Bevidsthed og emotioner Flashcards
Hvad er “free floating mood states”?
Et sindstilstand der ikke er knyttet til en bestemt situation eller objekt
Objektspermanens er en forudsetning for deklarative representationer
Ja
Operant konditionering = Dyret associerer sin adfærd med en konsekvens
Habituering = udslækning af en nedarvet reaktion
Klassisk konditionering = dyret associerer to hændelser med hinanden
Hvad måles i en cognitive bias test?
sindstilstand
Kognitiv bias-test er en metode at undersøge om dyr har TENDESN til at ragerer på forudantaget måde påvikret af følelser/tidligere erfaringer.
Træningsfase:
Dyret lærer, at en skål i den ene ende af et rum altid indeholder mad (positiv stimulus).
En skål i den anden ende indeholder aldrig mad (negativ stimulus).
Testfase: En skål placeres et sted mellem de to positioner (en tvetydig stimulus).
Hvis dyret hurtigt løber hen til skålen, tolkes det som optimisme (forventning om mad).
Hvis dyret tøver eller ignorerer skålen, tolkes det som pessimisme (forventning om ingen mad).
Kognitiv bias test måler sindstilstand
Hvilke er argumenterne for at bruge en dimensionel tilgang til studiet af emotioner hos dyr?
Det giver flere muligheder for en strukturering/integrering af forskellige emotioner
Det fortydliger forskellen mellem arousal og den positive/negative ladning af det emotionelle tilstand
Intentionalitet
Daniel Dennett’s levels of intentionality:
● Niveau 0: Organismen reagerer blind på eksterne stimuli, uden nogen bevidst intention eller mål (f.eks. en plante, der vender sig mod solen).
● Niveau 1: Organismen ved, at den har et mål og handler med hensigt (f.eks. en rotte, der leder efter mad). Her er der en bevidst opfattelse af at ville noget.
● Niveau 2: Organismen forstår, at andre individer har mål, hvilket åbner op for social interaktion og kommunikation (f.eks. en ulv, der aflæser og reagerer på flokkens adfærd).
● Niveau 3: Organismen ved, at andre ved, at den har mål. Dette kræver en højere grad af mental refleksion, hvor individet forudser andres reaktioner på deres egne intentioner (f.eks. en chimpanse, der skjuler mad for at undgå, at andre stjæler det).
● Niveau 4: Organismen ved, at andre ved, at den ved, at andre har mål. Dette niveau er meget komplekst og involverer strategisk tænkning i sociale situationer (f.eks. mennesker, der kalkulerer andres tanker og reaktioner).
Bevidsthed refererer til en organismes evne til at være opmærksom på sine egne indre tilstande og ydre stimuli
Intentionalitet handler om evnen til at handle med et formål eller mål i sigte.
Povinelli’s experiment - på chimpanser og på hunde
Povinelli’s eksperiment undersøger, hvordan chimpansers og hunde forstår andre dyrs intentioner og mentale tilstande, og i særdeleshed om de har en “Theory of Mind” (ToM) – evnen til at forstå, at andre individer har tanker, ønsker og mål, der kan adskille sig fra deres egne.
Chimpanserne havde svært ved at forstå, at den anden chimpanse kunne have en begrænset viden om, hvor maden var. De handlede ikke i overensstemmelse med, at den anden chimpanse ikke vidste, hvad de vidste, hvilket tyder på, at de måske ikke havde en fuld Theory of Mind i denne sammenhæng.
Hunde syntes at kunne vælge den rigtige person baseret på, hvad de kunne se, hvilket indikerede, at de havde en form for forståelse af, hvad andre kunne vide og ikke kunne vide. Dette tyder på, at hunde har en vis form for Theory of Mind, i hvert fald i relation til mennesker.
Chimpanser har måske en vis forståelse af, at andre har mål og intentioner, men de har ikke nødvendigvis den samme dybde i forståelsen af, hvad andre ved eller ikke ved. På den anden side ser hunde ud til at have en mere pragmatisk tilgang til at forstå, hvad andre mennesker eller dyr ved og kan, især når det gælder om at samarbejde med mennesker.
