Familiekendetegn Flashcards
Taxaceae
Taks-familien:
Træer eller buske
Skruestillede, flade, nåleformede blade
Tvebo
Hankogler runde på korte, skælklædte grene
2-8 pollensække (sporangier) på mikrosporofyl
Pollen uden luftsække
Makrosporofyllers placering enlig eller parvis på sidestillede kortskud
Hunkogle med ét frøanlæg omgivet af højblade
Hunkogle med ringformet dannelse, der vokser ud til en kødet, rød frøkappe (er ikke en frugt, fordi kødet ikke har noget med frøet at gøre og vokser frem under frøet)
Arter: Almindelig Taks (Taxus baccata).
Pinaceae
Gran-familien: Træer Spredte nåleformede blade på lang- eller kortskud Stedsegrønne. Harpiksgange i blade og bark. Enbo. Hun-del: ligner en kogle Han-del: kogleformet ’blomst’ Mikrosporofyller med 2 sporangier Pollen med 2 luftsække Makrosporofyller i kogle med frie dæk- og frøskæl 2 frøanlæg per frøskæl Frø med vinge Kimplanter med mange kimblade Arter: Almindelig Ædelgran (Abies alba), Rød-Gran (Picea abies), Skov-Fyr (Pinus sylvestris).
Cupressaceae
Cypres-familien:
Stedsegrønne træer eller buske.
Modsatte, sjældent kransstillede blade.
Blade oftest skælformede eller (sjældent) sylformede
Enbo, sjældent tvebo.
Hankogler endestillede på korte sidegrene
Op til 6 sporangier på mikrosporofyl
Pollen uden luftsække
Hunkogler med sammenvoksede dæk- og frøskæl = kogleskæl
1 – mange frøanlæg per kogleskæl
Arter: Almindelig Thuja (Thuja occidentalis), Almindelig Ene (Juniperus communis).
Ranunculaceae
Ranunkel-familien:
5-tallige
Overvejende flest urter.
Ofte skruestillede, håndstrengede blade.
Overvejende urter med skruestillede blade.
Blade med udvidet bladfos, ofte håndstrenget og snitdelt.
Blomster undersædige, oftest radiærsymmetriske
(ensymmetri forekommer).
Mange, oftest skruestillede støvblade med centripetal udvikling.
Oftest flerfoldsfrugt med skruestillede frugtblade.
Bælgkapsel eller nød.
Giftige benzylisochinolin-alkaloider.
Insektbestøvet, vind-, vand-, og dyrespredt
Fire blomsterkonstruktioner: 1) kun farvede bloster 2) farvede blosterblade og grønne/anderledes bægerblade 3) farvede bloster-blade på bægerbladenes plads og honningblade på kronbladenes plads 4) kronblade med sporer
Arter: Eng-Kabbeleje (Caltha palustris), Eng-blomme (Trollius europaeus), Vorterod (Ranunculus ficaria (Ficaria verna)), Lav Ranunkel (Ranunculus repens), Blå Anemone (Anemone hepatica (Hepatica nobilis)), Hvid Anemone (Anemone nemorosa), Nikkende Kobjælde (Anemone pratensis (Pulsatilla pratensis)).
Papaveraceae
Valmue-familien: Fleste slægter urteagtige. Blomster ofte enkeltvis. Farvet mælkesaft (rød/gul/orange) Oftest 2 grønne, affaldende bægerblade 4 ± frie kronblade, krøllede i knoplejet Kapsel åbnes med klapper under støvfanget Blade spredte, fjerlappede eller snitdelte Blomster undersædige Mange skruestillede støvblade Frugten oftest en kapsel med siddende og stjerneformet støvfang Mange små frø Giftige benzylisochinolin-alkaloider Arter: Korn-Valmue (Papaver rhoeas), Svaleurt (Chelidonium majus).
Chenopodiaceae
Salturt-familien:
Mest en- eller flerårige urter.
Blade helrandende eller uregelmæssigt takkede. Blade ofte glatte eller melede af blærehår.
Urter, ofte sukkulente.
Unormal sekundær tykkelsesvækst.
Blomster små med enkelt, grønt bloster, oftest 5-tallige, undersædige, regelmæssige.
Én krans af støvblade, som står ud for blosterbladene.
