Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Modul 10 - Angreb og Forsvar > Mikrobiologi > Flashcards

Mikrobiologi Flashcards

1
Q

Er orme eukaryote eller prokaryote og én- eller flercellede?

A
  • Eukaryot

- Flercellet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Er svampe eukaryote eller prokaryote og én- eller flercellede?

A
  • Eukaryot

- Én- eller flercellet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Er protozoer eukaryote eller prokaryote og én- eller flercellede?

A
  • Eukaryot

- Éncellet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Er bakterier eukaryote eller prokaryote og én- eller flercellede?

A
  • Prokaryot

- Éncellet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn de 3 vigtigste gram-positive kokker

A
  • Stafylokokker
  • Streptokokker
  • Pneumokokker
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn de 2 vigtigste gram-negative kokker

A
  • Meningokokker

- Gonokokker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn 4 gram-positive stave

A
  • Bacillus
  • Clostridium
  • Corynebacterium
  • Listeria
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn 5 gram-negative stave

A
  • E. coli
  • Klebsiella
  • Salmonella
  • Pseudomonas
  • Vibrio
  • Campylobacter
  • Helicobacter
  • Bacteroides
  • Haemophilus
    mfl.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad bruges som kontrastfarvning ved gram-farvning?

A

Karbolfucsin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskriv forskellen i opbygningen af cellevæggen i gram+ og gram- bakterier

A

Gram +:

  • Tyk cellevæg, bestående af peptidoglykaner m. lipoteichoinsyre
  • Ingen ydre cellemembran

Gram -:

  • Tynd cellevæg
  • En ydre (og indre) cellemembran
  • Peptidoglykanlaget ligget imellem den ydre og den indre cellemembran
  • På den ydre cellemembran findes lipopolysakkarid

Det er cellevæggen, der farves i gram-farvning. Der skal ikke meget til for at fjerne den blå farve fra gram-negative, og så kontrastfarves gram-negative med rød farve.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Benævn 5 bakteriegrupper som ikke passer ind i gram-farvningen og giv eksempler på bakterier i disse grupper

A
  • Syrefaste stave (mykobakterier) –> eks: Mycobacterium tuberculosis
  • Spirokæter –> Treponema pallidum + Borrelia burgdorferi
  • Klamydier –> Chlamydia trachomatis
  • Rickettsiae –> Rickettsia typhi + Ehrlichia
  • Mykoplasmer –> Mycoplasma pneumoniae
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er forskellen på polært og peristrikt bevægelige bakterier?

A

Polært: farer i én retning
Peritrikt: ciier hele vejen rundt, kan ikke synkronisere dem, svømmer i alle retninger

Uden cilier kan bakterien ikke bevæger sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nogle gram-positive stave danner sporer. Disse kan inddeles i aerobe og anaerobe. Giv eksempler på både aerobe og anaerobe

A

AEROBE:
- Bacillus anthracis

ANAEROBE:

  • Clostridium tetani
  • Clostridium perfringens
  • Clostridium difficile
  • Clostridium botulinum
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Mht. iltkrav og -tolerance kan bakterier inddeles i 3 grupper. Benævn disse

A

1) Strikt aerobe –> kan vokse aerobt og har katalase + superoxiddismutase
2) Strikt anaerobe –> kan vokse anaerobt og har IKKE katalase + superoxiddismutase
3) Fakultativ anaerobe –> kan vokse både aerobt og anaerobt og har katalase + superoxiddismutase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Navngivning af bakterier (taksonomi) inkludere 4 ting. Benævn disse.

A

1) Orden (order): Eubacteriales
2) Familie (family): Enterobacteriaceae
3) Slægt (genus): Escherichia
4) Art (species): coli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Benævn de 4 kategorier i mikroorganismers patogenicitet og giv eksempler på hver af dem

A

1) Absolut (=altid) patogene –> Mycobacterium tuberculosis
2) Lejlighedsvist (=potentielt) patogene –> Staphylococcus aureus + E. coli
3) Sjældent (=opportunistisk) patogene –> Staphylococcus epidermidis
4) Apatogene –> Mælkesyrebakterier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad udgøres den normale mikrobiota i halsen især af?

