Proteinsortering

Question 1

Hvad er sekretoriske proteiner?

Answer 1

Sekretoriske proteiner er proteiner der altid er opløselige og selv kan løbe i blodbanen

Question 2

Giv eksempler på sekretoriske proteiner

Answer 2

Insulin, glukagon dvs proteiner vi scissinere.

Question 3

RIbosomer recap?

Answer 3

Ribosomer kan opdeles i lille og stort subunit, og er ansvarlige for proteinsyntesen, det er dem der modtager mRNA og henter tRNA, og lader tRNA læse mRNA for at syntetisere protein.

Question 4

Hvad er den vigtige regel ift til proteiner der laves i rER?

Answer 4

Alle proteiner der bliver lavet i rER via membranbundet ribosomer sendes til golgi apparatet – fordi de skal få en yderligere modifikation

Question 5

Angiv 4 ribosomer der er membran bundet til rER?

Answer 5

1. Proteiner i rER + Golgi
2. Efter proteiner sendes til Golgi kan de enten sendes tilbage til rER eller sendes til Lysosomer, hvis de sendes til lysosomer er det fordi de lige er blevet produceret og skal fungere som hydrolaser/de skal arbejde de hedder lysosomaleenzymer.
3. Sekretoriske proteiner
4. Membranbundet/plasmamerban proteiner

Question 6

Angiv 4 frie ribosomer der ligger frit i cytosolen

Answer 6

1. Laver proteiner der ligger i cytosolen
2. Proteiner til nucelus/kerne – det bliver transporteret til kernen via kerneporer
3. Proteiner til mitrokondrier
4. Proteiner til peroxisomer

Question 7

Hvad gør rER udover proteiner?

Answer 7

De modificere proteiner med henblik på glycosylation, som betyder at sætte kulhydrater på proteiner for at beskytte proteiner og hjælpe med at folde proteiner korrekt og sætte adresse på dem.

Question 8

Hvad for en modificering laver Golgi?

Answer 8

Golgiapparatet kan lave en yderligere modificering som er phosforylering, dvs at sætte phosphat på sukke. Det kan også lave en uglykosylering som er at modificere proteiner yderligere, ved at trimme forskellige sukkermolekyler på endoplasmatisk retikulum.

Question 9

Hvad er det sekretoriske granulae?

Answer 9

Det er noget der ligger før cellemembranen, som akkumuleres før det frigives til cellemembranen/plasmamembranen. Det venter på et signal så det kan frigøre det den har akkumuleret.

Question 10

Hvad er det sekretoriske granulae et grundlag for?

Answer 10

Sekretoriske proteiner

Question 11

Hvordan kan proteiner transporteres mellem organeller i cellen?

Answer 11

Proteiner kan transportere via 3 måder:
1. via vehikler - man har dog brug for proteiner for at lave vesiklerne; fx. dynamin eller Coat proteiner

2. Via kerneporer - proteiner til kerne laves i cytosol hvor de så transporteres til kernen
3. Via transduktor - en transduktor er proteiner der sidder i organelle som trækker i proteiner

Question 11

Alle proteiner der laves i rER sendes til golgi. Men har rER ikke selv brug for proteiner inden i? Beskriv mekanismen

Answer 11

rER udfører selv en masse funktioner som har bug for enzymer/proteiner til at blive udført, den sætter fx glucose processen igang. rER sender også de proteiner det har brug som skal sendes tilbage til rER, til Golgi hvor det ikke skal gå glip af at blive modificeret, som ender med at blive sendt tilbage til rER.

Question 12

Hvad er en recycling route?

Answer 12

tilbagesendelse af rER proteiner som har et bestemt signal, der hedder KDEL. De proteiner der har signalet KDEL sendes tilbage til rER efter at det er blevet modificeret i Golgi. K står for lycine, D står for aspartat, E for glutanat, L for leucine.

Question 13

Hvad er reguleret exocytose?

Answer 13

Det er den vej hvor jeg venter på et signal udefra, som er det reguleret exocytose. Alle protein-hormoner sættes i vesikler hvor det venter på et signal udefra hvor det bliver frigivet via reguleret exocytose.

Question 14

Hvad er konstitutivt exocytose?

Answer 14

Noget der laves og frigives med det samme. Det er proteiner der frigives hele tiden, fx en komplement system.

Question 15

Hvad er det der sendes til lysosomer for at fungere som hydrolaser?

Answer 15

Det der sendes til lysosomer fra Golgi er proteiner med mannose-6-P signal. Det er rER er giver dem mannose på, hvor Golgi giver dem phosphat på. . Proteinet ender i lysosomset hvor de skal fungere som hydrolaser, som fungere som funktionelle proteiner som ikke skal nedbrydes.

Question 16

Hvad er funktionelle proteiner?

Answer 16

Proteiner der ikke skal nedbrydes

Question 17

Giv eksempler på hormonelle proteiner

Answer 17

1. Insulin er et hormonprotein og lave i cellerne hele tiden, men frigives ikke hele tiden kun når der spises kulhydrat.
2. Glukagon hormonet laves hele tiden i kroppen, men frigives når man faster.
3. Growth hormonen dannes hele tiden i kroppen men frigives kun når der spises proteinholdig måltid eller når man faster

Question 18

Hvor befinder de hormonelle proteiner sig og hvorfor frigives de?

