Metode Flashcards
Primær litteratur
Originale beskrivelse af teorier eller modeller.
Sekundær litteratur
beskrivelse af teorierne og modellerne i lærebøger og håndbøger
Empiri
Iagttagelser af virkeligheden, som man baserer sin viden på.
Kvantitativ data
Fremkommer ved målinger. Disse involverer som regel optællinger, grafer, beregninger og vil oftest munde ud i decideret statistik.
Kvalitativ data
Mere varierende i karakter og er som regel mindre strukturerede.
Typer af primær kvantitativ data
Spørgeskema. Herunder forskellige former for spørgeskema: personlig survey, postal survey, internet survey. Selvadministrerende survey.
Typer af primær kvalitativ
Ekspertinterviews, fokusgrupper, observationer, dybdeinterview og dueinterview
Hvad er en moderator
Er den som interviewer
Sekundær kvantitativ data
Spørgeskemaundersøgelser som andre har lavet. Databehandlingen er allerede indsamlet.
Sekundær kvalitativ data
Interviews fx som allerde er lavet. fokus er dog ikke det sted som man nok skal bruge
Tre typer undersøgelser?
Eksplorativ, deskriptiv og Kausal
Eksplorativ?
Den udforskende. Man ønsker at udforske en problemstilling for at opnå større indsigt i og forståelse for denne. Man anvender ofte kvalitativ metoder (fx interviews)
Deskriptive?
Man ønsker at beskrive en eller flere variabler og deres indbyrdes sammenhæng. ofte ved hjælp af kvantitative data fra en mindre stikprøve.
Kausale analyse?
Man laver eksperimenter i denne analyse. Hvordan påvirker en variabel en anden variabel.
Indenfor Kausal analyse er der noget som betegnes som confounder, hvad er det?
En “forvirrende” faktor som går ind og påvirker de to variabler. fx. is-salg - hvis der er varmt på en sommerdag så stiger isslaget, og samtidig er der flere som er nede og bade og derfor stiger chancen for drukneulykker.
Man kan kun komme med en kausal konklusion hvis man kan godtgøre, at der ikke er nogle alternative forklaringer for sammenhængen, dvs ingen confounders.
Hvad er validitet?
gyldighed og relevans
4 typer validitet
intern, ekstern, statistisk og begreb
Intern validitet?
risiko for at folk falder fra. Spørgsmål som er irrelevante og spørgsmål som man ikke havde fået spurgt om.
Ekstern validitet?
Det giver en virkelighedssans. Ud fra en stikprøve kan det måske give et indblik i hvordan virkeligheden ser ud.
Statistisks validitet?
Har man valgt den rigtige metode. - udvælgelse af målgruppe. Kan man bruge denne indsamlingsmetode.
Begrebs validitet?
Man har forskellige opfattelser af ord. Fx har jeg pænt tøj på. Hvornår har man pænt tøj på. Det har alle en forskellig mening om.
Reliabilitet
Hvordan indsamler vi vores data og hvordan behandler vi dem. Får vi det samme svar igen og igen og igen. Altså pålidelighed.
Hvad vil det sige at undersøgelsen er repræsentativ:
Det kan være noget med alder, køn, geografi, og økonomi. Det er et miniature billede af populationen. Afspejler den virkeligheden.
Hvad er metodetriangulering:
Når man bruger forskellige indsamlingsmetoder for at nå en løsning.
Hvad bruges Analysespørgsmål til
bruger vi for at skabe struktur. Hvad gør vi, hvordan gør vi det og hvilken metode.
Nævn de stikprøveudvælgelsesmetoder der findes under tilfældig udvælgelse
simpel tilfældig udvælgelse, systematisk tilfældig udvælgelse, stratificeret tilfældig udvælgelse, klyngeudvælgelse
Simpel tilfældig udvælgelse?
Bowlen- der trækkes et navn.
Kan udregnes: stikprøvestørrelse/populations størrelse
Systematisk tilfældig udvælgelse
fx hver 4. men man har samme sandsynlighed. bruges ofte fordi den er enkel og tidsbesparende.
Stratificeret tilfældig udvælgelse
undergrupper laves. Man vil gerne være sikker på at have både piger og drenge med. Så vælges fx. 2 piger og 3 drenge.
Klyngeudvælgelse?
man er allerede i klynger og så vælges derud fra den. Det kan være de grupper man allerede sidder i eller det kan fx. være geografisk.
Bevidst udvælgelse (4 slags)
Man kan ikke beregne sandsynligheden for at forskellige personer bliver valgt. Der findes: Bekvemmelighedsudvælgelse, vurderingsudvælgelse, kvoteudvælgelse, snowball-udvælgelse
Bekvemmelighedsudvælgelse?
Fx skal der udvælges 100 personer til en stikprøve. Dette skal gøres mest bekvemmeligt så man kan fx. gøre det ved at tage de første 100.
Fordele ved kvalitativ analyser
bl.a. meget information pr. respondent sikrer høj begrebsvaliditet. sikrer dybdegående analyser.
Ulemper ved kvalitativ analyser
Er sjældent repræsentativ, på grund af få deltager. lav reliablitet
Fordele ved kvantitativ analyse
Større stikprøve som sikrer højere repræsentivitet, højere reliablitet. Eget velegnet til deskriptive metode
Ulemper ved kvantitative analyser
mindre info pr. respondent. Vanskeligt at uddybe og kommentere på grund af struktureret tilgang. Kræver et godt spørgeskema med høj validitet og reliablitet
Hvad er vigtigt at være opmærksom på når der bruges sekundær kilder
Relevans, sikkerhed og aktualitet
interne sekundære kilder
information som ikke er offentlig tilgængeligt. Det kan være omsætning, fakturaoplysninger osv.
Eksterne sekundære kilder
offentlig tilgængelige informationer. Det kan være danmarks statestik, databaser, faglitteratur
Sekundære kilder indgår typisk to steder i et projekt?
- I indledningen: Hvad er interessant og relevant og aktuelt at finde på dette emne.
- i dataindsamlingen: svar på nogle analysespørgsmål
Primær data: fokusgrupper?
en dybdegående, dynamisk gruppe-diskussion om et emne for at afdække motiver og adfærd.
Primær data: dybdeinterview
Et dybdegående, individuelt interview, hvor respondentens motiver, adfærd og holdninger kommer frem.
Primær data: Ekspertinterview
Et dybdegående, individuelt interview med en respondent der har en særlig (faglig) viden.
Primær data: observation
observation (samt evt. interview) af respondenten i dennes naturlige omgivelser
Hvad betyder population
Hele målgruppen, afgrænset med fx. alder, køn mm.
Hvad betyder stikprøve
et udsnit af populationen. Stikprøver skal give et repræsentativt billede af populationen.
Spørgeskema opmåling: nominalskala?
Anvendes til at kategorisere og identificere personer. “hvilket køn?” “mand” “kvinde”
Spørgeskema opmåling: ordinalskala?
Denne skala angiver om noget er større eller mindre end noget andet. Fx. prioritetsliste
Spørgeskema opmåling: intervalskala?
Denne skala kan måle den nøjagtige afstand mellem nogle svaralternativer. fx. tilfreds, meget tilfreds, utilfreds osv.
Spørgeskema opmåling: Ratioskala?
Der er et fast nulpunkt. Her kan man fx. måle hvor meget en respondent tjener om året. 0-100.000, 100.001- 200.000 kr osv.
Analysesikkerhed handler om?
Repræsentativitet, validitet (relevans og gyldighed) og reliablitet.
Hvordan sikres reliablitet?
Måleinstrumenterne, dataindsamlingen, og databehandlingen
