SØ Flashcards
Fuldkommen konkurrence:
Markedet skal være i ligevægt.
Forudsætning for fuldkommen konkorrence
- Mange små udbydere
- Mange små efterspørgere
- Der handles en homogen vare (standardvare), dvs. køberne betragter de forskellige udbyderes varer som ens.
- Der er fuld gennemsigtighed på markedet med hensyn til priser og øvrige markedsforhold
- Der er fri etableringsret, og det er muligt at gå ind og ud af markedet uden hindringer (ingen adgangsbarrierer(lovgivning))
Cost benefit
Cost benefit: Omkostninger og hvad får man tilbage
Cost-benefit princippet: En transaktion skal gennemføres, såfremt det ekstra udbytte, denne transaktion tilfører, overstiger de ekstra omkostninger, der er ved at gennemføre transaktionen.
Alternativomkostninger
Alternativomkostninger kaldes også for offeromkostninger, netop fordi man ofrer en anden
aktivitet for at gennemføre en given aktivitet.
Sunk costs:
Omkostninger som allerede er afholdt og ikke kan tilbagebetales.
Effektivitetsprincippet:
: effektivitet er et vigtigt samfundsøkonomisk mål, fordi en vækst i det samfundsøkonomiske overskud betyder, at alle vil kunne få en større mængde varer.
Neoklassiske teori:
beslutningstagerne stræber efter nyttemaksimering og overskudsmaksimering.
Nytte
Nytte er et økonomisk begreb der refererer til tilfredsheden ved at forbruge en vare eller serviceydelsen. Alle varer eller services har en bestemt nytteværdi, som afhænger ad de enkelte forbrugers præferencer
Nyttemaksimering:
forbrugeren er rationelle og sammensætter deres forbrug, så de maksimerer deres nytte inden for deres budgetbegrænsning.
Marginal nytte:
Den nytte den sidste enhed giver (grænsenytte)
Priselasticiteten
Priselasticiteten fortæller, hvor stor ændringen er i omsætningen, når prisen ændres.
Det er numeriske tal der er interessant. Altså over eller under 1.
Over 1= elastisk
Under 1= uelastisk
=1 neutral
Hvordan reagerer kurven på uelastisk og elastisk:
Elastisk: Meget flad kurve i meget elastisk
Uelastisk: Meget stejl uelastisk - ikke så prisfølsom
Kartel
Karteldannelse opstår, når mange små eller flere store virksomheder beslutter sig for at føre en fælles prispolitik. Et profitmaksimerende kartel vil derfor prisfastsætte på samme måde som et monopol.
Grænseomkostninger:
Den sidste producere enhed – hvad den koster.
Udbudskurven er lig med GROMSK
Hvad kan få udbudskurven til at skubbes ud venstre.:
- Der kan være en substituerende varer som ikke længere udbydes – så efterspørgslen stiger
- Grænseomkostninger falder: effektivisere maskiner
- Grænseomkostninger stiger: (skat og old, olie/ressourceknaphed) vi går til venstre
- Man bliver nødt til at sætte priserne op når grænseomkostningerne stiger.
Ændring i efterspørgsel til højre:
- Stigende Indkomst
- +Markedsføring
- pris på substituerende produkt
Grænseomsætning:
Hvad vi får i omsætning for den sidst solgte vare.
Efterspørgselskurven er lig med GROMS
TE
Totale enhedsomkostninger (totale omkostning / antal enheder produceret)
VE
variable enhedsomkostninger
Ved elastisk efterspørgsel - kurve
Producenten betaler hovedparten af afgiften i form af lavere overskud producentoverskud.
Forbrugerne flygter til et lignende produkt (alternativer) uden afgift
Ved uelastisk efterspørgsel - kurve
Forbrugerne betaler hovedparten i form af faldende forbrugeroverskud. Forbrugerne kan ikke flygte – der er ikke rigtigt noget alternativ.
