Hjernenervernes perifere forløb Flashcards
Beskriv Nervus Trigeminus: Kvalitet
Somatosensorisk (nucleus spinalis nervi trigeminus (smerte og temperatur), nucleus pontinus (tryk og berøring) og nucleus mesecephalicus nervi trigeminus (proprioception)) og somatomotorisk (nucleus motorius nervi trigeminus).
Beskriv Nervus Trigeminus: Apparante udspring
Pons’ laterale flade.
Udspringer med en større sensorisk Radix sensoria nervi trigemini, og en mindre motorisk Radix motoria nervi trigemini.
Beskriv Nervus Trigeminus: Intrakranielle forløb
Begge rødder ligger tæt sammen og strækker sig frem under tentorium cerebellis tilhæftning til pars petrosa ossis temporalis, hvorpå den sensoriske rod har sit ganglion trigeminale.
Herfra afgives tre grene benævnt n. ophthalmicus (V1), n. maxillaris (V2) og n. mandibularis (V3).
Den motoriske rod inkorporeres fuldstændigt i n. mandibularis, som efterfølgende forlader kraniekaviteten gennem foramen ovale.
Derimod løber n. ophthalmicus og n. maxillaris begge gennem sinus cavernosus.
- n. ophthalmicus opsplittes her i sine endegrene, som alle forlader kraniekaviteten gennem fissura orbitalis superior.
- n. maxillaris forlader kraniekaviteten gennem foramen rotundum mere inferiort.
Beskriv Nervus Trigeminus: Kranieperforering
Fissura orbitlis superior (n. ophthalmicus (V1)), foramen rotundum (n. maxillaris (V2)) og foramen ovale (n. mandibularis (V3)).
Beskriv Nervus Trigeminus’ Nervus ophthalmicus: Ekstrakranielle forløb
N. ophthalmicus strækker sig i en anteriosuperior retning fra ganglion trigeminale og afgiver en lille lateral gren kendt som r. tentorius nervi ophthalmici, som innerverer tentorium cerebelli.
N. frontalis er den største gren af n. ophthalmicus. Den træder ind i orbita gennem fissura orbitalis superior, uden for anulus tendineus communis, og deler sig i to terminale grene: n. supraorbitalis og n. supratrochlearis.
N. lacrimalis træder også ind i orbita uden for anulus tendineus communis og strækker sig hen over orbitas loft mod glandula lacrimalis. Inden den når kirtlen, deler den sig til flere grene, som enten slutter i glandula lacrimalis eller strækker sig gennem kirtlen og ender i huden på palpebra superior. Lige bag glandula lacrimalis forenes n. lacrimalis med r. communicans lacrimalis nervi zygomaticotemporalis (fra V2), som giver parasympatisk innervering til glandula lacrimalis.
N. nasociliaris træder ind i fissura orbitalis superior inden for anulus tendineus communis og krydser derefter over til den mediale orbitavæg. Den udsender flere grene, herunder nn. ciliares longi, n. ethmoideus posterior, ethmoideus anterior og n. infratrochlearis samt r. ganglionicus ciliaris nervi nasociliaris (radix sensoria ganglii ciliaris).
Beskriv Nervus Trigeminus’ Nervus maxillaris: Ekstrakranielle forløb
Lige før n. maxillaris forlader fossa media cranii via foramen rotundum, udsender den en lille r. meningeus, som transporterer sensoriske impulser fra dura mater i dette område.
I fossa pterygopalatina udsender n. maxillaris flere grene, der kan opdeles i dem, der opstår direkte fra nerven, og dem der er forbundet med ganglion pterygopalatinum, som er placeret på den bageste væg af fossa pterygopalatina.
N. maxillaris forlader fossa pterygopalatinum ved at løbe anterior gennem fissura pterygomaxillaris for at træde ind i fossa infratemporalis, hvor den udsender n. alveolaris superior posterior.
Den drejer derefter medialt for at træde ind i orbita via fissura orbitalis inferior, hvor den fortsætter som den terminale gren af n. maxillaris, n. infraorbitalis.
N. infraorbitalis fortsætter anteriort over bunden af orbita i sulcus infraorbitalis og udsender n. alveolaris superior medius, før den fortsætter gennem canalis infraorbitalis.