Frugt énfrøet, i reglen en nød. Kim krum.
Arter: Strand-Mælde (Atriplex littoralis), Spinat (Spinacia oleraceae), Sukkerroe (Beta vulgaris ssp. crassa var. altissima), Salturt/Kveller (Salicornia europaea).
Caryophyllaceae
Nellike-familien:
En- eller flerårige urter.
Hele, ofte helrandede, oftest modsatte blade uden bladstilk.
Blade danner en kort fælles skede med bladhæfte.
Blomster hyppigst i gaffelkvaste, de kan være samlet i en topformet stand.
Nogle gange kronblade med bikrone (udvækst på kronblad)
Blomster undersædige, regelmæssige og oftest 5-tallige.
Bægerblade frie eller sammenvoksede.
Støvblade omvendt dobbelt-hannede (yderste krans af støvblade sidder lige ud for kronbladene – normalt vil de sidde i hinandens mellemrum)
Frugten en enrummet kapsel med fri midtstillet frøstol (frø sidder på frøstolen med luft mellem den og kapslen) eller en nød med ét basalt frø.
Krum kim.
Saponin-glykosider og anthocyaniner
Arter: Alm. Fuglegræs (Stellaria media), Stor Fladstjerne (Stellaria holostea), Blæresmælde (Silene vulgaris ssp. vulgaris), Alm. Trævle-krone (Lychnis flos-cuculi).
Polygonaceae
Pileurt-familien:
Hindeblad omkring stænglen ved bladstilken (ochrea).
3- eller 5-tallige
Stængler ofte trinde og knæede.
Oftest helrandede og hele skruestillede blade.
Små blomster ofte i kvastformede stande.
Undersædige regelmæssige blomster.
Arter: Kruset Skræppe (Rumex crispus), Alm. Syre (Rumex acetosa), Rødknæ (Rumex acetosella), Rabarber (Rheum rhabarbarum), Vej-Pileurt (Polygonum aviculare).
Limoniaceae
Hindebæger-familien:
Mest en- eller flerårige urter.
Saltudskillende kirtler på bladene.
Kvastagtig blomsterstand sammensat af svikler.
Bæger hindeagtigt og sammenvokset.
Støvblade sammenvoksede med den tragtformede krone.
Ofte to typer pollenkorn (pollendimorfi).
Nød eller kapsel.
5-tallig og undersædig.
Arter: Almindelig Engelsk-græs (Armeria maritima), Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare).
Cannabaceae
Hamp-familien:
Oprette eller slyngende urter.
Spredte, håndnervede blade med blivende akselblade (fodflige).
Æteriske olier.
Tvebo.
Hanblomster i toppe opbygget af kvaste, hunblomster i tætte nøgler med undersædigt, sambladet bloster.
5 støvblade ud for de 5 kronblade i hanblomsten.
2-bladet frugtanlæg med kort griffel og to lange trådformede støvfang. Ét frøanlæg.
Frugten en nød.
Arter: Hamp (Cannabis sativa), Alm. Humle (Humulus lupulus).
Urticaceae
Nælde-familien:
Mest urter med modsatte blade.
Oftest med akselblade.
Enkønnede blomster, tve- eller enbo.
Blomster som regel 4-tallige med enkelt bloster, og hanblomster med 4 støvdragere ud for blosterbladene.
1 griffel med pensel- eller hovedformet støvfang.
Nød eller stenfrugt.
Arter: Stor Nælde (Urtica dioica), Husfred (Soleirolia soleirolii).
Euphorbiaceae
Vortemælk-familien: Ofte enkelt eller manglende bloster. Undersædige. Enbo eller tvebo. Ofte nektarier og ofte i diskus. Arter: Almindelig Bingelurt (Mercurialis perennis), Skærm-Vortemælk (Euphorbia lioscopia), Julestjerne (Euphorbia pulcherrima).
Rhamnaceae
Vrietorn-familien:
Ofte med grentorne.
Blade hele, skruestillede eller modsatte.
Arter: Vrietorn (Rhamnus catharticus), Tørst (Rhamnus frangula).
Violaceae
Viol-familien:
Skruestillede blade med lange stilke.
Blomster ofte ensymmetriske med 5 kronblade.