A

α-hæmolytiske streptokokker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad udgøres den normale mikrobiota i huden især af?

A
  • S. epidermidis
  • S. aureus
  • Coryneforme stave
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad udgøres den normale mikrobiota i maven især af?

A
  • Bacteroides & andre anaerobe
  • E.coli & andre enterobakterier
  • Enterokokker
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad udgøres den normale mikrobiota i vagina især af?

A

Lactobacillus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad er definitionen på bakteriers virulens?

A
  • Evnen til at trænge ind i værten
  • Evnen til at formere sig i værten (dvs. manipulere med immunsystemet)
  • Evnen til at beskadige værten

VIRULENS er ikke en fast egenskab ved en patogen
bakterie, men:
- er en egenskab ved den enkelte bakteriestamme
- udvikles ved kontakt m. værtsorganismen
- kan tabes
- kan overføres til anden bakterie (mikroorganisme)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Benævn de 3 vigtigste virulensfaktorer

A

1) KAPSEL
- Pneumokokker
- Meningokokker

2) ADHÆSIONSFAKTOR
- Pili hos gramnegative stave (fx E. coli)

3) TOXINER + ENZYMER:
- Exotoxiner
Potente giftstoffer, der ofte er overførbare fra bakterie til
bakterie
Udskilles af den intakte bakterie (fx difteri-, botulinum- & koleratoksin)
- Endotoxiner
Findes i den ydre cellemembran hos alle gram-negati-
ve bakterier.
Nedbrydningsprodukter fra gramnegative staves
cellevæg.
Frigøres ved bakteriens død.
Giver i lav konc feber, i høj konc shock
- IgA proteaser
Nedbryder IgA

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilke 5 ting kan exotoxiner inddeles i?

A

1) Toxiner, der fremmer spredning af bakterier i vævet (hyaluronidase)
2) Toxiner, der lyserer celler (lecithinase, hæmolysiner)
3) Toxiner, der blokerer proteinsyntesen (difteri toxin)
4) Toxiner, der øger cAMP (kolera toxin)
5) Toxiner, der blokerer nervefunktionen (tetanus toxin, botulinum toxin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er et endotoxin?

A

Lipopolysaccharider fra den ydre cellemembran i Gram-negative bakteriers cellevæg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er endotoxiners virkning i lav og høj koncentration?

A

I LAV KONCENTRATION:

  • Feber (via interleukinfrigørelse)
  • Inflammation (komplementaktivering)
  • Vasodilatation (makrofagaktivering) –> IL 1+6, TNF
  • Antistofproduktion (B-lymfocyt-stimulation)

I HØJ KONCENTRATION:
- Shock og dissemineret intravaskulær koagulation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Igennem hvad kan plasmiderne fra én bakterie overføres til en anden?

A

Gennem sexpilus (hult rør)

Plasmider kan indeholde gener som koder for antibiotikaresistens og for virulensegenskaber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Mikroorganismers patogenicitet kan også inddeles i 3 kategorier. Benævn dissse og giv eksempler på hver af dem

A

1) Kun menneske-patogene
- Pneumokokker
2) (Kun dyre-patogene)
3) Både menneske- og dyre-patogene
- Salmonella (zoonoser)
- Gruppe B streptokokker

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvordan etablerer S. aureus sig på huden?

