Mihalache-O'keef & Li 2011: Modernization vs. Dependency Revisited: Effects of Foreign Direct Investment on Food Security in Less Developed Countries. Flashcards
Hvad ønsker forfatterne med artiklen?
Forfatterne ønsker at afgøre det teoretiske slagsmål mellem tilhængere og modstandere af Foreign Direct Investment ved at vise, at effekten af FDI på fødevaresikkerhed er sektorspecifik.
Fødevaresikkerhed er verdens vigtigste sundhedsproblem og en nøgleindikator for social udviklingsniveau (verdensbanken, 2006). Er vigtig for verdens økonomiske udvikling, og for fred, men få akademiske studier har undersøgt emnet, og endnu mindre om FDI’s rolle.
Fødevaresikkerhed kan altså have afgørende betydning for IP, ikke kun moralsk, men fordi hungersnød påvirker nabolande, skaber politisk ustabilitet, og potentielt ødelægger den økonomiske udvikling.
Hvordan defineres fødevaresikkerhed?
Fødevaresikkerhed (food Security) er, når alle mennesker har fysisk og økonomisk adgang til nærende mad, der opfylder deres behov og sikrer dem et aktivt og sundt liv.
Hvad er FDI (foreign direct investment)?
Foreign direct investment (FDI) is a direct investment into production or business in a country by an individual or company of another country, either by buying a company in the target country or by expanding operations of an existing business in that country. In a narrow sense, foreign direct investment refers just to building new facilities.
Hvad konkluderer O’keef og Li om FDI i den primære sektor (landbrug mm.)?
Primærsektor: FDI er typisk industrier, der producerer varer til eksport. FDI forringer fødevaresikkerheden.
Hvorfor? 1) Økonomisk overskud bidrager ikke til kapitalakkumulation, men eksporteres eller tilgår en lille elite, 2) desuden er der alvorlige miljømæssige og demografiske eksternaliteter, fordi disse industrier skader miljøet og ikke behøver uddannet arbejdskraft (hindrer udvikling af human capital), 3) FDI hindrer den udvikling i landområder, som skulle forhindre hungersnød. Store industrielle landbrug skaber ikke infrastruktur og udvikling af småbønders produktion til lokalmarkedet. Til gengæld presser det lønnen ned for mange landsbyboere, hvis jord opkøbes af udenlandske firmaer.
Forklaring? Afhængighedsteori: Det globale kapitalistiske system misfordeler den økonomiske udvikling. FDI er et udtryk for, hvor meget et periferiland udnyttes af centerlande. FDI ødelægger lokalt entreprenørskab (initiativ), stopper teknologisk udvikling, presser lokale firmaer til lukning, øger arbejdsløshed og styrker autoritære politiske systemer. Med andre ord FDI giver dårligere velfærd, livkvalitet, miljø, uddannelse, mm.
Mht. fødevaresikkerhed er investeringsafhængighed værre end almindelig eksportafhængighed. Multinationale virksomheder opretholder FDI forholdet mellem kerne og periferi.
Hvad konkluderer O’keef og Li om FDI i den sekundære sektor (produktionsvirksomheder mm.)?
Fødevaresikkerheden øges som følge af FDI.
Hvorfor? Output bliver i landet og reinvesteres. Konkurrenceevne, udbud, produktivitet og efterspørgsel på arbejdskraft øges. Teknologi og viden spredes til andre sektorer. Lokale firmaer lærer af multinationale virksomheder og øger deres egen produktivitet. Den generelt øgede produktivitet giver højere lønninger og lavere priser, og dermed mere købekraft til mad. Multinationale virksomheder har typisk brug for en masse underleverandører i udviklingslandet, hvilket også giver bedre produktivitet i disse sektorer, som igen gavner alle de sektorer og individer, som køber disse produkter.
FDI giver positiv eksternalitet i form af human capital, fordi industrierne typisk bruger uddannet arbejdskraft. FDI giver ikke i sig selv bedre fødevaresikkerhed, men højere lønninger og lavere priser (økonomisk vækst, der ikke kan opsuges af eliteten) minimerer hungersnøden i landet.
Forklaring: Moderniseringsteori. Forventer, at FDI (herunder teknologi og viden) øger den absolutte indkomst i alle grupper, og dermed minimerer hungersnød. Dvs. det er nyttigt for udviklingsøkonomier at blive økonomisk sammenkædet med udviklede økonomier. De får adgang til eksportmarkeder, teknologi og kapital. Det er et klassisk neoliberalt argument om, at åbenhed giver den mest efficiente fordeling af ressourcer (produktionsfaktorer).
Eftersom FDI øger produktiviteten, vil efterspørgslen efter arbejdskraft presse lønningerne opad. Højere løn giver mere købekraft og mindre hungersnød.
Hvad konkluderer O’keef og Li om FDI i den tertiære sektor (service, turisme, finans mm.)?
FDI giver tvetydige resultater. Reel effekt kan ikke påvises.
Hvad konkluderer O’Keef og Li?
Effekten af FDI på fødevaresikkerhed er sektorspecifik. Mens FDI i primærsektoren forringer fødevaresikkerhed, forøges fødevaresikkerhed ved FDI i sekundærsektoren → for at sikre den individuelle velfærd, bør udviklingslandene diversificere deres nationale økonomier, således at udenlandsk finansiering af produktionssektoren forøges, mens afhængigheden af finansiering i forbindelse med landbrug og råvare mindskes.
Er der tale om amerikansk eller britisk IPØ?
Her ser vi et umiddelbart tydeligt eksempel på amerikansk positivistisk IPØ, der empirisk søger forklare (og forudsige) specifikke kausalforhold indenfor givne rammer (som der ikke stilles spørgsmålstegn ved). Vi ser hvordan afhængighedsteori (der oprindeligt er normativ, kritisk og vil pege på kapitalismens uretfærdigheder) ”positiveres”, dvs. gøres til en model, som det er muligt at kvantificere og teste. Det betyder naturligvis, at man må fokusere på det, som er muligt at måle (FDI, X, og kalorieindtag, Y).
Hvad taler for britisk IPØ? At de rent faktisk tager et seriøst teoretisk udgangspunkt i en marxistisk kritisk teori, og virker åbne overfor, at der kan eksistere en uretfærdig udbytning af visse lande. Dog kræver de, at finde et tydeligt empirisk bevis for denne, før argumentet kan tages alvorligt.
