sig, når ejeren gør klar til gåtur
✅ Pica (spiser ting, der ikke er mad) (Missed option - incorrect)
✅ Overdreven opmærksomhedssøgende adfærd hos ejer
✅ Lydangst (Missed option - incorrect)
✅ Urenlighed
✅ Hypersoignering (f.eks. slikker sig så meget et bestemt sted, at pelsen forsvinder eller der kommer et sår)
✅ Aggression mod dyrlægen
✅ Aggression mod andre dyr i hjemmet
✅ ‘Fly snapping’ (snapper ud efter ting i luften, der ikke er der)
✅ Separationsrelaterede problemer

Question 13

Forsøg har vist at effekten af en stressor afhænger mere af om den er forudsigelig og kontrollerbar end af intensiteten og varigheden af stressoren.
Er dette udsagn korrekt?

Answer 13

Ja

Question 14

Er endorfiner relaterede til udviklingen af stereotypier?

Answer 14

JA

Question 15

Er abnormal adfærd altid ualmindelig?

Answer 15

Nej

Question 16

Hvad er mest rigtigt for stereotypier?

Answer 16

Dyret har haft dårlig velfærd, men vi ved ikke hvordan den har det nu

Question 17

Hvad er rigtigt for søvn?

Answer 17

Hvores produktionsdyr har typisk polyfasisk søvn.
Altriciale dyr har mere REM søvn

Question 18

Hvad er rigtigt for amygdala?

Answer 18

Er en del af det limbiske system. Er involveret i dannelsen af emotione

Question 19

Hvad er rigtigt for stereotypier?

Answer 19

Sammen med andre mål er det relevant at indkludere stereotypier i en velfærdsvurdering.
Bedre betingelser kan somme tider give flere stereotypier

Question 20

Hvad påvirker soens redebygningsadfærd?

Answer 20

Soens redebygningsadfærd er uafhængig af, om hun har haft mulighed for at bygge rede ved tidligere faringer.
Soen udfører redebygningsadfærd, uafhængigt af, om hun udstyres med en færdig rede.

Question 21

Adfærd er et vindue ind i dyret → Gennem adfærd kan vi få indsigt i dyrets velbefindende, behov og oplevelser.
Men man skal kunne fortolke den! → Det kræver viden og kontekst at forstå, hvad en bestemt adfærd betyder, da den kan være påvirket af både miljø, fysiologi og tidligere erfaringer.
For at ændre adfærd skal vi forstå de mekanismer, der styrer den → Adfærd påvirkes af genetik, læring, neurobiologi og miljø, og vi skal forstå disse faktorer for at kunne forebygge eller modificere problemadfærd på en etisk og effektiv måde.

Question 22

Case - sigrid
* Elskede tidligere at køre I bil
* Dårlig oplevelse på køretur
* Har nu denne adfærd på køretur
* Stikker af, når ejer gør klar til køretur
* Vil ikke ind i bilen
* Har ændret adfærd i flere timer efter en køretur

Answer 22

Sigrids reaktion tyder på en klassisk betinget frygtrespons. Den dårlige oplevelse er blevet forbundet med bilen, så den tidligere positive association er skiftet til en negativ. Dette kan være et resultat af klassisk betingning, hvor bilen nu fungerer som en frygtudløsende stimulus.
Mulige løsninger
For at hjælpe Sigrid kan man anvende modbetingning og desensibilisering:
Gør bilen til noget positivt igen → Introducér små trin, hvor bilen forbindes med gode oplevelser (f.eks. godbidder tæt på bilen, ros for at nærme sig osv.).
Gradvis tilvænning → Start med korte sessioner nær bilen uden at køre, derefter korte ture, hvor intet ubehageligt sker.
Undgå tvang → Hvis hun bliver skubbet eller trukket ind i bilen, kan det forværre frygten.
Tjek for fysiske problemer → Hvis Sigrid oplever kvalme eller smerte under kørsel, kan det også være en faktor i hendes modvilje

