Skeletsystemet Flashcards
1
Q
Ameli
A
Mangel på lemmer
2
Q
Abrachi
A
Mangel på forlem
3
Q
Apodi
A
Mangel på baglem
4
Q
Phocomeli
A
Mangel på skeletdel proximalt
5
Q
Peromeli
A
Mangel af distal del af lem
6
Q
Polymeli
A
Fordobling
7
Q
Adactyli
A
Mangel på fingre/tæer
8
Q
Perodactyli
A
Mangel på knogler
9
Q
Syndactyli
A
Sammensmeltning af fingre/tæer
10
Q
Brachydactyli
A
Forkortning af fingre/tæer
11
Q
Polydactyli
A
Overtal af fingre/tæer
12
Q
Kyfose
A
Dorsal (pukkel) krumning af columna
13
Q
Lordose
A
Ventral krumning af columna (hestebillede med svajryg)
14
Q
Komminut
A
Fraktur i form af splintring
15
Q
Epifysiolyser
A
Kontinuitetsadskillelse i vækstlinjer
16
Q
Hvor ses epifysiologer oftest?
A
Caput femoris
Tuber ischiadicum
Columna vertebralis
(kvæg -> metatarsus eller metacarpus, proximale vækstlinjer)
17
Q
Primære frakturer skyldes…
A
… ydre traumer
18
Q
Sekundære eller patologiske frakturer skyldes…
A
… nedsat knoglestyrke pga.:
- Inflammation
- Metaboliske lidelser
- Tumor
19
Q
Årsager til at sekundære frakturer opstår:
A
Osteomyelitis
Dyskondroplasi
Metaboliske knoglesygdomme
Neoplasmer
20
Q
Osteomyelitis
A
Inflammation lokaliseret udelukkende til knoglemarven
21
Q
Periostitis
A
Inflammation i periosten
22
Q
Osteomyelitis skyldes…
A
… bakterielle infektioner, især pyogene bakterier såsom Archanobacterium pyogenes, S. aureus og Streptococcus spp.
23
Q
den vigtigste infektionsrute til osteomyelitis er…
A
… hæmatogen spredning
(Kan også være lymfogen
24
Q
Pyæmi
A
Spredning af pyogene bakterier med blodet
25
Hvilket område er særligt disponeret for osteomyelitis?
Metafyseområdet! Via pyæmi
26
Porfyri
Ophobning af porfyrinstadier (intermediære forbindelser i porfyrinsyntesen) i tænder og knogler, hvorved de farves rødbrune
Genetisk betinget
27
Rachitis
Stofskiftesygdom hos voksende dyr
Manglende endochondral ossifikation og manglende mineralisering af osteoid
Fortykkelse af knogleender, brede vækstlinjer
Rosenkrans på ribben!
Skyldes mangel på D-vitamin og/eller fosfor indhold i foderet
28
Osteomalaci
Samme som rachitis, bare for udvoksede dyr
29
Osteodystrophia fibrosa
Demineralisering af knoglerne med sideløbende indlejring af bindevæv
Forøget resorption af knoglevæv ledsaget af fibrosering og mangelfuld mineralisering
Ses især i knoglerne i hovedet (fortykkelser)
Skyldes hyperparathyreoidisme (for meget PTH)
30
Arthritis
Ledbetændelse
31
Aseptisk arthritis fremkommer typisk i forbindelse med...
... traumatisering af led (luksationer og distortioner) men også sekundært til artroser
32
Spat
Kroniske artroser i haseleddets flade led
33
Ringfod
Kron- og kodeledsartroser med eksostoser
34
Atrose
Non-inflammatoriske bruskskader
| Forekommer især hos svin, og lejlighedsvis hos kvæg
35
Osteochondrose (dyschondroplasi)
Artroser i form af bruskfortykkelser, bruskdeformeringer og dissekerende revner i brusken
36
Osteochondrose (OCD) ses primært hos...
