'Smerte' og hjælp Flashcards
Somatosenoriske system
Systemet som medierer vores kropslige sanser og sensationer. Består af tre sammenhængende og samarbejdende dele. Ecteroceptive, proprioceptive og interoceptive system
Free nerve endings
Mest simple cutaneous receptors. Meget sensitive over for temperaturændringer og smerte
Pacinian corpuscles
De største og dybeste cutaneous receptorer. Responderer på en pludselig malplacering af vores hud (ikke pres)
Merkel’s disks & Ruffini endings
Til henholdsvis pres på hud og strækning af hud. Gradvis og langsom tilpasning
Dorsal roots
De neurale fibre, der bærer information fra kutane receptorer og andre somatosensoriske receptorer samles i nerver og kommer ind i rygmarven via de dorsale rødder
Dermatome
Et segment af rygsøjlen som både har venstre og højre dorsal roots
Dorsal-coloumn medial meniscus system
Dette system bærer typisk information vedrørende berøring og proprioception (ledsans)
Anterolateral system (funktion)
Dette system bærer typisk information om smerte og temperatur
Somatotopic
Betyder organiseret ud fra et kort over kropsoverfladen (den primære somatosensoriske cortex er organiseret på denne måde). Også kaldt somatosensory homunculus (Little man)
Lidelser med -gnosia i forhold til touch
Asterognosia = manglende evne til at genkende objekter ved berøring
Asomatognosia = manglende evne til at genkende dele af sin egen krop
Anosognosia = neuropsykologiske patienters manglende evne til at genkende deres egne symptomer
Anterior cingulate cortex (touch)
Den del af hjernen, som er forbundet med smerter
Periqueductal gray
En del af descending pain-control circuit. Bliver dette område stimuleret, kan en person føle meget nedsat smerte via endorfiner
Neuropathic pain
Kronisk smerte, selvom det ikke er noget stimulus, som forårsager smerten
Primary sensory cortex
Den sensoriske cortex modtager mest input, hvor dette primært kommer fra thalamic relay nuclei, og får derfor det meste af sit input fra lateral geniculate nucleus af thalamus
Secondary sensory cortex
Får mest af sit input fra primary sensor cortex eller fra andre sekundære cortex
Association cortex
Et område af cortex, som modtager input fra mere end et sensorisk system. Får det meste af sit input fra secondary sensory cortex
Hierarchical organization
En af de tre primære principper for hvordan interaktionen mellem de tre typer af sensoriske cortex og strukturer foregår. Sensoriske systemer er hierarkisk opdelt efter specificitet og kompleksitet. Længere op i hierarkiet, mere komplekse og specifikke stimuli. Hvert niveau i hierarkiet modtager signaler fra lavere niveauer, som tilføjer et lag af analyse før det sendes længere op i hierarkiet
Functional segregation
En af de tre primære principper for hvordan interaktionen mellem de tre typer af sensoriske cortex og strukturer foregår. Hver af de tre er funktionelt forskellige fra hinanden og er opdelt efter funktion. De specialiserer sig inden for forskellige former for analyser
Parallel processing (sensorisk)
En af de tre primære principper for hvordan interaktionen mellem de tre typer af sensoriske cortex og strukturer foregår. Information flyder gennem komponenter gennem flere forskellige veje, og ikke blot en. Signaler analyseres dermed simultant og ikke serielt.
Exteroceptive system
Et system, som sanser stimuli, som kommer fra huden
Proprioceptive system
Et system, som overvåger information om positionen af kroppen, som kommer fra kroppens forskellige receptorer fra led, muskler og andre balanceorganer
Interoceptive system
Et system, som er i stand til at give information om forskellige hændelser inde i kroppen (Fx kropstemperatur)
Drug metabolism
Vores lever producerer enzymer, der gradvist ødelægger stoffets effekt på os. Vi metaboliserer stoffet. Dette kan blandt andet gøre, at et bestemt stof ikke længere kan penetrere blood-brain-barrier
Cross tolerance
Et stof kan godt gøre en tolerant over for andre stoffer
Metabolic tolerance
Reducering af mængden af stoffer som når sit ‘site of action’
Functional tolerance
Reducering af stoffets aktivitet i sit ‘site of action’. Dette sker typisk hos psykoaktive stoffer
Contingent drug tolerance
Henviser til demonstrationer af, at tolerance kun udvikler sig over for stofmiddeleffekter, der faktisk opleves
Conditioned drug tolerance
henviser til demonstrationer af, at toleranceeffekter kun udtrykkes maksimalt, når et stof gives i samme situation, som det tidligere er blevet givet
Conditioned compensatory response
Siger, at betinget stimulus som forudsætter stoffer, skaber betingede responser, som er de modsatte af de ubetingede effekter af stoffet
