Patologi

Question 1

Hvad forårsages erysipelas (rosen) af?

Answer 1

Hæmolytiske streptokokker gruppe A (strep. pyogenes)

Question 2

Benævn de to vigtigste celler ved akut inflammation

Answer 2

• Neutrofile granulocytter

- Makrofager

Question 3

Benævn de tre vigtigste celler ved kronisk inflammation

Answer 3

• Lymfocytter (B- og T-celler)
• Plasmaceller
• Makrofager

Question 4

Kronisk inflammation kan inddeles i to typer

(mikroskopisk). Benævn disse.

Answer 4

1) Uspecifik kronisk inflammation
(”almindeligt” udseende uden særlige kendetegn)

2) Specifik kronisk inflammation
(inflammation med særlige kendetegn)

Question 5

Morfologi ved kronisk inflammation - hvad ser vi i mikroskopet?

Answer 5

Karakteristika:

1) Celler: lymfocytter, makrofager, plasmaceller
2) Vævsdestruktion
3) Bindevævsdannelse (fibrose)
4) Kar-nydannelse (angiogenese)

Konsekvens: funktionstab

Question 6

Beskriv 5 bestanddele ved granulomatøs inflammation

Answer 6

1) Aktiverede makrofager (epiteliod celler eller flerkernede kæmpeceller)
2) Lymfocytter
3) Fibroblaster (i perifærien)
4) +/- Nekrose centralt
5) ”Irritant” centralt

Question 7

Hvilke to typer kan granulomatøs inflammation opdeles i?

Answer 7

1) Ikke-nekrotiserende granulomatøs inflammation

2) Nekrotiserende granulomatøs inflammation

Question 8

Hvad er årsagen til, at immunforsvaret reagerer med dannelse af granulomer?

Answer 8

For at begrænse udbredelsen som et ”bakterielt fængsel”.

Question 9

Hvordan kan man morfologisk kende en nekrotisk celle?

Answer 9

1) Øget eosinofili
2) ”Møl-ædte” – øget antal vakuoler samt nedbrydning af organeller
3) Der kan ses tilstedeværelse af myelinformationer
4) Kerne-forandringer: karyolyse –> pyknose –> karyorrhexi

Karyolyse: I starten bliver kernerne større og affarvede.
Pyknose: Kernen begynder at skrumpe ind.
Karyorrhexi: Fragmentering af cellekernen –> begynder at blive nedbrudt.

Question 10

Benævn 7 nekrosetyper

Answer 10

1) Koagulationsnekrose
2) Kollikvationsnekrose (liquefaktionsnekrose)
3) Gangrænøs nekrose
4) Kasseøs nekrose
5) Fedtnekrose

6) Fibrinoid nekrose
7) ”Tumor-nekrose”

Afhængigt af årsagen og hvilket væv man befinder sig i.

Question 11

Beskriv koagulationsnekrose

Answer 11

Årsager:
- Især iskæmi
Makroskopisk:
- gullig-gråt evt. med hæmorrhagisk randzone
- velafgrænset
- fast konsistens, fremstår ”kogt”
Mikroskopisk:
- skyggeagtige konturer af vævets arkitektur, strukturelle proteiner modstår i kort periode 
- Inflammation

(Infarkt = vævsdød som følge af iskæmi)

Question 12

Beskriv kollikvationsnekrose/liquefactionsnekrose

Answer 12

Årsager:
- Iskæmi, bakteriel/svampe infektion, m.m.
Makroskopisk:
- Blødt, henflydende, cremet, gulligt væv
- Hulrumsdannelse
- Ingen vel-defineret struktur i neuronalt væv
Mikroskopisk:
- Løst opbygget nekrose med neutrofile granulocytter og fibrin (ex. pus)

I CNS stopper de autolytiske processer ikke. Proteinerne bliver ved med at være aktive i CNS. På et tidspunkt har de autolyseret sig selv helt væk, og makrofagerne kommer ind og spiser det  ender med et hul derinde.

