SØ Flashcards
1
Q
Fuldkommen konkurrence:
A
Markedet skal være i ligevægt.
Forudsætning for fuldkommen konkorrence
- Mange små udbydere
- Mange små efterspørgere
- Der handles en homogen vare (standardvare), dvs. køberne betragter de forskellige udbyderes varer som ens.
- Der er fuld gennemsigtighed på markedet med hensyn til priser og øvrige markedsforhold
- Der er fri etableringsret, og det er muligt at gå ind og ud af markedet uden hindringer (ingen adgangsbarrierer(lovgivning))
2
Q
Cost benefit
A
Cost benefit: Omkostninger og hvad får man tilbage
Cost-benefit princippet: En transaktion skal gennemføres, såfremt det ekstra udbytte, denne transaktion tilfører, overstiger de ekstra omkostninger, der er ved at gennemføre transaktionen.
3
Q
Alternativomkostninger
A
Alternativomkostninger kaldes også for offeromkostninger, netop fordi man ofrer en anden
aktivitet for at gennemføre en given aktivitet.
4
Q
Sunk costs:
A
Omkostninger som allerede er afholdt og ikke kan tilbagebetales.
5
Q
Effektivitetsprincippet:
A
: effektivitet er et vigtigt samfundsøkonomisk mål, fordi en vækst i det samfundsøkonomiske overskud betyder, at alle vil kunne få en større mængde varer.
6
Q
Neoklassiske teori:
A
beslutningstagerne stræber efter nyttemaksimering og overskudsmaksimering.
7
Q
Nytte
A
Nytte er et økonomisk begreb der refererer til tilfredsheden ved at forbruge en vare eller serviceydelsen. Alle varer eller services har en bestemt nytteværdi, som afhænger ad de enkelte forbrugers præferencer
8
Q
Nyttemaksimering:
A
forbrugeren er rationelle og sammensætter deres forbrug, så de maksimerer deres nytte inden for deres budgetbegrænsning.
9
Q
Marginal nytte:
A
Den nytte den sidste enhed giver (grænsenytte)
10
Q
Priselasticiteten
A
Priselasticiteten fortæller, hvor stor ændringen er i omsætningen, når prisen ændres.
11
Q
Det er numeriske tal der er interessant. Altså over eller under 1.
A
Over 1= elastisk
Under 1= uelastisk
=1 neutral
12
Q
Hvordan reagerer kurven på uelastisk og elastisk:
A
Elastisk: Meget flad kurve i meget elastisk
Uelastisk: Meget stejl uelastisk - ikke så prisfølsom
13
Q
Kartel
A
Karteldannelse opstår, når mange små eller flere store virksomheder beslutter sig for at føre en fælles prispolitik. Et profitmaksimerende kartel vil derfor prisfastsætte på samme måde som et monopol.
14
Q
Grænseomkostninger:
A
Den sidste producere enhed – hvad den koster.
Udbudskurven er lig med GROMSK
15
Q
Hvad kan få udbudskurven til at skubbes ud venstre.:
A
- Der kan være en substituerende varer som ikke længere udbydes – så efterspørgslen stiger
- Grænseomkostninger falder: effektivisere maskiner
- Grænseomkostninger stiger: (skat og old, olie/ressourceknaphed) vi går til venstre
- Man bliver nødt til at sætte priserne op når grænseomkostningerne stiger.
16
Q
Ændring i efterspørgsel til højre:
A
- Stigende Indkomst
- +Markedsføring
- pris på substituerende produkt
17
Q
Grænseomsætning:
A
Hvad vi får i omsætning for den sidst solgte vare.
Efterspørgselskurven er lig med GROMS
18
Q
TE
A
Totale enhedsomkostninger (totale omkostning / antal enheder produceret)
19
Q
VE
A
variable enhedsomkostninger
20
Q
Ved elastisk efterspørgsel - kurve
A
Producenten betaler hovedparten af afgiften i form af lavere overskud producentoverskud.