Her opstår n. alveolaris superior anterior, før n. infraorbitalis fortsætter ud på ansigtet via foramen infraorbitale og afsluttes som grupper af rr. palpebrales, rr. nasales og rr. labiales superiores.
Beskriv Nervus Trigeminus’ Nervus mandibularis: Ekstrakranielle forløb
N. mandibularis opstår fra den anteriore del af ganglion trigeminale. Akkompagneret af radix motoria nervi trigemini forlader den kraniet gennem foramen ovale og træder ind i fossa infratemporalis. På dette punkt forenes radix motoria med n. mandibularis, hvilket gør det til en blandet nerve.
Inden for fossa infratemporalis udsender n. mandibularis straks to grene: en r. meningeus, som stiger op gennem foramen spinosum for at forsyne dura i fossa media cranii, og en n. pterygoideus medialis, som passerer gennem ganglion oticum for at forsyne m. pterygoideus medialis, m. tensor veli palatini og m. tensor tympani.
N. mandibularis deler sig derefter i en divisio anterior og en divisio posterior.
Divisio anterior nervi mandibularis sender efferente (motoriske) fibre til n. massetericus, nn. temporales profundi og n. pterygoideus lateralis og modtager afferente (sensoriske) fibre fra n. buccalis, som forsyner huden over kinden.
Divisio posterior nervi mandibularis er primært sensorisk og er større end divisio anterior.
- N. auriculotemporalis opstår bag articulatio temporomandibularis (normalt som to rødder, der omslutter a. meningea media) og forsyner dele af auriklen/meatus acusticus externus samt den bageste halvdel af regio temporalis. Sympatiske/parasympatiske fibre til gl. parotidea (afledt fra plexus af a. meningea media og ggl. oticum, henholdsvis) transporteres også inden for denne nerve.
- N. lingualis opstår fra bifurkationen af divisio posterior og bærer generelle somatiskesensoriske fibre fra den forreste to tredjedele af lingua, bunden af mundhulen og nedre lingual gingiva. Den forenes med chorda tympani (af n. facialis), som leverer generelle viscerale efferente/parasympatiske fibre til glandula submandibularis/sublingualis via grene af n. lingualis. Særlige viscerale afferente/smagsfibre fra den forreste to tredjedele af tungen transporteres af n. lingualis til chorda tympani.
- N. alveolaris inferior er en blandet nerve, der bærer sensoriske fibre fra de mandibulære tænder via plexus dentalis inferior samt nedre læbe/labial gingiva (via n. mentalis), samt generelle somatiske afferente/motorfibre til m. mylohyoideus og venter anterior musculi digastrici.
Beskriv Nervus Trigeminus: Forsyningsområde
Nervus ophthalmicus fører sensorisk innervering til panden, hovedbunden, øverste øjenlåg, øget, conjunctiva og næsehulen.
Nervus maxillaris fører sensorisk innervering til huden på nedre øjenlåg, kindens fremspring, en del af temporalregionen, den alare del af næsen, overlæben og tænder i overkæben.
Nervus mandibularis fører sensorisk innervering til huden og slimhinden i den nedre del af ansigtet, mundhulen, øret og tænder i underkæben. Desuden føres motorisk innervering til mm. masticatorii, m. mylohyoideus, venter anterior musculi digastrici, tensor veli palatini og tensor tympani. Yderligere innerveres den forreste 2/3 af tungen med smagstråde, og sekretomotorisk til glandula submandibularis og glandula sublingualis.
Beskriv Nervus Facialis: Kvalitet
Somatomotorisk (nucleus nervi facialis), visceromotorisk (nucleus salivatorius superior), viscerosensorisk (nucleus tractus solitarii) og somatosensorisk via de sensorisek nucleus nervi trigeminus.
Beskriv Nervus Facialis: Apparante udspring
Overgangen mellem pons og medulla oblongata laterale for udspringet af n. abducens svarende til den cerebellopontine vinkel.
Beskriv Nervus Facialis: Intrakranielle forløb
Den større og mere mediale radix motoria nervi facialis samt den mindre, mere laterale radix sensoria nervi facialis (n. intermedius) opstår ved den cerebellopontine vinkel og krydser fossa posterior cranii, som danner den grenløse pars intracranialis nervi facialis.
