EØ Flashcards

1
Q

Dynamisk

tilbagebetaling

A

Den tid det tager at få pengene tilbage

Fortæller hvornår man går i 0.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Dækningsbidrag

A

Omsætning – Variable omkostninger = dækningsbidrag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Intern rente

A

Skal være lig med eller højere end kalkulation renten. Det er det faktiske afkast, på den investering man laver.
Den interne rente er den rente, der får udbetalinger og indbetalinger til at balancere, når der tages hensyn til betalingstidspunkterne. Det vil sige, at den interne rente er den rente, der bevirker, at investeringen har en kapitalværdi på 0.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Investeringssum

A

Investeringssum = købspris, fragt, montering, uddannelse

Kapitalværdi + investeringssums

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Kalkulationsrente

A

Virksomhedens mindstekrav til forrentningen af investeringsprojekter, virksomheden ønsker at det skal have et afkast (afkastkrav) før de gider at investerer deres penge.
Man tjener de samme penge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Kapitaltjeneste/

ydelse

A

Omkostninger som investeringen skal dække.
Investering (minus scrapværdi) fordelt ud på måned, kvartal eller pr. år (pr. tidsperiode).
Skal være en annuitet
- Skal holdes op mod årlig nettoindbetaling/nettobesparelse.
- Nettobesparelsen kan være et udtryk for effektiviteten
- Nettobetaling er udtryk for mere indtjening

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Kapitalværdi

A

Fortæller hvad investeringen giver, den højeste kapitalværdi, giver mest fordelagtig investering.
Det er den eneste man kan sammenligne med flere investeringer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Levetid

A

Hvor langtid investeringen laves over

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Med/uden tilbagediskontering

A

Pay-back findes både med og uden tilbagediskontering.
Uden: tager ikke højde for at pengene i fremtiden vil have en lavere værdi (bruges hvis virksomheden har kendskab til markedet, og ikke behøver at tage højde for inflation).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Motiver til

investering

A
  • Ekspansionsinvestering - hurtig udvidelse, pres på virksomhedens arbejdskapital (debitorer, varelager, kreditorer).
  • Rationaliseringsinvestering – Man bruger ikke penge man ikke har (lukning/salg), for at få penge til investering, før at gøre produktionen mere effektiv/optimerer produktionsprocesserne.
  • Udskiftningsinvestering – man udskifter personer eller maskiner for at effektivisere (lønomkostninger, produktion)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

NBS

A

Nettobetalingsstrøm, både ind og udbetalinger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Scrapværdi

A

Scrapværdi er den mindste værdi et aktiv/anlægsaktiv kan nedskrives til.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Tilbagebetalings-metoden

A

Hvor hurtigt at investeringen er tilbagebetalt. (Pay-back metoden)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Tilbagediskonteret NBS

A

Hvad var pengene/beløbet værd dengang man lavede investeringen (år 0).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

NBS

(nettobetalingsstrøm)=?

A

NBS = investering & scrapværdi + Indtjening

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Sammenlign to investeringer

A

Når man skal vurdere og sammenligne to investeringer med hinanden kigger man på kapitalværdien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Kortfristet fremmedkapital (kortfristede aktiver)

A

1-5 år
Skal betales løbende
Hvis man har større aktiver end passiver er det negativt.
Typisk kassekreditter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Langfristet fremmedkapital (langfristede aktiver)

A

10-30 år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Debitorer

A

Folk der skylder penge til kreditor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Kreditorer

A

Har penge til gode hos en deibor. Har givet en ydelse eller aktiv mod penge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Balance mellem passiver og aktiver

A

Balancen mellem passiver og aktiver skal give nul.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Primo

A

Start af en regnskabsperiode (fx januar

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Ultimo

A

Sidst (til sidst i en regnskabsperiode

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Rentebetalinger

A

Man kan trække noget af det fra i skat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hovedstol

A

Det beløb som lånes. Hele hovedstolen skal tilbagebetales

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Provenu

A

Det beløb, lånetager, modtager ved lånets udbetaling. Proveunet er mindre end hovedstolen, hvis der er stiftelsesokostninger forbundet med lånoptagelsen.