Question 23

Label vs adfærdsbeskrivelse

Answer 23

Label : Hunden ER aggressive eller den ER dominerende
Adfærdsbeskrivelse : Hunden udviser aggressive adfærd (rynket næseryg, blottede tænder…)
Label : Katten ER provokerende eller den ER dominerende
Adfærdsbeskrivelse : Katten udviser uønsket opmærksomhedssøgende adfærd (vokalisering, fremadrettede ører…
Labels kan være misvisendne og det er bedre at beskrive den korrekte adfærd for bedre at forstå den.
Labels kan føre til misforståelser og uhensigtsmæssig håndtering.
Adfærdsbeskrivelser hjælper os med at forstå den egentlige årsag til adfærden og finde en passende løsning.
Det sikrer, at vi tilgår adfærdsproblemer objektivt og med fokus på dyrets behov og oplevelser. 🐕🐈

Question 24

Stigen for aggresionstegn i hunde og katte:

Answer 24

Gaber, blinker, slikker snuden
Vender hovedet væk, halser
Vender kroppen væk, sidder, poteslag
Forsøger at komme væk
Kryber med ørerne tilbage,
Kryber sammen, halen ml. benene
Ligger med benene løftet
Stivner, stirrer = “Store øjne”, rynket brun, ører lagt tilbage / “Whale eye”
Knurrer, rynket næseryg, blottede tænder
Snapper, snerre, knurrer
Bider
Jo tidligere man reagerer på de første signaler, jo nemmere kan man afværge aggression.
Ignorerer man advarselssignalerne, kan dyret eskalere til mere alvorlige reaktioner.
Mange “aggressive” dyr prøver faktisk at undgå konflikt – de bliver først farlige, når de føler sig pressede.

Question 25

Andre aggresions-tegn kan være:

Answer 25

Spiser ingen godbider / spiser dem forsigtigt Stivnet anspændt muskulatur, fryser, halen ml. ben, smalle øjne Lav hale, halsen, fryser Svær at komme i kontakt med Mindre opsøgende, trækker sig væk eller modsat mega opmærksom, såkaldte “zoomies”

Question 26

Subtile stresssignaler:

Answer 26

Spiser ingen godbidder / spiser dem forsigtigt → En afslappet hund spiser normalt villigt godbidder. Hvis den nægter mad, kan det være et tegn på frygt eller stress. Stivnet, anspændt muskulatur, fryser, halen mellem benene, smalle øjne → Kroppen er i alarmberedskab, men dyret forsøger at undgå konflikt.

Question 27

Social tilbagetrækning:

Answer 27

Lav hale, sænket hoved, fryser → Forsøger at gøre sig lille og undgå opmærksomhed. Svær at komme i kontakt med → Virker "lukket" og uinteresseret i omgivelserne, kan ignorere signaler fra ejer. Mindre opsøgende, trækker sig væk → Søger afstand fra situationen eller mennesker for at undgå ubehag.

Question 28

Paradoksale reaktioner:

Answer 28

Omvendt adfærd: Overdreven opmærksomhedssøgende eller hyperaktiv (“zoomies”) → I nogle tilfælde reagerer dyr på stress ved at blive overdrevent aktive, pjattede eller hyper. Dette kan forveksles med glæde, men kan faktisk være et tegn på stress eller overstimulering.

Question 29

Tidlige stress og ubehagstegn

Answer 29

Samler sig tæt: ◾Ben foldet ind under kroppen → Tegn på usikkerhed eller forsvarsmekanisme. ◾Halen langs kroppen → Forsøger at gøre sig lille og usynlig. ◾Ører let tilbage → Begyndende ubehag eller stress. ◾Let anspændt mimik → Musklerne i ansigtet viser uro. Øget stress og defensiv adfærd: ◾Dilaterede pupiller → Øget alarmberedskab. ◾Anspændt mimik → Musklerne i ansigtet bliver mere tydelige. ◾Gemmer sig → Katten forsøger at undgå konfrontation. ◾Åben mund, alle tænder blottet → Stærk advarsel om, at katten føler sig truet. ◾Hvæsen → Klar besked om, at katten vil have afstand. ◾Pote løftet tæt på kroppen, kløerne inde → Klar til at slå ud, men stadig i en defensiv tilstand. Aggressiv eller forsvarspræget reaktion: ◾Bid? Åben mund? → Hvis katten føler sig trængt, kan den forsøge at forsvare sig. ◾Ører tilbage → Højt stressniveau, tæt på angreb. ◾Tail flick (hurtige halebevægelser) → Irritation eller frustration. ◾Busket hale → Indikerer frygt, forsvar eller aggression. ◾Hvæsen? → En sidste advarsel, før katten slår til. ◾Pote rakt frem, kløerne ude → Klar til at angribe. ◾Kradse og bid? → Katten ser ingen anden udvej end fysisk forsvar.