A
  • Stafylokokker kan gro ved høj saltkoncentration
  • De producerer lipaser og glycerol-ester-hydrolaser, som nedbryder hudfedt og fremmer kolonisation af huden
  • Microbial Components Recognizing Adhesive Matrix Molecules (MSCRAMMs):
    • Fibronectin-bindende proteiner (FnbpA og FnbpB)
    • Collagen-bindende proteiner (CNAs)
    • Clumping factor A og B: binder til fibrinogen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Benævn staphylococcus aureus’ virulensfaktorer

A

1) Koagulase
2) Protein A
3) Leukocidiner og hæmolysiner
4) Katalase
5) Hyaluronidase
6) Fibrinolysin
7) Lipaser
8) Nukleaser
9) Kapsel
10) Toksiner, eks TSST-1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad består viruspartikler af?

A

1) Arvemateriale - genetisk kode i form af DNA eller RNA
2) Capsid (proteinkapsel) indpakket i arvematerialet
3) Evt. membran uden om capsidet, deriveret fra værtscellen. Kaldes på engelsk “envelope” og på dansk “kappe”.
4) Evt. andre strukturer i varierende mængder (funktionelle og strukturelle proteiner)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad er størrelsen på de fleste undersøgte vira?

A

Mellem 10 og 300 nm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvilken form for vaccine er virus?

A

Levende, svækket vaccine

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er virussets struktur baseret på?

A

1) Kapslens (capsidets) form
2) Membrankappen, deriveret fra plasmamembranen, ER, kernemembranen osv, altså fra værtscellen
3) Evt. andre strukturer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Benævn den morfologiske klassifikation af virus

A

1) Heliske (filamentøse) capsider
2) Icosahedrale capsider
3) Heliske (rørformet) delt op i segmenter
4) Komplekse capsider

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er den cellulære receptor for rhinovirus?

A

ICAM-1 (adhærance receptor)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad er den cellulære receptor for morbillivirus?

A

CD46, SLAM

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er den cellulære receptor for Epstein Barr virus?

A

C3d receptoren (complement)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad er den cellulære receptor for Parvovirus B19?

A

P-antigen (blodtypeantigen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad er den cellulære receptor for HIV?

A

CD4 + chemokininreceptorer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Beskriv begrebet “positiv sense”

A

SENSE:
Vedrører enkeltstrenget RNA-virus. Har med dannelse af proteiner at gøre – om genomet kan aflæses direkte, som om det var mRNA. Det har ikke med virus’ replikation at gøre.

POSITIVE SENSE:
Hvis vi har et RNA-virus, og den koder, som ligger i selve genomet, direkte kan aflæses som mRNA og translateres direkte (altså hvis der direkte kan laves proteiner i værtscellens ribosomer fra det genomiske DNA, dvs. den bliver læst i samme retning), så er det positive sense.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Beskriv begrebet “negativ sense”

A

SENSE:
vedrører enkeltstrenget RNA-virus. Har med dannelse af proteiner at gøre – om genomet kan aflæses direkte, som om det var mRNA. Det har ikke med virus’ replikation at gøre.

NEGATIVE SENSE:
Hvis ikke genomet kan aflæses direkte, skal der laves en komplementær streng, så kan den aflæses.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvilken cancerform har hepatitis B størst association til?

A

Primært hepato

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvilken cancerform har Epstein-Barr virus størst association til?

A

Lymfom

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvilken cancerform har papillomavirus størst association til?

A

Livmoderhalskræft

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvordan diagnosticeres virusinfektioner?

A

PÅVISNING AF VIRUS

  • Dyrkning
  • Antigendetektion
  • Gen-detektion (ex: PCR)
  • Celle/vævsmorfologi
  • Elektronmikroskopi

PÅVISNING AF ANTISTOFFER:
- IgG/IgM/IgA/IgE.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Hvilke 2 antistoffer ses især ved immunologisk respons på viral infektion?

A

IgM, efterfulgt af IgG

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Benævn staphylococcus pyogenes’ virulensfaktorer

A

1) Pyrogene eksotoksiner
2) Streptolysiner
3) Streptokinaser
4) Deoxyribonukleaser
5) C5a peptidase
6) Hyaluronidase
7) DPNase

Alt sammen enzymer som er med til at nedbryde vævet –> så kan bakterien sprede sig så meget som muligt –> udbredt infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Hvilke 4 former for virusinfektioner findes der?