Undersædige.
Kleistogame blomster.
Et kronblad med spore til nektar.
Oftest 3 frugtblade.
Tilpasset til myrespredning med olielegeme.
Arter: Alm. Stedmoderblomst (Viola tricolor).
Salicaceae
Pile-familien:
Vedplanter med spredte, oftest hele blade og med akselblade/fodflige.
Blomsterne samlet i rakler.
Enkønnede blomster (tvebo) uden eller med enkelt bloster.
Frugten med frøuld.
Arter: Purpur-Pil (Salix purpurea), Bævre-Asp (Populus tremula).
Brassicaceae
Korsblomst-familien:
Spredte blade uden akselblade.
Undersædige, tvekønnede, regelmæssige blomster.
Blomsterstanden er en klase, der strækker sig under udspring.
4 frie kronblade.
2 korte og 4 lange støvblade.
Frugten er en skulpe, åbner sig med 2 klapper.
Senneps-glycosider.
Arter: Rank Vejsennep (Sisymbrium officinale), Løg-Karse (Alliaria petiolata), Farve-Vajd (Isatis tinctoria), Engkarse (Cardamine pratensis), Peberrod (Armoracia rusticana), Hyrde-taske (Capsella bursa-pastoris), Alm. Penge-urt (Thlaspi arvense), Læge-Kokleare (Cochlearia officinalis), Raps (Brassica napus ssp. napus), Have-Kål, Hvidkål, Rødkål, Grønkål (Brassica oleracea), Gul Sennep (Sinapis alba), Radis, Ræddike (Raphanus sativus).
Primulaceae
Kodriver-familien: Hyppigst 5-tallige blomster. Tvekønnede oftest regelmæssige blomster. Kronen og bægeret normalt sambladet. 1 krans af støvblade (omvendt dobbelthannet) Fri midtstillet frøstol. Ofte heterostyli. Ofter med sekretceller eller kirtelhår. Arter: Fladkravet Kodriver (Primula elatior), Alm. Fredløs (Lysimachia vulgaris), Rød Ar-ve, grine til middag (Anagalis arvensis), Alpeviol (Cyclamen persicum).
Fagaceae
Bøge-familien:
Træer eller buske
Hele til delte blade
Oversædige
Enkønnede med forskelligt udseende hanrakler og hunblomster-stande
Monopodiale (kastanje sympodial).
Arter: Alm. Bøg (Fagus sylvatica), Stilk-Eg (Quercus robur).
Betulaceae
Birke-familien:
Vedplanter
Rakler med vindbestøvning og ofte nødder med vinger til vind-spredning
Rakler sidder sammen i 2-3-blomstrede kvaste
Arter: Dun-Birk (Betula pubescens), Rød-El (Alnus glutinosa).
Myricaceae
Pors-familien:
Vedplanter
Skruestillede, fjerstrengede, hele eller snitdelte blade.
Omvendt dråbeformede aflange blade, med små takker i enden.
Arter: Mose-Pors (Myrica gale).
Saxifragaceae
Stenbræk-familien:
Spredte blade uden akselblade.
Veludviklet bladfod.
Blomster regelmæssige, tvekønnede.
Oftest 2 frugtblade.
5-tallig, med to rækker af støvblade (omvendt dobbelthannet)
Blomster i toppe eller kvastformede stande.
Arter: Kornet Stenbræk (Saxifraga granulata), Alm. Milturt (Chrysosplenium
alternifolium), Purpur-Stenbræk (Saxifraga
oppositifolia).
Ribesiaceae (Grossulariaceae)
Ribs-familien:
Håndfligede og håndsnitdelte blade med savtakket rand.
Oversædige.
Spredte blade.
Arter: Solbær (Ribes nigrum), Ribs (Ribes rubrum), Stikkelsbær (Ribes uva-crispa).
Crassulaceae
Stenurt-familien:
Hovedsageligt sukkulente (tørke- eller salttilpasning).
1- Flerårige urter.
Hele, spredte blade uden akselblade.
Regelmæssige, tvekønnede, undersædige.
Fribladet krone og 5 frie frugtblade.
Altid 5 kranse i blomsten og altid samme tal i hver krans (tallet kan dog variere)
2 rækker støvblade (omvendt dobbelthannet)
Med nektarier.