Physical-dependence theories of addiction
Fysisk afhængighed fanger afhængige individer i en ond cirkel, hvor de bliver ved med at tage stoffer for at undgå withdrawal symptomer
Positive-incentive theories of addiction
Folk tager stoffer, fordi de forbinder stoffet med en positiv effekt hos brugeren
The mesotelencephalic dopamine system
Et system af dopamin-neuroner, som projicerer fra mesencephalon (midbrain) til flere dele af telencephalon (forebrain). Spiller en stor rolle i intracranial self-stimulation
Mesocorticolimbic pathway
Spiller en vigtig rolle i medieringen af intercranial self-stimulation. De fleste steder i hjernen, hvor selv-stimulering forekommer
Intercranial self-stimulation
Hjernestimuleringsbelønning er et behageligt fænomen fremkaldt ved direkte stimulering af specifikke hjerneområder. Ofte associeret med øget dopaminniveauer i mesocorticolimbic pathway
Drug self-administration paradigm
Dyr trækker i et håndtag for at få administreret et stof direkte ind i deres system
Conditioned place-preference paradigm
Et dyr får stoffer i ét bestemt rum. Herefter flyttes dyret til et andet rum, men har stadig mulighed for at være i det rum, det får stoffer i. Dyr plejer typisk at ville være mere i det rum de får stoffer i end kontrolrummet
Incentive-sensitization theory
Dette betyder, det at ville have stoffet (lysten til stoffet) er faktisk meget kraftigere end den egentlige effekt som forbrugeren oplever af stoffet. Dopamin gør så vi vil have noget selvom vi ikke nødvendigvis kan lide noget
Senso-motoriske system
Det system, der styrer, hvordan vi bevæger os. Det er hierarkisk organiseret (fra hjerne højst og muskler lavest); motorisk output guidet af sensorisk input; læring kan forandre det senso-motoriske system
Kognitiv terapi
Terapi-metode, hvor man ser på fremadrettede løsninger på problemer. Viser at det har længerevarende effekter end antidepressiv medicin
Posterior parietal association cortex
Del af hjernen, der spiller vigtig rolle ift. integrering af to salgs informationer: styre adfærd ved information om omgivelser og styre vores opmærksomhed
Frontal eye field
Lille område i den frontale pandelap, som styrer bevægelsen af øjnene
Dorsolateral prefrontal association cortex
Modtager input fra the posterior parietal cortex go sender signaler til secondary motor cortex, primary motor cortex og frontal eye field. Hvordan vi responderer til eksterne objekter og beslutning om frivillig bevægelse
Primary motor cortex
Konvergerer de fleste sensomotoriske signaler og er et af de områder, hvor outputtet resulterer i egentlig bevægelse eller handling
Secondary motor cortex
Modtager typisk input fra dorsolateral prefrontal association cortex og posterior parietal association cortex. Har tre primære områder: supplementary motor area, premotor cortex, cingualte motor area. Programmering af specifikke bevægelsesmønstre
Mirror neurons
Affyres når et individ udfører en handlings-orienteret håndbevægelse eller når de observerer den selv samme bevægelse udført af en anden.
Cerebellum (bevægelse)
Modtager signaler fra secondary motor cortex og primary motor cortex, som sender nedadgående signaler fra hjernestammer og feedback responser via det somatosensory vestibular system. Retter til, hvis der er noget der ikke stemmer overens. Stor rolle i indlæring af motoriske bevægelser og bevægelser i sekvenser
Basal ganglia (bevægelse)
Modtager signaler fra ‘cortical areas’ og sender dem tilbage via frontallappen via thalamus. Spiller en rolle i vane-læring samt indlærte motoriske bevægelser
Motor units
Den mindste enhed i forhold til motorisk aktivitet. Hver motor enhed består af én motor neuron samt skeletale fibre. Når en motorneuron affyres, trækker alle muskelfibrene sig sammen i dens enhed
Fast muscle fibers
De muskelfibre som trækker sig sammen og slapper af hurtigt. Kan skabe meget kræft men bliver hurtigt trætte
Slow muscle fibers
Muskelfibre, som trækker sig langsomt sammen og slapper langsomt af. De har bedre udholdenhed end fast muscle fibers.
Synergistic muscles
Muskler, hvor sammentrækningen af fibre producerer den samme bevægelse
Antagonistic muscles
Muskler, hvor sammentrækningen af fibre producerer modsatte bevægelser
Golgi tendon organs
En af to receptorer, der overvåger aktiviteten af skeletale muskler. Responderer på øget spænding i musklen. Sender information til centralnervesystemet om muskelspænding og beskytter mod overbelastning
Muscle spindles
En af to receptorer, der overvåger aktiviteten af skeletale muskler. Responderer på ændringer i længden af musklen. Sender signaler til interneuroner i rygsøjlen som gør at muskler slapper af
