Hay 2013: International Relations Theory and Globalization. Flashcards
Hvilken påstand undersøger Hay?
Betyder globaliseringen, at vi har bevæget os over i en post-international politik periode, hvor staten har udspillet sin rolle? Hvad er balancen mellem stat og marked i dag: Har globaliseringen forandret forholdet mellem stat og marked? Er statslig regulering fortsat effektiv på trods af den økonomiske globalisering?
Hvordan definerer Hay globalisering (David Helds def.)?
Globalisering er en proces, som udtrykker en forandring i organiseringen af sociale relationer og transaktioner, genererer transkontinentale eller interregionale strømninger og netværk af aktivitet, interaktion og magt.
Hvorfor er især realister skeptiske overfor globalisering?
Realister, som ontologisk set er statscentriske, er skeptiske overfor globaliseringen, da globaliseringstesen er, at staten spiller en mindre betydelig rolle.
Globaliseringen udfordrer realismen på fire forskellige måder:
1) Nationalstatens suverænitet og mulighed for at lave politik begrænses af ”cross-border flows” (udveksling på tværs af grænser, bl.a. økonomisk og kulturel udveksling).
2) Globalisering associeres med problemer på globalt plan (fx klima), hvilket nationalstaten aldrig har haft kapaciteter til at håndtere. Globalisering beskæftiger sig ofte med ”low politics” frem for ”high politics”.
3) Som svar på de globale problemstillinger er transnationale institutioner og global governance trådt i stedet for nationalstaten.
4) Økonomisk globalisering sætter nationalstaten ud af spil, hvorfor områder af indenrigspolitikken er blevet afpolitiseret. Markedsmagt (overfor statsmagt) er blevet styrket.
→ Disse gør samlet set realismen irrelevant, da den bygger på en æra, som er forbi, nemlig nationalstatens: Nationalstaten er ikke længere hovedaktøren i verdenspolitik! Centralt er den ontologiske debat mellem en statscentrisk ontologi overfor mere pluralistiske ontologier (staten er ikke længere den primære aktør). Alle IP perspektiver har derfor også ’noget’ at sige om globalisering, men det er realismens fortsatte ’hegemoni’ indenfor disciplinen, som er blevet udfordret af debatten.
Hvilket forsvar af realismen fremsætter kritikerne af globaliseringen?
Buzan: Globaliseringen er primært et økonomisk fænomen og et logisk fænomen (kommunikation og transport), men det fremstår ikke tydeligt, hvad den alternative struktur er til nationalstaten. Globaliseringen er ikke en irreversibel proces (kan ikke vendes), men kontrolleret af staten i dets overlevelseskamp.
Hvad er Hays pointe ift. globaliseringens betydning for statens rolle?
Der tales forbi hinanden, fordi der tales om forskellige ting. Globalisering er blandt andet øget udveksling mellem lande, men hvad menes der egentlig med det? Der har altid været udveksling mellem lande. Vi må spørge os selv, hvornår er der tale om globalisering: Ved transregional, transkontinental eller reel global udveksling? Eller har det noget med intensiteten at gøre?
Hvilke empiriske konklusioner når Hay til?
Globaliseringens omfang: Empirien viser, at kapitaludvekslingen er mere tæt integreret end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Dog er den ikke mere tæt integreret end den sidste del af 1900tallet. En integreret kapitaludveksling er altså set før!
Derudover viser empirien, at:
1) Udvekslingen er større regionalt end interregionalt.
2) Økonomien er som følge regionaliseret - ikke globaliseret.
3) Man kunne kalde det ”triadisering”, hvor triaden dækker over økonomierne Nordamerika, Syd-øst Asien, og Europa.
→ Hay er skeptiker, da hans empiri tyder på ”internationalisering” frem for ”globalisering”: Staten er stadig den centrale aktør og økonomien er ikke globaliseret.
Hvad konkluderer Hay?
Jo mere man undersøger de empiriske beviser for globaliseringen, desto mindre virker globaliseringen som et empirisk overbevisende argument. Desto mindre er globalisering derfor i stand til at begrænse indenrigspolitik.