Forbrugerne flygter til et lignende produkt (alternativer) uden afgift
21
Q
Ved uelastisk efterspørgsel - kurve
A
Forbrugerne betaler hovedparten i form af faldende forbrugeroverskud. Forbrugerne kan ikke flygte – der er ikke rigtigt noget alternativ.
22
Q
Indkomstelastisk:
A
- Når indkomsten stiger, stiger efterspørgslen efter normale goder.
- Disponible indkomst: Den indkomst man har efter skat.
- nferiøre goder: budget vare – når indkomsten stiger så vælger man at købe normale goder: Irma
23
Q
Faste produktionsfaktorer
A
for en produktion af bestemt vare/service kan ikke ændres i den periode, der betragtes (kort sigt). Eksempler er bygninger og store maskinanlæg. Omkostningerne til de faste produktionsfaktorer omtales som faste omkostninger (FO)
24
Q
Variable produktionsfaktorer
A
kan skaffes (eller reduceres) med kort varsel. Eksempler er råvarer og arbejdskraft og varierer med produktionen. Derfor omtales variable produktionsfaktorer omtales som variable omkostninger (VO). Tilsammen udgør de fast og de variable omkostninger de totale omkostninger (TO). En enheds total omkostning er TO/antal enheder.
25
Hvad man kan udlede fra P ( pris afsætningsfunktionen)
Dobbelt hældning = Groms
26
Hvad kan man udlede fra TO?
TO’=VO’=Gromk.
| TO = Variable omk. + faste omkostninger
27
Hvad findes ved at sætte Groms=Gromk
Optimal mængde
28
Når optimal mængde (x) er fundet, hvad gøres så?
X sættes ind i P for at finde optimal pris
29
Når optimal mængde og pris er fundet. Hvad kan så laves?
Resultatopgørelse
30
Hvordan udregnes de variable omkostninger (VO)
Mængde sættes ind i VO funktionen
31
Hvordan udregnes overskuddet?
Dækningsbidrag – faste omkostninger
32
Ved et P så anvendes?
Std. Marked (monopol, fuldkommen kon. Og monopolitisk konkurrence.)
33
Ved 2 P’er:
Oligopol marked
34
Ved en P funktion og en fast pris:
Prisdiffenrence
35
Priselasticitet
Det priselastisiteten siger er at det er udtryk for hvor følsom er den efterspurgte mængde i forhold til ændringer i prisen.
36
Faste produktionsfaktorer (omkostninger)
for en produktion af bestemt vare/service kan ikke ændres i den periode, der betragtes (kort sigt). Eksempler er bygninger og store maskinanlæg. Omkostningerne til de faste produktionsfaktorer omtales som faste omkostninger (FO)
37
Variable produktionsfaktorer (omkostninger)
```
kan skaffes (eller reduceres) med kort varsel. Eksempler er råvarer og arbejdskraft og varierer med produktionen. Derfor omtales variable produktionsfaktorer omtales som variable omkostninger (VO). Tilsammen udgør de fast og de variable omkostninger de totale omkostninger (TO). En enheds total omkostning er TO/antal enheder.
På langt sigt er alle produktionsfaktorer variable.
```
38
Indkomstelastisk:
- Når indkomsten stiger, stiger efterspørgslen efter normale goder.
- Disponible indkomst: Den indkomst man har efter skat.
- nferiøre goder: budget vare – når indkomsten stiger så vælger man at købe normale goder: Irma
39
Kryds pris elasticitet:
- Man har 2 varer, hvordan ændrer prisen sig på den ene varer i forhold til efterspørgslen på den anden.
- Den procentvise ændring i vare X i forhold til den procentvise ændring i prisen på vare Y.