A

1) Akut virusinfektion
- Kan ses i blodet, men efter infektionen er virussen væk
fra kroppen

2) Latent virusinfektion
- Smittet, forsvinder virus, kan ikke måle den længere
- Kommer herefter i udbrud
- Ofte ser man primært symptomerne i begyndelsen, dog ikke altid
- Når man har haft det en gang, har man det for altid

3) Kronisk virusinfektion
- Her vil man have en konstant produktion af virussen
- Eksempel er her hepatitis, fører til leversvigt, da leveren
hele tiden har skulle bekæmpe virussen

4) Slow virusinfektion
- Meget lille gruppe
- Dette vil ofte dræbe patienten til slut

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Via hvilke celler smitter alfa-gruppen af herpes?

A
  • Smittes igennem mucoepithelceller

- Ligger i de sensoriske neuroner –> her har vi altså hud manifesation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Via hvilke celler smitter beta-gruppen af herpes?

A

Går gennem mucosceller og ligger sig i monocytter /T-celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Via hvilke celler smitter gamma-gruppen af herpes?

A

Epithelceller/B-lymfocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Beskriv mæslingevirus

A

MÆSLINGER – MEASLES (ENG.) – MORBILLI EL. RUBEOLA

  • Morbillivirus er enkeltstrenget, negative sense RNA-virus med helisk nukleokapsid.
  • Famile: paramyxiviridae
  • Kappe deriveret fra plamamembranen af værtscellen.
  • Genomet ca. 19.500 baser: 6 gener, der koder for 8 proteiner

Negative sense: det kan ikke aflæses direkte som om det var et mRNA – det er positiv sense, der kan det.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Beskriv fåresyge-virus

A

FÅRESYGE – MUMPS (ENG.) - PAROTIDIS EPIDEMICA

  • Parotidisvirus er også et paramyxivirus, dog anbragt i en anden slægt, Rubulavirus, sammen med bl.a. parainfluenzavirus.
  • Genomstørrelse: 13.5 kb, der koder for 6 proteiner.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

Beskriv røde hunde-virus

A

RØDE HUNDE – RUBELLA EL. GERMAN MEASLES (ENG.) – RUBELLA

  • Rubellavirus er et enkeltstrenget, positiv polaritet RNA virus med icosahedral kapsid og kappe deriveret fra værsts cellens cellemambran.
  • Genomet er ca. 9.750 baser og koder for to non-strukturelle og tre strukturelle proteiner

Positiv sense – kan aflæses direkte som om det var et mRNA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Beskriv symptomer ved røde hunde

A
  • Børnesygdom
  • Normalt et mildt forløb (2-3 dages varighed)
  • Udslæt
  • Feber (mild)
  • Konjunktivitis
  • Hævelse af lymfeknuder bag ører og i nakke
  • (Smerter i og hævelse af led – især voksne
  • (Evt. øjenbetændelse)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Beskriv smittevejene ved røde hunde

A
  • dråbesmitte
  • luftveje inficeres
  • opformering
    slimhinder i næse/svælg
    lokale lymfeknuder
  • viræmi
    organer
    foster
  • smitter fra
    nasopharynx sekret
    urin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Beskriv følgende for røde hunde:

  • form
  • inkubationsperiode
  • smittefare
  • smitteveje
  • behandling
A
  • RNA-virus med kappe, capsid har icosahedral symmetri
  • Inkubationsperiode: 14 dage (12-23 dage)
  • Smittefarlig:
    børn og voksne: fra 7 dage før til 7 dage efter udslæt
    nyfødte med kongenit rubella
  • Smitteveje: luftbårent/luftvejssekreter
  • Behandling: Symptomatisk
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Beskriv rubelladiagnostik

