Kilder og interview Flashcards
Det stærke interview
Handler om at få information, ikke at vise, hvad du selv ved.
- Interviewpersonen skal sige ordene - ellers får du ingen brugbare citater.
- Der er kun én hovedperson
- Et styret forløb - ikke en samtale
- Kilder hjælper med at bekræfte vinklen.
- Hvis kilde siger uhm eller fucking etc., er det praksis at udelade det - men man kan altid tage fadt i kilden for at høre, om det er i orden. Fyldeord på den måde kan lyde fordummende. Hvis historien kræver kilden viser eksempelvis vrede, kan det være en god basis for at beholde det - amplify the effect.
- Husk kildehensyn (presseetiske regler)
- Alle kilder har en agenda
- Hvis en modpart kritiseres, så skal de høres ad - hvis de ikke vil stille op, skal det klargøres i produktet at du har forsøgt at få fat på dem.
Interview som genre/metode
- genre – hvor interviewet er det journalistiske
produkt, f.eks. store portrætinterviews i skrevne
medier, liveinterviews på lyd/video - metode – hvor du indhenter udsagn fra en eller
flere kilder til et samlet journalistisk produkt,
f.eks. nyhed, reportage, case/portræt,
baggrundsartikel m.v.
huskeregler
Research -> interview -> redigering
Kontrakt->briefing->debriefing
Case vs. erfaringskilde
En case beskriver en genre. En case kan være en person, fabrik, region osv. I en nyhedscase er nyheden bærende og casen sekundær (et eksempel på vinklen). Hvis genren er “casehistorie” er erfaringskilden primærkilden.
Erfaringskilde udgør med sin fortælling et eksempel på vinklen i en nyhed. Kilden taler ud fra egne erfaringer.
Vær varsom ved cases, hvor kilden ikke er som folk er flest - med mindre det er en historie, der kun påvirker visse - tørke for landmænd, eks.
Parts, ekspert og erfaringskilde - husk interviewskalaen.
Gode råd til interviews med erfaringskilder
- lav en målsætning – interviewpersonen skal fortælle, at….
- notér hovedspørgsmål/emner, der skal bringe dig til målet
- husk åbne – men fokuserede -spørgsmål
- overvej momentinterview-teknik (inspireret af Torben Brandt: fremkald handling,
erindring, sanser –sørg for at svarene er hele og ”aktive”) - dyrk pausen –interviewpersonen er måske ved at ”fremkalde”
- vær særlig opmærksom på kontrakt, briefing og debriefing
Momentinterview
Pre-interview
Giv tid - dyrk pauser. Hvis et følsomt emne: sørg for at være menneskelig i relationen med kilden (bliv bagefter…etc.)
MSM-metoden
◦ Mål: Forklare/forsvare/indrømme?
+ Interviewpersonen
* skal forklare…
* forsvare…
* redegøre for sin rolle i …
* argumentere for, hvorfor der skal indføres en særskat for…
(minder lidt om x’et i en fortællesætning)
Målsætning: Fiksering er godt, men
bliv der ikke for længe …
+ * Lad ikke partskilden snakke udenom
+ * Lyt godt efter og reagér i en fair tone
+ * Brug gerne formuleringer som ”undskyld, men jeg er lige
nødt til at forstå …”
+ * Husk at komme videre (for at komme i mål med jeres
målsætning): ”Jeg kan høre, du ikke vil svare på XX, så lad os
gå videre …”
◦ Spørgeplan: Hvilke nøglespørgsmål får dig i mål?
+ Hovedspørgsmål: I hvilken rækkefølge?
+ Emner vi skal berøre – evt. et vendepunkt
+ Indgang og udgang
◦ Metode: Medievant kilde? Hvilken rækkefølge på spørgsmålene?
+ Kildevurdering
+ Interviewposition – siddende, stående, gående – og hvor?
+ Attitude overfor interviewpersonen
+ Den tredje dims? (et remedie, som har relevans)
+ Er der følsomme områder …
* som interviewpersonen helst ikke vil tale om?
* som er meget følsomme?
* som interviewpersonen er fuldstændig besat af, så vi måske skal få det overstået i
en fart?
Fikseringsinterview
- Lad ikke partskilden slippe afsted med udenomssnak
- Lyt godt efter og reager i en fair og afbalanceret tone
- Omformulér gerne dine spørgsmål, hvis du spørger ind til det samme flere gange
- Brug formuleringer som ”undskyld, men jeg er lige nødt til at forstå …”
- Udvælg dine kampe – I kommer ingen vegne, hvis du hopper ind i alting
- Sammenfat eventuelt: ”Jeg kan høre, du ikke vil svare på XX, så lad os gå videre …”
traktinterview
- start med præmisskabende spørgsmål
- stil åbne spørgsmål
- brug evt. lukkede spørgsmål som opsamling
- brug gerne modpartens argumenter
- hold hovedet koldt
- vær kritisk på modtagerens vegne
Vurdér eksperten
- er vedkommendes viden relevant?
- er den videnskabelige baggrund anerkendt?
- motivation for at medvirke?
- har vedkommendes firma, institut, arbejdsgiver en interesse?
- kan vedkommende stå alene –eller skal du have fat i flere
eksperter?
