Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Speciel patologi > Fordøjelsessystemet > Flashcards

Fordøjelsessystemet Flashcards

1
Q

Fordøjelsessystemet opdeles i to dele:

A 
- Non-glandulære del: 	
Beklædt med flerlaget pladeepitel
	Mundhule
	Svælg
	Spiserør
	Formaver
	Ventriklens orale del
- Glandulære del:
	Læsioner i den glandulære del giver ofte anledning til generaliserede komplikationer
	Løben/den aborale del af ventriklen
	Tarmen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvorfor er det vigtigt at holde øje med mavetarmkanalen?

A

Det er vigtigt at holde øje med mave-tarmkanalen da en række alvorlige virussygdomme, fx mund- og klovsyge, smitsomt blæreudslæt og vesikulært eksantem viser sig ved læsioner i den non-glandulære del af fordøjelseskanalen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Intestinalt (mesenterialt) emfysem er en tilstand hos svin karakteriseret ved…

A

… forekomsten af få mm til flere cm store gasfyldte cystiske strukturer i tarmvæggen og under serosafladen. Ses især i tyndtarmen, men kan også opstå i stortarmen, mesenteriet og mesenteriallymfeknuderne. Består af gasfyldte dilaterede lymfekar. Ætiologi og patogenese er ukendt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Muscularishypertrofi:
Hvad?
Hos hvem?
Årsag?

A
  • Hypertrofi af tunica muscularis optræder som en fast fortykkelse af tarmvæggen af segmentær diffus udbredelse
  • Ses primært hos hest og svin, hvor den typiske er lokaliseret til den aborale del af oesophagus eller ileum
  • Optræder som en ideopatisk tilstand, som følgetilstand i forbindelse med stenose (arbejdshypertrofi) eller kronisk intestinal infektion (fx med Lawsonia intracellularis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er intestinale divertikler og hvornår forekommer de?

A
  • Forekommer som idiopatisk tilstand og i forbindelse med muscularis hypertrofi
  • Karakteriseret ved udposninger fra tarmlumen ned i de underliggende væv, eventuelt strækkende sig ud i det subserøse væv
  • Divertiklerne er mucosa-beklædte
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er Meckels divertikel og enterocystom?

Hvornår optræder de og hos hvem især?

A
  • Medfødte misdannelser som opstår som følge af manglende tilbagedannelse af henholdsvis den proksimale og distale del af den intraabdominale del af blommesækgangen (ductus omphalomesentericus)
  • Optræder især hos svin
  • Meckels divertikel består af en mucosa-beklædt divertikel udgående fra ileum
  • Enterocystomer består af en oftest multicystisk struktur med serøst eller serohæmoragisk indhold som ligger i bughulen nær navlestedet og kan evt. strække sig ud i bugvæggen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Porfyrose

A
  • Ved porfyrose ses en diffus brunlig pigmentering af tænderne hos kvæg og svin, hvor nogle af knoglerne også kan være misfarvede
  • Skyldes en genetisk betinget enzymdefekt
  • Afficerede dyr kan desuden have hudlæsioner som fælge af fotosensibilisering og varierende grader af anæmi
  • Anmeldepligtig hos kvæg
  • Pigmentering i tarmen kan være af varierende udbredelse
  • Oftest er misfarvningen lokal, og skyldes nedbrydningen af hæmoglobin efter en lokal blødning forårsaget af fx migrerende parasitter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er universel tarmblødning?