A

Serologi - immunstatus: Rubella IgG

  • Negativ: Ikke haft rubella infektion/vaccination → Kan smittes
  • Positiv: Tidligere haft infektion eller vaccineret → Kan ikke smittes
  • Serologi – sygdomsmistanke: Rubella IgG + IgM
  • IgM positiv: Infektion indenfor 1-2 mdr., vaccination – eller falsk positiv
  • Serologi – tidsfæstelse af sygdom: Rubella IgG aviditet
  • PCR for Rubellavirus RNA
    konfirmatorisk
    nyfødt mistænkt for kongenit rubellasyndrom
    svælgpodning, urin, EDTA-serum
    positiv mindst 14 dage efter akut infektion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Hvordan forebygges kongenit rubella?

A

1) Sikre at den gravide er immun overfor rubella
- vaccination før fødedygtig alder
- naturlig infektion
- kontrol af immunstatus i starten af graviditeten

2) Postexposure
- eventuelt immunglobulin

3) Ved infektion i graviditeten
- infektion før 16. graviditetsuge: overvej provokeret abort

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Benævn nogle væsentlige virale årsager til akut meningitis og encephalitis i Danmark

A

Meningitis Encephalitis

  • Enterovirus ++ (+)
  • Herpes simplex virus + +
  • Varicella-Zoster virus +
  • Parotitis virus (++)
  • Mæslinge virus (+) (+)
  • Rubella virus (+)

() = Meget sjælden nu p.g.a. vaccination

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Beskriv opbygningen af parvovirus

A
  • Enkeltstrenget DNA

- Ingen kappe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

Beskriv smittevejene ved parvovirus

A

Smitter via

  • luftvejssekreter
  • placenta
  • blodtransfusion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Hvad har børn smittet med parvovirus sygdomsmæssigt, og hvad har de ikke?

A

Børnene har blodmangel, men ingen misdannelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Hvad er morfologien/genomet ved adenovirus (fx adenovirus (1-57))?

A

Nøgent DNA-virus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Hvad er morfologien/genomet ved coronavirus (fx coronavirus (6))?

A

Kappet RNA-virus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

Hvad er morfologien/genomet ved orthomyxovirus (fx influenza (A, B, C))?

A

Kappet RNA-virus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Hvad er morfologien/genomet ved paramyxovirus (fx parainfluenza, respiratory syncytial virus (RSV) og
metapneumovirus)?

A

Kappet RNA-virus

68
Q

Hvad er morfologien/genomet ved picornavirus (fx rhinovirus + enterovirus)?

A

Nøgent RNA-virus

69
Q

Hvad er morfologien/genomet ved reovirus (fx reovirus 1-3)?

A

Nøgent RNA-virus

70
Q

Hvad er morfologien/genomet ved parvovirus (fx bocavirus)?

A

Nøgent DNA-virus

71
Q

Hvilke 2 vigtige molekyler findes på overfladen af influenza A-virus?

A

Hæmagglutinin + neuraminidase

72
Q

Hvilke typer af influenzavirus er medvirkende i antigendrift?

A

Influenza A og B

73
Q

Hvilke typer af influenzavirus er medvirkende i antigenshift?

A

Influenza A

74
Q

Hvilket enzym benytter influenzavirus sig af under replikationen?

A

Influenza virus benytter RNA-polymerase i replikationen. Dette medfører flere mutationer end ved brug af en DNA-polymerase

75
Q

Hvilke mutationer er ansvarlige for antigendrift?

A

Mutationer i H- og N-glykoproteinerne

76
Q

Hvad medfører antigendrift?