- Lad os sige vi har varen X og disponibel indkomst ID:
40
Pris- Uelastisk (vare)
- Varens art: Nødvendighedsvare
41
Pris-elastisk: (vare)
- Varens art: Luksusvarer – ferier
42
Hvordan reagerer kurven: (elastisk)
Meget flad kurve i meget elastisk
43
Hvordan reagerer kurven: (uelastisk)
Meget stejl uelastisk - ikke så prisfølsom
44
Elasticiteten
den efterspurgte mængde når prisen ændrer sig med 1 pct.
45
priselastisiteten
Det priselastisiteten siger er at det er udtryk for hvor følsom er den efterspurgte mængde i forhold til ændringer i prisen.
46
Monopolistisk konkurrence
er den af de tre nævne markedsformer, der minder mest om fuldkommen konkurrende. Markedsformen adskiller sig ved at der omsættes et produkt som ikek er homogent, men differentieret – varen opfylder basalt set samme behov hos forbrugeren, men er lidt forskellig fra den ene producent til den anden, og producenterne kan udnytte dette særkende ved at fastsætte en pris på deres produkt, der adskiller sig i forhold til konkurrenternes.
47
Oligopol
Markedsformen oligopol er karakteriseret ved at have nogle få, store udbydere på markedet – eksempler findes inden for telebranchen, IT- og oligebranchen. Den vare der handles på et marked med oligopol, er som regel homogen men kan også være differentieret.
48
Monopol
Monopol er karakteristeret ved kun at have én udbyder på markedet af de pågældende var – monopolisten har derfor en væsentlig indflydelse på prisfastsættelsen af produktet, men er dog i praksis ofte begrænset i sin handlefrihed som følge af konkurrencelovgivningen, jf. nedenfor.
49
Prisdiskriminiering:
: En virksomhed afsætter den samme vare til forskellige priser afhængig af marked og/eller købergruppe.
En anden form for prisdiskriminering er salg ved brug af rabatter. Monopolisten kan fx forsøge at udnytte at der er nogle grupper af købere med en lavere betalingsvillighed end andre.
50
Knaphed:
Det forhold at mængden af produktionsfaktorer er begrænset, betyder at ikke alle ønsker om forbrug kan opfyldes. Derfor vil produktion af én vare eller tjeneste normalt betyde, at der produceres mindre af en anden vare eller tjeneste.
51
-∆Substitutterende varer:
varer der kan erstatte hinanden fx coca cola og pepsi cola
52
∆Komplimentærer varer
varer der hænger sammen fx pøler og ketchup
53
Inferiøre varer:
discount varer – varer man køber fordi man ikke har råd til noget bedre – fx brugt bil i stedet for ny bil
54
Nytteværdi
Nytte er et økonomisk begreb der refererer til tilfredsheden ved at forbruge en vare eller serviceydelsen.
Alle varer eller services har en bestemt nytteværdi, som afhænger ad de enkelte forbrugers præferencer
55
Nyttemaksimering:
forbrugeren er rationelle og sammensætter deres forbrug, så de maksimerer deres nytte inden for deres budgetbegrænsning.
56
Marginal nytte:
Den nytte den sidste enhed giver (grænsenytte)
57
Forbrugeroverskud:
Man har penge tilbage som man kan bruge til noget andet.
58
Udbudskurven sammenhæng
Der er en positiv sammenhæng mellem udbud og pris: Jo højere pris, jo større udbud.
59
Prissættelse
Prisen sættes af sælger, således at den dækker produktionsomkostningen af den sidst producerede enhed plus en marginal til betaling af kapitalomkostninger (offeromkostninger for den investerede kapital).
60
Mængde (udbudt)
Det samlede udbudte mængde, er den mængde som samtlige udbydere er villige til at udbyde til en given pris, på et givet tidspunkt
61
Incitamentprincippet
en økonomisk enhed er mere tilbøjelig til at gennemføre en handling, hvis det økonomisk udbytte af handlingen stiger og mindre tilbøjelig til at gennemføre den, hvis omkostningerne ved handlingen stiger. med andre ord. økonomisk incitamenter har betydning.
