Patologiske tilstande i bevægeapparatet: Sensoriske forstyrrelser Flashcards
Angiv årsager i bevægeapparatet til akutte smertepåvirkninger
Akutte smertepåvirkninger i bevægeapparatet kan skyldes forskellige årsager. Her er nogle almindelige årsager til akutte smerter i bevægeapparatet:
- Skader og forstuvninger: Traumatiske skader som forstuvninger, forstrækninger og muskelbristninger kan forårsage akutte smerter i muskler, sener eller led.
- Frakturer: Knoglebrud som følge af ulykker, fald eller traumer kan medføre intense og akutte smerter.
- Leddislokation eller luksation: Forstyrrelse af leddets normale position, som f.eks. ledudskridning (luksation) eller subluksation, kan være meget smertefuldt.
- Akutte inflammatoriske tilstande: Akutte inflammatoriske sygdomme som akut gigtanfald (f.eks. podagra), bursitis eller tendinitis kan forårsage smerte og hævelse.
- Overbelastning eller overanstrengelse: Gentagne bevægelser eller overanstrengelse af muskler og led kan føre til akutte smertetilstande som f.eks. overbelastningsskader eller stressfrakturer.
- Infektioner: Bakterielle eller virale infektioner i led eller omkringliggende væv kan forårsage akutte smerter og hævelse.
- Nervekompression eller radikulopati: Kompression af nerverødder, ofte som følge af diskusprolaps i rygsøjlen, kan forårsage skarpe og strålende smerter, kendt som radikulære smerter.
- Hæmatomer: Blodansamlinger (hæmatomer) som følge af skader eller blødningsforstyrrelser kan forårsage tryk og smerte.
- Artritis: Akutte opblussen af inflammatoriske ledlidelser som reumatoid arthritis eller psoriasisartritis kan resultere i smerter, hævelse og stivhed.
- Iskæmi eller vaskulære problemer: Manglende blodforsyning (iskæmi) til muskler eller led, ofte på grund af vaskulære problemer som blodpropper, kan forårsage alvorlige smerter.
Angiv årsager i bevægeapparatet til kronisk smertepåvirkninger
Kroniske smertepåvirkninger i bevægeapparatet kan skyldes en række tilstande, der udvikler sig over tid. Her er nogle almindelige årsager til kroniske smerter i bevægeapparatet:
- Artrose: Artrose er en degenerativ ledsygdom, hvor brusket i leddene slides ned over tid, hvilket resulterer i kroniske smerter, stivhed og nedsat bevægelighed.
- Reumatoid arthritis: Reumatoid arthritis (RA) er en autoimmun sygdom, der forårsager kronisk inflammation i leddene, hvilket kan føre til smerte, hævelse og leddestruktion.
- Lændesmerter: Kroniske lændesmerter kan skyldes en række faktorer, herunder diskusprolaps, spinalstenose, muskelspændinger eller andre degenerative forandringer i rygsøjlen.
- Fibromyalgi: Fibromyalgi er en tilstand, der karakteriseres ved udbredt muskelsmerter, ømhed og træthed. Årsagen til fibromyalgi er kompleks og ikke fuldt ud forstået.
- Ankyloserende spondylitis: Ankyloserende spondylitis er en inflammatorisk ledsygdom, der primært påvirker rygsøjlen, hvilket kan føre til smerte, stivhed og nedsat bevægelighed.
- Gigt: Kronisk gigt kan involvere forskellige former, herunder psoriasisartritis, lupusartritis og andre, der kan forårsage vedvarende ledsmerter.
- Tendinitis og bursitis: Gentagne belastninger på sener (tendinitis) eller betændelse i bursaer (bursitis) kan føre til kroniske smerter omkring led og sener.
- Kroniske overbelastningsskader: Gentagne bevægelser eller overanstrengelse kan føre til kroniske overbelastningsskader som f.eks. tennisalbue eller golfalbue.
- Neuropatiske smerter: Skader på nerver (neuropati) som følge af diabetes, traumer eller andre årsager kan forårsage kroniske smerter, prikken eller følelsesløshed.
- Complex Regional Pain Syndrome (CRPS): CRPS er en smertefuld tilstand, der kan udvikle sig efter en skade, hvor smerten er uforholdsmæssig i forhold til den oprindelige skade.
- Postherpetisk neuralgi: Efter en episode af helvedesild (herpes zoster) kan nogle mennesker udvikle kroniske smerter langs de påvirkede nerver (postherpetisk neuralgi).