Det er muligt at tale om bevidsthed hos dyr, og der er meget stærke indikationer på, at visse dyrearter besidder en form for bevidsthed, især når vi ser på deres evne til at forstå deres egen position i verden og interagere med andre væsener. Forskning, herunder eksperimenter som Povinelli’s, har givet os indsigt i, hvordan nogle dyr – som chimpanser, delfiner, elefanter og hunde – viser tegn på at have selvbevidsthed, intentionalitet og social kognition.
Hvad er et minde?
Et minde er en mental repræsentation af tidligere oplevelser eller information, lagret i hjernen.
Arbejdshukommelse
Kort + følsomt for forstyrrelser Lille kapacitet
Kortvarig opbevaring: Information opbevares kun kortvarigt (sekunder til minutter).
Følsom for forstyrrelser: Let at forstyrre og miste information.
Begrænset kapacitet: Kan kun holde få informationer ad gangen (typisk 7 elementer).
Langtidshukommelse
Separat lagringsprocess + Sker over lang tid
Separat lagringsproces: Information lagres gennem aktiv konsolidering over tid.
Langsomt opbygget: Minde skabes langsomt og stabiliseres over tid.
Stort lager: Har en næsten ubegrænset kapacitet, men kan være præget af glemsel.
Lagring af minde
Først holdes det i arbejdshukommelsen
Repetition for at kunne lagres
OBS !
1. Følsomt for overraskelse
2. Følsomt for forstyrrelse
Arbejdshukommelsen
Arbejdshukommelsen har en begrænset kapacitet, ofte kaldet “7 ± 2” elementer. For at kunne håndtere mere information kan vi bruge gruppering (chunking), hvor vi organiserer information i mindre enheder, som er lettere at huske.
For eksempel, når vi udfører en kommando, kan vi opdele den i en sekvens af trin: a, b, c og d. Hver af disse sekvenser kan bestå af undergrupper, som f.eks. bevægelsestrin 1, 2, 3 osv. Ved at gruppere relaterede informationer i større enheder (chunks) kan vi udnytte arbejdshukommelsen mere effektivt og håndtere flere elementer, selvom den oprindelige kapacitet er begrænset.
Former for hukommelse: Procedurell eller Deklarativ herunder Semantisk og Episodisk
● Procedurel hukommelse - færdigheder og vaner - hukommelsen gør det mugligt at udgører motoriske færdigheder el. automatiserede handlinger uden bevidst tanke (cykle, trække vejret etc(
● Deklerativ hukommelse - fakta og begivenheder opdelt i:
a) Semantisk hukommelse: Handler om fakta og viden om verden, som ikke er knyttet til specifikke tidspunkter eller steder. F.eks. viden om, at Paris er hovedstaden i Frankrig, eller at jorden er rund.
b) Episodisk hukommelse: Handler om personlige oplevelser og begivenheder knyttet til specifikke tidspunkter og steder. F.eks. minder om din fødselsdag eller en ferie, du har været på.
Hvorfor glemmer dyret? (og vi)
● Degenerering
● Overlagring
● ”Hente” mindet
Glemsel er en naturlig del af hukommelsesprocessen, og der er flere grunde til, at både dyr og mennesker kan glemme information.
Degenerering: Hukommelsesspor kan forringes over tid, hvilket gør det sværere at hente information. Dette kan skyldes, at de neurale forbindelser, der lagrer minder, svækkes eller mister deres styrke.
Overlagring: Nye minder kan “overskrive” gamle minder, når de overlapper eller konkurrerer om den samme hukommelseskapacitet. Dette sker ofte, når vi lærer nye ting, som kan erstatte tidligere erfaringer eller viden.