Spørgsmål til eksperten:
* hvordan vurderer du… / hvad ved vi om….?
* hvordan vil du karakterisere / betegne…?
* hvor stort er problemet….?
* hvilken udvikling….?
* hvad kan vi gøre….?
Spørg konkret – og lad eksperten konkludere.
Tænk i Mål–Spørgeplan–Metode (MSM)
◦ Mål: Forklare/forsvare/indrømme?
◦ Spørgeplan: Hvilke nøglespørgsmål får dig i mål?
◦ Metode: Medievant kilde? Hvilken rækkefølge på spørgsmålene?
Vurdér eksperten
- er vedkommendes viden relevant?
- er den videnskabelige baggrund anerkendt?
- motivation for at medvirke?
- har vedkommendes firma, institut, arbejdsgiver en interesse?
- kan vedkommende stå alene –eller skal du have fat i flere
eksperter?
Spørgsmål til eksperten:
* hvordan vurderer du… / hvad ved vi om….?
* hvordan vil du karakterisere / betegne…?
* hvor stort er problemet….?
* hvilken udvikling….?
* hvad kan vi gøre….?
Spørg konkret – og lad eksperten konkludere.
Tænk i Mål–Spørgeplan–Metode (MSM)
◦ Mål: Forklare/forsvare/indrømme?
◦ Spørgeplan: Hvilke nøglespørgsmål får dig i mål?
◦ Metode: Medievant kilde? Hvilken rækkefølge på spørgsmålene?
Vurdér eksperten
- er vedkommendes viden relevant?
- er den videnskabelige baggrund anerkendt?
- motivation for at medvirke?
- har vedkommendes firma, institut, arbejdsgiver en interesse?
- kan vedkommende stå alene –eller skal du have fat i flere
eksperter?
Spørgsmål til eksperten:
* hvordan vurderer du… / hvad ved vi om….?
* hvordan vil du karakterisere / betegne…?
* hvor stort er problemet….?
* hvilken udvikling….?
* hvad kan vi gøre….?
Spørg konkret – og lad eksperten konkludere.
Tænk i Mål–Spørgeplan–Metode (MSM)
◦ Mål: Forklare/forsvare/indrømme?
◦ Spørgeplan: Hvilke nøglespørgsmål får dig i mål?
◦ Metode: Medievant kilde? Hvilken rækkefølge på spørgsmålene?
Gode råd til interview:
- hav en klar målsætning
- …og en klar strategi
- lav grundig research efter det (forestil jer, hvordan interviewet kunne folde sig ud)
- improvisér (lyt, følg op)
- overvej evt. tavshedspligt, behov for anonymitet
- vær bevidst om forskellene på de tre interviewtyper
– et menneske rummer alle tre typer, som interviewperson er man ”kun” den ene - hør en modpart – evt. både før og efter
- Husk at forelægge – den kritiserede part skal have mulighed for at svare på kritikken
Pas på:
* at bruge trigger-ord (fx ”hvorfor er jeres folketingsgruppe ved at skvatte helt sammen?”)
◦ Personen vil ofte undvige ved at sige: ”Jeg ved nu ikke, om vi er ved at skvatte sammen …
* ikke at høre efter/falde ud ( giver sig selv, men vid hvornår jeres opmærksomhed er påkrævet!
◦ Hvis I misser en pointe, da spørg hellere igen end at lade som om, I hørte det.
* at glemme jeres målsætning (interviewpersonen skal fortælle om/sige/indrømme at…)
* at gætte på detaljer, I ikke er sikre på (fx hvor Inger Støjberg er valgt eller hvad en rokade er i skak)
* at blive låst af jeres egen målsætning/spørgeguide/strategi (fx ikke at reagere på et overraskende
svar)
* ikke at blive grebet af ”stemningen” (fx hidser jer op, diskutere, blive kammeratlige eller bruge ironi)
* ikke at stille for lange – eller flere – spørgsmål på én gang (og med præmissen til sidst)
Gode spørgsmål:
+ Brug generelt hv-spørgsmål, når I vil åbne op. Kun
lukkede spørgsmål, hvis I skal have svar på noget præcist
+ Spørg neutralt og støjfrit. Spørg enkelt
+ Stil ét spørgsmål ad gangen. Byg ikke to spørgsmål
sammen
* Hvorfor gjorde du det? Ville det ikke have været bedre, hvis du havde
gjort ? (tag dem et ad gangen)
+ Undgå triggerord
* ”Hvornår ophørte den skvattede adfærd? ”Jeg ved nu ikke, om den var
skvattet …”
og husk:
+ At lytte
* ”Jeg tror derfor, jeg følte det var nødvendigt, at gøre XX og YY”
* ”Hvorfor var det nødvendigt?”
+ Test jeres nøglespørgsmål
* Hvad ville I selv svare?
* Prøv at køre jeres spørgeplan igennem. Hvilke svar forventer I? Hvad gør I,
hvis interviewpersonen svarer anderledes?
+ Vend tilbage til/gentag ubesvarede spørgsmål
+ Lad spørgsmålene arbejde. Undgå at fylde for meget.
* ”Så skete der det og det og det, og lige pludselig stod vi der.”
* ”Hvad skete der så?”
* ”Derefter var vi …”