A
  • Idiopatisk, hæmorrhagisk non-inflammatorisk intestinal tilstand hos svin, som viser sig ved pludselig massiv blødning til tarmlumen
  • Alle tarmafsnit er påvirkede og indholdet af den dilaterede tarm består af ikke-koaguleret blod
  • Kompliceres ofte med sekundær anæmi eller shock-lignende symptomer
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Unge dyr med tandfrembrud kan inficeres med…

A

… Fusobacterium necrophorum, der giver anledning til nekrotiserende stomatitis kalvedifteritis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hos kvæg ses overfladiske cirkulære eller ovale læsioner i tungens epitel, som er forårsaget af…

A

… infektion med svampe eller filamentøse bakterier i de øverste lag af epitelet, som så udtyndes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Periodontitis kan optræde hos alle slagtedyr, og læsionen er forbundet med…

A

… foderindpakning i læsionen, hvorved der kan udvikles en putrid pyonekrotiserende inflammation, som kan brede sig ind i kæbeknoglen og føre til osteomyelitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Oesophagitis ses typisk ved…

A

… syrepåvirkning i forbindelse med reflux-oesophagitis. Ses hos svin og heste og karakteriseres ved kroniske epitelskader i den aborale del af oesophagus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Kronisk ruminitis optræder typisk pga…

A

… vomacidose hos fedekvæg som er fodret for intensivt

Karakteriseres ved mørke kølleformede, sammenfiltrede papiller og områder hvor der mangler papiller eller er meget få

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Traumatisk reticulitis ses når dyret…

A

… indtager spidse genstande. Selve læsionen i reticulum er af mindre betydning, mens eventuelle læsioner i andre nærliggende organer er mere kritiske, fx hjerte, peritoneum, milt, lunge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Der ses hyppigt læsioner i bladmaven, og der er ofte tale om…

A

… kroniske fenestrationer i lamellerne opstået som resultatet af bakterielt eller mykotisk betingede nekroser
o Akutte læsioner ses som rund/oval nekrose med hæmorrhagisk randzone

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Ved fund af inflammation i ventrikel/løbe og tarm, skal der tages stilling til:

A

o Dyrets alder, da bak. tarminfekt. oftere generaliserer hos spæde dyr end hos ældre
o Læsionens alder, da akutte tilstande er oftere forbundne med generalisering end kroniske
o Læsionens omfang og karakter
- Dybdegående er oftere generaliserede end overfladiske læsioner
- Dybdegående læsioner ofte karakteriseret ved fibrinekssudation, nekrose, fibrinonekrotiserende belægning eller hæmorrhagi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Akutte læsioner i abomasum (bladmaven) optræder hyppigst hos…

A

… nykælvere samt hos kvæg efter langvarig stress (fx lang transport). Læsionerne optræder i form af mindre, skarprandede, hæmorrhagiske ulcerationer i slimhinden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Kroniske ulcerationer ses hos alle dyr. Hos svin og hest er disse forandringer typisk lokaliserede i den…

A

… non-glandulære del!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Parasitære tilstande forekommer hyppigt i ventriklen hos drøvtyggere og heste. Hvilke parasitter?

A

o Drøvtyggere:
- Nematoder tilhørende trichostrongyloidea (Ostertagia ostertagi og Haemonchus contortus)
o Hest:
- Gasterophilus sp. findes adhæreret til den keratiniserede del af ventriklen hos heste (normalfund hos næsten alle heste!)
o Svin (udegående):
- Infektion med svinets røde maveorm (Hyostrongylus rubidus)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan er fordelingen af akutte/kroniske infektioner i tarmen?

A

Akutte infektioner i tarmen optræder relativt sjældent, mens kroniske ses hyppigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Akut svær inflammation forårsages typisk af…

A

… Salmonella spp. (akut enteral salmonellose)

o Salmonellose forekommer dog hyppigst som en latent subklinisk enteral infektion der ikke kan påvises makroskopisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilken differentialdiagnose til akut enteral salmonellose hos hest er den vigtigste?

A

Hos heste er colitis-X den væsentligste differentialdiagnose til akut enteral salmonellose

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilken differentialdiagnose til akut enteral salmonellose hos kvæg er den vigtigste?

A

Hos kvæg er det akut viral enteropati forårsaget af coronavirus (”vinterdysenteri”)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Kroniske bakterielle tarminfektioner hos kvæg udgøres især af infektion med…

A

… Mycobacterium avium subsp. Paratuberculosis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvordan forløber infektion med M. paratuberculosis?

