Smerte Flashcards
Hvad er smerter
“en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse sammenkædet med aktuel eller potentiel
vævsskade, eller beskrevet i som en sådan skade”
både er en fysisk og en psykologisk vinkel på smerter.
Der behøver ikke nødvendigvis være en vævsskade. Det er tilstrækkeligt, at patienten beskriver en situation, som minder om en vævsskade. En subjektiv oplevelse
Smertemekanisme
Vævskade - frigivelse af fosfolipider som igangsætter prostaglandinsyntesen
Prostaglandiner giver inflammation som øger følsomheden af nociceptorerne. Dette sender smerteimpulser til CNS
Hvad er nociceptorer?
Receptorer på de smerteførende nerver, og de formidler information om skadelige påvirkninger fra kroppen til centralnervesystemet.
Nociceptorerne befinder sig i store dele af kroppen, dvs. på huden, i muskler, indre organer, knogler,
hjerte og blodkar. Til gengæld findes de slet ikke i hjernen.
Hvordan aktiveres nociceptorerne?
Fysisk eller mekanisk påvirkning, fx ved stød og slag
Termisk påvirkning, dvs. forbrænding og forfrysning
Kemisk påvirkning, fx ved kontakt med syre (fx mavesyre), base eller evt. iskæmi (manglende
blodforsyning til et område i kroppen).
Smerteførende nervefibre
De hurtige Aδ-nervefibre (A delta) og langsommere
C-nervefibre . Forskellen består i, at Aδ-fibrene er myeliniserede og C-fibrene ikke er. Myelinisering betyder, at nervefibrene er opbygget, så nerveimpulserne kan springe over ret store afstande, så nervesignalet kommer hurtigt videre fra nervecelle til nervecelle. Disse spring sker ikke i de ikke-myeliniserede fibre, som derfor er langsommere.
Aδ-fibre - hvad kan de?
I stand til at sende de første, hurtige signaler, som bliver opfattet som stikkende, jagende, skærende, intense og akutte smerter.
Smerterne er lette at lokalisere til et bestemt punkt på kroppen. De akutte smerter skal fjerne os fra det skadevoldende
C-fibre - hvad kan de?
Sender lidt senere signaler, som bliver opfattet som vedvarende, dumpe, borende og brændende smerter som er sværere at lokalisere præcist – de relaterer sig mere til et område end til et punkt. Disse smerter skal få os til at give det skadede område ro og gode vilkår
for opheling.
Smerteimpulsets vej til centralnervesystemet
Punkt 1: Smerteimpulset bliver sat i gang ved at man stikker sig på noget spidst. Der sker en vævsskade, dannelse af prostaglandiner og frigivelse af smerteøgende stoffer. Stofferne aktiverer nociceptorer på skadestedet. Dette fører til, at der bliver sendt
smerteimpulser til rygmarven.
Punkt 2: Smerteimpulset modtages i rygmarven, hvorfra det sendes videre til hjernen.
Punkt 3: Smerteimpulset modtages i hjernebarken, hvor impulset behandles og aktiviteter sættes i gang, fx en refleks, som medfører, at man siger ”av” og hurtigt trækker hånden til sig.
Inddeling af smerter - årsager
Varighed
Nociceptive eller neuropatiske
Akutte og kroniske
De 2 slags nociceptive smerter
Somatiske smerter - smerter i forbindelse med traumer eller operationer, ligesom de findes i relation til sygdomme som leddegigt, slidgigt og cancer. AV. Som et stik.
Symptomerne er borende, murrende, trykkende smerter, som i vissesituationer kan blive stikkende og jagende smerter. Smerterne har en tydelig placering på kroppen.
Viscerale smerter - de indre organer. Det kan være smerter, som stammer fra områder med iskæmi (nedsat blodforsyning) i forbindelse med angina pectoris eller akut myokardieinfarkt. Det kan også være mavekramper (kolik), smerter fra urinveje eller
kønsorganer fx ved infektioner eller smerter fra ventriklen ved ulcus.
Symptomerne er krampe-agtige, murrende og borende smerter, som er diffuse og vanskelige at placere på kroppen.
I nogle tilfælde kvalme og opkastning i som ledsagesymptom til smerter
Neuropatiske smerter
Skade på nerver i det centrale eller perifere nervesystem, som betyder, at nervevævet ikke længere fungerer korrekt.
Nerver kan være skåret eller revet over, som fx ved operationer eller amputationer. Efterfølgende kan nerven være årsag til vedvarende smerter.
Det brænder, jagende, stikker og svier. Nogen gange er det næsten, som om jeg får elektriske stød.
Det kan fx være smerter efter amputationer, kaldet fantomsmerter, men det kan også være smerter
i relation til sygdomme som fx diabetes (neuropati, nerveskade pga. hyperglykæmi), cancer (pga.
behandling med cellegifte og bestråling) eller blodpropper.
Akutte smerter
Formålet er at stoppe den skadevoldende aktivitet og sørge for gode omstændigheder for opheling af såret.
Akutte smerter er hurtigt indsættende, kraftige og kortvarende, og de følges ofte af øget puls, forhøjet blodtryk og hurtigere vejrtrækning end normalt.
Ses altid som nociceptive smerter
Kroniske smerter
Er smerter, som varer længere end forventet. Det vil sige, at smerterne fortsætter, selvom vævsskaden
for længst er helet. I praksis vil lægen klassificere smerter, som har varet i mere end 3-6 måneder som kroniske smerter.
De kroniske smerter kan være maligne, dvs. knyttet til dødeligt forløbende sygdom som kræft, og de behandles ofte med flere typer af analgetika i kombination.
Kroniske smerter kan også være non-maligne, dvs. være knyttet til noget, som patienten skal lære
at leve videre med resten af livet. Det kan fx være ved fibromyalgi, colon irritable. Disse smertetilstande er ofte meget komplekse med både fysiske, psykologiske og sociale problemstillinger.
Kendetegn ved akutte og kroniske smerter
Akutte
Skal sikre, at man overlever
Varer i relativt kort tid
Har tydelig sammenhæng med en skade eller anden kendt årsag
Er nociceptive smerter
Har følgesymptomer som høj puls, hurtigere vejrtrækning og forhøjet blodtryk
Er relativt let at behandle med analgetika
Påvirker eventuelt og kun kortvarigt arbejdsevnen
Kroniske
Nedsætter livskvaliteten
Vedvarer længere end forventet
Har ingen tydelig sammenhæng med
skade eller anden kendt årsag – skaden er
ofte helet
Er sjældent nociceptive smerter, kan evt. være neuropatiske
Har følgelidelser som angst, depression
Kan medføre manglende arbejdsevne
Er vanskelige at behandle med analgetika
Smertehæmning
Det kan ske ad to forskellige veje:
Ved berøring og massage - smerteoplevelsen
bliver mindre fordi nervesignaler ved berøring og tryk sendes via nervefibre, som minder om Aδ-fibre, nemlig Aα (A alfa), Aβ (A beta) og Aγ (A gamma)
Den forlængede rygmarv virker som en port, hvor alle smerteimpulser og impulser for tryk og berøring skal igennem. Ved at berøre eller massere området omkring skadestedet, vil der blive mange signaler, som
skal igennem porten på en gang. Derved bliver nogle af signalerne bremset, og færre smerteimpulser
når frem til smertecentret. Smerten bliver opfattet som mindre.
Ved udløsning af endorfiner
I CNS findes de smertehæmmende stoffer endorfiner og enkefaliner, som stimulerer opioidsystemet som som er smertehæmmende ved at være agonister på opioidreceptorerne.