Question 30

HUSK - En kat starter ofte med at undgå konflikt, men hvis den presses, kan den hurtigt eskalere til forsvar eller aggression. Hvis en kat ikke kan flygte, kan den gå direkte til angreb som en sidste udvej. Det er vigtigt at respektere de tidlige tegn, så man undgår situationer, hvor katten føler sig truet.

Question 31

Gregory Hanley påpeger, at hvis en problemadfærd gentager sig regelmæssigt, så bliver den forstærket på en eller anden måde – selv hvis der er kendte biologiske eller medicinske faktorer involveret. Hvad betyder det?

Answer 31

En adfærd, der gentager sig, har en funktion for dyret – den opnår noget (positiv forstærkning) eller hjælper dyret med at undgå noget (negativ forstærkning). For at ændre adfærden skal vi forstå dens funktion, ikke bare forsøge at stoppe den.

Question 32

Funktionel Analyse: Hvordan forstår vi problemadfærd?

Answer 32

En funktionel analyse er en direkte observation af adfærden under forskellige forhold for at identificere, hvad der udløser den, og hvad dyret får ud af den. Identifikation af adfærden → Hvad gør dyret præcist? Udløsende faktorer (Antecedents) → Hvad sker der lige inden adfærden? Konsekvens (Consequence) → Hvad sker der umiddelbart efter adfærden? Ved at manipulere omgivelserne i mindst to forskellige betingelser kan vi undersøge, hvorfor adfærden opstår.

Question 33

Adfærd vedligeholdes eller øges gennem forstærkning * Adfærden efterfølges af noget, dyret gerne vil have eller opnå * Adfærden efterfølges af fjernelsen af noget dyret gerne vil undgå

Question 34

HUND Henvist * Aggression mod mennesker * Aggression mod hunde * Separationsangst Hverdagsproblemer * Høj energy * Ulydighed * Gøen * Destruktiv adfærd KAT Henvist * Urenlighed * Aggression mod andre katte * Aggression mod mennesker Hverdagsproblemer * Angst * “opkast”/gylp * Destruktiv adfærd * Opmærksomhedssøgende adfærd

Question 35

Behandling af adfærdsproblemer i hund og kat

Answer 35

“Hovedprincipper i Adfærdsmodifikation: Alle modeller er forenklinger – ingen enkelt tilgang passer til alle tilfælde. Træningsprotokoller er værktøjer, ikke regler – fleksibilitet er vigtig. For at ændre adfærd skal vi ændre de forhold, der påvirker den (Susan Friedman).

Question 36

A-B-C Modellen (Operant Betingning) Modellen forklarer, hvordan adfærd påvirkes af omgivelserne, og hvordan vi kan ændre den.

Answer 36

1. A = Antecedents (Forudgående faktorer) Biologiske faktorer: Art, race, sult, tørst, træthed, smerte Miljøfaktorer: Andre dyr, mennesker, lyde, signaler Individets indre tilstand: Stressniveau, race-/artsspecifikke behov 2. B = Behaviour (Adfærd) Identificer præcist hvilken adfærd, der er et problem. Beskriv adfærd topografisk (hvad gør dyret præcist?). 3. C = Consequences (Konsekvenser af adfærd) Hvad sker der lige efter adfærden? Forstærkning: Hvis adfærden fortsætter, bliver den på en eller anden måde belønnet. Straffende effekt: Hvis adfærden falder i frekvens, er konsekvensen ubehagelig eller neutral