A

o Forårsager initielt en kronisk lepromatøs hyperplastisk enteritis og typhlocolitis
o Der optræder ofte en kronisk granulomatøs lymphangitis med ektasi samt kronisk granulomatøs mesenterial lymphadenitis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Kroniske bakterielle tarminfektioner hos heste ses hyppigst hos føl med samtidig aspostematøs bronkopneumoni forårsaget af…

A

… Rhodococus equi. Bakterier fjernes fra bronkiesystemet via det mukociliære apparat for herefter at synkes og kolonisere tarmkanalen. Der kan udvikles en kronisk multifokal pyonekrotiserende ulcerativ enteritis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Kroniske tarminfektioner hos svin forekommer hyppigt. Hyppigst ses:

A
  • Proliferativ enteropati
  • Svinedysenteri
  • Spirokætal diarre
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Proliferativ enteropati: agens og udseende?

A
  • Skyldes L. intracellularis
  • Segmentær proliferation (hyperplasi) af tyndtarmens mukosa, som i visse tilfælde undergår nekrose
  • Den afhelede form er domineret af hypertrofi af tunica muscularis i ileum
  • De hyperplastiske og nekrotiserende læsioner kan i visse tilfælde strække sig ind i caecum og colon
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

De fire former for proliferativ enteropati hos svin:

A
  • Proliferativ enteritis
  • Nekrotiserende enteritis
  • Regional ileitis (slagtesvin)
  • Hæmorrhagisk enteropati (gylte og søer)
30
Q

Svinedysenteri: læsioner og agens?

A

Kroniske hyperplastiske og nekrotiserende læsioner i caecum og colon
Skyldes Brachyspira hyodysenteriae og B. pilosicoli

31
Q

Specielt hos heste giver en række parasitter anledning til makroskopisk erkendelige læsioner i tarmen. Hvilke?

A

o Fibrovaskulære plaques i ileum
 Forårsaget af migrerende Strongylus edentatus
o Multiple, få mm store, ofte ulcererede processer i slimhinden
 Forårsaget af larvestadiet af hestens små strongylider (cyathostomer)

32
Q

Hos svin ses dannelse af subserøse granulomatøse noduli i tyktarmen. Hvilke parasitter forårsager dette?

A

Infektion med Oesophagostomum dentatum og O. quadrispinulatum (knudeorm)

33
Q

Oesofageal stenose ses i forbindelse med:

A

o Obstruktion af lumen med fremmedlegemer
 Fastkiles typisk i oesophagus på højde med apertura thoracis cranialis og giver anledning til nekrose i oesophagus
o Sfa. kompression fra omgivelserne (fra neoplasi eller abscesser)
 En partiel stenose vil kunne give anledning til præstenotisk ektasi og foderakkumulation

34
Q

Akut og kronisk stadie af tympani?

A

Trommesyge!
• Akutte stadier:
o Cirkulationsforstyrrelser og almenpåvirkning
• Kroniske stadier:
o Kompromittering af opræbning af rumenal gas af funktionsmæssige årsager

35
Q

Rektalstriktur

A
  • Ses hyppigst hos svin og er karakteriseret ved en fast forsnævring (stenose) i rectum eller selve anus (analstriktur) sfa. fibrose
  • Der er typisk tale om en kronisk tilstand hvor årsagen ikke kendes
  • Blodforsyningen til rectum har ikke anastomoser og der opstår derfor lettere iskæmi i forbindelse med trombose i rectum end der gør i andre tarmafsnit. Dette kan fx ses ved nekrotiserende inflammation i rectum (proctitis) i forbindelse med akut enteral salmonellose eller ved afheling af rektalprolaps. Foranliggende tarmafsnit kan være dilaterede i varierende grad
  • Hos Jersey kvæg optræder en arvelig betinget defekt (”recto-vaginal constriction”, RVC), karakteriseret ved stenose i anus og vestibulum, samt svært yverødem ifm. kælvning
36
Q

Hyppigst forekomne neoplasi i GI kanalen hos produktionsdyr?