Det du får efter kurstab, skiftelsesomkostninger – det du får i hånden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Effektive rente

A

Den samlede årlige omkostning ved et lån opgivet i procent pr. år. Kaldes også årlige omkostninger i procent eller ÅOP

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvis effektiv rente er større end pålydende rente

A

Hvis kursen er over 100 vil den effektive rente blive højere end den pålydende rente.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Stående lån

A

Et stående lån er karakteriseret ved at hele hovedstolen afdrages i sidste termin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Serielån

A

Et serielån er karakteriseret ved konstant afdrag. Ydelserne er faldende over tid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Annuitetslån

A

Et annuitetslån er karakteriseret ved konstant ydelse. Lige meget hvad der sker med afdrag og rente.

Ydelsen kan ligeledes findes via excel: hvor man skriver = -ydelse(rente, antal termin, hovedstol)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

ÅOP

A

Det er effektiv rente pr. år
= (1+rente pr. termin) Antal terminer p.a -1
Jo flere rentetilskrivninger jo højere ÅOP
Kan kun bruges på anunitetslån og serielån

Årlig omkostning i procent (effektive rente) er den rente, som får indbetalinger og udbetalinger i et låns betalingsrække til at balancere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Kassekredit

A

Fordele:

  • Der er ikke krav om løbende afvikling så længe banken accepterer kassekredittens maksimum
  • Det er dermed en fleksibel finansieringsform

Ulemper:

  • ÅOP er betydelig højere end på annuitetslånet
  • Renten er variabel og kan stige
  • Det er ikke en velegnet finansieringsform ved langsigtet investeringer som køb i maskiner. Det kan nemlig betyde at der ikke er punge nok på kassekreditten til den løbende drift af virksomheden.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Knappe ressourcer

A

det kan være penge til jord, eller tjenesteydelser. Da der er knaphed på disse goder, har de en pris.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

De frie ressourcer

A

er goder, der findes i så rigelige mængder, at de er gratis. det gælder fx frisk luft.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Handelsvirksomheder

A

er karakteriseret ved at input er varer som andre har fremstillet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Produktionsvirksomhed

A

Består input af råvarer og komponenter samt arbejdskraft til brug for produktionen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Servicevirksomhed

A

de er karakteriseret vedd ar dere varer (output) ikke er fysiske, håndgribelige varer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Enkeltmandsfirma

A

Kendetegnes ved at firmaets og ejerens økonomi ses under et. Det betyder at indehaveren hæfter for firmaets gæld med hele sin formue. Fordelen for ejeren kan være at de juridiske krav til opstilling af regnskaber er forholdsvis lempelige. Og der er ikke noget krav til revision.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Interessentskab (I/S)

A

Et interessentskab består af to eller flere ejere, der hver især hæfter solidarisk med hele deres formue for virksomhedens gæld. Solidarisk hæftelse betyder at begge/alle interessenter hæfter for hele gælden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Anpartsselskaber (ApS)

A

er omfattet af SEL. ofte er der kun få anpartshavere, som kender hinanden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Aktieselskab (A/S)

A

Et aktieselskab kan have mange aktionærer. Startkapital er 500.000 kr.
Der er mange regler til regnskab og revison.
Alle aktionærer har ret til at deltage i aktieselskabets årlige generalforsamling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Iværksætterselskab (IVS)

A

fungerer som et anpartsselskab bortset fra et lempeligt krav om indskudskapital. Et iværksætterselskab kan etableres med en indskudskapital på kun 1 krone.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Koncerner

A

Mange virksomheder består af flere selskaber, som samles i en koncern med et moderselskab og en række helt eller delvist ejede datterselskaber. Hvis en virksomhed har bestemmende indflydelse dvs. råder over mere end 50% af stemmerettighederne i en anden virksomhed, er der pr. definition tale om et datterselskab.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Rentesregning

A

Er kapitalens forrentning

udregnes
K=K0*(1+R)^n

K slutkapitalen et udtryk for, hvilket beløb man står tilbage med (med renters rente).
K0 er et udtryk for startkapitalen, som er det beløb man starter med.
R er renten og fortæller hvad man får i afkast hver termin.
n er antallet af termin eller sagt på en anden måde, så er det hvornår der er rentetilskrivning.

