Scott 2008: Securitizing climate change: International legal implications and obstacles.

Question 1

Hvordan anvender Scott Københavnerskolen til at belyse klimaspørgsmålet?

Answer 1

Scott anvender Københavnerskolens framework til at belyse de juridiske konsekvenser af at behandle klimaforandringer som et sikkerhedsspørgsmål: Sikkerhedsliggørelse af klimaforandringer åbner op for, at FN’s Sikkerhedsråd kan spille en større rolle, som det naturlige forum for håndtering af internationale trusler.

Question 2

Hvordan åbner FN’s kapitel VII(39) op for, at FN’s Sikkerhedsråd bliver det naturlige forum for håndtering af klimaforandringer?

Answer 2

Kapitel VII er UNSC’s juridiske grundlag for at håndtere klimaforandringer i et sikkerhedsperspektiv:
Artikel 39: Sikkerhedsrådet skal afgøre, om der foreligger nogen trussel mod freden, noget fredsbrud eller nogen angrebshandling, og skal med henblik på opretholdelse eller genoprettelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed fremsætte forslag eller beslutte,

hvilke forholdsregler der skal træffes i overensstemmelse med artiklerne 41 og 42.

Det giver UNSC mulighed for at genoprette freden gennem tre trin:
Artikel 40: Foreslå eller kræve at lande implementerer forebyggende foranstaltninger mod klimaforandringer (som type 1 eller 2).
Artikel 41: Hvis 40 ikke er tilstrækkelig, kan man tvinge stater (uden brug af væbnet magt) til at efterkomme kravene fra artikel 40.
Kapitel 42: Hvis 41 ikke er nok, kan man anvende væbnet magt til at implementere foranstaltningerne fra artikel 40.

Question 3

På hvilke tre måder kan man anskue klimaforandringer som en trussel?

Answer 3

Der er tre måder hvorpå klimaforandringer kan passe ind i restriktionerne for kapitel VII:

1. Type 1: Klimaforandringer som katalysator for konflikt, fx konflikt over vand.
2. Type 2: Klimaforandringer som en trussel i sig selv, fx oversvømmelse el. tørke.
3. Klimaforandringer som ”act of agression by the rich against the poor”.

Question 4

Hvilke forhindringer er der ift. at tage FN’s kapitel VII i brug?

Answer 4

1. Process-begrænsninger: Kapitel VII kræver typisk at der ikke er veto blandt de 5 permanente, og at 4/10 af de ikke-permanente også er for Kapitel VII. Da klimaspørgsmålet kom på FN’s Sikkerhedsråds dagsorden i 2007, var både Kina og G-77 landene imod, at FN’s Sikkerhedsråd blev forum for klimadebatten.
2. Legitimitet: De facto vil beslutningen om at anvende Kapitel VII skulle ses som legitim. Ellers vil det skade hele FN-institutionen.
3. Brugen af Kapitel VII skal opfattes som værende i alles interesse – the common good frem for power politics.

Question 5

Hvad konkluderer Scott om sikkerhedsliggørelsen af klimaforandringer?

Answer 5

Klimaforandringer er begyndt at fylde mere i sikkerhedsdebatten, men er endnu ikke blevet fuldt sikkerhedsliggjort.
Sikkerhedsliggørelse af klimaforandringer ville have FN’s sikkerhedsråd som sin naturlige institution, da Sikkerhedsrådet kan trække på FN-charterets kapitel VII, der tillader juridisk bindende indblanding for at bevare freden.
MEN: Selvom FN’s Sikkerhedsråd på sigt kunne få en rolle at spille, er der ikke konsensus herom. USA vil ikke afgive suverænitet, og Kina og U-landene vinder mere ved at bibeholde det nuværende regime for håndtering af klima (Kyoto), da princippet om common but differentiated responsibility (CDR) er indbygget i dette. Et muligt fremtidigt scenarie er derfor, at FN’s Sikkerhedsråd nøjes med at smide sin vægt bag eksisterende aftaler som Kyoto.