A
  • Papillomatose i formaver hos kvæg
  • Hvis tumoren er placeret nær spiserørsindmundingen i vommen kan dette forårsage funktionsforstyrrelse som resulterer i sekundær tympani. Sidder den i oesophagus kan dette medføre oesophagal stenose
37
Q

Hvilken neoplasmeform ses hos hestens GI kanal?

A

• Hos heste kan der ses pladecellekarcinomer udgående fra ventriklens hvide del (malign)

38
Q

Lejlighedsvis neoplasi i GI kanalen generelt

A

• Der ses lejlighedsvis multicentrisk lymfosarkom i ventrikel/løbe og tarm

39
Q

Anæmi

A
  • Optræder som følgetilstand til hæmorrhagiske tilstande i fordøjelseskanalen, især ventrikel, løbe og tarm
  • Blodtab til ventrikel og løbe står ofte i forbindelse med dybtgående ulcerative læsioner, men også infektion med hæmatofage parasitter, fx Haemonchus contortus
  • Anæmi sfa. blodtab til tynd og tyktarm ses hyppigst hos svin, ofte i forbindelse med universel tarmblødning eller hæmorrhagisk enteropati forårsaget af L. intracellularis
40
Q

Dehydrering ses som:

A
  • Indfaldne øjne og nedsat hudelasticitet

* Slagtekroppen fremstår tør

41
Q

Hvilke forandringer ses ved afmagring og hungerødem?

A

• Generaliserede kroniske komplikationer som ses ved mangel på organ- og depotfedt, serøs fedtvævsatrofi, systemisk atrofi af muskelvæv, samt lipofuscinose (mørkpigmentering) af lever, hjerte- og skeletmuskulatur

42
Q

Ved infektioner i fordøjelseskanalen, specielt den glandulære del, er der risiko for…

A

… lokal hæmatogen eller lymfogen spredning, eller generaliseret spredning
o Lokal hæmatogen -> leveren -> elimination eller videre spredning
o Lymfogen spredning til lymfeknuderne i mesenteriet ses ved mange akutte såvel som kroniske infektiøse tilstande i fordøjelseskanalen

43
Q

Generaliseret spredning ses oftest hos…

A

… spæde dyr, hvor infektionerne passerer over i blodet og giver anledning til septikæmi

44
Q

Hvordan ser forandringerne ud ved generaliseret spredning?

A 
•	Der ses svulst af parenchymatøse organer, blødninger og polyserositis
•	Akut stadie:
o	Feber og forstyrret almenbefindende
•	Kroniske stadier:
o	Fibrøs peritonitis
o	Pleuritis
o	Pericarditis
45
Q

Hvilket agens er hyppigst involveret i generaliseret infektion?

A

E. coli !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

46
Q

Enterotoksinæmi

A

o Ses ifm. absorption af toksiner dannet i tarmkanalen
o Flere bakterietyper er i stand til at producere toksiner med en generaliseret effekt
 VTEC (ødemsyge hos svin)
 Clostridium perfringens type D (”pulpy kidney disease” hos små drøvtyggere)
o Karakteristisk er at toksinerne forårsager systemisk endotelskade resulterende i blødninger, ødem og reduceret vævsperfusion

47
Q

Generelt om peritoneum

A

• Parietale del beklæder bugvæggen
• Viscerale del omgiver de abdominale organer
• Det er vigtigt at afgøre om læsionerne er af hæmatogen eller lokal oprindelse
• Peritonitis kan medføre feber og forstyrret almenbefindende som følge af absorption af toksiner gennem peritoneums store overflade
o Sekundært kan der udvikles akut paralytisk ileus

48
Q

Hvornår ses ascites?

A

o Hydroperitoneum, bugvattersot
o Ses ifm. generaliserede tilstande (fx hypoproteinæmi eller afmagring) eller som led i lokale, ofte kroniske, cirkulationsforstyrrelser

49
Q

Årsagen til ascites?

