Nyheder og nyhedsformidlingen Flashcards
Hvorfor er nyhedsformidlingen vigtig
- den er baseret på viden
- den er upartisk
- den er demokrati- og samfundsstøttende
Kernenyhed
Fremfor reportagens centrum på personen (casen), bygger nyhederne på viden og begivenhederne - historien først. Og her er det vigtigt, at der ingen politiske etc. påvirkninger er i sproget, og begge parter skal høres ad i sådanne historier.
Husk i udvalg af historierne: AVIS-K
Målgruppedefinition
Den gruppe af mennesker, som et medie/produkt forsøger at nå, så de får det maksimale ud af det.
Målgruppebegreber:
- primær målgruppe (dem må skriver til)
- sekundær målgruppe (dem man forsøger at nå gennem den primære, eks. forældre af unge)
- Strategisk målgruppe (dem, du vil tiltrække)
- Platformsbestemt målgruppe (dem, der er tilstede lige her, eks. avisabonnenter eller dem på en bestemt hjemmeside)
- kommerciel målgruppe (dem, du vil sælge noget andet til)
Husk RISC/Minerva-modellen for at finde ud af, hvor medierne ligger (husk, det er meget generaliserende stereotyper)
Målgruppebeskrivelse
*Faktuel (f.eks. alder, geografi, køn)
*Interessebaseret (kultur, politik, sport)
*Værdibaseret (politik, livsanskuelse)
*Formidlingsform (vinkling, fortælleformer)
*Situationsbestemt (modtagerposition, platform, tidspunkt)
*Involvering (ideer, debat, opfølgning)
Vinkling
I din research, find et emne og start ud med et spørgsmål.
Når man har svaret, kan man skabe en skarpere hypotese. Hvis du kan dokumentere, at hypotesens vinkel er faktuelt, så kan det føde rubrikken og underrubrikken.
For at finde den rette vinkel, skal du benytte fortællesætningen. (se eksempel med asylansøgere i slides)
Moderér og ændre på hypoteserne med ny viden. Hvis nødvendigt, så afliv den. Husk også: hypotesen udvikler sig hyppigst til vinklen.
Nyhedstrekanten
-Påstand/konklusion (vigtiste, seneste, hvad er der sket?)
-Uddybning/kilder/vidner (hvem, hvad, hvor, hvorfor?)
-Baggrund/detaljer (hvad er baggrunden for begivenheden/udviklingen?)
-Perspektiv/udgang (hvordan ser det ud i det store perspektiv?)
Det øverste er fundamentet for nyhedshistorien - alle andre trin efter det trin kan skæres af (hvis nødvendigt).
Nyhedshistorier er kendetegnet ved:
- Klimaks først - faldende vigtighed
- Nøgternt og faktabaseret
- Usynlig fortæller/afsender
- Kronologien brydes
- Forudsætter viden
- Modtagerne falder fra
Opbygning af nyhedshistorien
Vinklen fastholdes hele nyheden igennem…
- Rubrik
- Underrubrik
- Intro og nutgraph (BBI; hvem, hvad, hvor, hvorfor) (BBI som det første, så kort og præcist som muligt)
- Detaljer og perspektiv
- Udgang - passende afrunding (evt. slag med halen, perspektiv om fremtiden eller kort opsamling).
Rubrikker: Målret til jeres medie. Pas på ikke at overdrive (selvom det er fristende)
Underubrikker: hold dem korte og til sagen. 1-2 sætninger er nok. Evt. en første sætning, der dækker nyheden og en anden sætning, der tilfører perspektiv.
Indledninger: Læg ikke for tungt ud i en nyhed. Altså variér, så I ikke bare indleder med “En ny rapport viser…” Brug i stedet noget a la: “Flere og flere medarbejdere på de Sociale centre…”
Vær konsekvente: Udvælg hvilke tal, I slår på (oprems ikke alle tal op af ren høflighed)
Stram sproget til: Hav ikke mere end højest nødvendigt med. Hvor præcist kan I skrive det?
