Familiekendetegn Flashcards
Taxaceae
Taks-familien:
Træer eller buske
Skruestillede, flade, nåleformede blade
Tvebo
Hankogler runde på korte, skælklædte grene
2-8 pollensække (sporangier) på mikrosporofyl
Pollen uden luftsække
Makrosporofyllers placering enlig eller parvis på sidestillede kortskud
Hunkogle med ét frøanlæg omgivet af højblade
Hunkogle med ringformet dannelse, der vokser ud til en kødet, rød frøkappe (er ikke en frugt, fordi kødet ikke har noget med frøet at gøre og vokser frem under frøet)
Arter: Almindelig Taks (Taxus baccata).
Pinaceae
Gran-familien: Træer Spredte nåleformede blade på lang- eller kortskud Stedsegrønne. Harpiksgange i blade og bark. Enbo. Hun-del: ligner en kogle Han-del: kogleformet ’blomst’ Mikrosporofyller med 2 sporangier Pollen med 2 luftsække Makrosporofyller i kogle med frie dæk- og frøskæl 2 frøanlæg per frøskæl Frø med vinge Kimplanter med mange kimblade Arter: Almindelig Ædelgran (Abies alba), Rød-Gran (Picea abies), Skov-Fyr (Pinus sylvestris).
Cupressaceae
Cypres-familien:
Stedsegrønne træer eller buske.
Modsatte, sjældent kransstillede blade.
Blade oftest skælformede eller (sjældent) sylformede
Enbo, sjældent tvebo.
Hankogler endestillede på korte sidegrene
Op til 6 sporangier på mikrosporofyl
Pollen uden luftsække
Hunkogler med sammenvoksede dæk- og frøskæl = kogleskæl
1 – mange frøanlæg per kogleskæl
Arter: Almindelig Thuja (Thuja occidentalis), Almindelig Ene (Juniperus communis).
Ranunculaceae
Ranunkel-familien:
5-tallige
Overvejende flest urter.
Ofte skruestillede, håndstrengede blade.
Overvejende urter med skruestillede blade.
Blade med udvidet bladfos, ofte håndstrenget og snitdelt.
Blomster undersædige, oftest radiærsymmetriske
(ensymmetri forekommer).
Mange, oftest skruestillede støvblade med centripetal udvikling.
Oftest flerfoldsfrugt med skruestillede frugtblade.
Bælgkapsel eller nød.
Giftige benzylisochinolin-alkaloider.
Insektbestøvet, vind-, vand-, og dyrespredt
Fire blomsterkonstruktioner: 1) kun farvede bloster 2) farvede blosterblade og grønne/anderledes bægerblade 3) farvede bloster-blade på bægerbladenes plads og honningblade på kronbladenes plads 4) kronblade med sporer
Arter: Eng-Kabbeleje (Caltha palustris), Eng-blomme (Trollius europaeus), Vorterod (Ranunculus ficaria (Ficaria verna)), Lav Ranunkel (Ranunculus repens), Blå Anemone (Anemone hepatica (Hepatica nobilis)), Hvid Anemone (Anemone nemorosa), Nikkende Kobjælde (Anemone pratensis (Pulsatilla pratensis)).
Papaveraceae
Valmue-familien: Fleste slægter urteagtige. Blomster ofte enkeltvis. Farvet mælkesaft (rød/gul/orange) Oftest 2 grønne, affaldende bægerblade 4 ± frie kronblade, krøllede i knoplejet Kapsel åbnes med klapper under støvfanget Blade spredte, fjerlappede eller snitdelte Blomster undersædige Mange skruestillede støvblade Frugten oftest en kapsel med siddende og stjerneformet støvfang Mange små frø Giftige benzylisochinolin-alkaloider Arter: Korn-Valmue (Papaver rhoeas), Svaleurt (Chelidonium majus).
Chenopodiaceae
Salturt-familien:
Mest en- eller flerårige urter.
Blade helrandende eller uregelmæssigt takkede. Blade ofte glatte eller melede af blærehår.
Urter, ofte sukkulente.
Unormal sekundær tykkelsesvækst.
Blomster små med enkelt, grønt bloster, oftest 5-tallige, undersædige, regelmæssige.
Én krans af støvblade, som står ud for blosterbladene.
Frugt énfrøet, i reglen en nød. Kim krum.
Arter: Strand-Mælde (Atriplex littoralis), Spinat (Spinacia oleraceae), Sukkerroe (Beta vulgaris ssp. crassa var. altissima), Salturt/Kveller (Salicornia europaea).
Caryophyllaceae
Nellike-familien:
En- eller flerårige urter.