... unge dyr! Ældre dyr får artroser pga. slitage, traumer eller manglende smøring af leddet
37
Tendovaginitis
Betændelse i sener og skeder
38
Luksation
Ledskred
39
Distortion
Forstuvning
40
Eksostoser/osteofytter
Nodulære non-neoplastiske knoglenydannelser på overfladen af knogler
41
Entesofytter
Nodulære non-neoplastiske knoglenydannelser ved tilhæftning af sener og ligamenter
42
Gullige processer som vokser igennem knoglevævet =
Lymfosarkom! (billede af ribben fra gris)
43
Systemiske udviklingsforstyrrelser
Chondrodysplasi (dværgvækst)
| Osteodysplasi (osteopetrose, cortical hyperostose, osteogenesis imperfecta)
44
Chondrodysplasi
Dværgvækst
Systemisk udviklingsanormali i vækstbrusken i knoglerne i hele kroppen -> for korte/deforme knogler!
Den endochondrale ossifikation mangler, idet vækstbrusken ikke undergår degeneration
45
Osteodysplasi
Dårlig knogledannelse
46
Osteogenesis imperfecta
Ufuldstændig knogledannelse
Ofte hos kvæg (kalve)
Ses multiple (patologiske) frakturer, løshed af led, dentinfejl
Skyldes nedsat type-1 kollagen, osteonectin og phosphophoryn (protein i dentin)
47
Osteoporose
```
Knoglevævet er normalt - der er bare for lidt! (osteopeni)
Skyldes:
- Inaktivitet, fx ved arm i gips
- Mangelfuld ernæring
- Senilitet
- Ca-/P-mangel (evt. PTH stigning
- Binyrebarkhormoner
```
48
Rosenkrans på ribben ses ved....
... rachitis + osteomalaci
49
De fire knoglelidelser med ukendt ætiologi
1. Hypertrofisk osteodystrofi
2. Craniomandibulær osteopati
3. Eosinofil panostitis
4. Hypertrofisk osteopati
50
Hypertrofisk osteodystrofi
= metafyseal osteopati
Fortykkelse af metafysen i lange rørknogler
Periostal knoglenydannelse om metafysen
Bilateral symmetrisk optrædende
Histologisk ses suppurativ inflammation/nekrose af alle celler i metafysen/marven, mikrofrakturer og fibrose
Spontan helbredelse
51
Craniomandibulær osteopati
Proliferativ tilstand i periosten på:
- Mandibler
- Os occipitale
- Os temporale
- Bulla tympanica (især)
- Evt. også lemmeknogler
52
Eosinofil panostitis
INGEN EOSINOFILE ELLER INFLAMMATION!!
| Knogledannelse i cavum medullare initialt omkring forarmen nutritium
53
Hypertrofisk (pulmonær) osteopati
Årsag: Skyldes en kronisk lidelse (en inflammation eller et neoplasme) oftest i brysthulen
Diffus periostal knoglenydannelse på diafysen af distale lemmeknogler, sjældent tåknogler eller proksimale lemmeknogler
Tilbagedannes ved fjernelse af primær årsag
54
Osteosis
Kan være septisk eller aseptisk
Generel betegnelse for nekrose af knoglevæv
Skyldes:
- Forstyrrelser i den lokale blodforsyning
- Fraktur
- Termisk
- Løsning af periost
- Ergotisme (iskæmi i perifere kredsløb)
- Cyclisk neutropeni (grå colli) trombose i karrene i medulla ossium
- Juvenil lymfosarkom i knoglemarv hos okse
- Ostitis (osteomyelitis og periostitis)
55
Pseudoartrose
En helingsform hvor der dannes bindevæv mellem frakturenderne
Forekommer hvis der er bevægelse under helingen inden den bløde callus bliver til den hårde callus
56
Neartrose
En helingsform hvor der dannes et "nyt led" mellem frakturenderne, idet der dannes en ledhule mellem de to ender hvis der sker for megen bevægelse under ophelingen (det er derfor man putter brækkede ben i gips)
57
Hvad ser man ofte sekundært under afheling af en fraktur?
Sekundær osteomyelitis da de to knogleender er nekrotiske pga. blodtilførslen ophører ved bruddet
58
Epifysiolyse ses kun hos...
... voksende dyr!
59
Ostitis
Knoglebetændelse
60
Osteomyelitis
Inflammation i knoglemarven
61
Årsager til inflammationer i knogler
Non-infektiøs: Traume, eksostoser, sclerosering
Infektiøs: Bakterier, virus, svampe
62
Patogenese ifm. inflammation i knogler
Direkte: Åbne frakturer
Systemisk hæmatogen
Lokal hæmatogen/lymfogen: Halebid, kæbeaktinimykose
63
Hæmatogen osteomyelitis - agens
Gris, ko og hest:
- Streptococcus spp.