Question 13

Ved hvilken sygdom ses kasseøs nekrose typisk?

Answer 13

Tuberkulose

Question 14

Beskriv kasseøs nekrose

Answer 14

Makroskopisk: 
- Central caseøs nekrose. 
- Gullig-hvid og ligner smuldrende ost
- Er forbundet med granulomer
Mikroskopisk:
- Fint kornet, pink og amorf

Question 15

Beskriv fedtnekrose

Answer 15

• Ses f. ex. i pancreas eller brystvev
  Årsager
• Iskæmi, bakteriel infektion eller andet
  Patogenese:
• Ødelæggelse af pancreas-parenkym (f.eks pancreatitis eller traume) –> frisætning af enzymer inkl. lipaser –> auto-fordøjelse (både af pancreas væv og af omkringliggende væv i bughulen).
  Stearinpletter = frie fedt syrer + calcium

Question 16

Hvad er gangrænøs nekrose typisk forbundet med?

Answer 16

Voldsomme læsioner (fx skudsår)

Question 17

Hvad kan en kronisk inflammation skyldes?

Answer 17

• infektion med mikroorganismer
• traume (fysisk, kemisk)
• nekrose/infarkt

Question 18

Er det akut eller kronisk inflammation, der er primært trin i opheling?

Answer 18

Kronisk inflammation

Question 19

Er det akut eller kronisk inflammation, der er vedvarende, hvis heling ikke er mulig

Answer 19

Kronisk inflammation

Question 20

Hvad er typen af inflammation defineret af?

Answer 20

Typen af inflammation er defineret af, hvilken type inflammatoriske celler, der er tilstede i vævet

• (Afspejler cytokinbalancen i vævet)
• Vævstype-afhængigt

Den type inflammation man ser kan være forskellig fra person til person, fordi vi alle har forskellige antigener og forskellig immunologi.
Er altså lidt genetisk bestemt.

Question 21

Hvordan kan kronisk inflammation være et primært respons?

Answer 21

• Infektion (virus, visse bakterier)
• Immunologisk (autoimmun inflammation)
• Ledsager ofte tumorer (centralt eller i randzone)
• Fremmedlegemereaktion (vedvarende irritation, som ikke kan elimineres)

Question 22

Benævn 6 celletyper, der er medvirkende ved en kronisk inflammation

Answer 22

Ved kronisk inflammation er den cellulære infiltration mindre specifik (blandet type) end ved akut inflammation.

1) Lymfocytter (især T-)
2) Makrofager (monocytter)
3) Plasmaceller
4) Kæmpeceller
5) Eosinofile granulocytter
6) Fibroblaster kommer ind i billedet senere (helingsfasen)

Question 23

Beskriv vejen fra akut inflammation til heling m. arvævsdannelse

Answer 23

Akut inflammation –> degeneration –> nekrose –> heling m. arvævsdannelse

Question 24

Hvad kan granulomatøs inflammation skyldes?

Answer 24

• Infektion, der ikke cleares (typisk svampe, TB)
• Fremmedlegeme
• Idiopatisk/immunologisk

Question 25

Hvad ses der udover granulomer ved granulomatøs inflammation?

Answer 25

• +/- nekrose
• Kæmpeceller (epiteloide/langhannske/fremmedlegemetype)
• Destruktion af væv

Question 26

Hvad forudsætter en god resolution (normalisering - heling)?

Answer 26

God oprydning og lymfedrænage + væv, der er godt til at regenerere –> normal vævsarkitektur genoprettes

Question 27

Væv har forskellig regenerationskapabilitet. Beskriv 3 celletyper.

Answer 27

1) LABILE CELLER
Epitel, bindevæv, knoglemarv, lever (hvis skaden er begrænset) → god resolution

2) STABILE CELLER
Lunge, kirtelvæv, nyretubuli → nogen fibrose og arvævsdannelse

3) PERMANENTE CELLER
(nerveceller, myokardie, skeletmuskulatur) → så godt som ingen regenerationsevne → fibrose