Quiz Flashcards

1
Q

Hvor stor en anden af 50+ årige mænd har påviselig PC?

A

Hver 3. (33,33%)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor mange +50 årige mænd vil dø af PC?

A

< hver 20.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvorledes stilles den endelige diagnose ‘‘PC’’?

A

Tumor-positive TRUS biopsier.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Med hvad stilles det kliniske tumorstadie?

A

Fingeren + UL/MR.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

PC graderes mikroskopisk iht?

A

Gleason-Score 2-10.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke pt.er tilbydes typisk ‘‘Active Surveillance’’?

A

Pt.er med lav D’Amico score (lavrisiko) (denne bestemmes ud fra cT-stadiet + PSA + Gleason).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er en hyppig bivirkning ved radikal prostatektomi?

A

Erektil dysfunktion (ca. 70%)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor mange screenede skal behandles for at redde et liv inden for 10 år?

A

48-49.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor mange danske mænd får stillet diagnosen PC pr. år?

A

4500 (hyppigste mandlige cancer).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er kardinalsymptomet på lokaliseret PC?

A

Vandladningsbesvær.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

PSA har til opgave at… ?

A

Forhindre sædvæsken i at koagulere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Forhøjet PSA betyder … ?

A

Ikke altid noget, da den også forekommer forhøjet hos ‘‘raske’’ mænd med blærebetændelse, prostatitis eller BPH.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

PSA dannes hvor?

A

I prostata og evt. metastaser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilket score-system inddeler man PC i?

A

T-score, som er freaking vigtigt!
- 50% af alle fundne PC’ere er T1a-stadiet.
- Alle T2’ere skal væk som grundregel, men mange
T1’ere ryger også (prostatektomi).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke 4 hovedtyper af urinvejssten findes der?

A
  1. Calciumsten.
  2. Uratsten.
  3. Infektionssten (gram-).
  4. Cystinsten.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad skal alle pt.er med mikroskopisk hæmaturi med ledsagersymp. og +60 og makroskopisk hæmaturi indstilles til?

A

Urologisk udredning i pakkeforløb inkl. CT-uro og cystoskopi.

Hvis de er under 60 år med mikro.+ledsager., skal der kun ske udredning af symptomer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Beskriv T-stadieinddelingen.

A

T1: tumor er begrænset til oprindelsesorgan.
T2: tumor er begrænset til oprindelsesorgan.
a. Lille størrelses/%-tumor i væv lille
b. Stor størrelse/%-tumor i væv stor

T3: invasion af omkringliggende fedt, dvs. uden for oprindelsesorgans grænser

      a. Ekstrakapsulær indvækst
      b. Indvækst i nabostrukturer

T4: indvækst i naboorgan(er)/fascie.

N1: 1 lymfeknude invaderet.

N2: > 2 lymfeknuder invaderet.

M: fjernmetastaser (lunger, lever, hjerne, knogle oftest).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er incidensen af urinvejssten i DK?

A

1% af mænd.

0,3-0,5% af kvinder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvornår kan urinvejssten true nyrefkt.?

A

Når den/de fører til hydronefrose eller pyelonefritis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er risikoen for at få en sten, hvis man allerede har haft en?

A

50% får recidiv efter 5 år, 70% får efter 20 år.

Recidivierende sten er sjældne hvis årsagen (obstruktionen, infektionen) behandles.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke årsager disponerer til blærestensdannelse?

A

Lav diurese
Sur urin
Udskillelse af visse salte
Migrerende uretersten

Sekundær blæresten: obstruktion, infektion, fremmeldlegemer. Denne form for sten kan give neurogen blæredysfkt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er symptomerne på blæresten?

A

Asymptomatisk længe. Ellers flankesmerter og NA smerter.

De fleste har mikroskopisk hæmaturi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Du får en pt. ind, som har voldsomme abdominale smerter og vedkommende ligger stille på sengelejet. Er det urinvejssten?

A

Nej. Sten-pt.er ligger og vrider sig i smerte, peritoneal-pt. ligger stiller for ikke at irritere peritoneum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvor forekommer ureter-sten?

A

De 3 smalle steder:

 1. Ureteropelvin overgang.
 2. Ved krydset med a.v. iliaca communis.
 3. Ostiet (til blæren). 

Ellers:
Calyx (koralsten)
Pelvis
Parenchym i nyre (post-pyelonefritis)
Papilforkalkninger (mellem calyx)
Ved de 2 sidste er der ingen smertefibre så pt.er
mærker ikke til dem, man gør intet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Symptomer på blæresten?

A

Murende flankesmerter (hvis sten i pelvis-overgang).
Lyskesmerter (hvis sten i ureter).
Scrotale, lår og labia smerter (hvis stenved ostium).

26
Q

Hvad er smertebehandlingen for pt.er med urinvejssten?

A
Diclofenac (voltaren, diclon)
a-antagonister (tamulosin)
Indometasin (confortid)
        De nedsætter ureterkontraktilitet (og 
        galdespasmer). 