Rødderne træder derefter ind i os temporale via meatus acusticus internus sammen med n. vestibulocochlearis samt a./v. labyrinthi.
Radices sensoria/motoria fusionerer normalt sammen ved eller inden for meatus acusticus internus og fortsætter derefter ind i canalis facialis, der er placeret langs den mediale væg af cavitas tympani. Her udvider n. facialis sig til ganglion geniculi, som indeholder cellelegemerne for de sensoriske neuroner relateret til nerven.
N. petrosus major opstår direkte fra ganglion geniculi og bærer generelle viscerale efferente (parasympatiske) fibre bestemt for glandula lacrimalis, glandulae nasales et palatinae samt specielle viscerale afferente (smags) fibre fra ganen (begge via ganglion pterygopalatinum).
N. facialis udsender derefter to yderligere intratemporale grene (nervus stapedius og chorda tympani), som opstår før ansigtsnerven forlader os temporale via foramen stylomastoideum.
- Chorda tympani bærer både parasympatiske fibre gennem ganglion submandibularis bestemt for glandula submandibularis et glandula sublingualis samt specielle viscerale afferente (smags) fibre fra den forreste to tredjedele af tungen via n. lingualis.
Beskriv Nervus Facialis: Ekstrakranielle forløb
Efter nervus facialis træder ud af foramen stylomastoideum udsender n. facialis n. auricularis posterior (som giver motorisk innervering til den occipitale del af musculus occipitofrontalis og aurikulære muskler samt sensorisk innervering til variable områder af øreflippen og regio retroauricularis), samt andre motoriske grene til m. digastricus (venter posterior) og m. stylohyoideus.
Den træder derefter ind i glandula parotidea og bifurkerer i to stammer, som udsender fem terminale grene samlet kendt som plexus parotideus.
- Disse er rr. temporales, rr. zygomatici, rr. buccales, r. mandibularis marginalis og r. cervicalis, som alle innerverer ansigtsudtryksmusklerne, men ikke glandula parotidea selv.
Beskriv Nervus Facialis: Kranieperforering
Foramen stylomastoideus
Beskriv Nervus Facialis: Forsyningsområde
Somatomotorisk: Ansigtets mimiske muskulatur samt m. stapedius, øremuslingens muskler, venter occipitlis m. frontooccipitalis, m. stylohyoideus og venter posterior m. digastrici.
Visceromotorisk: Innerverer via. n. petrosus major glandula lacrimalis, mens de via chora tympani og ganglion submandibulare forsyner mundhulens små spytkirtler, glandula submandibularis og glandula sublingualis.
Viscerosensorisk: Trofisk centrum i ganglion geniculi, der ligger svarende til geniculum n. facialis, og som via chorda tympani fører smagstråde fra tungens forreste 2/3 til hjernestammens nuclei tractus solitarii.
Somatosensorisk: Trofisk centrum i ganglion geniculi og er ansvarlig for sensitive input fra cavum conchae og den ydre øregang, der i hjernestammen fordeles til de sensoriske trigeminuskerner.
Beskriv Nervus Glossopharyngeus: Kvalitet
Somatomotorisk (nucleus ambiguus), visceromotorisk (nucleus salivatorius inferior), viscerosensorisk (nucleus tractus solitarii) og somatosensorisk via de sensoriske nucleus nervi trigeminus.
Beskriv Nervus Glossopharyngeus: Apparante udspring
Nervus glossopharyngeus træder frem fra den laterale del af den rostrale medulla oblongatas sulcus retroolivaris.
Beskriv Nervus Glossopharyngeus: Intrakranielle forløb
Nervus glossopharyngeus løber sammen med n. vagus og n. accessorius gennem foramen jugulare.
Beskriv Nervus Glossopharyngeus: Kranieperforering
Foramen jugulare, hvor nervens somato- og viscerosensoriske ganglier, ganglion superius n. IX og ganglion inferius n. IX ligger.