46
Q

En investering er karakteriseret ved at:

A
  • afkastet (nytten) forventes at blive større end indsatsen
  • der er en tidsforskydning mellem indsats og afkast
  • der sker en kapitalbinding
47
Q

Fælles for alle investeringer er:

A

At på det tidspunkt hvor investeringen foretages forventes den at blive en god investering, dvs. at afkastet bliver større end indsatsen.

48
Q

Finansiering er karakteriseret ved en betalingsrække hvor?

A

indbetalingerne kommer før udbetalingerne

49
Q

Jo højere obligationskursen er på et lån er, desto?

A

Lavere bliver ÅOP

50
Q

Jo højere gebyr/stiftelsesomkostninger et lån har, desto,

A

Højere bliver ÅOP

51
Q

En virksomhed skal vælge leasing, hvis?

A

Kapitalværdien ved køb er mindre end ved leasing

52
Q

Et stående lån er karakteriseret ved, at lånet afvikles med:

A

Afdrages først ved lånets udløb

53
Q

Et serielån er karakteriseret ved:

A

Faldende ydelser over tiden

54
Q

Et annuitetslån er karakteriseret ved

A

Konstante ydelser før skat

55
Q

Sammenligner man et stående lån (st. lån) med et serielån af samme størrelse, så er:

A

Ydelsen på det stående lån mindre end på serielånet i år 1.

56
Q

Jo flere rente terminer, der tilskrives pr. år, desto:

A

Højere bliver ÅOP

57
Q

Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad på en kassekredit er udtryk for:

A

Den gennemsnitlige træk på kassekreditten ift. Max trækningsret

58
Q

Jo lavere udnyttelsesgraden er på kassekreditten, når der er provision desto

A

Højere er ÅOP

59
Q

Det kan betale sig at anvende konstantrabatten hos leverandøren, når leverandørkreditten er:

A

Større end renten på kassekreditten

60
Q

Ingen omkostninger eller kurstab og kun 1 termin pr. år det medfører at?

A

Norm rente =ÅOP

61
Q

Krævede afkast er?

A

Kalkulationsrente

62
Q

I kalkulationsrenten indgår bl.a.

A

inflation, risiko, lånerenten, alternativrenten

63
Q

Det faktiske afkast:

A

intern rente

64
Q

Kalkulationsrenten > intern rente ? (større end)

A

kapitalværdi negativ

65
Q

For at finde nutidsværdien af NBS

A

Så tilbagediskonteres NBS med kalkulationsrenten.

66
Q

Hvilken kristik værdi er mulige

A
  • Kapitaltjeneste (omk.) = indtjening
  • Kalkulationsrente = intern rente
  • Invensteringssum = kapitalværdi + inv.sum
67
Q

Kapitaltjenesten (omk.) (annunitetsmetoden) kan anvendes ved?

A

Når indtjeningen er ens

68
Q

Når vi skal vælge mellem flere investeringsforslag anvendes?

A

Kapitalværdimetoden

69
Q

hvilken investering har den største kapitalværdi?

A

Den hvor størstedel af indtjeningen ligger i starten

70
Q

Hvis kapitalværdien er positiv uden skat, hvad sker der så når skat medregnes?

A

Kapitalværdien forringes

71
Q

Formlen for indekstal?

A

År n/basis år * 100

72
Q

Hvordan findes en omsætning?