Question 37

Eksempler på A-B-C i Praksis 1. Kat, der kradser møbler

Answer 37

A (Forudgående faktorer): Mangel på kradsetræer, kedsomhed. B (Adfærd): Katten kradser sofaen. C (Konsekvens): Ejer giver katten opmærksomhed (utilsigtet forstærkning). Løsning: Placér kradsetræ ved sofaen. Forstærk kradsning på træet (godbidder, ros, kattemynte). Ignorér uønsket kradsning eller beskyt sofaen (fx med dobbeltklæbende tape). 2. Hund, der springer op ad gæster A (Forudgående faktorer): Spænding ved gæster, behov for social interaktion. B (Adfærd): Springer op ad folk. C (Konsekvens): Får opmærksomhed (selv skældud kan være forstærkende!). Løsning: Lær hunden at sidde i stedet for at hoppe (forstærk siddeadfærd med godbidder). Ignorér hopping (ingen øjenkontakt, ingen berøring). Beløn hunden for rolig adfærd. Konklusion Adfærd ændres bedst ved at ændre antecedents og konsekvenser – adfærden vil følge efter. Fokusér på at belønne ønsket adfærd i stedet for at straffe uønsket adfærd. Individuelle tilpasninger er nødvendige – ingen model passer til alle dyr. Træning er ikke en bibel – men en værktøjskasse, vi skal bruge fleksibelt!

Question 38

Hvis vi vil arbejde med positiv forstærkning er vi nødt til at vide, hvad vi GERNE vil have

Question 39

Den korte version af adfærdsregulerende træning:

Answer 39

* Analyser, hvornår adfærden optræder og hvad der følger efter (ABC) * Identificer hvad det er for en adfærd, du gerne vil have mere af * Træn den (hvis dyret skal vælge adfærden, må den kende den) * Gør den ønskede adfærd til den mest sandsynlige (ændre på antecedents) * Sørg for at den ønskede adfærd giver den største/bedste forstærkning (ændre på konsekvenser) * Forsøg sideløbende at forebygge/undgå den uønskede adfærd

Question 40

Hunden hopper op * Antecedent: Min hund er meget social. Der kommer gæster ind ad døren og alle taler i et højt og glad tonefald * Behaviour: Min hund hopper op ad gæsterne * Consequence: Gæsterne kigger på hunden, aer den på hovedet og jeg siger til den, at den skal hoppe ned * Hvad har hunden lært? * Hoppen op fører til opmærksomhed, positiv forstærkning, vedligeholder adfærd * Hvordan kan jeg ændre på min hunds adfærd? * Hvad vil jeg gerne have: f.eks. 4 poter på jorden * Hvordan gør jeg det sandsynligt: f.eks. Træner 4 poter på jorden udenfor problemsituationen, hund bag babygitter v. ankomst, bede gæster om at sætte sig på hug, når de hilser, give godbidder på jorden fremfor fra hånden * Hvordan gør jeg den ønskede adfærd til den mest belønnende: godbidder OG opmærksomhed for 4 poter på jorden, ingenting for at hoppe op

Question 41

Behandling af frygt-relaterede problemer * Systematisk desensibilisering * Kontrabetingning * Give dyret følelsen af kontro

Question 42

Systematisk desensibilisering

Answer 42

Systematisk desensibilisering - gradvis eksponering for frygtet stimuli - Målet er at vænne dyret til stimulus over tid uden at udløse en frygtreaktion. Eksempel: Hvis en hund er bange for fyrværkeri, kan man starte med at afspille en meget svag lyd af fyrværkeri og langsomt øge lydstyrken over tid. At identificere den stimulus, dyret frygter. At præsentere stimulus i en meget mild form (fx lav lydstyrke, stor afstand). Gradvis at øge intensiteten af stimulus, mens dyret forbliver roligt. At sikre, at eksponeringen aldrig sker i en grad, hvor dyret bliver overvældet.

Question 43

Kontrabetinging

Answer 43

Kontrabetinging: Her arbejder man på at ændre dyrets følelsesmæssige reaktion på en frygtet stimulus ved at forbinde den med noget positivt. Dette kan f.eks. gøres ved at give godbidder eller leg, mens den frygtede stimulus præsenteres. Eksempel: En hund, der er bange for fremmede mennesker, kan få godbidder hver gang en fremmed nærmer sig, så den begynder at forbinde fremmede med noget positivt i stedet for frygt.