CAM-stofskifte.
Arter: Nilgud (Kalanchoë daigremontiana), Bidende Stenurt (Sedum acre), Brændende Kærlighed/Koraltop (Kalanchoë blossfeldiana).
Rosaceae
Rosen-familien:
Vedplanter eller urter.
Blade sammensatte, hele fligede, oftest med akselblade.
Blomster regelmæssige, omkringsædige til næsten oversædige.
Ofte bibæger (samme antal som bægerblade).
Frie kronblade.
Mange støvblade.
Ét til mange frie frugtblade.
Bælgkapsel, stenfrugt eller nød.
Ofte apomixis.
Arter: Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris), Brombær (Rubus fruticosus), Hindbær (Rubus idaeus), Rynket Rose (Rosa rugosa), Eng-Nellikerod (Geum rivale), Gåse-Potentil (Potentilla anserina), Have-Jordbær (Fragaria x ananassa), Alm. Løvefod (Alchemilla vulgaris), Potte-rose (Rosa x hybrida).
Amygdalaceae
Blomme-familien:
Stenfrugt (ét frugtblad).
Buske eller træer med spredte, hele blade med affaldende akselblade.
Blomster omkringssædige, 5-tallige i bæger og krone.
Mange støvblade.
Arter: Blomme (Prunus domestica), Slåen (Prunus spinosa).
Malaceae
Æble-familien:
Alle frugter oversædige.
Vedplanter med spredte blade, til tider med grentorne.
Blomster oversædige, 5-tallige, regelmæssige med dobbelt bloster og frie kronblade.
Mange støvblade.
Frugt stenæble (uden kernehus) eller bæræble (med kernehus).
Arter: Engriflet Hvidtjørn (Crataegus monogyna), Sød-Æble (Malus domestica), Pære (Pyrus communis), Alm. Røn (Sorbus aucuparia).
Fabaceae
Ærteblomst-familien:
Oftest urter, halvbuske eller buske.
Blade er spredte, med akselblade og sammensatte (uligefinnede, ligefinnede, hjulformet, 3-koblet).
Et eller flere af småbladene kan være omdannet til klatretråde.
Tvekønnede blomster i klase.
5-tallige og ensymmetriske.
Fribladet krone med ærtekrone (fane, 2 vinger og kølen).
10 støvblade – 9 sammenvokset til et rør og 1 fri (alle kan være sammenvoksede).
Nitrogenfikserende knoldbakterier.
Insektbestøvning
Frugten bælg, nød, buddike, eller ledbælg.
Arter: Forskelligblomstret Lupin (Lupinus), Gyvel (Cytisus scoparius), Hvid-Kløver (Trifolium repens), Lucerne (Medicago sativa), Hvid Stenkløver (Melilotus alba), Foder-Vikke (Vicia sativa ssp. sativa), Alm. Ært (Pisum sativum), Gul Fladbælg (Lathyrus pratensis), Håret Visse (Genista pilosa).
Aceraceae
Løn-familien Vedplanter. Modsatte, hele, delte eller sammensatte, fjer- eller håndnervede blade. Akselblade mangler. Nogle med mælkesaft. Regelmæssige, undersædige blomster. Tve- eller enkønnede. Spaltefrugt med vingede nødder. Arter: Navr (Acer campestre), Ahorn (Acer pseudoplatanus).
Linaceae
Hør-familien:
Mange urter og halvbuske.
Blade hele, oftest skruestillede med eller uden akselblade.
Blomster i kvaste.
Undersædige, regelmæssige, tvekønnede, 4-5-tallige og frikronede.
1 krans støvdragere og 1 krans staminodier.
Kapsel med 10 rum hver med ét frø (men kun 5 frugtblade)
Arter: Vild Hør (Linum catharticum), Alm. Hør (Linum usitatissimum).
Oxalidaceae
Surkløver-familien
Oftest urter med løg, knolde eller tynde jordstængler.
Blade oftest sammensatte, skruestillede uden akselblade.
Blomster undersædige, tvekønnede, regelmæssige.
5 bægerblade og 5 frie kronblade.
2 kranse støvblade (omvendt dobbelthannede), ved grunden ring-formet sammenvoksede.
Arter: Skovsyre (Oxalis acetosella).
Geraniaceae
Storkenæb-familien:
Urter og halvbuske.
Ofte delte blade (snitdelte handstrengede) med akselblade.
Ofte kirtelhår.
Blomster undersædige, tvekønnede oftest regelmæssige.
Hyppigst 5-tallig.
Bæger og krone fribladet.
De fleste med 5 frugtblade, der er vokset sammen til et næb der kan slynge frøene ud.
Arter: Stinkende Storkenæb (Geranium robertianum), Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum), Hejrenæb (Erodium cicutarium).
Apiaceae
Skærmplante-familien:
Stænglen oftest hul med furer og fortykket ved bladfæsterne.
Blade ofte 1 til flere gange fjersnitdelte.
Små blomster i skærm, ofte i dobbeltskærm.
Blomster 5-tallige, oversædige, tvekønnede.
Frie kronblade, oftest hvide eller gule.
Ofte med storsvøb og småsvøb.
2-delelig spaltefrugt.
Diskus ved basis af griffel.
Arter: Vild Kørvel (Anthriscus sylvestris), Knold-Selleri (Apium graveolens var. rapaceum), Pastinak (Pastinaca sativa), Vild Gulerod (Daucus carota ssp. carota).
Campanulaceae
Klokke-familien:
Blomster regelmæssige, oftest oversædige, tvekønnede og 5-tallig.
Hele spredte blade.
Oftest sambladet krone (ofte klokkeformet).
1 krans bægerstøvblade, som er fæstet på blomsterbunden.
Støvknapperne mere eller mindre sammenvoksede.
Med mælkesaft.
3-5-rummet kapsel med mange frø.
Arter: Blå-Klokke (Liden Klokke) (Campanula rotundifolia), Blåmunke (Jasione montana), Klokkeblomst (Campanula sp.).
Asteraceae
Kurvblomst-familien
Blomster samlet i kurve omgivet af en samling af tætsiddende højblade (kurvsvøb).
Blomsterne i den enkelte kurv kan alle være ens eller den kan være tydelig forskel mellem randblomsterne og skiveblomsterne.
Udspringsfølgen i kurven er midtsøgende.
Oversædige blomster med sambladet krone.
Frø med bæger omdannet til fnok..
Regelmæssig krone (rørformet med 5 tænder) eller uregelmæssig krone (uægte tungeformet (3 takker), ægte tungeformet (5 takker) eller læbeformet (3 takker og 2 krullevut)).
Nogle blomster med avner (støtteblade til hver enkelt blomst).
Sammenvoksede støvknapper – griflen skubber pollenet op.
Frugten er en skalfrugt.
Nogle med mælkesaft.
Apomixis i flere slægter.
Arter: Cikorie (Cichorium intybus), Have-Salat (Lactuca sativa), Haremad (Lapsana communis), Mælkebøtte (Taraxacum officinale), Artiskok (Cynara scolymus), Ager-Tidsel (Cirsium arvense), Rød Hestehov, Tordenskræppe (Petasites hybridus), Alm. Brandbæger (Senecio vulgaris), Følfod (Tussilago farfara), Alm. Solsikke (Helianthus annuus), Jordskok (Helianthus tuberosus), Lugtløs Kamille (Tripleurospermum inodorum), Grå-Bynke (Artemisia vulgaris), Spansk Margerit (Osterospermum ecklonis), Asters (Aster hybrida), Krysantemum/Vinterasters (Dendranthema indicum hybrider), Margerit (Argyranthemum frutescens).
Solanaceae
Natskygge-familien:
Spredte blade. Ofte forskudte, så de sidder i samme højde uden at være modsatte.
Blomster regelmæssige, 5-tallige, undersædige og sambladede.
Støvblade fæstnet til kronrøret. Støvknapper ofte sammenføjede.
Sidder ofte i kvastformede stande.
Som regel med diskus.
2-rummet frugtknude af to frugtblade med midtstillet frøstol.
Frugten er forskudt i blomsten i forhold til symmetriaksen i frugten. Frugten er et bær eller en kapsel.
Mange giftige planter.