A

o Årsagen skal ofte findes i relation til vena cava caudalis, leveren eller højre hjertehalvdel
o Kan ses ifm. forlænget drægtighed især hos kvæg, samtidig med abnorm væskeakkumulering i uterus (hydramnion, hydrallantois)

50
Q

Hvornår opstår hæmoperitoneum?

A

o Herunder subperitoneale blødninger
o Optræder som led i generaliserede blødningsforstyrrelser (hæmorrhagisk diatese) og som lokale tilstande
o Lokale blødninger er ofte et resultat af traume, evt. forårsaget af migrerende parasitlarver

51
Q

Hvornår opstår hæmoperitoneum?

A

o Herunder subperitoneale blødninger
o Optræder som led i generaliserede blødningsforstyrrelser (hæmorrhagisk diatese) og som lokale tilstande
o Lokale blødninger er ofte et resultat af traume, evt. forårsaget af migrerende parasitlarver

52
Q

Peritonitis kan opstå som følge af:

A
  • Direkte implantering af mikroorganismer ved perforation
  • Hæmatogen spredning
  • Lymfogen spredning
  • Lokal overgriben fra læsioner i nærheden
  • Parasitær betinget
53
Q
  • Direkte implantering af mikroorganismer til peritoneum ved perforation
A

Perforerende læsioner i bugvæggen
Hyppigst perforation af fordøjelseskanalen enten ifm. traumatisk reticuloperitonitis eller ulcerativ gastritis/abomasitis

54
Q
  • Hæmatogen spredning til peritoneum
A
  • Ses oftest hos kalve og svin
    • Kalve: E. coli
    • Svin: E. coli, Haemophilus parasuis, Streptococcus suis, mykoplasmer
  • Giver i det akutte stadie anledning til diffus inflammation af serøs, fibrinøs eller fibrinopurulent karakter
  • Kroniske stadie karakteriseres ved diffus fibrøs adhæsiv peritonitis
  • Ved forekomst af multifokal eller dissemineret granulomatøs peritonitis hos kvæg skal man være opmærksom på tuberkulose
55
Q
  • Lymfogen spredning til peritoneum
A
  • Kan ses ifm. drænage af væske fra abdomen gennem fenestrationer i diaphragma til lymfeknuder i brysthulen
  • Herved kan der ses læsioner mellem leveren og diaphragma
  • Hos kvæg giver dette anledning til dannelse af en subfrenisk absces
  • Decideret lymfogen spredning kan ses ved infektion i tarmkanalen med spredning til lymfeknuderne i mesenteriet og evt. videre spredning eller opbrud
56
Q
  • Direkte overgriben fra læsioner i omgivelserne til peritoneum
A
  • Fokal overliggende peritonitis ses hos unge kreaturer ofte i relation til kronisk apostematøs hepatitis
  • Opbrud fra læsioner i formaver og milt ifm. traumatisk reticulitis giver lokal peritonitis
  • Ifm. pyometra kan ses retrograd spredning af infektionen via ovidukten til abdomen med lokaliseret eller udbredt peritonitis til følge
  • Kronisk lokaliseret peritonitis ses ifm. abscesdannelse på navlestedet samt inguinalkanalens indre åbning
57
Q
  • Parasitær betinget peritonitis
A
  • Ifm. migration af intestinale parasitter (både normal- og fejlvandring)
58
Q

Men hvilken en af dem er så den mest normale?

A

• Næsten udelukkende af bakteriel ætiologi!
o Kemisk peritonitis ifm. ruptur af galdeblæren eller urinblæren optræder også
o Kan også optræde som komplikation til pankreasnekrose eller parasitær migration

59
Q

Abdominal fedvævsnekrose forekommer i 4 former:

A
  • Enzymatisk nekrose i relation til pancreaslæsioner
  • Fokal nekrose
  • Massiv nekrose
  • Steatitis
60
Q
  • Enzymatisk nekrose af fedtvæv i relation til pancreaslæsioner
A

