Phillips 2011: Globalization and Development. Flashcards
Hvilke tidlige udviklingsteorier nævner Phillips?
Globalisering skaber udvikling. Phillps nævner to tidlige udviklingsteori:
Moderniseringsteorier og underudviklingsteorier.
- Moderniseringsteorier: Modernisering kan være en proces eller en tilstand. Ser stater som arbejdende hen mod et mål – udvikling ses som lineær proces hen mod forbrugssamfund. Hvis modernisering ikke er nået, er modernisering således en proces. Hvis modernisering er nået, er modernisering således en tilstand. Målet er defineret som fri markedsøkonomi og liberalt demokrati, og man kan derfor argumentere for, at moderniseringsteorier er etnocentriske, da det er Vestens idealer, som sætter idealet.
- Underudviklingsteorier/afhængighedsteorier: Marxistisk inspireret. Strukturelt forhold mellem Nord og Syd → strukturen bestemmer globale samarbejds- og konfliktmønstre.
Et eksempel er Wallersteins center-periferi-teori, hvor han argumenterer for en enorm asymmetri mellem det højtudviklede og kapitalbesiddende center over for en underudviklet og udbyttet periferi. Center importerer råvarer, men periferi importerer forarbejdede varer fra kernen. Ses som en ufravigelig del af den internationale kapitalisme.
Hvilke to nyere udviklingsteorier nævner Phillips?
- Neoliberalisme: Dominerede den økonomiske udviklingsagenda i dag (især pga. Washington Consensus: En makroøkonomisk politik i udviklingslande formuleret i 1990. Betingelser for en positiv økonomisk udvikling: 1) Makroøkonomisk stabilitet, 2) fri handel, 3) privatisering. Dominerede økonomisk politik i en lang række lande i Latinamerika, men medførte krise i bl.a. Argentina). Tro på, at statslig intervention vil ødelægge økonomien, og at det uregulerede marked er bedste forudsætning for velfærd og velstand. Depolitisering af markedet.
- Neostatisme: Udspringer i Japan og Østasien. Disse lande lykkes med udvikling fordi de selv aktivt styrede udviklingen, gennem kontrol med markedet og nationale prioriteter. Deler mange fællestræk med IPØ realisterne (Merkantilisme) som eksempelvis Gilpin, og anser altså staten som central aktør for en strategisk styring af økonomien: verdensøkonomien er en magtkamp mellem stater med fokus på relative gevinster. Tro på, at markedet skal reguleres og ikke blot ”sættes fri”. Er altså uenig med neoliberalismen i, hvorvidt man mener, at staten har en rolle eller ej i den økonomiske udvikling. De er dog enige i den opfattelse, at udvikling er økonomisk vækst.
Hvilke alternative udviklingsteorier nævner Phillips?
Human Development Theory: Fokuserer på menneskelig frem for økonomisk udvikling. Menneskecentreret og rettighedsorienteret udviklingsbegreb. Ser på udviklingsindikatorer fremfor væksttal, fokus på velfærd og retfærdighed. Fokus på individer og grupper fremfor stater og økonomier. Fokus på økonomiske og sociale omstændigheder
Normativ tilgang: Fremme af friheder til udvikling (positivt frihedsbegreb).
Typer af tilgange: Friheder, kvinders rettigheder, bæredygtig udvikling (miljø).
Hvilken udvikling skabte de-koloniseringen?
Den første udviklingsperiode beskrives oftest som de-koloniseringen, hvor en række lande opgav deres herredømme over tidligere kolonier, der skulle lære at klare og udvikle sig selv, hvilket ændrede det økonomiske system fundamentalt, fordi de tidligere koloniers produkter blev importvarer frem for eksportvarer. Det førte til en større protektionisme i blandt andet EU og USA for at beskytte egne markeder mod den pludselige indtrængen af konkurrerende produkter, selvom underudviklingsteorier pegede på, at netop eksportbaseret vækst var vigtig for udviklingslandene.
Ekstra fra Jens’ slides:
Hvilke underliggende globaliseringsdiskurser findes?
- ”Embrace” - betingelsesløst og betinget liberale diskurser:
Neoliberal globaliseringsdiskurs: Globaliseringen er en uovervindelig, ukontrollabel økonomisk kraft, der indsnævrer nationalstaternes politisk-økonomisk handlerum à begrænsninger for politisk handling.
Reguleret globaliseringsdiskurs: Forståelse af økonomien er et maskinrum, der kan justeres, ændres og optimeres, globaliseringen er regulerbar og styrbar → der er begrænset, hvor indsnævret handlerummet er blevet pga. globaliseringen. - ”Resistence” - kritisk, strukturalistisk globaliseringsdiskurs som manifestation af hegemoni, en form for magtlegitimering: Globaliseringen er en social konstruktion, en neoliberal myte om staternes begrænsede handlingsrum.
Ekstra fra Jens’ slides:
Hvad ville realismen mene om globalisering?
Globaliseringen drives frem af stater, og kan rulles tilbage, afhængigt af om de magtfulde stater kan optimere sikkerhed, velfærd og grundlæggende værdier. Udviklingspolitik er en funktion deraf.
Ekstra fra Jens’ slides:
Hvad ville liberalismen mene om globalisering?
Globaliseringen er drevet frem af markedet og den teknologiske udvikling. Alle stater er indbyrdes forbundne, og gensidigt sårbare. Stort incitament til samarbejde og institutionalisering. Verdensøkonomien er et kollektivt gode. Udvikling drives af interne kræfter, fornuftige økonomiske reformer, der muliggør vækst ved samhandel.
Ekstra fra Jens’ slides:
Hvad ville socialkonstruktivismen mene om globalisering?
Globaliseringen skaber et transnationalt rum for identitetsforandringer, fælles meningsdannelse og socialiseringsprocesser, specielt i internationale organisationer og globale netværk blandt eliter, og hvor globale medier understøtter ide- og normspredning. Der er forskellige diskurskampe. I dag dominerer den liberale diskurs understøttet af globale institutioner, også på udviklingsområdet, men der er fortsat stærk national identitet på området, muligvis voksende.
Ekstra fra Jens’ slides:
Hvad ville kritiske globaliseringsstudier mene om globalisering?
Globaliseringen er styret af økonomisk liberaliseringsproces, der konsoliderer eksisterende magtstrukturer og dermed fastholder ekskluderede grupper uden for politisk indflydelse. Der sker også en modreaktion i civil samfundet, der mobiliseres i den globale politiske arena og dermed får styrke til at yde modstand mod det etablerede.