Indkomstelastisk:
- Når indkomsten stiger, stiger efterspørgslen efter normale goder.
- Disponible indkomst: Den indkomst man har efter skat.
- nferiøre goder: budget vare – når indkomsten stiger så vælger man at købe normale goder: Irma
Faste produktionsfaktorer
for en produktion af bestemt vare/service kan ikke ændres i den periode, der betragtes (kort sigt). Eksempler er bygninger og store maskinanlæg. Omkostningerne til de faste produktionsfaktorer omtales som faste omkostninger (FO)
Variable produktionsfaktorer
kan skaffes (eller reduceres) med kort varsel. Eksempler er råvarer og arbejdskraft og varierer med produktionen. Derfor omtales variable produktionsfaktorer omtales som variable omkostninger (VO). Tilsammen udgør de fast og de variable omkostninger de totale omkostninger (TO). En enheds total omkostning er TO/antal enheder.
Hvad man kan udlede fra P ( pris afsætningsfunktionen)
Dobbelt hældning = Groms
Hvad kan man udlede fra TO?
TO’=VO’=Gromk.
TO = Variable omk. + faste omkostninger
Hvad findes ved at sætte Groms=Gromk
Optimal mængde
Når optimal mængde (x) er fundet, hvad gøres så?
X sættes ind i P for at finde optimal pris
Når optimal mængde og pris er fundet. Hvad kan så laves?
Resultatopgørelse
Hvordan udregnes de variable omkostninger (VO)
Mængde sættes ind i VO funktionen
Hvordan udregnes overskuddet?
Dækningsbidrag – faste omkostninger
Ved et P så anvendes?
Std. Marked (monopol, fuldkommen kon. Og monopolitisk konkurrence.)
Ved 2 P’er:
Oligopol marked
Ved en P funktion og en fast pris:
Prisdiffenrence
Priselasticitet
Det priselastisiteten siger er at det er udtryk for hvor følsom er den efterspurgte mængde i forhold til ændringer i prisen.
Faste produktionsfaktorer (omkostninger)
for en produktion af bestemt vare/service kan ikke ændres i den periode, der betragtes (kort sigt). Eksempler er bygninger og store maskinanlæg. Omkostningerne til de faste produktionsfaktorer omtales som faste omkostninger (FO)
Variable produktionsfaktorer (omkostninger)
kan skaffes (eller reduceres) med kort varsel. Eksempler er råvarer og arbejdskraft og varierer med produktionen. Derfor omtales variable produktionsfaktorer omtales som variable omkostninger (VO). Tilsammen udgør de fast og de variable omkostninger de totale omkostninger (TO). En enheds total omkostning er TO/antal enheder. På langt sigt er alle produktionsfaktorer variable.
Indkomstelastisk:
- Når indkomsten stiger, stiger efterspørgslen efter normale goder.
- Disponible indkomst: Den indkomst man har efter skat.
- nferiøre goder: budget vare – når indkomsten stiger så vælger man at købe normale goder: Irma
Kryds pris elasticitet:
- Man har 2 varer, hvordan ændrer prisen sig på den ene varer i forhold til efterspørgslen på den anden.
- Den procentvise ændring i vare X i forhold til den procentvise ændring i prisen på vare Y.
- Lad os sige vi har varen X og disponibel indkomst ID:
Pris- Uelastisk (vare)
- Varens art: Nødvendighedsvare
Pris-elastisk: (vare)
- Varens art: Luksusvarer – ferier
Hvordan reagerer kurven: (elastisk)
Meget flad kurve i meget elastisk
Hvordan reagerer kurven: (uelastisk)
Meget stejl uelastisk - ikke så prisfølsom
Elasticiteten
den efterspurgte mængde når prisen ændrer sig med 1 pct.
priselastisiteten
Det priselastisiteten siger er at det er udtryk for hvor følsom er den efterspurgte mængde i forhold til ændringer i prisen.