Beskriv Nervus Glossopharyngeus: Ekstrakranielle forløb
Efter at have forladt foramen jugulare befinder den sig i spatium lateropharyngeum, hvor den løber nedad og fremad, først foran n. vagus og bag ved a. carotis interna, hvorefter den passerer ind mellem de to carotider. Den løber herefter gennem svælgvæggen mellem den øverste og midterste pharynxkonstriktor og fortsætter fermad til den bageste del af tungen. Den afgiver:
N. tympanicus som afgår lige efter passagen af foramen jugulare, tilslutter sig plexus tympanicus og giver generel sensorisk innervering til tunica mucosa i auris media, tuba auditiva og cellulae mastoideae.
- Plexus tympanicus giver oprindelse til n. petrosus minor, som bærer den parasympatiske komponent af n. glossopharyngeus og forsyner det til ganglion oticum for at innervere glandula parotidea via n. auriculotemporalis (CN V3).
N. glossopharyngeus nedstiger derefter til trigonum anterius colli, hvor den udspringer i adskillige grene.
- R. stylopharyngeus giver somatisk motorisk innervering til m. stylopharyngeus.
- N. sinus carotidis transporterer generelle viscerale afferente fibre fra sinus carotidis og glomus caroticum.
- Rr. pharyngei og rr. tonsillares giver generel sensorisk forsyning til tunica mucosa pharyngis og regionen af tonsilla palatina, henholdsvis.
- R. lingualis giver generel sensorisk forsyning til basis linguae og specielle viscerale afferente (smags) innerveringer til den bageste ene tredjedel af tungen (lingua).
- Til sidst udsender n. glossopharyngeus rr. communicantes, der danner forbindelser med truncus sympathicus, n. vagus (CN X) og n. faciales (CN VII).
Beskriv Nervus Vagus: Apparante udspring
N. vagus træder frem fra sulcus retroolivaris som en gruppe af rødder, der fusionerer, før den forlader kraniet via foramen jugulare mellem nervus glossopharyngeus og nervus accessorius.
Beskriv Nervus Vagus: Kranieperforering
Foramen jugulare mellem n. glossopharyngeus og v. jugularis interna og danner kort efter to ganglier, ganglion superius nervi vagi og ganglion inferius nervi vagi, som begge er sensoriske.
Beskriv Nervus Vagus: Ekstrakranielle forløb
N. vagus træder frem fra sulcus retroolivaris som en gruppe af rødder, der fusionerer, før den forlader kraniet via foramen jugulare mellem nervus glossopharyngeus og nervus accessorius.
I denne region bærer n. vagus ganglion superius, der indeholder cellelegemer af sensoriske fibre og har forbindelser til n. glossopharyngeus, truncus sympathicus cervicalis og radix cranialis nervi accessorii.
- Ganglion superius sender en r. meningeus-gren og en r. auricularis, som forsyner dele af auriklen og membrana tympanica.
Under ganglion superius er ganglion inferius, der indeholder cellelegemer af viscerale og specielle sensoriske fibre fra n. vagus og har forbindelser med n. hypoglossus (CN XII).
Efter at have forladt foramen jugulare udsender n. vagus en r. pharyngeus, der forsyner motorisk funktion til mm. constrictores pharyngis constrictor og mm. palati mollis samt modtager nogle sensoriske fibre fra plexus pharyngeus. Den kommunikerer også med r. carotidis (af CN IX).
Den udsender også en øvre cervikale gren n. laryngeus superior, som terminerer i en r. internus (som bærer sensorisk information fra pars supraglottica laryngis og epiglottis) og en r. externus (som innerverer m. cricothyroideus).
N. vagus nedstiger gennem den forreste trekant af halsen (trigonum anterius colli) i carotis-senen (vagina carotidis), rejser bag v. jugularis interna og a. carotis communis, hvor rr. cardiaci cervicales superiores/inferiores afgår og transporterer parasympatiske til og viscerosensoriske fibre fra plexus cardiacus.
Ved bunden af halsen passerer n. vagus derefter foran hver a. subclavia for at træde ind i thorax, hvorefter n. vagus dexter/sinister følger asymmetriske kurser.
- På højre side danner n. laryngeus recurrens dexter en sløjfe under a. subclavia dextra, mens dens modpart på venstre side passerer under arcus aortae, før den stiger op gennem nakken.