62
Princippet i komparative fordele
Den største samlede produktion i et samfund opnåes ved at enhver varetager den aktivitet, som den pågældende har de laveste alternativomkostninger ved
63
Princippet om stigende alternativomkostninger:
Når en produktion af en vare skal udvides, skal man altid starte med at anvende de ressourcer, som har de laveste alternativomkostninger, i denne produktion, og derefter fortsætte med de ressourcer, der har højere alternativomkostninger.
64
Effektivitetsprincippet:
Effektivitet er et vigtigt samfundsøkonomisk mål, fordi en vækst i det samfundsøkonomiske overskud betyder, at alle vil kunne få en større mængde varer.
65
efterspørgsel
Ved efterspørgslen på et marked forstås den samlede mængde varer, som køberne i en given periode er villige til at aftage.
66
Udbud
Udbudet på et marked er den samlede varemængde, som sælgerne i en given periode er villige til at afsætte.
67
Producentoverskud?
Forskellen mellem salgsprisen og stykomkostningerne kaldes producentoverskuddet.
68
Markedsprisdannelse
1. Markedsprisdannelse fører automatisk i retning af ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Markedsligevægten er et kompromis mellem købernes ønske om mange varer til en lav pris og sælgernes ønske om stort salg til høje priser.
2. Markeder tilpasser sig ændringer i udbud og efterspørgsel efter følgende mønsters.
Udbudsforøgelse fører til prisfald og mængdestigning.
Udbudsnedgang fører til prisstigning og mængdefald.
Efterspørgselsforøgelse fører til prisstigning og mængdestigning.
Efterspørgselsnedgang fører til prisfald og mængdefald.
69
Forbrugeroverskud
Hvis man vil måle det samlede forbrugeroverskud på markedet, må man se på arealet mellem efterspørgselskurven og prislinjen. Udregning = 1/2 * højde * grundlinje.
Find først prisen og derefter tages mængden som er grundlinjen.
70
Producentoverskud
Producentoverskuddet måles som arealet mellem prislinjen og udbudskurven. Det udgør forskellen mellem den salgsindtægt, virksomheden har, og de omkostninger, der er forbundet med produktionen.
Det kan bruges til at opstille følgende betingelse for, at et marked er samfundsøkonomisk velfungerende eller effektivt.
71
Effektivt marked
Et effektivt marked er et marked, hvor summen af forbrugeroverskud og producentoverskud er størst mulig.
Hvis denne betingelse er opfyldt, siges markedet at have størst mulig markedseffektivitet.
Summen af forbrugeroverskud og producentoverskud kaldes det samfundsmæssige overskud.
72
Effektivitetstab/ dødvægtstab
Hvis man beslutter at prisens kal stige på en vare så falder mængden nok og der opstår en lille trekant inden ligevægten.
Tabet opstår fordi betalingsvilligheden hos køberne er mindre end produktionsomkostninger.
Opstår når markedet ikke er i ligevægt
73
Loven om faldende grænsenytte
Den ekstra nytte, en forbruger får ved at udvide sit forbrug med én enhed af en given vare vil normalt falde med mængden af den pågældende vare.
74
Indkomst- og subsitituionseffekten
En prisstigning på en vare har i virkeligheden to effekter. På den ene side bliver varen relativt dyrere, hvilket umiddelbart vil føre til et mindre forbrug af varen, og der vil blive substitueret over til andre sammelignelige varer. Denne effekt kaldes substitutionseffekten og er altid negativ for efterspørgslen efter den pågældende vare.
Den anden effekt er indkomsteffekten, der skylds, at prisstigningen også indebærer et fald i realindkomsten.
75
Realindkomsten
Er defineret som den mængde af varer, forbrugeren kan købe for en given indkomst målt i kroner, som kaldes den nominelle indkomst. Når indkomsten i kroner er konstant, og prisen på en vare stiger, vil der kunne købes færre varer for indkomsten, derfor er den reale indkomst faldet.