Opstår initielt i fedtvævet omkring pancreas
Skyldes udslip af enzymer
I akutte stadier ses foci eller konfluerende områder med gulligt, tørt fedtvæv omgivet af hyperæmi og ødem samt evt. fedtdråber frit i peritonealvæsken
Kroniske læsioner er fibroserede

61
Q
  • Fokal nekrose af fedtvæv
A

Forekommer som enkelte foci eller multifokalt i det abdominale og retroperitoneale fedtvæv
Tørre kalcificerede områder
Patogenesen uklar, kan være iskæmisk nekrose

62
Q
  • Massiv nekrose af fedtvæv
A

 Hos kvæg
 Kan omfatte fedtvæv i oment, mesenterium og retroperitoneum
 I de tidlige stadier ses akut inflammation, hvor faste tørre nekrotiske områder er omgivet af en hyperæmisk randzone. Den overliggende peritoneum kan være nekrotisk
 I de senere stadier omgives de nekrotiske områder af bindevæv
 Ernæringsbetinget tilstand (patogenesen er uklar)

63
Q
  • Steatitis
A

 Inflammation i fedtvævet
 Hos svin og heste
 Ernæringsbetinget årsag, skyldes anvendelse af foder med et højt indhold af polyumættede fedtsyrer kombineret med et lavt indhold af antioxidanter (vit. E)
 Optræder som en generaliseret tilstand (pansteatitis)

64
Q

Hos heste ses jævnligt…

A

… lipomer udgående fra det retroperitoneale fedtvæv. Benigne tumorer
o Tumorformen er ofte pendulerende og der kan derfor opstå komplikationer i form af strangulation, typisk af tarmen

65
Q

Generelt om pancreas

A

• Lang række funktioner ifm. fordøjelsesprocesserne (eksokrine pancreas) og den endokrine regulering af kroppens organfunktioner, herunder energiomsætningen (endokrine pancreas)

66
Q

Funktionsforstyrrelser (hypo- og hyperfunktion) er svært at erkende hos slagtedyr, men skal haves i tankerne ved fund af…

A

… abnorm ernæringstilstand af ukendt ætiologi eller abnormt tarmindhold (fx steatoré)

67
Q

En stor del af læsionerne i pancreas opstår som følge af…

A

… utilsigtet frigivelse af potente enzymer fra den eksokrine del af pancreas, fx lipaser
• Frigørelsen af disse enzymer i vævet kan resultere i nekrose af omkringliggende strukturer (fedtvæv, bindevæv og peritoneum) og tilstødende del af pancreas –> ond cirkel med fremadskridende nekrose

68
Q

Akut pancreatitis/pancreasnekrose giver…

A

… feber og forstyrret almenbefindende

69
Q

Akut pancreatitis ses som:

A

o Nekrotisk karakter med et sekundært suppurativt respons
o Afficerede dele af pancreas fremstår ødematøse og hyperæmiske, og i relation til nekrose ses også blødninger
o Der kan desuden ses fibrinekssudation med adhæsion til de omkringliggende strukturer, og evt. fedtvævsnekrose og peritonitis

70
Q

Kronisk pancreatitis ses som:

A

o Karakteriseret ved fibrosering og indkapsling af læsionerne samt kronisk fibrøs adhæsiv peripancreatitis

71
Q

• Solitære abscesser kan ses i pancreas, men pancreatitis er ofte ikke…

A

… primær suppurativ. Man skal derfor være opmærksom på om der er tale om spredning fra primært fokus (pyæmi) eller overgriben fra et andet organ i bughulen (fx apostematøs hepatitis eller traumatisk reticuloperitonitis)

72
Q

Mange tilfælde betegnes idiopatiske idet årsagen er svær at fastslå. Det er dog velkendt at det kan opstå efter

A

Traumatisering!:
o Påvirkning af kroppens ydre
o Direkte påvirkning af pankreas ifm. vandring af fremmedlegemer i bughulen af kvæg
o Migration af larvestadier af endoparasitter
o Ascenderende infektioner gennem pancreas’ udførselsgange

Speciel patologi (14 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions