Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Biologisk psykologi > Anatomi af hjerne og nerver > Flashcards

Anatomi af hjerne og nerver Flashcards

1
Q

Central nervous system

A

CSN. Centralnervesystem. Lokaliseret inden i vores rygsøjle og kranie, og er derfor opdelt i to

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Peripheral nervous system

A

PNS. Det perifære nervesystem. Nervesystemet, som er lokaliseret andre stedet end i rygsøjlen og kraniet. Der sidder dog 12 par cranial nerves, som skyder ud fra hjernen ellers er resten lokaliseret uden for CNS. Opdelt i to; somatic og autonomic

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Somatic nervous system

A

Er den del af det perifære nervesystem, som interagerer med omgivelserne. Består af afferente nerver og efferente nerver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Autonomic nervous system

A

Det autonome nervesystem. En del af det perifære nervesystem. Regulerer kroppens indre miljø og består af nerver, som sender signaler fra organerne til det centrale nervesystem. To forskellige efferente nerver; sympathetic & parasympathetic

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Sympathetic nerves

A

I det autonome nervesystem. Efferente nerver. Autonome motoriske nerver, som udspringer fra midten af rygsøjlen og området på rygsøjlen, hvor brystkassen sidder. Stimulerer, organiserer og mobiliserer energiressourcer i truende situationer. Fight or flight

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Parasympathetic nerves

A

I det autonome nervesystem. Efferente nerver. Autonome motoriske nerver, som udspringer fra hjernen og den laveste del af ryggen. Er med til at konservere ens energi. Rest & restore

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Afferent nerves

A

En af to, som det somatiske nervesystem består af (også autonome nervesystem). Modtager signaler fra hud, muskler, øjne, øre osv. og sender det til centralnervesystemet. Fra krop til CNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Efferent nerves

A

En af to, som det somatiske nervesystem består af (også autonome nervesystem). Modtager signaler fra det centrale nervesystem og sender dem ud til de skeletale muskler. Fra CNS til krop

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Cerebrospinal fluid

A

Rygmarvsvæske. Beskytter hjernen og er produceret af choroid plexux. Residerer i hjernens ventrikler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Ventricle

A

Hjernen har et indbyrdes forbundet system af hulrum, der kaldes ventrikler. De opdeles normalt i fire hulrum: højre og venstre laterale hjerneventrikel, tredje ventrikel og fjerde ventrikel. I hjernens hulrum dannes en beskyttende væske (rygmarvsvæske)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Blood-brain-barrier

A

En barriere, som gør, at det ikke blot er alle stoffer, som kan komme til hjernen. Barrieren kan fx forhindre giftstoffer. Skabes af mange tæt-pakkede blodårer i hjernen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Neuron outside anatomy

A

Soma (cellekroppen), axon (røret), myelin (uden på rør nogle gang; hastighed), dendrite (der, hvor stimuli kommer ind), terminal button, synapse (binderen mellem to neuroner), nodes of Ranvier (mellem myelinen; langsommere)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Neuron inside anatomy

A

Synaptic vesicles (holder neurotransmitter til det skal affyres), neurotransmitters (molekyler, der affyres fra aktive neuroner og påvirker aktivitet i andre celler), cytoplasm (væske inden i cellen), golgi complex (system af membraner der pakker molekyler i vesiker)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Glia-cells

A

De har forskellige funktioner: Oligodendrocytes & Schwann cells (laver myelin og isolerer bestemte axoner), Microglia (svarer på skader eller sygdom), Astrocytes (blood-brain Barrier & opretholdelse af synapser)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Spinal cord (består af)

A

Grey matter (ikke-myelin axoner), white matter (myelin axoner), dorsal horns, ventral horns, dorsal root (forbindelse mellem rygsøjle og spinal nerves, som er dorsal, op), ventral root (samme bare ventral, ned), dorsal root ganglia (en form for synaptiske terminaler)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Forebrain

A

Telencephalon (cerebral cortex, limbic system & basal ganglia) & diencephalon (hypothalamus & thalamus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Telencephalon

A

Største division af hjernen. Står for hjernens mest komplekse funktioner, som problemløsning og talesprog. Cerebral cortex, limbic system & basal ganglia.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Cerebral cortex

A

Består af ikke-myelin axoner, og derfor er grå - grey matter - laget under består af myelin axoner og derfor er hvide - white matter. Består af seks lag, men kun omkring 3 mm tyk. Har sulci (små revner) og gyri (ryggen mellem sulci og fissures).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Fissure

A

Store folder I hjernen. Central & lateral fissure er de to største folder på hver sin hjernehalvdel. Deler frontal, parietal, temporal og occipital lobe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Frontal, parietal, temporal & occipital lobe (lokation)

A

Ved panden. Toppen af hovedet. Ved hagen. Ved nakken.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

De tre største gyri

A

Precentral, postecentral & superior gyri

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Diencephalon

A

Består af to strukturer: Thalamus & Hypothalamus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Thalamus

A

Sidder ved enden af hjernestammen og er todelt. Sidder på hver sin side af den tredje ventrikel. Sensory relay nuclei modtager signaler fra sensoriske receptorer, processorer og transmitterer dem videre til deres sensoriske cortex (ikke olfactory). Lateral og medial geniculate nuclei & ventral posterior nuclei

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hypothalamus (funktion)

A

Sidder under thalamus. Spiller en stor rolle i forhold til motiveret adfærd (søvn, sex, spisning osv.). Regulerer hormoner fra the pituitary gland

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Optic chiasm

A

Punktet, hvor optiske nerver fra hvert øje mødes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Pituitary gland

A

Står får meget hormonregulering. Posterior og anterior pituitary. Reguleres af hypothalamus.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hindbrain (or brain stem)

A

Kontrollerer vigtig refleksiv adfærd (fx vejrtrækning). Metencephalon, myelencephalon

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Cerebellum (touch)

A

Vigtig rolle i sensomotorisk struktur. Balance, gang, koordinerede bevægelser. Gør det ikke selv; bruger information fra cerebral cortex og kroppen. Cerebral cortex -> cerebellar cortex -> relay nuclei -> thalamus -> cerebral cortex

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Metencephalon

A

Huser mange opadgående og nedadgående tragter samt delvis retikulær formation. Disse strukturer former en knude som hedder pons på hjernestammens centrale overflade. Består også af cerebellum

30
Q

Retikulær formation

A

Komplekst netværk af nuclei inde i den centrale kerne af hjernestammen

31
Q

Midbrain

A

Mesencephalon. Vigtig til bearbejdning af sensorisk information (sekundære rødder)

32
Q

Mylencephalon

A

Divisionen som ligger nederst i hjernen. Bærer signaler fra tragter mellem resten af hjernen og kroppen. Står for retikulær formation

33
Q

Hippocampus (funktion)

A

En del af cerebral cortex og limbiske system. Betydning for hukommelse

34
Q

The limbic system

A

Et kredsløb i mid-line strukturen af hjernen, som cirkulerer thalamus. Telencephalon. Er ansvarligt for motiveret adfærd (fodring, kamp, seksuel adfærd). Indeholder blandt andet amygdala, fornix, cingulate cortex & septum

35
Q

Cingulate cortex

A

Betydning for forskellige emotioner: negative og positive. Både oplevet men også observeret i andre

36
Q

Fornix, septum & mammilary bodies

A

Vigtig for hukommelse

37
Q

Amgydala (funktion)

A

Er både i basal ganglia og det limbiske system. Vigtig for emotioner - især frygt

38
Q

The basal ganglia (indhold)

A

Består af amygdala, putamen og global pallidus

39
Q

Nucleus accumbes

A

Spiller en rolle i belønningssystemet (Fx når man tager stoffer)

40
Q

Neuroner

A

Celler, som er specialiserede inden for modtagelsen, ledningen og transmissionen af elektriske signaler. Findes flere forskellige former og størrelser.