100 mg som stikpille grundet smerteinduceret ventrikelretention.

27
Q

Hvordan behandles urinvejssten?

A
  • URS.
  • PNL/PNCL (shock wave): store sten primært koralsten, ellers sten mellem 1,5-1,8 cm.
  • RIRS (retrograd skop).
  • ESWL (trykluft).
28
Q

Hvis man har en ung pt. med flergangssten eller pt. har bilat. sten, hvad skal man så gøre?

A

Lave metabolisk udredning.

29
Q

Hvor meget væske skal en urinvejsstenspt. rådes til at drikke?

A

2,5 L/døgn.

30
Q

Hvilke to komponenter i blodet kan man måle på ved urinvejssten?

A

Urat.
Calcium.
- Citrat modvirker stendannelse.

31
Q

Ved knoglemets.,, hvad giver man af stråling?

Hvad giver man, hvis der er bløddelsinvolvering (organer, canalis spinalis)?

A

Kun knoglemets: 8 Gy/1 fraktion.

Knoglemets + bløddele: 20 Gy/4 fraktioner. Ellers
30 Gy/10 fraktioner. Onkologens vurdering.

Begge er smertelindrende: høj dosis, få fraktioner.

32
Q

Hvilke strålingsdoser er kurative?

A

Man giver mange fraktioner ved lav intensitet. fx:

1,8-2,5 Gy/ fraktion så 60 Gy/30 fraktioner.

33
Q

Hvornår giver man palliative stråler?

A
  • Knoglemets.
  • Tværsnit.
  • Hjernemets.
  • Bløddelsmets.
  • Mediastinalbestråling ved lungetumor.
  • Afløbshindring (rectum, colon, øsofagus).
34
Q

Hvornår giver man adjuverende behandling?

A

Kun hvis man er i gang med urativ behandling (fx supplerende post kir efter mastektomi).
Man stiler efter at ‘‘skabe’’ en alderssvarende mortalitet for patientgruppen sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

35
Q

Hvad er neo-adjuverende behandling?

A

Præ-OP kemo.

36
Q

Ved cancer, hvilke risikogrupper er der?

A
  • Alder over 50 år.
  • Tumorstørrelse.
  • SN+?
  • HER2+?
  • Østrogenreceptor+?
  • Type og malignitetsgrad.
37
Q

Hvilke 5 generelle bivirkninger er der til kemobehandling?

A
  • Træthed.
  • Hårtab.
  • Knoglemarvsdepression (anæmi, trombocytopeni,
    neutropeni). Ved forventet neutropeni kan man give
    nivestim profylaktisk afhængigt af kemoterapien.
  • Mukositis (ødelæggelse af slimhinder).
  • Kvalme, opkast.
38
Q

Hvornår stråler man mammae?

A
  • Efter lumbektomi..
  • Mastektomi der ikke er mikro-radikal.
  • Tumor > 5 cm.
39
Q

Hvad er de akutte bivirkninger til stråling?

A

Opstår i løbet af de første 3 mdr.
De er organspecifikke, eftersom stråling er en lokal behandling af cancersygdommen.

Man skal være opmærksom på, at der findes strålefølsomme pt.er (dette skyldes en genfejl).

40
Q

Hvad er den vigtigste faktor i behandling af en åben fraktur?

A

Tidsfaktoren med opnåelse af bløddelsdække.

Bedste resultat med laveste inf.risiko opnås inden for 72t efter traumet.

41
Q

Ved halsglandel-exairese, hvad ses ofte som komplikation?

A

Savl pga nerveskade af ramus marginalis nervi facialis.

Ellers skal man være obs på pt.s synkefunktion og generelt den orale kontinens.

42
Q

Hvorfor bruger man ikke lokale lapplastikker i oropharynx med slimhinde?

A

Fordi der er risiko for field cancerisation dvs. hvor slihinden omkring resektionsranden er infiltreret.

43
Q

Hvad er de hyppigste komplikationer ved brystrekonstion med implanatet?

A
  • Tidlige: hæmatom, infektion.

- Sene: Kapseldannelse, ruptur.

44
Q

Ifm. akut abdomen hos en gravid fra uge 20 og fremover, hvad kan man gøre for at nedsætte risikoen for tidlig fødsel/abort?

A

Give ve-hæmmende behandling (tokolyse) i form af atosiban i.v. eller indometacin supplerende.

45
Q

Hvad er den hyppigste abdominalkirurgiske sygdom ifm. graviditet?

A
Appenciditis acuta (ellers galdesten). 
    - vær obs på gestationel leukocytose
46
Q

Hvorfor er det vigtig at undersøge børn for øvre luftvejsinfektioner?

A

Fordi de godt kan give anledning til klinisk akut abdomen symptomer, da øvre luftvejsinfektioner kan forårsage mesenteriel adenit (forstørrende abdominale lymfenukder).

Så børn med akut abdomen skal undersøges for tonsilitis/pharyngitis, otitis og pneumoni ved appendicitis-lignenede symptomer!