A

Salgspris* mængde

73
Q

Hvordan findes de variable omkostninger:

A

Indkøbspris * mængde

74
Q

Hvordan findes fortjenesten/dækningsbidraget?

A
  • Omsætning – variable omk.

- (salgspris – indkøbspris)*mængde

75
Q

Formlen for procent regning er?

A

(ny – gammel ) /gammel

76
Q

Motiver til investering

A
  • Eksponeringsinvestering ( sådanne fører ofte til et stærkt pres på virksomhedens arbejdskapital (debitorer, varelager og kreditorer) der kommer oftest pres på udbetalingerne da disse afholdes før indbetalingerne.
  • rationaliseringsinvestering: man effektiviserer fx. produktionsprocesserne.
  • Udskiftningsinvestering: i fx. landbrug hvor man har investeret i nye maskiner, det betyder at landmanden kan høste mere og kapaciteten øges derfor.
77
Q

Intern rentefods-metode

A

Formålet med den interne rentefods-metode er at beregne den forventede forrentning af den kapital som forventes investeret.
Når den interne rentefod er større end virksomhedens kalkulationsrente, er investeringen rentabel.

78
Q

Kapitalværdien

A

Kapitalværdien er faldende når kalkulationsrenten er stigende.

79
Q

Hvis kalkulationsrenten var 0 %?

A

Hvis kalkulationsrenten var 0 % ville kapitalværdien være lig med summen af ind- og udbetalinger, da der i så fald ikke er noget rentetab ved at vente på indbetalingerne.

80
Q

Den interne rentefods-metode

A

Den interne rentefods-metode kan ikke anvendes til at sammenligne forskelllige investeringers fordelagtighed, medmindre investeringsbeløbet og investeringernes løbetid er ens. Disse to forudsætninger sjældent opfyldt. Den intern rente skal være større end kalkulationsrenten for at investeringen er fordelagtig.

81
Q

Annunitetsmetoden

A

Annunitetsmetoden an være praktisk at anvende, hvis der indgår en annuitet i investeringens betalingsrække. De årlige nettoindbetalinger sammenholdes med kapitaltjenesten, som er de beregnede gennemsnitlige årlige omkostninger til afskrivning og forrentning af investeringen.
I annunitetsmetoden omregnes alle investeringens betalinger således til en gennemsnitlig årlig betaling.
- En investering er fordelagtig, hvis dens gennemsnitlige årlige nettobetaling er positiv.

82
Q

Tilbagebetalingsmetoden

A

pay-back-metode: Princippet I metoden er, at man vurderer, hvor hurtigt investeringen er tilbagebetalt. Man beregner hvor mange år der går, inden de årlige nettobetalinger har tællet udbetalingen i starttidspunktet. Fordelen ved pay-back-metoden er at den viser hvornår pengene, der er anvendt til investeringen, igen er tilbage som likvider.

83
Q

Følsomhed i investeringsanalysen

A

Med undtagelse af anskaffelsesprisen er alle beløb i en investerings betalingsrække baseret på budgettal. Der er derfor en vis usikkerhed forbundet med tallene.
Hvis man ønsker en beregning af, hvor følsom en investering er over for ændringer i budgetforudsætningerne, kan man beregne den kristiske værdi for de enkelte variable, der indgår i betalingsrækken.

84
Q

Kritisk værdi for renten?

A

Den kritiske værdi for renten er allerede fundet. Det er jo netop definitionen på den interne rente.
For en investering, der som udgangspunkt er rentabel, må kalkulationsrenten maksimalt stige til den interne rente. Hvis virksomhedens kalkulationsrente bliver lid med den interne rente, er investeringens kapitalværdi nul. Hvis kalkulationsrenten bliver højere end den interne rente, er investeringen ikke fordelagtig.

85
Q

Kritisk værdi for årlige betalinger?