Pas på stift sprog og afsmitning: Det er ikke flottere eler mere korrekt at skrive passiver. I stedet for: “Stigninger i sygefraværet er steget” Skriv hellere: “Flere melder sig syge”
Giv perspektiv, når I skriver: Ikke bare tal. Tænk hele tiden i hvad det svarer til eller sammenlign med noget, så vi kan forholde os til det. Hvis et tal er steget fra x til y er det bare tal, oversæt det til konkrete aantel sygemeldinger, hvor meget personale, der mangler til dagligt eller lignende forstår vi, hvorfor det er væsentligt.
Gode citater tilfører holdninger, farverige beskrivelser, perspektiv eller andet og mere end kolde fakta. Hold fakta til selve teksten og brug ikke plads i citater på fakta. Husk også at citater ikke nødvendigvis bliver bedre af at være lange. Udvælg det væsentlige (men citér med respekt for forståelsen… TJEK SLIDES.Tmar
Rubrikker
Rubrikker kan grundlæggende være:
- Dækkende - retvisende for artiklens indhold
- Vækkende - rammer ind i målgruppens interesser/forventninger
- Æggende - stimulerer og skaber nysgerrighed (og om det lyder godt, alliteration, assonance, etc.)
Rubrikker bestemmes af genre:
- Nyhedsrubrikker går direkte på vinklen/budskabet/det nye (fremlægger information
- Reportage og beslægtede genrer fokuserer på det særlige, på hovedpersonen, følelsen, det sigende citat eller den sigende detalje (tilbageholder information)
- Generalt er rubrikker mere æggende i dag end for ganske få år siden (også nyhedsrubrikker).
Rubrikker:
- forholdsvis kort, enkelt og skarpt
* brug evt. en fortolkning fremfor at være superpræcise – f.eks. er ”Voldsom
stigning i…” bedre end ”En stigning på 44 pct….”
* gem kilden til underrubrikken, medmindre kilden er overraskende og
nyheden i sig selv
Underrubrik:
- Sammenfat indhold og perspektivér. Sæt evt. kilde på nyheden (nyhedscase)
Brødtekst:
- hurtigt til nutgraph (evt. med kort indløb)
- giv os derefter historien samlet set i stram form - svarer på hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor…
- Sørg for at kildeangive korrekt med f.eks. “Skriver”, “siger til”, “fortæller”
Når i laver nyheder
*Hold jer til fakta
*Vær præcise i sproget
*Vær konkrete
*Lav en klar og inviterende rubrik
*Uddyb i underrubrik –evt. kildeangivelsen først her
*Husk basisinformation i brødtekst (BBI -Boring But Important)
Undgå i semestrets opgaver:
-Resultatformidling
-Nuheder (nyheder, der ikke er interessante dagen efter)
-Nåheder (sensations, nå okay, ingen betydning)
-Breaking news/rolling news (rolling news, nyheder der er planlagt)
Andre nyhedskriterier
- Fællesskab, inspiration, nuancer og tillid (FINT - Gerd Maria May)
- Konstruktivitet (Zetland, BT, regionale aviser, Constructive Institute, m.fl.)
- Perspektiv, inspiration (TV 2 Nyhederne
- Engagementskriterier (Aslak Gotlieb): Trending, Meningsfuldhed, Engagement, Overraskelse, Konstruktivitet
Listeformat
Listeartikler: tal signalere et overblik i rubrikken. Listeartikler skaber i høj grad clicks og har lang læsetid sammenlignet med almindelige artikler. “Efter 6 store nedture: Nu kan du endelig hoppe på Odense Letbane” er et eksempel.
Hvad kan de:
- Skabe overblik
- At fortælle noget, der ikke passer til nyhedstrekanten.
- Skrue lixtallet ned.
- Lade det visuelle fortælle historien - billeder og videoer.
- Have tal i rubrikken - gør den klikvenlig
- Ofte konstruktiv
- En moderne måde at fortælle om ét emne på
- Let at dele på sociale medier og få interaktioner og tags
- Kan oftest forproduceres fordi den ikke nødvendigvis følger dagens nyhed - man kan se frem i tiden
- Et format, som oftest får mange kliks og høj læsetid (Måske fordi rubrikken kan love præcis dét, læseren får).
Rubrik, underrubrik indledning etc. (Signe SOME)
Se slides