Hele, ofte helrandede, oftest modsatte blade uden bladstilk.
Blade danner en kort fælles skede med bladhæfte.
Blomster hyppigst i gaffelkvaste, de kan være samlet i en topformet stand.
Nogle gange kronblade med bikrone (udvækst på kronblad)
Blomster undersædige, regelmæssige og oftest 5-tallige.
Bægerblade frie eller sammenvoksede.
Støvblade omvendt dobbelt-hannede (yderste krans af støvblade sidder lige ud for kronbladene – normalt vil de sidde i hinandens mellemrum)
Frugten en enrummet kapsel med fri midtstillet frøstol (frø sidder på frøstolen med luft mellem den og kapslen) eller en nød med ét basalt frø.
Krum kim.
Saponin-glykosider og anthocyaniner
Arter: Alm. Fuglegræs (Stellaria media), Stor Fladstjerne (Stellaria holostea), Blæresmælde (Silene vulgaris ssp. vulgaris), Alm. Trævle-krone (Lychnis flos-cuculi).
Polygonaceae
Pileurt-familien:
Hindeblad omkring stænglen ved bladstilken (ochrea).
3- eller 5-tallige
Stængler ofte trinde og knæede.
Oftest helrandede og hele skruestillede blade.
Små blomster ofte i kvastformede stande.
Undersædige regelmæssige blomster.
Arter: Kruset Skræppe (Rumex crispus), Alm. Syre (Rumex acetosa), Rødknæ (Rumex acetosella), Rabarber (Rheum rhabarbarum), Vej-Pileurt (Polygonum aviculare).
Limoniaceae
Hindebæger-familien:
Mest en- eller flerårige urter.
Saltudskillende kirtler på bladene.
Kvastagtig blomsterstand sammensat af svikler.
Bæger hindeagtigt og sammenvokset.
Støvblade sammenvoksede med den tragtformede krone.
Ofte to typer pollenkorn (pollendimorfi).
Nød eller kapsel.
5-tallig og undersædig.
Arter: Almindelig Engelsk-græs (Armeria maritima), Tætblomstret Hindebæger (Limonium vulgare).
Cannabaceae
Hamp-familien:
Oprette eller slyngende urter.
Spredte, håndnervede blade med blivende akselblade (fodflige).
Æteriske olier.
Tvebo.
Hanblomster i toppe opbygget af kvaste, hunblomster i tætte nøgler med undersædigt, sambladet bloster.
5 støvblade ud for de 5 kronblade i hanblomsten.
2-bladet frugtanlæg med kort griffel og to lange trådformede støvfang. Ét frøanlæg.
Frugten en nød.
Arter: Hamp (Cannabis sativa), Alm. Humle (Humulus lupulus).
Urticaceae
Nælde-familien:
Mest urter med modsatte blade.
Oftest med akselblade.
Enkønnede blomster, tve- eller enbo.
Blomster som regel 4-tallige med enkelt bloster, og hanblomster med 4 støvdragere ud for blosterbladene.
1 griffel med pensel- eller hovedformet støvfang.
Nød eller stenfrugt.
Arter: Stor Nælde (Urtica dioica), Husfred (Soleirolia soleirolii).
Euphorbiaceae
Vortemælk-familien: Ofte enkelt eller manglende bloster. Undersædige. Enbo eller tvebo. Ofte nektarier og ofte i diskus. Arter: Almindelig Bingelurt (Mercurialis perennis), Skærm-Vortemælk (Euphorbia lioscopia), Julestjerne (Euphorbia pulcherrima).
Rhamnaceae
Vrietorn-familien:
Ofte med grentorne.
Blade hele, skruestillede eller modsatte.
Arter: Vrietorn (Rhamnus catharticus), Tørst (Rhamnus frangula).
Violaceae
Viol-familien:
Skruestillede blade med lange stilke.
Blomster ofte ensymmetriske med 5 kronblade.
Undersædige.
Kleistogame blomster.
Et kronblad med spore til nektar.
Oftest 3 frugtblade.
Tilpasset til myrespredning med olielegeme.
Arter: Alm. Stedmoderblomst (Viola tricolor).
Salicaceae
Pile-familien:
Vedplanter med spredte, oftest hele blade og med akselblade/fodflige.
Blomsterne samlet i rakler.
Enkønnede blomster (tvebo) uden eller med enkelt bloster.
Frugten med frøuld.
Arter: Purpur-Pil (Salix purpurea), Bævre-Asp (Populus tremula).
Brassicaceae
Korsblomst-familien:
Spredte blade uden akselblade.
Undersædige, tvekønnede, regelmæssige blomster.