A

De årlige nettobetalinger skal være store nok til at dække investeringens afskrivning og forrentning. Investeringens afskrivning og forretning omregnet til årligt gennemsnitstal kendes også som kapitaltjenesten. Den kritiske værdi for den årlige nettobetaling er således lig med kapitaltjenesten.

86
Q

Kritiske værdi for scrapværdien

A

Den kritiske værdi for scrapværdien viser hvor meget anlægget mindst skal indbringe i scrapværdi.

87
Q

Inflation i investeringskalkulen

A

Hvis investeringskalkulen opstilles i løbende priser, anvende den nominelle kalkulationsrente.
Hvis investeringskalkulen opstilles i faste priser, anvendes den reale kalkulationsrente. (Den reale rente er den nominelle rente fratrukket inflationsraten.)

Hvis virksomheden derimod har fastsat kalkulationsrenten som en målsætning for, hvilken forrentning de kommende projekter mindst skal bidrage med, kan dette både være et udtryk for en nominel og en real rente, alt efter hvorledes virksomheden opstiller sine investeringskalkuler.

88
Q

Investeringskalkulen efter skat

A

Investeringens kapitalværdi kan også beregnes efter skat.
En investerings kapitalværdi efter skat beregnes ved at anvende betalingsrækken efter skat og kalkulationsrenten efter skat.

89
Q

Kapitalværdibetragtningen

A

Den optimale levetid er det antal år, der giver den største kapitalværdi.

90
Q

Marginalbetragtningen

A

I marginalbetragtningen ser man på udviklingen i investeringens indbetalinger og omkostninger år for år.
Hvis det kommende års indbetalinger er større end årets omkostninger, forlænges levetiden med dette år.

91
Q

Identisk genanskaffelsesværdi

A

Identisk genanskaffelse indebærer at en maskine kan genanskaffes på nøjagtig samme vilkår på et hvilket som helst tidspunkt i al fremtid.
Teorien om identiske genanskaffelse bruges i situationer, hvor virksomheden har en opgave, som skal løses i princippet i al fremtid.
Ved identisk genanskaffelse er den optimale levetid det antal år, som giver den laveste gennemsnitlige årlige omkostninger.

92
Q

Investeringer er karakteriseret ved?

A

Investeringer er karakteriseret ved at der er en tidsforskel mellem udbetalinger og indbetalinger.

93
Q

Finansiering

A

Man taler om anlægskapitalbehov og driftskapitalbehov, som kræver henholdsvis langsigtet og kortsigtet finansiering. Investering er en bindning af kapital. Finansiering er fremskaffelse af kapital.

94
Q

Balancestruktur:

A
aktiver= anlægsaktiver og omsætnigsaktiver
Passiver= egenkapital og fremmedkapital (gæld)
95
Q

Den vertikale balancestruktur

A

Den vertikale balancestruktur kan analyseres ved hjælp af virksomhedens egenkapitalandel (solidaritet) og finansielle risiko.
Når långivere vurderer solidaritetsgraden, ser de dog ikke kun på risikoen for at virksomhedens aktiver går tabt. først og fremmest er det vigtigst, at virksomhedens indtjening er tilstrækkelig til, at de løbende indbetalinger kan betale renter og afdrag på de eksisterende og eventuelt nye lån.

96
Q

Den horisontale balancestruktur

A

Den horisontale balancestruktur fokuserer på virksomhedens betalingsevne. Virksomheden skal til enhver tid råde over tilstrækkelig likviditet til at kunne betale forfaldne beløb.

97
Q

Sammenligning af forskellige lån

A

En økonomisk sammenligning af forskellige lån kan foretages ved at beregne lånets effektive rente. Effektiv rente kaldes også årlig omkostning i procent eller ÅOP.

98
Q

Risiko af finansieringsformer

A

Der er ingen risiko for virksomheden ved finansiering gennem egenkapital. Fremmedkapital kan være forbundet med forskellige former for risiko. Et lån med variabel rente er ofte billigere end et med fast rente.
Den variable rente følger markedsrenten, så der bil løbende forekomme reguleringer i renten - både op og ned.