Angiv eksempler på projiceret smerte (referred pain)
Projiceret smerte, også kendt som “referred pain,” refererer til smerte, der føles et sted på kroppen, der er forskelligt fra det sted, hvor årsagen til smerten faktisk er lokaliseret. Dette fænomen opstår, fordi smertesignaler fra et område er innerveret af det samme rygmarvssegment som et andet område. Her er nogle eksempler på projiceret smerte:
Hjerteinfarkt og projiceret smerte:
- Ved et hjerteinfarkt kan smerten ofte projiceres til venstre arm, skulder, kæbe eller endda ryggen i stedet for at være lokaliseret direkte i brystet.
Galdestenssmerte:
- Smerte fra galdesten kan projiceres til højre skulder eller mellem skulderbladene, selvom galdeblæren er lokaliseret i det øvre højre område af maven.
Skulderproblemer og mavesår:
- Skuldersmerter kan være et projiceret symptom for visse mavesår, hvor smerten opstår i maven.
Lungesygdom og skuldersmerter:
- Nogle lungesygdomme kan forårsage projiceret smerte til skulderområdet.
Lændesmerter og blæreinfektion:
- En blæreinfektion kan forårsage smerter, der projiceres til lænden i stedet for at være begrænset til det nedre bækken.
Nyrestenssmerte:
- Smerte fra nyresten kan projiceres til underlivet, lysken eller kønsorganområdet, selvom nyren er placeret i ryggen.
Appendicitissmerter:
- Appendicitissmerter kan projiceres til navlen eller øverste del af maven, selvom selve appendix er placeret i den nedre højre del af maven.
Gastrisk betændelse og rygsmerter:
- Inflammation i maveslimhinden (gastritis) kan forårsage projiceret smerte til ryggen.
Gynækologiske problemer og lændesmerter:
- Nogle gynækologiske tilstande, som endometriose, kan forårsage projiceret smerte til lænderegionen.
Angiv smertebanens forløb i hovedtræk
Det sensoriske system omfatter de perifere sansereceptorer, som registrerer de forskellige sansemodaliteter samt de sensoriske nervefibre, som leder de afledte nerveimpulser ind til CNS.
Her når nerveimpulserne via de centrale sensoriske baner de sensoriske kerner, nucleus ventralis posterolateralis (VPL) i thalamus, hvorfra de integrerede sanseimpulser ledes videre til den primære somatosensoriske cortex, der er ansvarlig for den bevidste erkendelse og højere bearbejdning af sanseindtrykkene.
Selvom cortex cerebri er essentiel for bevidst erkendelse af sanseindtrykkene, foregår der en betydelig interaktion mellem de indkommende sanseindtryk og lavere niveauer i CNS, idet de afferente nerveimpulser indgår i en lang række rygmarvs- og hjernestammereflekser, ligesom der foregår en betydelig integration af de sensoriske nerveimpulser i thalamus.
Ascenderende baner: Smerte og temperatur samt tryk, berøring, vibration og proprioception indgår i det somatosensoriske system.
1. Bagstrengsbanerne
2. Anterolaterale system
3. Spinocerebellare baner
Generelt for alle banerne er, at der indgår 3 neuroner med hvert deres trofiske centrum i de somatosensoriske baner, samt at alle somatosensoriske baner krydser midtlinjen og ultimativt ender i primær somatosensorisk cortex, gyrus postcentralis.
Endvidere afgiver alle de somatosensoriske baner undervejs i deres forløb op gennem rygmarben og jhernestammen talrige sidegrene, ligesom nogle af disse sidegrene også når hypothalamu, hvorved de indkommende sensoriske input kan igangsætte vigtige forsvars- og refleksreaktioner udgående fra disse lavere niveauer i CNS.
1. neuron: Pseudounipolar
- Perifer udløber kommer fra forskellige receptorer eller frie ender
- Cellelegeme: Ganglion sensorium n. spinalis
- Central udløber løber gennem radix posteriores n. spinalis og danner før eller siden synapse med 2. neuron
2. neuron: Almindeligt multipolar
- Cellelegemet ligger i baghornet (eller forlængelsen af dette i medulla oblongata)
- Løber op gennem hjernestammen til diencephalon
3. neuron: Cellelegemet ligger i VPL og VPM i thalamus
- Udløberen passerer gennem capsula interna og videre til cortex (og dermed bevidstgøres)
Cerebellums hemisfærer repræsenterer samme side af kroppen, banerne hertil er således ukrydsede, og hvis de krydser, krydser de før eller siden tilbage igen.
