Nyreanatomi Flashcards
Redegør (evt. suppleret med en skitse) for forløbet og strukturen af de dele af nefronet og samlerørene, der findes i nyrens medulla. Redegør tillige for nyremarvens blodforsyning.
I nyrens medulla findes følgende dele af nefronet: Den lige del af proksimale tubulus (pars recta), det tynde segment, og den lige del af den distale tubulus (pars recta). Disse tre tilsammen kaldes Henles slynge. Den sidste del af samlerørene findes ligeledes i medulla.
Pars recta (af tubulus proximalis). Enkelt lag, lavt cylindriske celler. Bred luminal børstesøm, dannet af mikrovilli med en veludviklet glykocalyx (farves med PAS-reaktionen). Basalt i cellerne ses vertikal stribning pga. mitochondrier orienteret vinkelret på basalmembranen. Cellerne indeholder mange lysosomer og små og større vesikler. Cellernes laterale overflade danner interdigiterende processer, som bevirker overfladeforøgelse samt dannelse af et komplekst basolateralt intercellulærrum. Zonulae occludentes (tættere i recta end i convoluta) forbinder cellerne.
Det tynde segment. Cortikale nephroner har et kort og juxtamedullære nephroner et langt tyndt segment. Det descenderende og det ascenderende ben ligger i tæt relation til hinanden i medulla samt til karbundterne her. Beklædt med et affladet epithel. Luminalt findes korte mikrovilli. Cellerne holdes sammen af juxtaluminale zonulae occludentes. Sparsomme mængder af sædvanlige organeller.
Pars recta af tubulus distalis udgør den tredie del af Henle-slyngen i den ydre del af medulla (på vej tilbage til “sit eget” corpusculum renis). Der ses talrige laterale interdigitationer og nær lumen zonulae occludentes. Få, korte mikrovilli. Laterale folder indeholder lange vertikalt orienteret mitochondrier. Samlerørene. Cellerne (hovedcellerne, de fleste) er kubiske og den apikale overflade danner en udbuling i lumen. Her imellem findes indskudsceller.
De efferente arterioler, fra de juxtamedullære nephroner i den inderste halvdel af cortex, er lange og løber alle ned i medulla. I medulla splittes hver juxtamedullær efferent arteriole op i et karbundt på op til 25 descenderende vasa recta. I medulla brydes konstant de mest perifere kar i bundtet op i et kapillærnet. Enkelte descenderende vasa recta når helt til papillen, inden de danner kapillærnet. Kapillærnettet i medulla er i den ydre zone meget finmasket, mens det i den indre zone er mindre tæt end i cortex, og maskerne er her typisk langstrakte. Kapillærerne er af den fenestrerede type.
Den venøse drænage af medulla sker via de ascenderende vasa recta, der modtager tilløb fra kapillærnettene i de forskellige niveauer af medulla. Vasa recta samler sig i bundter, der i den ydre medullære zone indgår i karbundterne. Nær den cortico-medullære grænse tømmer de ascenderende venøse vasa recta sig i vv. arcuatae eller i det sidste stykke af interlobulærvenerne. Under forløbet i medulla er de ascenderende og descenderende vasa recta i tæt kontakt med hinanden samt med Henle- slyngerne.
Beskriv ureters struktur, samt dens normale forløb og relationer hos manden. Samt evt. snævre steder.
Svar 2: 3-4 mm tykt muskuløst rør. Forløber retroperitonealt fra nedre nyrepol omtrent vertikalt ( en anelse medialt) ned over forsiden af m. psoas major, hvor den krydses af a. og v. testicularis, til ud for linea terminalis, hvor den krydser over iliacakarrene (på højre side a. og v. iliaca externa, på venstre a. og v. iliaca communis) svinger bagud og lateralt til ud for spina ischiadica, hvor den krydser bagom ductus deferens og fortsætter til blærens bagside, hvor den løber ind i blærevæggen ud for fundus, bagtil dækket af vesiculae seminalis.
Der er (kan være) snævre steder ved overgang fra pelvis til ureter, krydsning af a iliaca, ved plica radix mesocoli sigmoidei, samt ved indmundingen i blæren.