76
Nødvendighedsvare/luksusvare
Hvis varen er meget nødvendig for forbrugeren og derfor har høj nytteværdi vil forbrugeren fastholde sit køb, og priselasticiteten bliver derfor lav.
77
Luksusbetonede varer
Priselasticiten er høj
78
Bagatelandel
Man skærer ned på sit forbrug hvis prisen fx. stiger på mælk. Derfor gælder det også at dyre forbrugsgoder typisk har højere priselasticitet end billige forbrugsgoder.
79
Varer med priselasticitet større end 1
Varer med priselasticitet større end 1 (nummerisk), betegnes ofte prisfølsomme varer og tilsvarende taler man om prisufølsomme varer, hvis priselasticiteten er under 1.
80
Priselasticitet= Prisfølsomhed ses på efterspørgselskurven
Af hældningen på efterspørgselskurven kan man danne sig et vist skøn over prisfølsomheden, idet en meget glas kurve tyder på at en lille ændring i prisen medfører en stor ændring i mængden (stor prisfølsomhed)
En stejl efterspørgselskuve typer på det modsatte, at der skal en stor ændring i prisen til for at få en lille mængdeændirng (prisfølsomhed).
81
Elasticiteten ændrer kurven?
Når elasticiteten er større end 1
(nummerisk) vil ændringer i pris og i omsætning bevæge si i modsat retning. Når elasticiteten er mindre end 1 (numerisk) vil ændringerne i pris og i omsætning bevæge sig i samme retning.
82
Er krydspriselasticiteten positiv?
Er krydspriselasticiteten positiv betyder det, at salget af en vare X stiger, hvis prisen på vare Y sættes op. De to varer er altså substitutter.
83
Er krydspriselasticiteten negativ?
Er krydspriselasticiteten negativ når to varer er komplementære, som fx. pølser, pølsebrød osv.
Her vil det gælde, at salget af den ene vare falder når prisen på én eller flere af de komplementære varer sættes op.
84
Når krydspriselasticiteten er 0?
Når krydspriselasticiteten er 0 taler man om uafhængige varer.
85
Indkomstelasticitet kan være positiv
Er den positiv er der tale om normale godet
86
Indkomstelasticitet kan være Negativ
Er den negativ er der tale om inferiøre varer.
87
Den marginale produktion eller grænseproduktion (GP)
Måler tilvæksten i produktionen ved hver ekstra medarbejder, og den gennemsnitlige produktion (GEP) måler produktionen pr. ansat, dvs. arbejdsproduktiviteten.
88
Loven om faldende grænseprodukt
er et karakteristisk træk ved produktion på kort sigt. Det kan forklares ved, at en forøgelse af mængden af den variable produktionsfaktor i forhold til den eller de faste produktionsfaktorer før eller senere vil resultere i faldende tilvækst til den samlede produktion.
89
Variable omkostninger
er de omkostninger, der er knyttet til de variable produktionsfaktorer, som kan påvirkes på kort sigt. variable omkostninger er fx. udgifter til råvarer og materialer i produktionen.
90
totalomkostninger e udregnet=
totaleomkostninger = variable omkostninger + faste omkostninger.
91
GROMK (grænseomkostninger)
Grænseomkostninger fortæller hvad det koster ændre produktionen marginalt. HVis man kan ændre produktionen med én enhed, vil GROMK angive, hvad den sidst producerede enhed koster.
92
GROMS (grænseomsætning)
Defineres som den ekstra omsætning der opnås ved at udvide produktion og salg med en ekstra enhed.
Hvis virksomhederne ku kan sælge til den udefra bestemte markedspris under fuldkommen konkurrence, vil GROMS være konstant og lig med markedsprisen.