- S. aureus
- Salmonella spp.
- E. coli
- Tryperella pyogenes
64
Hæmatogen osteomyelitis forekommer oftest hos...
... gris, ko og hest. Derudover ses det klart oftest hos dyr i vækst, idet indtrædningen sker gennem forarmen nutritiva i fysis linjen
65
Prædilektionssted for osteomyelitis
Metafysen i de lange rørknogler, vertebrae og den costochondrale overgang på ribbenene
Der er kar loops i disse områder af knoglerne, og der sker turbulens her, hvorved hastigheden af bakterierne nedsættes, og de kan træde ud i vævet gennem de fenestrerede endotelceller
66
Inddeling af zoner i vækstlinjen
- Hvilende stadie øverst
- Prolifererende, hypertrofisk zone
- Ossifikations zone
67
Følgetilstande til osteomyelitis
```
Fisteldannelse
Patologisk fraktur
Sekvester ("løse genstande")
Bløddelsabscesser (periost, musk.)
Arthritis
Hæmmet vækst
```
68
Kæbeaktinimykose
Agens: Actinomyces bovis
Patogenese: lymfogen spredning fra sår i mundhule og peridontalt til især kæbeknogler
Morfologi: kronisk pyogranulomatøs osteitis/osteomyelitis
Dyrearter: Okse, hest, svin, får, hund
69
Granulom
Dannes når immunforsvaret forsøger at afgrænse substanser som er fremmede, men som det ikke er i stand til at eliminere vha. "first responders" (neutrofile og eosinofile).
Organiserede makrofager i en stram, kugle-lignende formation, er de celler som definerer et granulom. De fusionerer ofte, men ikke altid, til multinukleære kæmpeceller. Makrofager i granulomer betegnes ofte "epitheloide celler" (makrofager der efterligner epitelceller ved at danne en afgrænsning).
Desuden ses lymfocytter, neutrofile, eosinofile, multinukleære kæmpeceller, fibroblaster og kollagen (fibrose) i granulomet. Fordelingen af disse celler kan give et hint om årsagen til granulomets dannelse (fx mange neutrofile -> blastomycose)
NB!: Granulomer med nekrose har ofte en infektiøs årsag!
70
Epitheloide celler
Makrofager der "efterligner" epithelceller.
Adskiller sig fra normale makrofager ved at have aflange nuklei der efterligner en sål fra en sko, og kernerne er også større end normale makrofager, og cytoplasmaet er typisk mere pink ved eosin-farvning
71
Forhold i led
Artrose
Dyschondroplasi
Arthritis
Blandet (hofteledsdysplasi, disci intervertebralis)
72
Vigtige strukturer i synovialled
Hyalin brusken på knogleenderne
| Synovialmembranen (danner synovial/ledvæsken)
73
Hyalinbruskens farve
Hvid hos yngre dyr
| Gullig/mørkere hos ældre/syge dyr
74
Hyalinbrusken
Består af 70-80% vand
INGEN turnover af chondrocytter og kollagen type II fibre i brusken -> vævet regeneres ikke!!
Ingen nerver eller blodkar
Ernæres ved difussion (synovia/subchondralt)
75
Synovialmembranen
Dækker den indre overflade af leddet, på nær ledbrusken
Producerer synovial/ledvæsken
Består af:
- Villi synovialis
- Synovicytter (A-celler: fagocytose og hyaloronsyre, B-celler: fibroblastlignende og glycoprotein)
- Synovial subintima (fedtvæv eller fibrøst væv, indeholder blod og lymfekar)
76
Artrose
Uspecifik non-inflammatorisk bruskskade
| Ingen kar og nerver i brusken, derfor kan der altså ikke ses et inflammatorisk respons i vævet
77
Årsager til artrose
- Primær bruskskade (traume/instabilitet)
- Sekundær bruskskade (ændret synovialvæske)
- Inflammation
- Dyschondroplasi (fejl i bruskdannelsen)
- Alder
- Steroid behandling (ledinjektion i leddet kan nedsætte inflammationen og give artrose)
78
Artrosens onde cirkel
- Bruskskade
- Chondrocytter frigiver matrix metalloproteinaser, som er enzymer der nedbryder proteoglykaner
- Nedbrydning af proteoglykaner i brusken
- Nedsat binding af vand til proteoglycaner
- Mere frit vand i brusken - chondromalaci
- Nedsat lubrikation af leddet -> Bruskskade
79
Karakteristika ved artrose
```
Gulbrun farve
Mat/ru overflade
Svampet konsistens (chondromalaci = øget frit vand)
Et eller flere led
Fokalt eller udbredt
Unge som gamle dyr
```
80
Striber i bevægelsesretningen ved artrose
```
Skyldes:
- Tab af proteoglykaner (som normalt)
- Kollagene fibre ødelægges
- Kollagene fibre kondenserer
- Fibrillering ("stribedannelse")
Der sker en nekrose af chondrocytter og vi har nu hypocellulær brusk
```
81
En smule tab af overfladebrusk ved artrose kaldes:
Erosion!