- Begge nerver innerverer mm. interni laryngis (undtagen m. cricothyroideus) samt slimhinden i pars infraglottica laryngis og luftrøret.
I thorax giver n. vagus også oprindelse til rr. cardiaci thoracici, rr. bronchiales og rr. oesophagei, som, sammen med grene af truncus sympathicus, danner henholdsvis plexus cardiacus/pulmonalis og plexus oesophageus.
Nervi vagi dexter et sinister, efter at have bidraget til plexus oesophageus, reformeres og fortsætter ned i abdomen som henholdsvis truncus vagalis posterior og truncus vagalis anterior.
- Truncus vagalis posterior giver oprindelse til rami gastrici posteriores, størstedelen af fibrene i plexus coeliacus/pancreaticus/splenicus/renalis/suprarenalis, intermesentericus og rami intestini nervi vagi.
- Truncus vagalis anterior udsender rami gastrici anteriores og rami hepatici, som bidrager til plexus hepaticus, men ikke ganglion mesentericum superius, som indeholder sympatiske fibre.
Beskriv Nervus Accessorius: Apparante udspring
Radix spinalis af n. accessorius stammer fra cellelegemer af motorneuroner beliggende i de øvre 5-6 cervikale segmenter af rygmarven, som samlet danner nucleus nervi accessorii.
Radix cranialis opstår fra motorneuroner i ncl. ambiguus i medulla oblongata.
- Rødderne fra denne nucleus træder ud fra sulcus retroolivaris og forener sig midlertidigt med fibrene fra radix spinalis.
Beskriv Nervus Accessorius: Intrakranielle forløb
Radix spinalis løber gennem foramen magnum for at smelte sammen med radix cranialis, inden den samlede nerve forlader kraniet gennem foramen jugulare.
Beskriv Nervus Accessorius: Kranieperforering
Foramen jugulare
Beskriv Nervus Accessorius: Ekstrakranielle forløb
Efter at have trådt ud af kraniet via foramen jugulare deler nerven sig igen i to:
- r. internus (radix cranialis) forener sig med n. vagus for at innervere mm. palati mollis/mm. interni laryngis
- r. externus (radix spinalis) descenderer ind i den laterale cervikale region af nakken og passerer overfladisk gennem trigonum posterius
Ved trigonum posterius passerer n. accessorius dybt under m. sternocleidomastoideus, som det innerverer via en r. muscularis. Den fortsætter med at descenderer i en posterolateral retning, før den terminerer som r. trapezius, som spænder ud over m. trapezius og forsyner den med motorisk funktion.
Beskriv Nervus Hypoglossus: Kranieperforering
N. hypoglossus (CN XII) opstår som en serie af rødder fra nucleus nervi hypoglossi i medulla oblongata. Rødder forenes for at danne den egentlige nerve, som derefter forlader kraniet via canalis hypoglossus.
Beskriv Nervus Hypoglossus: Ekstrakranielle forløb
Den løber fremad superficielt for både a. carotis interna og a. carotis externa i trigonum caroticum. Den snor sig omkring n. vagus, hvorefter den lejrer sig på lateralsiden af begge carotiderne og frem mellem m. mylohyoideus og m. hyoglossus til sine endegrene.
Under sit forløb modtager n. hypoglossus fibre fra n. spinalis C1 (og/eller C2), der interagerer med nerven, men blandes ikke med den. De forlader nervus hypoglossus som en række grene: r. meningeus, radix superior ansae cervicalis, r. thyrohyoideus og r. geniohyoideus.
De eneste ‘ægte’ grene af n. hypoglossus er de terminale rr. linguales, der innerverer tungen. Disse grene forsyner alle ekstrinsiske og intrinsiske muskler i tungen, med undtagelse af m. palatoglossus, som forsynes af n. vagus (CN X).
Beskriv Nervus Hypoglossus: Forsyningsområde
Motorisk innervation
- Ekstrinsiske muskler i tungen: m. genioglossus, m. hyoglossus og m. styloglossus
- Intrinsiske muskler i tungen: m. longitudinalis superior linguae, m. longitudinalis inferior linguae, m. transversus linguae, m. verticalis linguae.