Answer 18

De befinder sig i det sekretoriske granulae og akkumuleres hvor det udskilles via et signal. Det derfor det hedder regulere exocytose, da det indebærer signalering.

Question 19

Er hormonelle proteiner vandopløselige?

Answer 19

Proteiner som reguleres via exocytose, bliver nødt til at være vandopløselige eller ville de ikke kunne oplagres i det dobbelt lipidlag veikel og ville kunne diffundere ud af den modsat steroidhormoner.

Question 20

Hvad med lipidhormoner, frigives de også via reguleret exocytose?

Answer 20

Nej, da det er lipider vil den kunne diffundere ud af vesiklen. Så de kan ikke akkumuleres i en vesikel og vente på et signal. Steriodhormoner laves først når der kommer et signal om at de skal laves, da ligeså snart de laves frigives de med det samme.

Question 21

Giv eksempler på steriodhormoner

Answer 21

fx. testosteron, cortisol, østrogen, progesteron

Question 22

I en given opgave er det givet at proteiner de akkumuleres i henholdsvis ER, Golgi, hvad kan være problemet?

Answer 22

Der er problemer med vesikler - proteiner kan ikke danne vehikler der må derfor være en mutation i disse proteiner. Der skal bruges proteiner der indgår i vesikel dannelse og vi har også brug for proteiner der skal indgå i vesikler som kan fussionere med target-membran. Hele opgaven handler om hvilke proteiner der er brug for, for at danne vesikler og hvilke proteiner vi har brug for til at vesiklen, efter vi har dannet den og den har kørt hele vejen igennem, kan fussionere med target.

Question 23

Hvad er en vesikels rolle i proteintransport?

Answer 23

Vesikler står for proteintransport mellem organellerne i membranbundet ribosomer. Vesikler skal shuffle mellem proteiner

Question 24

Hvad nu hvis proteiner ophobes i det sekretoriske granulae?

Answer 24

Her vil der være problemer med vesikler der ikke kan fussionere med target (cellemembranen)

Question 25

Hvad har vi brug fro hver gang vi laver vesikler?

Answer 25

Adapter proteiner (adaptin) + dynamin. Adaptin, laver vesiklen hvor dynamin afsnører vesiklen.

Question 26

Hvad er Coat proteiner?

Answer 26

de er med til at give vehikel dannelse.
Der er 3 slags af dem men vi skal kun bruge 1 af dem. Der er COPI, COPII, og Cathrin

Question 27

Hvad er COP1?

Answer 27

Vesikler i retrograd transport, bruges hvis vesikler er på vej tilbage i deres transport fx tilbage til golgi eller rER. Fx; proteiner Golgi sender tilbage til rER, som har et signal der hedder KDEL (lyscine, aspartat, glutamat og leucine). Veskilen skal have adaptinn+dynamin og COP 1.

Question 28

Hvad er COPII?

Answer 28

COP II: Vesikler i antrograd transport Når rER sender til golgi, og når golgi sender til plasmamebran.

Question 29

Hvad er Cathrin?

Answer 29

bruges under 3 forskellige transporter, 1) bruges når tingene transportere til lysosomer, hvor golgi sender vesikler (som indeholder proteiner med mannose-6-P på som skal fungerer som hydrolaser) til lysosomer 2) vesikler i reguleret exocytose. Under reguleret exocytose akkumuleres vesikler i sekretoriske granulae indtil der kommer et signal. 3) Vesikler i intermedieret endocytose. - som sendes over til lysosomer for at blive nedbrudt.

Question 30

Hvordan får vi en vesikel til at fussionere med membranen?

Answer 30

Der er et protein på vesikelen og et protein på target-membranen som binder til vesiklen. For at der kan ske en fussion skal både vesikel og target bidrage med noget.

Question 31

Når en vesikel skal fusionere med membranen hvad hedder proteinet på vesikler?

Answer 31

Rab-GTP

Question 32

Når en vesikel skal fusionere med membranen hvad hedder proteinet på target-membranen?

Answer 32

Rab-effekter

Question 33

Hvad er proteinerne v-SNARE og t-SNARE’s funktion?

Answer 33

Dets funktion er at trække vesiklen ned mod target membran.

Question 34

Hvordan åbner vesiklen sig til target membran?

Answer 34

Hver gang calcium skal fussionere membranen skal calcium være tilstede + calcium sensitiv proteiner som kan ”lugte” at nu er calcium tilstede, og nu kan der ske noget. De følgende 2 skal ligge mellem vesikel og target membran og skal mediere exocytose.

Question 35

Hvilken funktioner har calcium i cellen?

Answer 35

1) Den har betydning for muskel kontraktion
2) En betydning som en second-messenger hvor den kan give en yderligere frigivelse af calcium
3) Dens funktion er exocytose – vesikel frigivele/fussion