Diverse Flashcards
Synzoisk
Ved hjælp af et dyr
Fx gnavere der samler frø i lagre, og hvis gnaveren dør i løbet af vinteren, kan frøene spire
Endozoisk
Inde i dyr
Fx hvis fugle spiser en frugt og skider frøet ud et andet sted
Epizoisk
Uden på dyr
Fx burre der hænger fast i pelsen og bliver transporteret rundt
Sympodial
efter vinter er det ikke endeskudene der fortsætter væksten, men det er sideskudene der fortsætter væksten
Monopodial
endeskudene fortsætter væksten
^^Planter kan godt være sympodiale i nogle dele/på nogle tidspunkter og monopodial i andre
Diskus
ringformet nektarie
Fanerofyt
er de høje planter, som kan ses hele året, og som tillader sig at bære deres overvintringsknopper højt til vejrs, dvs. mindst 25 cm oppe over jorden. Gruppen omfatter med andre ord alle træer, lianer og næsten alle buske.
Chamaefyt
er lavtvoksende planter, som kan ses hele året, og som bærer deres overvintringsknopper fra omkring jordhøjde til 25 cm oppe over jorden. De tåler mere barske miljøforhold end fanerofytterne på grund af deres lave vækstform (de er mindre udsatte for vindslid og de får mere glæde af varmeudstråling fra jorden). Gruppen omfatter de dværgbuske, som findes i de høje bjerge eller i egne med tundra.
Hemikryptofyt
visner ned til knopper, der sidder i jordoverfladen, eventuelt lige over eller lige under overfladen, og de skjules ofte om vinteren af førne, som beskytter dem. De er altså “halvskjulte planter”, og gruppen omfatter mange bredbladede stauder, græsser og bregner.
Geofyt
visner bort, så kun de underjordiske dele (løg, knolde eller jordstængler) overvintrer. Gruppen omfatter mange stauder, løgvækster og toårige planter (liljer, løg, kartofler. Georginer osv.)
Helofyt
er sumpplanter, der har rodnettet under lavt vand store dele af året, men toppen i fri luft (f.eks. rørsumpens planter)
Hydrofyt
er de planter, som er tilpasset livet i vand, altså ikke blot algerne, men også de højere planter. Gruppen omfatter flydebladsplanter, bundplanter og visse af rørsumpens planter.
Siderødder
Sekundære rødder, som vokser ud fra en pælerod og vokser vandret eller skråt gennem jorden
Birødder
Rødder der udgår fra den nederste del af stænglen og til sammen danner en trevlerod. Birødder har samme anatomiske opbygning som andre rødder og kan derfor yderligere have siderødder.
Pælerod
Hos mange nøgenfrøede og tokimbladede planter udvikles kimroden videre til en lodret voksende pælerod, der efterhånden svulmer op og opfylder den tredje vigtige funktion: at være depot for oplagsnæring. Fra pæleroden kan der dannes sekundære rødder, siderødder.