Question 44

Give dyret følelsen af kontrol: F

Answer 44

Give dyret følelsen af kontrol: Følelsen af kontrol reducerer gradvis angst da uforudsigelighed fører til frygtreaktioner. Eksempel: Hvis en kat er bange for at blive løftet, kan man lære den at hoppe op på en platform frivilligt i stedet for at blive tvunget op. Lære dyret en alternativ adfærd, så det har en måde at reagere på i stedet for frygt. Give dyret mulighed for at forlade en ubehagelig situation. Skabe et forudsigeligt miljø, hvor dyret ved, hvad der sker.

Question 45

Forskellige faktorer, der kan påvirke et dyrs adfærd, sundhed og trivsel, især i forbindelse med frygt og stress

Answer 45

◾Neutralisation (Kastration/Sterilisation) Kastration og sterilisation kan have en effekt på adfærd, især hvis hormoner spiller en rolle i frygt- eller aggressionsproblematikker. Det kan reducere stress og territoriel adfærd hos nogle dyr, men i nogle tilfælde kan det også påvirke deres selvsikkerhed negativt. ◾Motion Fysisk aktivitet er vigtig for at afhjælpe stress og angst. Motion frigiver endorfiner, som kan have en beroligende effekt på dyret. Mangel på motion kan føre til frustration og problemadfærd. ◾Mental aktivering Intellektuel stimulering (træning, problemløsning, søgeøvelser) kan reducere stress og frygt ved at holde dyret beskæftiget og udfordre dets hjerne. Dyr, der keder sig, kan udvikle destruktiv eller ængstelig adfærd. ◾Sociale behov Mange arter har et stærkt socialt behov og kan udvikle stress eller frygt, hvis de er isolerede. Det er vigtigt at tage højde for, om dyret har brug for selskab af artsfæller eller mennesker. ◾Ro/hvile Dyr har brug for nok søvn og hvile for at kunne håndtere stress. Søvnmangel kan føre til øget irritabilitet og angst. ◾Tryghed Et stabilt og forudsigeligt miljø reducerer stress og frygt. Utrygge dyr kan reagere med flugt, aggression eller passivitet. ◾Smerter & sygdom Fysiske smerter eller sygdomme kan være en stor årsag til ændret adfærd, herunder øget frygt eller aggression. Det er vigtigt at udelukke helbredsproblemer, når man arbejder med adfærdsproblematikker. ◾Variation & grad af forarbejdelse En varieret kost kan bidrage til et sundt nervesystem. Forarbejdet foder kan have forskellig effekt på adfærd, afhængigt af sammensætning. ◾Sammensætning Kvaliteten af foderet kan påvirke energi- og stressniveauet hos dyret. F.eks. kan et højt sukkerindhold give uønsket adfærd hos nogle dyr. ◾Dyr-ejer relation Dyrets relation til ejeren har stor betydning for dets tryghed. En sikker og tillidsfuld relation kan hjælpe med at reducere frygt og stress. ◾Miljøet Miljømæssige faktorer (lyde, lys, forudsigelighed, adgang til skjulesteder) kan påvirke dyrets tryghed. Et godt miljøtilpasset setup kan være en vigtig del af behandlingen af frygt-relaterede problemer.

Question 46

Adfærds påvirkes af følgende neurotransmittere: GABA, dopamin, noradrenalin, serotonin

Answer 46

GABA (gamma-aminosmørsyre) → Hæmmende neurotransmitter, der dæmper aktivitet i nervesystemet og hjælper med at reducere angst og stress. Dopamin → Forbundet med motivation, belønning og læring. Ubalance kan føre til overdreven frygt eller manglende motivation. Noradrenalin → Aktiverer "kæmp-eller-flygt"-responsen og spiller en stor rolle i stressreaktioner. Serotonin → Regulerer humør, impulsivitet og angst. Lave niveauer kan føre til frygtfuld eller aggressiv adfærd.