Beskriv forløbet af nyrernes blodkar og benævn de enkelte dele.
Nyrerne forsynes arterielt af arteriae renales, som kommer direkte fra aorta. Arteria renalis deler sig før hilum i fem segmentarterier, der er endearterier. I sinus deler segmentarterierne sig i mindre aa. interlobares som løber mellem nyrepyramiderne til grænsen mellem bark og marv, hvor de deler sig i arteriae arcuatae, som ses tydeligt på grænsen mellem bark og marv. Herefter deler arterierne sig i arteriae interlobulares der løber op i barken. Arterierne deler sig op i de afferente arterioler, og fortsætter videre i et kapillærnet, glomerulus, der forsyner nyrelegemerne. Herefter samler kapillærerne sig i de efferente arterioler. Arteriolerne fra de mest kortikale nefroner splitter sig op i et sekundært kapillærnet i barken, det såkaldte peritubulære netværk. Arteriolerne fra resten af nefronerne løber ned i marven, hvor de danner et sekundært kapillærnet, som kaldes vasae rectae.
Alle venolerne løber tilbage til grænsen mellem bark og marv, hvor de danner venae arcuatae, og resten af venerne følger arterierne og har samme navn. Veneblodet forlader nyren med venae renales, som dræner blodet til vena cava inferior.
Beskriv (meget gerne ledsaget af en tegning) den histologiske opbygning af de tubulære strukturer i nyren.
Kortfattet besvarelse: Bowmans kapsel med et parietalt og visceralt blad. Det viscerale indeholder podocytter. Det parietale blad overgår i det proximale snoede rør, der har apikalt en veludviklet børstesøm; og basalt indfoldninger og mange mitochondrier. Pars recta af tubulus proximalis danner første del af Henles slynge. Det tynde segment i Henles slynge består af affladigede epitel-celler. Tubulus distalis mangler børstesøm: pars recta epitel lavt kubisk, macula densa, pars convoluta epitel lavt kubisk, kernen placeret luminalt. Samlerørene består af to celletyper: hovedceller og indskudsceller, epitelet er kubisk, ingen børstesøm.
Angiv den embryonale oprindelse til nyrernes tubulære strukturer.
Nefronet fra Bowmans kapsel til og med distal tubulus pars convoluta stammer fra det nefrogene væv i metanephros. Samlerørerne til og med ureter stammer fra ureterknoppen som er en udvækst fra den Wolfske gang. Begge dele af mesodermal oprindelse.
Beskriv nyrernes beliggenhed og deres relationer.
Facies posterior: pars lumbalis af diaphragma, 12. ribben (højre side), 11.-12. ribben (venstre side); 1. og 2. lændehvirvel, m. psoas major, m. quadratus lumborum, og m. transversus abdomis; n. subcostalis, n. iliohypogastricus og n. ilioinguinalis. Facies anterior: Højre nyre: Facies visceralis af leveren, pars descendens duodeni, flexura colica dexter; venstre nyre: ventriklens bagvæg, milten, pancreas. Extremitas superior: Binyren.
Beskriv karforsyningen til binyrene.
Svar: Binyren forsynes af a. suprarenalis superior fra a. phrenica inferior; a. Suprarenalis media der er en selvstændig gren fra aorta abdominalis, og a. suprarenalis inferior fra a. renalis. Arterierne gennembryder kapslen forskellige steder og danner et subkapsulært plexus. Arteriegrenene til binyremarven (de medullære arterier) fortsætter i gennem binyrebarken langs trabeklerne til binyremarven, uden at afgive grene til binyrebarken. I binyremarven dannes et kapillærnet der samles i en central medullær vene som udmunder ved hilum som v. suprarenalis. V. suprarenalis dxt indmunder i v. cava inferior; v. suprarenalis sin. indmunder i v. renalis sinister. Arteriegrenene til binyrebarken (de cortikale arterier) er ganske korte og forgrener sig i et sinusoide system der ved den cortico-medullære grænse indmunder i det medullære kapillær plexus og tømmer sig sammen med dette i det medullære venesystem. Der er ikke noget egentligt kapillær system i binyrebarken.