”Hente” mindet: Nogle gange kan vi simpelthen ikke få fat i et minde, selvom det er lagret. Dette kan skyldes, at der ikke er tilstrækkelige cues (ledetråde) til at aktivere hukommelsen, eller at vi ikke har adgang til den ønskede information på det tidspunkt.
Hvad betyder det?
* Der eksisterer ikke nogen generel ”glemske-kurve” (men hunden i dag er ikke densamme som igår)
* At huske er at finde det tilsvarende ydre stimulus
Generelle regler eller overordnede konceptuelle instruktioner bliver lettere i hukommelsen og glemmes langsommere. For eksempel, en hund lærer hurtigt at sætte sig, når den hører kommandoen “sit”, fordi dette er en simpel og ofte gentagen handling, der relaterer til et bredt adfærdsmønster.
Mere specifikke instruktioner, som kan være knyttet til bestemte omstændigheder eller præcise betingelser, glemmes ofte hurtigere. For eksempel, at sætte sig på den venstre side i en specifik situation, er en mere detaljeret opgave, som kræver mere præcis opmærksomhed og minder om, at det kan være nemmere at glemme, især hvis situationen ændres.
Grundlag for at tro at dyr har emotioner:
- Fylogenetiske argumenter
Emotioner ses som evolutionært udviklede funktioner, der har hjulpet dyr med at overleve og tilpasse sig deres miljø. Mange dyrearter viser adfærd, der ligner menneskelige følelsesmæssige reaktioner, hvilket tyder på, at følelser kan være blevet bevaret gennem evolutionen for at sikre artens overlevelse. - Neurobiologiske strukturer
Mange dyr har hjernestrukturer, der minder om de menneskelige områder, der er forbundet med følelser, såsom amygdala og limbiske system. Disse strukturer spiller en vigtig rolle i følelsesmæssig bearbejdning og reaktioner, hvilket tyder på, at dyr kan opleve følelser på en måde, der ligner menneskers. - Fysiologiske/farmakologiske respons
Dyr viser fysiologiske reaktioner på følelsesmæssige stimuli, såsom ændringer i hjertefrekvens, blodtryk eller hormonelle niveauer. For eksempel kan stress eller frygt føre til øget adrenalinproduktion hos både mennesker og dyr, hvilket indikerer en følelsesmæssig respons. - Adfærd
Dyr udviser komplekse adfærdsmønstre, der ofte tolkes som følelsesmæssige reaktioner, såsom social tilknytning, legeadfærd, sorg, aggression og empatisk adfærd. Eksempelvis er det blevet observeret, at nogle dyr, som elefanter, viser sorg, når en anden i gruppen dør, hvilket tyder på følelsesmæssig bevidsthed.
● State – Jeg føler mig bange lige nu
● Trait – Jeg er bange for store hunde
● Personality/temperament – Jeg er forsigtig af mig
Anden teori - Modsat idé – emotioner er sociale konstruktioner
En alternativ opfattelse af emotioner er, at de ikke nødvendigvis er biologisk baserede eller universelle, men snarere socialt konstruerede. Ifølge denne idé er emotioner ikke medfødte biologiske fænomener, men noget, der udvikles og formes gennem kulturelle normer og sociale interaktioner
Panksepp
● SEEKING – appetitiv adfærd, forventning
● RAGE – attak
● FEAR – frygt
● LUST - sexualitet
● CARE - moder/afkom
● PANIC/GRIEF - overgivelse
● PLAY – leg, glædje
Personlighed
● Personlighed og temperament
● Tendens at vise en bestemt adfærd
● Tendens at ha en bestemt emotion
● Stabilt over tid
● Stabilt over situationer
● (Arvelig komponent)
Coping – at håndtere stress
- Bimodal distribution
- “Active” (active coper) og “reactive” (passive coper)
- Hovedsaglig rotter og mus, men også gris, musvitter, fisk og kyllinger
Personlighed - de store 5
● Ekstraversion
● Neuroticism
● Åbenhed
● Samvittighedsfuldhed
● Venlighed