82
Komplet tab af ledbrusk
-> Ulceration, dvs. at knoglevæv bliver ledflade hvis ledet stadig er i brug -> ebunisering (ligner marmor idet det subchondrale knoglevæv bliver synligt)
83
Følgetilstande til artrose
- Reparation af brusk
- Synovitis (villøs hypertrofi, hyperplasi)
- Osteofytdannelse
- Subchondrale cyster
- Ledkapselfortykkelse
- Pannus-dannelse
- Ledmus (cartilago falder af på de skadede områder)
- Ankylose (Leddet kan ikke bruges grundet skade)
84
Pannus-dannelse
Prøver at reparere ledbrusken men ødelægger samtidigt ledbrusken
85
Degenerative lidelser
Ringfod (hestens kron +/- kodeled)
Spat (hestens flade glideled i haseleddet)
- Osteoartrosis chronica erosiva sicca ankylopoetica tarsi
86
Dyschondroplasi ses oftest hos...
... kalve, føl og slagtesvin
87
Osteochondrose (OCD)
Fejl i ledbrusken og vækstlinjer
Forsinket endochondral ossifikation i epifysen grundet karforandringer. Histologisk ses ingen ossifikationszone. Rammer de store dyr som har hurtig vækst.
Årsager: Hurtig vækst, arveligt, staldbund, dyrets anatomi, ledinstabilitet, ernæring
88
Følgetilstande til dyschondroplasi
- Revner i brusk
- Flapdannelse og ulceration (ledmus - OCD)
- Ledmus
- Subchondrale cyster
- Deformering af brusken
- Sekundære arthritis
- Epi- og apofysiolysis
- Vækststandsning
- Metaplasi i discus intervertebralis
89
Arthritis
Inflammation i leddet:
- Aseptisk (artrose, traume, immunmedieret, fremmedlegeme)
- Septisk (agens)
(NB: der er ingen inflammation ved artrose!)
90
Septisk arthritis
- Direkte (stiksår ind i leddet, fx iatrogent)
- Periartikulær spredning fra knogler og bløddele
- Hæmatogen (flere led)
91
Septisk arthritis inddelt efter ekssudattype
```
Purulent:
- Streptokokker
- Stafylokokker
- T. pyogenes
- E. coli
Fibrinøst:
- Mycoplasmer
- H. parasuis
- E. coli
- Streptokokker
Serofibrinøst:
- E. rhuthiopathiae (rødsygebak.)
```
92
Følgetilstande til arthritis
- Total afheling
- Periartikulær inflammation/fibrose
- Hyperplasi, synovialmembran
- Destruktion af ledbrusk (artrose)
- Intraartikulær fibrosering
- Pannus-dannelse, bruskdestruktion (fibrøs væv som nedbryder brusken)
- Osteofytter
- Ledkapselfortykkelse (ankylose) Stift led
93
Arthritis hos gris
Rødsyge bakterie, akut
- Septikæmisk form (fibrin i led) Fibrinøs arthritis
- Knuderosen (kronisk rødsyge arthritis, bakterier persisterende i leddet, stor hyperplasi i synovial membranen og pannus dannelse)
94
Polyarthritis hos kvæg og svin
Ledbetændelse hos kvæg og svin
Skyldes mykoplasma som findes i dyrenes næsehule, og som ved stress eller lign. slår an som hæmogen artritis
Agens: M. bovis (kvæg), M. hyorhinis (unge svin) og M. hyosynoviae (ældre svin)
Forårsager: Serositis og synovitis
95
Mykoplasma arthritis karakteriseres typisk ved...