99
Q

Corporate covernance

A

Københavns fondsbørs har implementeret anbefalingerne, som udarbejdes af komitéen for god selskabsledelse i dens regler for aktier, der handles på børsen.
Anbefalingerne omfatter 7 hovedområder s. 120.

100
Q

Egenkapital

A

Investorers incitament til at indskyde egenkapital er som regel en forventning om at virksomhedens værdi vil vokse. Udbyttebetalinger er ikke altid så vigtige for ejerne.

101
Q

Børsnoteret virksomhed

A

Hvis en virksomhed ønsker at blive noteret på Københavns Fondsbørs eller en allerede noteret virksomhed ønsker at udstede nye aktier skal der udarbejdes et prospekt, som indeholder regnskaber og andre oplysninger til brug for den potentielle investor.

102
Q

Venture-kapital

A

De er i de senere år blevet oprettet en del ventures- selskaber, som har til formål at investere i virksomheder, der har brug for ny egenkapital til at realisere sine vækstmål.

103
Q

Pengeinstitutter:
Lån til anlægskapital
Lån til driftskapitalbehov

A

Lån til anlægskapital stilles til rådighed som langfristet kapital med usikkerhedhed (pant) i aktivet. Der vil være stiftelsesomkostninger i form ag et gebyr til pengeinstuttet.
Driftskapitalbehovet kan dækkes af en kassekredit, hvor virksomheden har en aftalt maksimal træningsret.

104
Q

Udlandslån

A

Udlandslån er lån som optages i udlandet, formidles som regel gennem virksomhedens danske pengeinstitut, som også garanterer for virksomhedens overholdelse af lånets betalinger.

105
Q

Realkredit

A

Realkreditinstitutter yder fastforrentede, langfristede lån med sikkerhed i fast ejendom. Lånene ydes normalt som annuitetslån.

106
Q

fastforrentede låm og rentetilpasningslån

A

Det er også muligt at optage variabelt forrentede lån i realkreditinstitutterne, de såkaldte rentetilpasningslån. Rentetilpasningslånene ydes ligeledes kun med sikkerhed i fast ejendom. Lånene er langfristede, men de er baseret på kortfristede obligationer med fx. et, to eller fem års løbetid.

107
Q

Afdragsfrie lån

A

Det er muligt at optage realkreditlån med en afdragsfri periode på op til ti år af lånets løbetid.

108
Q

Leasing

A

Leasing er en form for leje, hvor leasingtager leaser (lejer) et aktiv af leasingiver. Leasingtager har brugsretten over aktivet, mens leasingsgiver har ejendomsretten - og dermed retten til at foretage skattemæssige afskrivninger. . Man skelner mellem to former for leasing:

  • Finansiel leasing
  • Operationel leasing
109
Q

Finansiel leasing

A

Forekommer hvis leasingtageren ud over brugsretten også har overtaget alle risici. Dvs. leasingtager sørger selv for reparation, vedligeholdelse og andre løbende omk. i forbindelse med aktivet.

110
Q

Operationel leasing

A

omfatter leasingaftaler, som ikke kan karakteriseres som finansiel leasing. Ved operationel leasing, kan leasingtager og leasinggiver have forskellige aftaler om, hvem der dækker de løbende omkostninger.

111
Q

Kassekredit:

A

På en kasse kredit betales der ente rente og provision eller kun rente. Renten betales i begge tilfælde altid af saldoen på kassekreditten, mens provisionen beregnes af den maksimale trækningsret.

112
Q

Gearing

A

Gearing er et udtryk for hvor meget virksomheden investerer for lånte penge.

Jo større gearingen er jo større risiko tager virksomheden.

Gearing på 0,42 betyder at hvor hver krone virksomheden investerer af egne penge (egenkapital) lånes der 42 øre (incl. hensættelser) til at investere (fremmedkapital).