93
GROMS=GROMK
Virksomhedens beslutningskriterium bliver derfor, at produktionen skal øges indtil det punkt, hvor grænseomsætningen er lig grænseomkostningen. Det betyder at profitmaksimeringsbetingelsen matematisk kan udtrykkes sådan:
GROMS=GROMK
Virksomheden maksimerer med andre ord dens overskud ved den produktionensmængde, hvor grænseomkostning er lig grænsomkostning.
94
Dækningbidraget
DB er defineret som forskellen mellem omsætningen og de variable omkostninger
DB=OMS-VO
95
Virksomhedens overskud
Overskuddet fremkommer som forskellen mellem virksomhedens indtægter og samlede omkostninger.
fra GROMS til TE.
96
Virksomhedens underskud
Hvis GROMS ligger under TE er der underskud i virksomheden.
97
GROMS er meget lav - så de falder under enhedsomkosninger
GROMS er meget lav - så de falder under enhedsomkosninger i hele produktionsintervallet. Enhver produktion vil give et underskud, der er større end de fast omkostninger.
98
Maksimering af virksomhedens overskud
Virksomheden maksimerer sit overskud ved at producere en mængde, hvor grænseomkostningerne svarer til grænseomkostningen, som under fuldkommen konkurrence er lig markedsprisen.
99
Stigende skalaafkast
Når skalaafkastet er stigende, betydet det, at færdigvareproduktionen ændres relativt mere end den proportionale ændring i produktionsfaktorerne.
100
Konstant skalaafkast
Hvis skalaafkastet er konstant, betyder det, at den relative ændring i færdigvareproduktionen er den samme som i produktionsfaktorerne.
101
Faldende skalaafkast
hvis skalaafkastet er faldende betyder det at den relativ ændring i færdigvareproduktionen er mindre end i produktionsfaktorerne.
102
rationeringsopgaven
Rationeringsopgaven: prisen på færdigvarer styrer fordelingen af de producerede mængder af varer blandt forbrugerne, sådan at det bliver de forbrugere med størst betalingsvillighed (nytte), der får varerne.
103
Allokeringsopgaven
Priserne på produktionsfaktorer styrer fordelingen af produktionsfaktorer hen mod de produktioner, der giver størst overskud. Samtidig påvirker de relative priser på produktionsfaktorer virksomhedernes valg af produktionsmetoder.
104
Indkomstfordeling
Priserne på produktionsfaktorer bestemmer indkomstfordelingen i økonomien.
105
Pareto-optimalitet
Et økonomisk tilstand betegnes som Pareto-optimal, hvis det ikke er muligt at foretage en ændring, der stiller én økonomisk enhed bedre, uden at en anden bliver stillet ringere.
106
Direkte afgift
De skatter der bæres af de personer eller virksomheder, som et regner skatten med myndighederne
107
inddirekte skatter
som bæres af andre end de personer eller virksomheder der afregner skatten med myndighederne.
108
Skatter generelt
Skatter skal altså overordnet skaffe staten indtægter og udformes efter en målesætning om en bestem byrdefordeling, som tilsiger en indkomstudligning.
109
Hvad kan få udbudskurven til at skubbes ud venstre.
* Der kan være en substituerende varer som ikke længere udbydes – så efterspørgslen stiger
* Grænseomkostninger falder: effektivisere maskiner
* Grænseomkostninger stiger: (skat og old, olie/ressourceknaphed) vi går til venstre
* Man bliver nødt til at sætte priserne op når grænseomkostningerne stiger.
110
Hvad kan få udbudskurven ændring i efterspørgsel til højre:
* Stigende Indkomst
* +Markedsføring
* + pris på substituerende produkt
111
TE
det er det virksomheden skal have tjent ind for at kører rundt
112
Hvis GROMK kommer over GROMS
så koster det mere for virksomheden at producere en varer end det virksomheden tjener ind.
113
Hvis GROMS kommer under TE
så kan virksomheden ikke kører rundt
114
Mellem TE og GROMST
det er det overskud som virksomheden tjener.
