Buzan, Wæver & Wilde 1998: Security Analysis: Conceptual Apparatus. Flashcards
Hvad er sikkerhedsliggørelse (securitization)?
Sikkerhedsliggørelse finder sted når det lykkes en sikkerhedsliggørende aktør at overbevise et relevant publikum om, at et givent fænomen udgør en eksistentiel trussel mod et givent referenceobjekt, og derved opnår tilladelse til at håndtere truslen med ekstraordinære midler.
a. Reference-objekt: Den/det, der henvises til = noget, der antages at have krav på overlevelse og påstås truet.
b. Sikkerhedsliggørende aktør: En aktør, der foretager et ”securitizing move” – forsøger at italesætte et givent fænomen som en trussel.
Den sikkerhedsliggørende aktør skal appellere til andres og ikke sin egen sikkerhed. Derfor er det refererende objekt og den sikkerhedsliggørende aktør sjældent den samme. Kan både være regeringer, politikere, interessegrupper mv.
c. Publikum: Dem, der skal overbevises om, at ekstraordinære midler må tages i brug. De, der overbevises, skal være nogen der ellers kunne give bøvl.
–> Det betyder, at emnet ikke behøver at være en reel eksistentiel trussel for at kunne sikkerhedsliggøres. Hvis vi ser en aktør lykkes med at frigøre sig fra de gængse regler, har vi at gøre med en sag, som er sikkerhedsliggjort. En sag er KUN sikkerhedsliggjort, hvis den bliver accepteret som en eksistentiel trussel.
Hvilke trusler findes der?
Der er ingen universel regel om, hvad en eksistentiel trussel er – denne skal forstås ud fra det refererende objekt. Afhænger af sektoren:
1) Den militære sektor: Traditionelt definerede man ”eksistentiel trussel” ud fra det refererende objekt staten (en militær trussel mod staten), men man kan også forestille sig et militært kup mod regeringen (borgerkrig). I dag anvendes militæret ikke nødvendigvis, når der forekommer en eksistentiel trussel mod staten, da dette sjældnere sker – militæret anvendes oftere til humanitære interventioner, hvor der ikke som sådan er en eksistentiel trussel.
2) Den politiske sektor: Her definerer man ”eksistentiel trussel” som en trussel mod statens suverænitet eller ideologi. Det er altså trusler, der underminerer statens suverænitet.
3) Den økonomiske sektor: De refererende objekter nationaløkonomien (stabilitet). Kun hvis befolkningen er i fare, er der tale om en eksistentiel trussel. Denne trussel vil ofte være forbundet med en anden sikkerhedstrussel som krig.
4) Den samfundsmæssige sektor: Her er det refererende objekt store kollektive identiteter. En sikkerhedstrussel er derfor noget, der truer med at påvirke en kollektiv identitet så meget, at den ændres eller forsvinder. Det kunne fx være det danske sprog eller kultur, der blev truet pga. migration.
Dette er så igen afhængigt af, hvorvidt det kollektive fællesskab er åbensindet (kan tåle store forandringer) eller snæversindet (kan næsten ikke tåle nogen forandringer).
5) Miljøsektoren: Det refererende objekt kan være meget konkret (tigre, regnskoven, menneskeheden), men det kan også større ting, såsom klimaet generelt, der er eksistentielt truet.
Hvad menes med, at sikkerhedsliggjort er det modsatte af politisk?
Sikkerhed er en yderpol i nedenstående spektrum, som beskriver, hvor en ”public issue” placerer sig:
1) apolitisk: Staten beskæftiger sig ikke med emnet, og det er ikke en del af den offentlige debat.
2) Politisk: Staten (regering, kommuner mm.) beskæftiger sig med emnet.
3) Sikkerhedsliggjort: Emnet kræver omgående behandling, og truslen retfærdiggør brud på normale procedurer.
→ sikkerhedsliggørelse lukker for en beslutning og
svarer lidt til ekspertlogik, fordi noget kræver topprioritet, og derfor tillader beslutninger taget af en lukket elite. Politik bør være åbent og til diskussion. Sikkerhedsliggørelse kan derfor siges at være udemokratisk. Sikkerhedsliggørelse skal derfor ses som et nederlag, fordi man ikke har kunnet tage sig af problemet i det politiske regi. Det er altid et politisk valg at sikkerhedsliggøre eller acceptere, at noget er sikkerhedsliggjort.
Hvilken rolle spiller diskurser el. ”talehandlinger” i sikkerhedsliggørelse?
Processen frem mod sikkerhedsliggørelse sker ved diskurser (eller i sprogteori ”talehandlinger”): Det vil altså sige, at man kan overtale sit publikum til at gå ind for sikkerhedsliggørelsen af et emne, fordi det rummer en eksistentiel trussel. Forskeren skal altså ikke afdække, om der objektivt set eksisterer en eksistentiel trussel, men rettere afdække diskursen om den eksistentielle trussel: ”Hvornår opnår et emne fremlagt retorisk som en eksistentiel trussel tilstrækkelig effekt til at regler, som normalt aldrig ville blive overskredet, bliver overskredet?”
Sikkerhedsliggørelse skal forstås intersubjektiv, fordi en trussel skal accepteres som en trussel, hvorfor den er socialt konstrueret.
Sikkerhed er et konstrueret felt, hvor nogen er placeret i en magtposition, men denne magt er ikke absolut. Man kan derfor ikke lade de sikkerhedsliggørende aktører være centrum for analysen (da de er skiftende), det må derimod være udførelsen af sikkerhedsliggørelsen, der er centrum for analysen.
Hvornår er talehandlingen intern og ekstern god?
1) Intern stærk vil sige, at den sprogligt er god og overbevisende og refererer til sikkerhed.
2) Ekstern stærk talehandling består af to dele:
a. Aktøreren (afsenderens) mængde af social kapital, så han/hun virker overbevisende og troværdig overfor publikum.
b. Aktørerens evne til at referere til truende objekter (fx at holde talen, mens man ser billeder af militærtanks).
→ Er talehandlingen intern og ekstern god, er de forhold, som en sikkerhedsliggørelse talehandling lykkes under, mere faciliterende.
Hvilken størrelse på det refererende objekt er den bedste størrelse for sikkerhedsliggørelse?
Størrelsen af det refererende objekt er vigtigt.
1) Mikroniveau: Refererende objekt er individer eller små grupper. Sikkerhedsliggørelse er svært, fordi få vil lytte til aktørernes talehandlen.
2) Mellemniveau: Er det bedste niveau til sikkerhedsliggørelse, fordi det er store, men alligevel afgrænsede refererende objekter. Der er derfor en ”vi” følelse.
3) Systemniveau: Refererende objekt kan fx være menneskeheden. Sikkerhedsliggørelse er også svært her, fordi gruppen er for stor.
Hvilke to teoritraditioner bygger Københavnerskolen på?
- Poststrukturalisme ift. analyse af intersubjektive processer - diskursanalysemetoden. Truslen er socialt konstrueret og bliver kun forståelig for os gennem diskursen.
- Neorealismen ift. at den bygger videre på realistisk sikkerhedsforståelse - at sikkerhed handler om statens overlevelse, og at feltet er high politics, samt at truslerne er reelle - de bliver bare ikke alle sikkerhedsliggjort.
- -> Det er bl.a. dette udgangspunkt, Københavnerskolen kritiseres for af Trombetta, og som Wæver selv anerkender fører til et svagt punkt ift. empiri, da sikkerhedsliggørelse af andre sektorer end den militære ofte ikke fører til brug af ekstraordinære midler.