Blomsterstanden er en klase, der strækker sig under udspring.
4 frie kronblade.
2 korte og 4 lange støvblade.
Frugten er en skulpe, åbner sig med 2 klapper.
Senneps-glycosider.
Arter: Rank Vejsennep (Sisymbrium officinale), Løg-Karse (Alliaria petiolata), Farve-Vajd (Isatis tinctoria), Engkarse (Cardamine pratensis), Peberrod (Armoracia rusticana), Hyrde-taske (Capsella bursa-pastoris), Alm. Penge-urt (Thlaspi arvense), Læge-Kokleare (Cochlearia officinalis), Raps (Brassica napus ssp. napus), Have-Kål, Hvidkål, Rødkål, Grønkål (Brassica oleracea), Gul Sennep (Sinapis alba), Radis, Ræddike (Raphanus sativus).
Primulaceae
Kodriver-familien: Hyppigst 5-tallige blomster. Tvekønnede oftest regelmæssige blomster. Kronen og bægeret normalt sambladet. 1 krans af støvblade (omvendt dobbelthannet) Fri midtstillet frøstol. Ofte heterostyli. Ofter med sekretceller eller kirtelhår. Arter: Fladkravet Kodriver (Primula elatior), Alm. Fredløs (Lysimachia vulgaris), Rød Ar-ve, grine til middag (Anagalis arvensis), Alpeviol (Cyclamen persicum).
Fagaceae
Bøge-familien:
Træer eller buske
Hele til delte blade
Oversædige
Enkønnede med forskelligt udseende hanrakler og hunblomster-stande
Monopodiale (kastanje sympodial).
Arter: Alm. Bøg (Fagus sylvatica), Stilk-Eg (Quercus robur).
Betulaceae
Birke-familien:
Vedplanter
Rakler med vindbestøvning og ofte nødder med vinger til vind-spredning
Rakler sidder sammen i 2-3-blomstrede kvaste
Arter: Dun-Birk (Betula pubescens), Rød-El (Alnus glutinosa).
Myricaceae
Pors-familien:
Vedplanter
Skruestillede, fjerstrengede, hele eller snitdelte blade.
Omvendt dråbeformede aflange blade, med små takker i enden.
Arter: Mose-Pors (Myrica gale).
Saxifragaceae
Stenbræk-familien:
Spredte blade uden akselblade.
Veludviklet bladfod.
Blomster regelmæssige, tvekønnede.
Oftest 2 frugtblade.
5-tallig, med to rækker af støvblade (omvendt dobbelthannet)
Blomster i toppe eller kvastformede stande.
Arter: Kornet Stenbræk (Saxifraga granulata), Alm. Milturt (Chrysosplenium
alternifolium), Purpur-Stenbræk (Saxifraga
oppositifolia).
Ribesiaceae (Grossulariaceae)
Ribs-familien:
Håndfligede og håndsnitdelte blade med savtakket rand.
Oversædige.
Spredte blade.
Arter: Solbær (Ribes nigrum), Ribs (Ribes rubrum), Stikkelsbær (Ribes uva-crispa).
Crassulaceae
Stenurt-familien:
Hovedsageligt sukkulente (tørke- eller salttilpasning).
1- Flerårige urter.
Hele, spredte blade uden akselblade.
Regelmæssige, tvekønnede, undersædige.
Fribladet krone og 5 frie frugtblade.
Altid 5 kranse i blomsten og altid samme tal i hver krans (tallet kan dog variere)
2 rækker støvblade (omvendt dobbelthannet)
Med nektarier.
CAM-stofskifte.
Arter: Nilgud (Kalanchoë daigremontiana), Bidende Stenurt (Sedum acre), Brændende Kærlighed/Koraltop (Kalanchoë blossfeldiana).
Rosaceae
Rosen-familien:
Vedplanter eller urter.
Blade sammensatte, hele fligede, oftest med akselblade.
Blomster regelmæssige, omkringsædige til næsten oversædige.
Ofte bibæger (samme antal som bægerblade).
Frie kronblade.
Mange støvblade.
Ét til mange frie frugtblade.
Bælgkapsel, stenfrugt eller nød.
Ofte apomixis.
Arter: Knoldet Mjødurt (Filipendula vulgaris), Brombær (Rubus fruticosus), Hindbær (Rubus idaeus), Rynket Rose (Rosa rugosa), Eng-Nellikerod (Geum rivale), Gåse-Potentil (Potentilla anserina), Have-Jordbær (Fragaria x ananassa), Alm. Løvefod (Alchemilla vulgaris), Potte-rose (Rosa x hybrida).