47
Q

Angiv årsagerne til makroskopisk og mikroskopisk hæmaturi.

A
Makroskopisk:
    - Traume
    - Medicinsk nyresygdom
    - Menses
    - BPH
    - Pyelonefritis
    - Nyre- og uretersten
    - Blæresten
    - Tumorer
    - Cystitis og post-cystitits
             SKAL undersøges for urinvejscancer i 
             hæmaturi-pakkeforløb

Mikroskopisk:

- Traume
- Sten
- Benigne og maligne tumorer
- Hæmoragisk cystitis
- BPH
- Medicinsk nyresygdom
- Bilhaziose
- Medicin-induceret blødning
48
Q

Kom med forslag til uredning af hæmaturi hos AP og på den urologiske afd.

A

AP:
- U-stix
- Blodprøver: Hgb + CRP + crea (fordi urologer rekvi.
CT med kontrast) + blødningstal (INR; ATTP; trombo)
hvis pt. får AK-behandling.

Uro. afd.:
    - CT-urografi med kontrast
           (Dog UL hvis det er en gravid eller et barn).
    - Cystoskopi
            = hæmaturi-pakke
49
Q

Hvilken scanning skal man rekvirere ved højenergitraumer?

A

CT-TAB (traume-CT) med kontrast + udskillelsesfase (her tjekker man for uroplani).

50
Q

Nævn 2 strålebivirkninger.

A
  • Hudforbrændinger.
  • 1-3% får sekundær cancer (20-25 år senere).
    Risiko især stor hos børn og unge grundet lang
    restlevetid.

Man kan udv. stråleskader resten af livet.

51
Q

Hvor stor en samlet stråledosis kan ryggen tage sammenlignet med nyrerne?

A
  • Ryggen og dens nerver: kan tage 50 Gy samlet max!
  • Nyrer: tager max 19 Gy samlet!
    - -> derfor altid spørg om pt. er blevet strålet før.
52
Q

Hvad er det hyppigste alarmsymptom på øsofagus-lidelse?

A

Dysfagi.

53
Q

Hvilken undersøgelse bruger man til at af- eller bekræfte mistanke om perforationer af øsofagus?

A

Rtg med vandopløselig kontrast.

54
Q

Hvilken undersøgelse kan man bruge til at identificere patologisk gastroøsofageal reflux?

A

Intra-øsofageal pH-registrering over 24t: hvis pH er under 4 i 5% eller mere af monitoreringstiden, så er det et tegn på patologisk gastroøsofageal reflux.

55
Q

Hvornår kan en øsofagus-tumor ikke opereres?

A
  • Hvis der er positivt fund ved bronkoskopi, dvs. hvis
    der er indvækst i bronkier (naboorgan).
  • Lymfeknudemets. uden for operationsfeltet.
  • Mets. i andre organer, som ikke er resektable.
56
Q

Hvilken scanningsmetode bruger man til pt.er, der har arvæv efter tidligere mammaOP, screening af unge kvinder der er genetisk disp. for mammacancer, meget tæt kirtelvæv eller til kontrol efter tidligere behandling af canceren (hvor UL og mammografi ikke vurderes tistrækkelige)?

A

MR

57
Q

Hvad er udredningsstrategien ved mammacancer?

A

Tripel-test:
Klinisk undersøgelse.
Mammografi + UL.
Biopsi.

58
Q

En ældre, postmenopausal kvinde kommer ind i din almen praksis. Hun har betændelseslignende forandringer på brystet (rødme, varme). Hvad er din tentatitive diagnose?

A

De symptomer hos den pt.type kan være den primære præsentation af brystkræft (mastitis carcinomatose/inflammatorisk brystkræft).

59
Q

En post-pubertær mand kommer ind hos dig i din praksis. Ved OU ser du, at han har ensidig gynækomasti og du kender ikke den udløsende årsag. Hvilken diagnose skal du overveje?

A

Mammacancer (evt. BRCA2-positiv pt.).

60
Q

Hvis du finder en solitær knude i gl. thyroidea, hvad skal du iværksætte?

A

Oftest er disse knuder godartede forandringer i kirtlen, men du vil gerne måle på:

- TSH i blodet.
- UL-kirtel og finnålsbiopsi (cytologi), skintigrafi. 
  • Behandl.: afhænger af symp. Lobektomi kun hvis man
    ikke kan afkræfte malignitet.
61
Q

En yngre, tidligere rask person kaster lidt frisk blod op i tilslutning til en kraftig opkastning. Han ringer ind til dig, vagtlægen. Han er ellers cirkulatorisk upåvirket. Hvad gør du?

A

Han behøver kun forklaring om tilstanden - alle andre pt.kategorier bør indlægges akut.
OBS. ældre mennesker og NSAID-brugere.

62
Q

Hvornår er risikoen for recidiv-blødning størst ved ulcus-blødning?

A

Hvis der er blødningsstigmata (synlige blodkar, koagler eller blødningspunkt i ulcus-bund).