Telencephalons hemisfærer repræsenterer derimod modsatte kropshalvdel (med enkelte undtagelser), af hvilken grund banerne hertil krydser (2. neurons udløber)
Definer neuropatiske smerter
Neuropatiske smerter refererer til smerte, der opstår som følge af direkte skade eller dysfunktion i det perifere eller centrale nervesystem. Disse smerter adskiller sig fra nociceptiv smerte, der udløses af vævsskade eller inflammation. Neuropatiske smerter kan være kroniske (> 3 måneder) og vedvarende, og de kan beskrives som brændende, stikkende eller prikkende.
Ætiologien til neuropatiske smerter:
- Neuropatiske smerter kan skyldes forskellige årsager, herunder diabetes (diabetisk neuropati), traumer, infektioner (som herpes zoster), autoimmune sygdomme, toksiner, kemoterapi og nogle neurologiske lidelser.
Centale neuropatiske smerter:
- Skader på medulla spinalis, hjernestamme, thalamus eller cortex cerebri
- Kan fx skyldes: cerebral apopleksi, multiple sklerose, rygmarvsskade, infektioner der angriber CNS.
Perifere neuropatiske smerter:
- Skader på perifere nerver, plexus, dorsale ganglier eller nerverødder
- Kan fx skyldes: postoperative neuropatiske smerter og fantomsmerter efter amputation, karpaltunnelsyndrom
Hvad er fantomsmerter?
Fantomsmerter refererer til smerteoplevelser, der føles i en del af kroppen, der ikke længere er til stede eller fungerer normalt. Dette fænomen opstår ofte efter amputation af en legemsdel, såsom en arm eller et ben, men det kan også forekomme efter andre former for traumer eller skade på nerverne.
- Dette opstår hos 60-80% af amputerede
Ætiologi:
- Arvæv omkring de overskårne nerveender stimuleres til at sende fejlagtige meldinger til CNS.
- Nerveceller i thalamus, der normalt modtager sanseimpulser fra det defekte område, har øget følsomheden så meget, at de uden andre nævneværdige stimuli kan sende impulser til cortex cerebri.
Hvad er neuropatiske smerter efter apopleksi?
Neuropatiske smerter efter apopleksi, også kendt som slagtilfælde, refererer til smerteoplevelser, der opstår som følge af skade på det centrale nervesystem som følge af et slagtilfælde.
- Kronisk neuropatiske smerter postapopleksisk defineres som > 3-6 måneder varighed efter debut af apopleksi.
- 11-55% af alle apopleksipatienter rapporterer om kroniske smerter efter deres apopleksi.
Hyppigst opleves:
* Muskuloskeletale smerter
* Postapoplektisk hovedpinen
* Smertefuld spasticitet
* Centrale postapopleksismerter
* Skuldersmerter (ofte i den afficeret side)
Beskriv behandling af neuropatiske smerter
Ved valg af behandling skal man vurdere:
* Om det er centrale eller perifere neuropatiske smerter
* Om der er andre komorbiditeter, der bør behandles samtidig (fx depression)
* Om der evt. er interaktioner med præparater, som pt får i forvejen
* Hvilket præparat man forventer bedst effekt og færrest bivirkninger af
Farmakologisk behandling:
* Gabapentin (første valg ved central/perifer)
* Pregabalin (første valg ved central/perifer)
* SNRI duloxetin (første valg ved central/perifer)
* SNRI venlafaxin (første valg ved central/perifer)
* TCA (første valg ved central/perifer)
* Capsaicin 8% plaster (andet valg ved perifer)
* Lidokainplaster 5% (andet valg ved perifer)
* Tramadon (andet valg ved central/perifer)
Mulig behandlingsrækkefølge:
* TCA => gabapentin eller pregabalin => SNRI
* SNRI kan overvejes tidligt ved samtidig depression
* Pregabalin kan overvejes tidligt ved samtidig generaliseret angst
* Gabapentin kan overvejes tidligt ved samtidig spasticitet
Non-farmakologisk behandling:
- Smertefysio- og ergoterapi: Kan være relevant for udvalgte pt (fx pt med komplekst regionalt smertesyndrom, hvor terapeutisk træning er en vigtig del af behandlingen)
- Transkutan elektrisk neurostimulation (TENS):
- Smertepsykologisk intervention: Kognitiv adfærdsterapi sætter patienten ofte pris på, da de får nye redskaber og strategier til at håndtere deres smerter, depression, angst og søvnforstyrrelser.
- Kirurgisk behandling: Kirurgisk behandling med indoperering af neurostimulator kan overvejes til pt med neuropatiske smerter, som ikke har responderes tilstrækkeligt på anden farmakologisk eller non-farmakologisk behandling
