Klassiske TV-nyheder Flashcards
Fokussætning
For at det er en god TV-nyhed (husk stadig den klassiske fortællesætning) skal vi altid have:
nogen…der gør noget….fordi
Der skal sikres et handlingsforløb - husk at inkludere reportagegreb.
Gode modeller, når I skal formidle flow-nyheder på TV
- Aktantmodellen (roller og relationer - siger ikke noget om fortællestrukturen, blot menneskene og deres relationer - det mest interessant er objektet - hvad (hoved-)personen ønsker at opnå.)
- PKP-modellen (præmis-konflikt-perspektiv/begyndelse-midte-slutning - sync’er og grundstruktur. Hvad er det kilderne rent faktisk siger, og hvor er de - hvornår er det godt at placere kilderne (ekspert, part og erfarings. Husk præmisskabende sync, dokumentation, etc. (se skarpt skåret)) Ligger sig op ad story-modellen: konflikten-kampen-løsningen.
- Nyhedsberettermodellen (scener og spændingsforløb - anslag, og spænding frem mod klimaks. Bruges til at placere scenerne, altså de korte handlingsforløb, så de kan skabe det store handlingsforløb.)
Nyheds-indslagets PKP
- Spib (oplæg)
- Start - præmis. Hvorfor skal seeren kigge med? Vi får svar på hvem, hvad, hvorfor og måske hvor og hvornår (den første fjerdedel af indslaget)
- Midte - konsekvens. Hvad skal seeren forstå?/vinkel dokumenteres. Baggrund-dokumentation-klimaks (halvdelen af indslaget)
- Slutning - perspektiv. Hvad kommer der til at ske? (for den bærende karakter især - altid godt at have erfaringskilden man havde i starten med til slut). Overlæg(overgang fra klimakt til perspektiv og udsoning)-perspektivsync-udtoning (den sidste fjerdedel af indslaget)
- Spab (nedlæg)
PKP bygget op omkring syncer
Typisk 5 syncer (sync 2, 3 og 4 er normalt ekspert eller part. Men man kan stadig med billederne vise erfaringskilden - det er den billeddækning, der driver nyheden og gør, at vi som seere ikke glemmer, hvad handlingsforløbet er). Syncerne er typisk ikke mere end 10 sekunder hver - der skal være plads til billeddækning, reportageelemeter og speak.
- Sync 1: Præmis - hvad er sket før optagelsen (normalt erfaringskilden)
- Sync 2: Baggrund for præmis (før eller nu)
- Sync 3: Dokumenterer vinklen (nu)
- Sync 4: Klimaks (klart nu)
- Sync 5: Et bud på fremtiden (klart efter) (normalt erfaringskilden fra sync 1)
Eksempel på opbygning (se slides)
Nyhedsberretteren
Bruges til at skabe spændingsoverblik som supplement til PKP og aktant-modellen. Anslag, første klimaks, klimaks/udtoning. Fokuserer på hvordan vi sammenklipper et handlingsforløb af sekvenser, så vi får et meget koncentreret forløb.
Hook=anslag+præsentation (første del af nyhedsberreteren)
Indhold:
Fortællesætning “Dette er historien om…”
- Hvem er hovedperson
- Hvor er vi/tid/sted
- Hvad er konflikten/det nye (initialfremdriften/teaseren)
Form:
- Casen: en af de første i sync
- Billeder viser vinkel
- Letlæste billeder
- billednær speak
- Vekslen mellem sync og kort speak.
Context=uddybning (anden del af nyhedsberreteren
Indhold:
- giver forudsætning for at forstå resten
- Fakta, data, forhistorie
Form:
- Kort
- Arkiv billeder
- Grafik
- Sync: helst ingen
Development (udviklingsfasen)=point of no return+konfliktoptrapning
Indhold:
- Modsætningsfasen/udviklingsfasen
- Speak markerer fra “før” til “nu”
- Faktaspeak, dokumentation, detaljer, nuancer
- Action - reaction
Form:
- De medvirkende i sync (erfaring, viden, holdning)
- Sekvenser
- Reportager
Wrap=klimaks/udtoning
Indhold:
- Konflikten forløses/konkluderes, perspektiv
- Casen reagerer på konfliktoptrapningen (glad, vred, forventer, opgiver osv.)
- Ofte bærende sync /syncer om perspektiv, konklusion)
Form:
- Billede viser følelse/identifikation
- Case er sidste medvirkende (ikke en regl, men en norm)
- Evt. standup som udtoning (reporteren henvender sig direkte).
Teknisk
Talking heads billeder – interview, standup etc.
Totalbilleder – sætter scenen.
De illustrative billeder – kom helt tæt på én detalje af scenen.
Husk: at skifte mellem perspektiver. Brug jumpcuts