41
Q

Anterior

A

Mod næse-enden

42
Q

Posterior

A

Mod hale-enden

43
Q

Dorsal

A

Mode overfladen af ryggen eller toppen af hovedet

44
Q

Ventral

A

Mod overfladen af brystkassen eller bunden af hovedet

45
Q

Medial

A

Mod midten af kroppen

46
Q

Lateral

A

Væk fra midten af kroppen; ud mod kroppens ydre

47
Q

Prefrontal cortex (tre dele)

A

Dorsolateral (eksekutive funktioner, arbejdshukommelse, kognitiv fleksibilitet)
Orbitofrontal (konflikthåndtering, impulskontrol, personlighed, ræsonnement)
Ventrolateral (Broca’s område; sprogproduktion)

48
Q

Temporal lobe (funktioner)

A

Hørelse, organisering/forståelse af sprog, hukommelse (hippocampus), ansigts- og objektgenkendelse, wernicke’s område (sprogforståelse)

49
Q

Frontal lobe (dele)

A

Primære motor cortex; prefrontal cortex (dorsolateral, orbitofrontal, ventrolateral)

50
Q

Parietal lobe (funktioner)

A

Rumlighed, selvbevidsthed, bevidst om kropsdele, Primary somatosensory cortex (berøring, smerte)

51
Q

Occipital lobe (funktioner)

A

Visual processing: primary visual cortex (Farve, orientering)
Visual association areas: fortolker information fra primary visual cortex

52
Q

Membran potentiale

A

Forskellen i kraften af den elektriske ladning inde i cellen og uden for cellen. Det er nøglen til at forstå, hvordan neuroner virker, og hvordan den kan fejle

53
Q

Resting membrane potential

A

Inde i neuronen er resting membrane potential på -70 millivolt. Når den er afslappet af den polarized

54
Q

Natrium & kalium ioner

A

I hvilende neuroner er der flest K+ ioner inde i cellen og Na+ ioner uden for cellen. Denne balance holdes ved ligeved ion-channels

55
Q

Ion-channel

A

Sørger for balance mellem Na+ og K+ uden for og inde i neuronerne

56
Q

Sodium-potassium pump

A

At den samme mængde af Na+-ioner som kommer ind i den hvilende neuron, kommer lige så mange K+ ioner ud af neuronen, og omvendt - gennem disse pumper

57
Q

Depolarize

A

En af to mulige udfald når en neuron aktiveres og der sendes neurotransmitter ud (sænker den hvilende membrans potentiale)

58
Q

Hyperpolarize

A

En af to mulige udfald når en neuron aktiveres og der sendes neurotransmitter ud (hæver den hvilende membrans potentiale)

59
Q

Repolarization

A

Sker efter en action potential, hvor først en depolarisering, og så repolarisering, hvor natrium-kanalerne lukkes gradvist, efterfulgt af hyperpolarisering, hvor kalium-kanalerne begynder at lukke gradvist. Få den rette ladning inde og uden for neuronen igen.

60
Q

Excitatory postsynaptic potentials (ESPS)

A

Depolariseringer øger chancen for at en neuron aktiveres og ‘affyrer’

61
Q

Inhibitory postsynaptic potentials (ISPS)

A

Hyperpolarisering mindsker chancen for at neuron aktiveres og ‘affyrer’

62
Q

Threshold of excitation

A

Hvis summen af depolariseringer eller hyperpolariseringer når axon initial segment og er nok til at når threshold of excitement skabes et action potential som er et stort og øjeblikelligt stigning af neuronens milivolt til omkring +50. All-or-none response

63
Q

All-or-none response

A

Refererer til action potential, at enten kommer der en action potential eller så gør der ikke

64
Q

Integration (neuroner)

A

Når en neuron ‘regner sammen’ hvad summen af signalerne er og derefter beslutter om den skal affyre eller ej. Spatial summation eller temporal summation

65
Q

Temporal summation

A

Når et neuron modtager flere action potentials hurtigt i træk fra samme synapse, hvilket resulterer i et action potential. Går ud på hvor hyppigt neuronerne affyrer

66
Q

Spatial summation

A

Når et neuron modtager flere action potentials simultant fra flere forskellige synapser, hvilket resulterer i et større ESPS-signal, som resulterer i et action potential. Går ud på, hvor mange neuroner der er forbundet i et netværk

67
Q

Absolute refractory period

A

En periode på 1-2 milisekunder, hvor det er umuligt at opnå action potential igen

68
Q

Terminal buttons

A

Lokaliseret for enden af neuronet og er ansvarlig for at sende signaler til andre neuroner

69
Q

Exocytosis

A

Processen, hvor neurotransmittere udskilles

70
Q

Ligand

A

Et hvert molekyle som binder sig til et andet

Biologisk psykologi (13 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions