Reproduktionsanatomi Flashcards
Beskriv i hovedtræk den normale udvikling af de mandlige og kvindelige ydre kønsorganer.
Anatomi: det følgende er en detaljeret besvarelse. Den tidligste udvikling er ens for det mandlige og kvindelige foster. I 5. uge udvikles de to kloakfolder på hver side af kloakmembranen. Folderne mødes fortil i den genitale tuberkel.
Efter dannelsen af det urorektale septum dannes perineum, der opdeler kloakmembranen i den forreste urogenitalmembran og den bagerste analmembran. Folderne lateralt for urogenitalmembranen kaldes nu de urogenitale /genitale/ labioscrotale folder. Lateralt for disse opstår nu de såkaldte urogenitale/labioscrotale volde. Urogenitalmembranen rumperer i 7. uge. Den genitale tuberkel vokser og kaldes nu phallus. De ydre kønsorganer vedbliver med at være makroskopisk ens indtil 11.-12. uge.
Herefter vokser i det mandlige foster -under indflydelse af dihydrotestosteron- det perineale område i længden, phallus vokser yderligere og bliver til glans penis og de labioscrotale folder fusionerer og danner penisskaftet og urethra (færdig 14. uge). De labioscrotale volde fusionerer også, hvorved scrotum dannes. Den terminale del af urethra dannes ved ektodermal indvækst fra spidsen af glans penis. Manglende lukning enten af de labioscrotale folder eller af både labioscrotale folder og volde kaldes hypospadi.
I det kvindelige foster vokser det perineale område ikke og de labioscrotale folder og volde forbliver adskilte. Phallus bøjes inferiort og bliver til clitoris. De labioscrotale folder bliver til labia minora og de labioscrotale volde bliver labia majora.
Beskriv testiklens normale histologi, gerne ved hjælp af en skitse.
Anatomi. Testiklen, den mandlige kønskirtel, er lejret i scotum og måler 2 x 3 x 4 cm.
Testis er omgivet af en tyk bindevævskapsel, tunica albuginea, der er forstærket bagtil i mediastinum testis, hvorigennem kar og nerver går ind i eller forlader testiklen. Fra mediastinum testis udgår bindevævssepta, septula testis, der opdeler kirtlen i lobuli. Hver lobulus indeholder 1-4 snoede tubuli seminiferi contorti, der indeholder det sædproducerende epithel, adskilt af et rigt vaskulariseret bindevævsstroma, hvori de Leydigske celler, der producerer mandligt kønshormon, findes.Tubuli seminiferi contorti: er cirka 50 cm lange og snoede. De er omsluttet af en basalmembran, der igen omsluttes af 3-4 lag affladede myoide celler. I tubuli findes det sædproducerende epithel med to celletyper: de spermatogene celler og Serolicellerne. Sertolicellerne er store, cylindriske, med oval eller kantet kerne og strækker sig fra basalmembranen til lumen. Sertolicellerne udgør det strukturelle grundlag for blod-testisbarrieren. De spermiogene celler omfatterA og B spermatogonier, primære spermatocytter, sekundære spermatocytter, spermatider og spermatozooer. Spermatogonierne findes på basalmembranen. A-spermatogonierne er stamceller. De deler sig mitotisk, hvorved de primære spermatocytter opstår, som findes luminalt herfor. De primære spermatocytter (levetid 22 dage) er store med store kerner. De undergår første meiotiske deling, hvorved de sekundære spermatocytter opstår. Delingerne under spermiogenesen er dog ufuldstændig, så at dattercellerne forbliver forbundne med cytoplasmatiske broer. De sekundære spermatocytter går hurtigt i anden meiotiske deling, hvorfor de sjældent ses histologisk, og de haploide spermatider opstår. Spermatiderne ligger luminalt og har eksentrisk, lys kerne. Spermatiderne differentierer videre til spermatozooerne, som findes helt luminalt. Spermatozooerne er de mindste celler i epithelet, og kendes på det lille hoved med cellekernen og den lange hale. Hele udviklingen fra sparmatogonium til spermatozo tager cirka 70 dage. Leydigcellerne findes i grupper i interstitset. Cellerne er store med stor rund kerne og kraftigt acidofilt cytoplasma.
Hvilke muskler indgår i dannelsen af bækkenbunden og hvordan er deres forløb (origo og insertio)?
M. levator ani (udspring: os pubis (m. pubococcygeus) og arcus tendineus m. levator ani (m. iliococcygeus); tilhæftning: rectum og os coccygeus. M. coccygeus (udspring spina ischiadica, tilhæftning os coccygeus).
Diaphragma urogenitale består af M. transversus perinei profundus (udspring de forenede rami, tilhæftning centrum perinei, urethra (og vagina). M. transversus perinei superficialis (udspring de forenede rami, tilhæftning centrum perinei).
Hvilke ligamenter indgår i uterus’ fiksering i bækkenbunden?
Lig. cardinale; lig. teres uteri, lig. rectouterinum.
Angiv bækkenbundens svage punkter og nævn eventuelle kønsforskelle.
Bækkenbundens svage punkter findes hvor rectum (og urethra), og for kvindens vedkommende også vagina, munder ud.
Angiv nerver og kar i Alcocks kanal (canalis pudendalis)?
Nn. pudenda; vasa pudenda interna.
Angiv hvilke sensoriske nerver der innerverer scrotum og fra hvilke spinal- segmenter de udspringer.
Nn. scrotales anteriores fra n. ilioinguinalis L1; nn. scrotales posteriores fra n. pudendus (S2-S4); rami perineales (fra n. cutaneus femoris posterior (L2-L3)).