... brunlig farve af synovialmembranen, adhærencer af de serøse hinder (pericardium, pleura, peritoneum)
96
Agens ved infektiøs arthritis hos svin
- E. rhusiopathiae
- Streptococcus spp.
- Haemophilus parasuis
- T. pyogenes
- Salmonella spp.
- Mykoplasma spp.
- Brucella suis
- E. coli
97
Agens ved infektiøs arthritis hos kvæg
- Streptococcus spp.
- E. coli
- T. pyogenes
- Salmonella spp.
- M. bovis
- Haemophilus somnus
98
Agens ved infektiøs arthritis hos hest
- Actinobacillus equuli (akut følsyge 14 dg-3mdr.)
- Rhodococcus equi (årsag til den 3. følsyge, 1-4 mdr.)
- E. coli
- Salmonella spp.
99
Rheumatoid arthritis hos hund
Immummedieret arthritis hos hund
IgM/IgG krydsreagerer med proteoglycaner i brusk og aktiverer immunsystemet således at cytokiner frigives og inflammation i leddet starter ->
Aktivering af granulocytter, type A-celler og makrofager grundet optagelse af immuncomplex -> enzymer frigøres -> IL-1 fra type A-celler og makrofager -> proteaser fra chondrocytter og PGE fra fibroblaster -> ophør af proteoglycansyntese (chondrocytter), pannus og inflammation
100
Resultat af rheumatoid arthritis hos hund
- Villøs hypertrofi
- Bruskerosioner
- Pannusdannelse
- Periartikulære osteofytter
- Ankylose
101
Kronisk non-erosiv arthritis hos hund
Ses ved kroniske inflammationer såsom pyometra og otitis externa
Der sker lokalisation af immunkomplekser i synovialmembraner -> let villøs hypertrofi og ekssudation af neutrofile
Der ses IKKE pannus dannelse eller destruktion af brusken
102
Hofteledsdysplasi
Ikke medfødt, kan dog være disponeret (ex store hunde)
Ledinstabilitet
Fladhed af acetabulum og caput femoris
Erosion i brusk
Periartikulære osteofytter
Ledkapselfortykkelse m/u metaplasi
Subluxation - luxation (ligamentruptur af lig. acetabulare)
103
Calcitonin hæmmer...
... osteoclaster!
104
Hvorfor kan lymfosarkomer manifestere sig i knoglevæv og vokse igennem kompacta?
Fordi de har en osteoklastaktiverende faktor der nedbryder knoglevævet!
105
Hvilke kar træder bakterier ud af ifm. osteomyelitis og hvorfor?
De metafyseale kar!
- De er fenestrerede
- De laver karloops hvor hastigheden nedsættes og turbulens opstår
- Ingen makrofagaktivitet omkring kar i metafysen -> intet forsvar!
- Der er "skillerum" mellem de forskellige loops så de to sider kan ikke "hjælpe" hinanden med at bekæmpe infektionen
NB: DETTE ER KUN HOS UNGE DYR DA ÆLDRE IKKE HAR METAFYSELINJE!
106
Hvorfor dannes der fistelkanaler ved osteomyelitis?
Der er overtryk inde i alle inflammationsområder, og der dannes derfor ofte fistelkanaler til overflader med lavere tryk!
Spredning til led og overflade/caviteter
107
Hvad er pseudomelanose?
En postmortel tilstand hvor der ses sortfarvning/pigmentering ved abscesser o.l. pga. bakterierne producerer svovl som nedbryder blodlegemer
108
Hvad er specielt ved brusk hos voksende dyr?
Der er kar i ledbrusken hos voksende dyr!
Det er vigtigt i forbindelse med obstruktion af disse kar under væksten, da det fører til manglende ernæring af chondrocytterne -> dyschondroplasi/OCD hos unge dyr!
109
Hvordan reagerer periosten ved beskadigelse/traumer?
Periosten kan én ting! - Aktivere osteoblaster til knoglenydannelse (eksostoser)
110
Hvad er årsagen til kyfose?
B-vitamin og A-vitamin mangel
Epifysen mangler distalt og vertebrae bliver trekantet og krummer derved. Når flere hvirvler gør det så bliver dyret krumrygget
