Radionyheder

Question 1

Opbygning

Answer 1

Ingen rubrik+underrubrik - kort indledningen til kernen af emnet (oftest læg ud med en form for identifikation). Noget der sætter scenen/rammen - derefter præcist som en almindelig nyhed.

Utroligt korte pip - kilden kan sagtens præsenteres efter lydklippet.

Question 2

Formater/skabeloner

Answer 2

Telegram
* nyhed i ren tekst til oplæsning af vært
Telegram med et pip
* nyhed til oplæsning af vært - inkl. et pip
Telegram med to pip
* nyhed til oplæsning af vært - inkl. to pip
Nyhedsindslag
* op- og nedlæg af vært + færdigsyet indslag med reporters speak,
pip og/eller reportageklip
Værtens speaks i forbindelse med telegrammer med pip
og indslag kaldes: Oplæg, mellemlæg, nedlæg.

Alt skrives ind i et “telegram”, der er det manus, der sendes til værten sammen med lydfilerne (indslag). Husk her at:
- alt skrevet i kursiv slettes
- regibemærkninger skal i parantes eller klammer

Question 3

Nyhedstrekanten i radionyheder

Answer 3

Husk at en radionyhed ikke indeholder rubrik, underrubrik og mellemrubrikker - brødteksten skal levere hele arbejdet sammen med dit sprog og din stemme!
Derfor skal du vinkle
hurtigt/præcist på f.eks.
* konsekvens, årsag, tendens
* hovedaktør
* modtager (lytterne)

Question 4

“Timeglasset”

Answer 4

Timeglasset er et alternativ til nyhedstrekanten og bruges i radionyheder, fordi:
* lytterne skal fastholdes, da de ikke selv
kan spole frem eller tilbage undervejs
* radio er et mundtligt medium, der med fordel
kan bruge virkemidlerne fra den mundtlige
fortælletradition
* radiomediet har ikke de skrevne mediers
rubrikker, underrubrikker og mellemrubrikker –
og heller ikke tv-mediets grafik og undertekster
* lytterne forstår og husker bedre, hvis der er
indlagt kronologiske forløb
* …og husk at samle nyheden op til sidst, så folk
forstår den, selvom de ikke hørte starten

Question 5

Vinkling, fortælleforløb, sprog og speak.

Answer 5

• Begynd med nyheden
• Vinkl på konsekvens eller klare aktører
• Lad subjekterne i din tekst være mennesker, ikke institutioner
• Husk at fortælle, hvorfor det er relevant
• Korte sætninger, letforståeligt
• Ryd ud i tal! Hellere ”lidt under halvdelen” end 47 procent
• Husk at forklare lyde og sætte scene, hvis det er nødvendigt
• Undgå ”nedlukninger” i måden at formulere jer – indtil slutningen af nyheden
• Radiosproget skal forene skriftsprogets stringens med talesprogets lethed

Question 6

Hvorfor bruges pip?

Answer 6

oDokumentation
oAutenticitet
oIdentifikation
oKlarhed
oUdvikling
oDynamik
oHusk: Ikke for lange!

Udtrykket: hvad bliver der sagt?
o Holdninger ”jeg synes, at han er en lille svindler…”
o Følelser ”jeg er utroligt skuffet …”
o Erfaringer ”jeg så, der gik ild i….”
o Vurderinger ”det kan betyde, at…”
o Forklaringer ”jeg har taget den beslutning, fordi….”

Fakta, informationer, forklaringer og forbehold ligger i speaken før, mellem og efter pip
- men pip fra jurister, politi er ofte kun dokumentation – og sikrer dit belæg for påstande!
- Kilden har ejerskab til udsagnet (det kun han/hun kan sige)

Question 7

Kilderne, citater

Answer 7

• Lad ikke de medvirkende fortælle fakta. Det gør oplæser/reporter
• Medvirkende leverer argumenter, holdninger og følelser
• Præsentér kilder inden pip/citat (medmindre det er et meget kort
  pip – typisk under fem sek.)
• Klip ikke kilderne for hårdt – lytterne skal lige ”sunde sig” i overgangene

Telegram med mange pip:
1. 7 sek.
2. 7 sek.
3. 14 sek.
4. 4 sek.
Alle interviewpersoner introduceres før klip. Hvis et pip er meget kort, kan personen introduceres efter.

Question 8

Nyhedsindslag

Answer 8

• Oplæg (nyhedsvært læser op)
• Lydfil (monteret indslag speaket af reporter)
• Nedlæg (nyhedsvært læser op)

Question 9

Gode råd

Answer 9

I nyhedsformidling på lyd laver man ofte en start, hvor præmissen for nyheden kommer før nyheden – altså modsat nyheder i skrevne medier. Vi sniger os ind på lytteren – og anvender samtidig identifikation – nøjagtig
som vi gør det i den mundtlige fortælletradition. Ellers kan det være meget svært at forstå med ørerne.

Husk:
Vinkling, citater og fortælleforløb:
* Start med nyheden – men overvej mulighed for præmis og identifikation
* Vinkl på konsekvens eller klare aktører
* Lad subjekterne i din tekst være mennesker, ikke institutioner
* Husk at fortælle, hvorfor det er relevant
* Lad ikke de medvirkende fortælle fakta. Det gør oplæser/reporter
* Medvirkende leverer argumenter, holdning og følelser

Radiosprog og -speak:
* Korte sætninger, letforståeligt
* Præsentér kilder inden pip/citat (medmindre det er under fem sek.)
* Ryd ud i tal! Hellere ”lidt under halvdelen” end 47 procent
* Husk at forklare lyde og sætte scene, hvis det er nødvendigt
* Undgå sproglige ”nedlukninger” – indtil slutningen af nyheden el. nyhedsudsendelsen
* Radiosproget skal forene skriftsprogets stringens med talesprogets lethed