Heder, overdrev, marker og hegn Flashcards
Karakteristika for heder
- Varmt (områder med lav sommertemperatur og høj vintertemperatur -> Nordvest Europa)
- Lidt næring
- Sandjord
- Masser af lys
- Sure jorde
- Som følge af menneskelig påvirkning (kulturlandskab) - afbrænding, græsning, efter udpining af jorden, militær mm.
- Høj nedbør
- Findes mest i Vestjylland i DK
- Domineres af halvbuske
- Skovløse områder
Ericoide blade definition
Indrullede blade der hæmmer fordampningen i tørre perioder, men stadig kan fordampe meget i våde perioder. Stomata på undersiden af bladene.
Findes fx hos klokkelyng og hedelyng
Tilpasninger til heden
- Ericoide blade
- Stedsegrønne blade
- Hårede blade
- Dybtliggende rodsystemer
- Symbiose med svampe (ericoid mykorrhiza)
Hvorfor er det et problem, hvis næringstilførslen til hederne øges?
Dominansen af dværgbuske er betinget af lavt indhold af næring:
Ophør af hedebrug -> akk. af næringsstoffer -> græsser indvandrer (fx blåtop og bølget bunke) -> øget frigørelse af næringsstoffer -> Som græsser kan udnytte og senere andre planter
Karakteristika for sydskrænter og tør hede
Ligger i overgangen fra grå klit.
Arter: tyttebær, hede-melbærris, hedelyng
Arter nordskrænter (hede)
Blåbær, guldblomme, revling, majblomst, gyldenris, ulvefod, tyttebær, hedelyng
Arter på hedefladen
fåre-svingel, vår-kobjælde, tyttebær, revling, hedelyng, kattefod
Arter fugtig hede
Mosebølle, tormentil, smalbladet kæruld, klokkelyng, hedelyng, hunde-hvene, tyttebær
Arter hedemoser/ekstremfattigkær
rosmarinlyng, benbræk, klokke-ensian, smalbladet kæruld, mose-pors, tyttebær, tranebær, hedelyng
Karakteristika overdrev
Oprindelse: sted at drive græssende dyr ud på, fordi områderne ikke kunne dyrkes.
- Ligger over vinterhøjvandslinjen
- sommertørke
- dominans af græsarter
- lavt næringsindhold
- findes ved beskyttede kyster
- Ofte grusede, kalkholdige områder
- Betinget af topografi: skrænter, skred
De 4 typer græsland
Kalkgræsland: kalk, ikke for tørt
Tørgræsland: kalk, tørke
Surgræsland: ingen kalk, sand, udvaskning ved nedbør
Sandgræsland: ingen kalk, sand, tørke
Tilpasninger til overdrev
- Forhindring af græsning (torne, giftige, dårlig smag)
- Vinteranueller
- Geofytter
- Dybdegående rødder
- Behåring (øget refleksion -> mindre fordampning)
- Ericoide + smalle blade
Typiske overdrevsplanter
Græsser: rød svingel, fåre-svingel, alm. hvene, vellugtende gulaks, eng-rapgræs, alm. rajgræs, tidlig dværgbunke, alm. tandbælg, mark frytle
Vedplanter: ene, tjørn
Andre urter: hvid-kløver, lancet-vejbred, gul snerre, alm. røllike, knold ranunkel, blå-klokke, humle-sneglebælg, græsbladet fladstjerne, håret høgeurt, mælkebøtte, alm. kællingetand, alm. hønsetarm, rødknæ, alm. syre
Nordskrænter karakteristika
- Mindre solindstråling
- Lavere temperatur
- Engagtigt
- Arter: vild hør, dunet vejbred, eng brandbæger, djævelsbid, hulkravet kodriver, hjertegræs, blåhat, blågrøn star
Planter vest- og østskrænter
alm. gyldenris, vild kørvel, blodrød storkenæb, alm. merian, tjære-nellike, svalerod