Arter: Bukketorn (Lycium barbarum), Spanskpeber (Capsicum annuum), Bittersød Natskygge (Solanum dulcamara), Kartoffel
(Solanum tuberosum), Alm. Tomat (Lycopersicon esculentum), Alm. Tobak (Nicotiana tabacum).
Convolvulaceae
Snerle-familien:
Blomster undersædige, oftest regelmæssige, tvekønnede og 5-tallig.
Sambladet, helrandet eller 5-lappet krone. Stor tragtformet krone. Foldet og snoet knopleje.
Med diskus.
Frugten er en 2-rummet kapsel med 2 frø i hver.
Slyngplanter, urter eller buske med spredte blade.
Med mælkesaft.
Arter: Ager-Snerle (Convolvulus arvensis), Gærde-Snerle (Calystegia sepium).
Hydrophyllaceae
Honningurt-familien:
Urter.
Blade spredte eller modsatte, ofte fligede.
Blade og blomsterstængel ofte stivhåret.
Blomster i svikler, regelmæssige, 5-tallige, med skål- eller klokkeformet krone.
Kronen sambladet.
Kronrør med vedhæng, hvor støvtrådene sidder.
Frugt 1-rummet kapsel med mange frø.
Arter: Alm. Honningurt (Phacelia tanacetifolia).
Boraginaceae
Rublad-familien:
Oftest skruestillede/spredte hele blade uden akselblade.
Blade og stængler som regel ru eller med stive hår.
Blomster undersædige, tvekønnede, regelmæssig, 5-tallig sidder i dobbeltsvikler.
Ringformet diskus.
Med svælgskæl (udvækster på kronbladene) – også kaldet bikrone (Dansk Flora).
4-delelig spaltefrugt med nøddeagtige delfrugter. Med gynobasisk griffel (griffel sidder fast ved basis af delfrugter).
Arter: Slangehoved (Echium vulgare), Læge-Oksetunge (Anchusa officinalis), Læge-Kulsukker (Symphytum officinale), Alm. Lungeurt (Pulmonaria obscura), Mark-Forglemmigej (Myosotis arvensis).
Ericaceae
Lyng-familien:
Dværgbuske til små træer med læderagtige, stedsegrønne blade.
Erikoid mykorrhiza.
Blomster under- eller oversædige, overvejende med sambladet krone.
2 kranse af støvblade (omvendt dobbelthannet).
Støvknapper åbnes oftest ved en pore og ofte med 2 hornformede vedhæng.
Antallet af frugtblade som i de øvrige kranse.
Arter: Hedelyng (Calluna vulgaris), Klokkelyng (Erica tetralix), Blåbær (Vaccinium myrtillus), Tranebær (Vaccinium oxycoccos (Oxycoccus quadripetalus)), Mosebølle (Vaccinium uliginosum).
Empetraceae
Revling-familien:
Stedsegrønne dværgbuske med skruestillede, erikoide blade.
Blomster små, tretallige, undersædige med frie bæger- og kron-blade.
Støvblade åbnes ved en spalte.
Stenfrugt.
Arter: Revling (Empetrum nigrum).
Rubiaceae
Krap-familien:
Blade helrandede og modsatte med mellemstillede interpetiolære akselblade (der kan ligne bladene).
Kun de ægte blade kan støtte sideskud.
Blomsterne er som regel oversædige, regelmæssige, tvekønnede og 4-5 tallige.
Bægeret svagt udviklet.
Sambladet krone, der hyppigt er tragt-, hjul- eller klokkeformet.
1 krans støvblade, der sidder i kronrøret.
Ofte med heterostyli.
Med diskus.
Arter: Ægte Kaffe (Coffea arabica), Burre-Snerre (Galium aparine), Skovmærke (Galium odoratum), Ægypterstjerne (Pentas lanceolata).
Scrophulariaceae
Maskeblomst-familien:
Uden akselblade.
Kronen 5-tallig, sambladet ofte 2-læbet evt. med maske eller spore.
2 frugtblade – bliver til kapsel.
Modsatte eller spredte blade.
Ensymmetrisk.
Arter: Uldbladet Kongelys (Verbascum densiflorum), Alm. Torskemund (Linaria vulgaris), Knoldet Brunrod (Scrophularia nodosa), Stor Skjaller (Rhinanthus serotinus), Tveskægget Ærenpris (Veronica chamaedrys).
