Skove

Question 1

Definition på skov og krat

Answer 1

Skove > 5 m
Krat < 5m (dog kan tjørnekrat blive op til 10 m)
En-flere etager i vegetationen
Sammenhængende kronelag

Question 2

Stævningsskov

Answer 2

skov, der forynges gennem stødskud, dvs. skud fra stubben af det fældede træ; d.s.s. lavskov.

Question 3

Lysbrønde

Answer 3

Små lysninger der opstår i skoven fx når et træ fældes eller vælter. Forsvinder igen med tiden, men giver kortvarigt mulighed for indvandring af arter der er mere lyskrævende.

Question 4

Pionertræer

Answer 4

De første træer der koloniserer en lysbrønd i skoven.
Fx birk, ahorn, bævreasp, pil og røn.
Mere lyskrævende, kort levealder, relativt små frø (= effektiv frøspredning)

Question 5

De tre lag i skovvegatationen

Answer 5

1. øverste kronelag
2. mindre træers kroner, buske
3. urter mm., bundvegatation

Question 6

Skyggetræer

Answer 6

Træer, hvor ikke meget lys trænger igennem (<3%).

Fx bøg, lind, rødgran, ædelgran

Question 7

Middelskygge-træer

Answer 7

3-10% lys slipper igennem kronelaget.

Fx avnbøg, bjergfyr, skovelm, spidsløn, ær

Question 8

Lystræer

Answer 8

10-30% lys slipper igennem kronelaget.

Fx Ask, birk, bævreasp, lærk, rødel, skovfyr, silkeg, vintereg

Question 9

Tilpasninger hos bundplanter i skoven

Answer 9

Forårsgrønne: Urter med tidlig udspring og blomstring, og tidlig visning
Sommergrønne og vintergrønne: Skal kunne tåle skygge og tørke (fx Bingelurt) eller Skift fra lysblade til skyggeblade (fx Skvalderkål)

Question 10

Antal lag i en bøgeskov

Answer 10

Typisk kun to lag i skoven (mangler midter-laget/underskoven)

Question 11

Typiske planter i bøgeskov på fattig/sur bund

Answer 11

Liljekonval, Majblomst, Blåbær, skovstjerne, ørnebregne

Question 12

Typiske planter i bøgeskov på rig/kalk bund

Answer 12

Bingelurt, hvid anemone, lærkespore, gul anemone, blå anemone, dunet steffensurt, vorterod

Question 13

Eg forekommer ofte i blandingsskov med

Answer 13

Elm, løn, lind, avnbøg, el

Question 14

I fugtige lyse skove med ask findes typisk også

Answer 14

Underskov: hyld, røn, hassel, tørst
Høje urter: alm. mjødurt, stor nælde, lådden dureurt, hjortetrøst, kål-tidsel (Har karakteristisk mange lag af urter/urter i flere forskellige højder)

Question 15

I våde skove med el findes typisk også

Answer 15

En vegetation med mange lag og fugtelskende arter (fx eng-kabbeleje, vand-mynte, solbær)

Question 16

Hvilken slags nåleskov er naturlig i DK?

Answer 16

Ingen!

Question 17

Stadierne i skovsuccesion

Answer 17

Foryngelse -> Opvækst -> Modning -> Ældning -> Sammenbrud (og så forfra)

Question 18

Carnivore biller associeret med skov

Answer 18

Læderløber, sneglerøver, børsteløber

Question 19

Insekter associeret med dødt ved i skov

Answer 19

Eghjort, Garver, stor træhveps

Question 20

Eksempler på insekter associeret med specifikke træer i skoven

Answer 20

Bøgenonne (natsværmer)
Bøgeloppe
Bøgegalmyg
Galhveps (galæbler på eg)

Question 21

Biller associeret med afføring og ådsler

Answer 21

Skov-skarnbasse, Rødbrystet ådselsbille, Krumbenet ådselgraver, Kobberguldbasse

Question 22

Sommerfugle og biller associeret med lysninger

Answer 22

Tofase-takvinge (ser forskellige ud forår og sommer), Kejserkåbe, Skovrandøje
Sortsømmet blomsterbuk, Rød blomsterbuk, Gulvinget solbille, sydlig blomsterbuk

Question 23

Tre grupper af fænologisk tilpasning af skovplanter

Answer 23

• Forårsgrønne: springer ud og blomstrer inden træerne springer ud (fx hvid anemone)
• Sommergrønne: forbliver grønne hele sommeren, visner om efteråret (fx bingelurt)
• Vintergrønne: grønne hele vinteren, visner om foråret (fx skovsyre og blå anemone)