A

Influenza antigen-”drift” medfører, at man har dårligere immunitet mod det ændrede virus

77
Q

Beskriv beskyttelsesgraden ved en influenzavaccine

A
  • Beskyttelse indtræder ca. 2 uger efter vaccination
  • Unge mennesker –> 70-90% beskyttelse mod sygdomstilfælde
  • Ældre mennesker –> Ca. 60% beskyttelse mod sygdomstilfælde + Ca. 70% beskyttelse mod alvorlige sygdomstilfælde (hospitalsindlæggelse, dødsfald)
78
Q

Benævn 5 indikationer for at få influenzavaccinen

A

1) Plejehjemsbeboere (særligt udsatte eller alle beboere efter lægens skøn)
2) Personer over 65 år
3) Personer, hvor lægen vurderer, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
4) Hvis vaccination er indiceret hos børn mellem 6 mdr. og 9 år bør de modtage to vaccinationer med 4 ugers mellemrum
5) Hospitalspersonale !?

79
Q

Hvad er morfologien/genomet ved norovirus?

A
  • Nøgent RNA-virus
  • Enkeltstrenget og svagt positiv ladet
  • Icosahedralt capsid
80
Q

Beskriv følgende for norovirus:

  • Inkubationsperiode
  • Symptomer
  • Varighed
  • Smittefarlig
  • Smittevej
  • Diagnostik
  • Behandling
  • Forebyggelse
A
  • Inkubationsperiode: 12-48 timer
  • Symptomer: opkastninger –> ublodig diare, feber, abdominalsmerter
  • Varighed: 1-3 dage
  • Smittefarlig: 1-3 uger (Isolation ophæves efter 48 timer symptomfrihed)
  • Smittevej: fæcal-oralt, oralt-oralt (opkastninger!)
  • Diagnostik:
    Klinisk billede!
    PCR: fæces
  • Behandling: Symptomatisk
  • Forebyggelse:
    Afbrydelse af smitteveje
    Syge (og rekonvalescenter) må ikke deltage i
    tilberedning af mad
    Isolation på enestuer/kohorteisolation med fast
    personale
    Personale med engangskitler, handsker (mundbind ved
    risiko for sprøjt)
    Varmebehandling af bær
81
Q

Hvad er morfologien/genomet ved rotavirus?

A
  • Nøgent dobbeltstrenget RNA-virus
  • 11 segmenter
  • Dobbelt-laget capsid med icosahedral symmetri
82
Q

Beskriv følgende for rotavirus:

  • Inkubationsperiode
  • Symptomer
  • Varighed
  • Smittefarlig
  • Smittevej
  • Diagnostik
  • Behandling
  • Forebyggelse
A
  • Inkubationsperiode: 2 dage
  • Symptomer: opkastninger -> ublodig diare, feber, abdominalsmerter
  • Varighed: 3-8 dage
  • Smittefarlig: 1-3 uger
  • Smitteveje: fæcalt->oralt (opkastninger?)
  • Diagnostik
    Antigenpåvisning: fæces
    PCR: Fæces
  • Behandling: Symptomatisk
  • Forebyggelse:
    Afbrydelse af smitteveje
    Vaccination (2 vacciner er registreret i Danmark, men
    indgår ikke i børnevaccinationsprogrammet)
83
Q

Beskriv vaccinen mod rotavirus

A
  • Vaccinen indeholder levende svækket human rotavirus
  • Børn fra 6 ugers alderen.
  • Vaccinen beskytter mod rotavirusinfektion, som forårsager diarré og opkastning.
84
Q

Hvad er morfologien/genomet ved adenovirus?

A
  • Nøgent lineært dobbeltstrenget DNA-virus
  • Icosahedralt kapsid (Icosahedral: 20 sider + 12 hjørner. hjørner dannet af pentamere og sideflader af hexamere)
  • 49 serotyper
85
Q

Beskriv følgende for adenovirus:

  • Symptomer
  • Varighed
  • Smittefarlig
  • Smittevej
  • Diagnostik
  • Behandling
  • Forebyggelse
A

•  DNA-virus uden kappe, capsid har icosahedral symmetri
•  Symptomer:
–  Luftvejsinfektion
–  Conjunctivitis
–  Tarminfektion
–  Feber, halssmerter, snottethed og hoste
•  Smittefarlig: før symptomer og op til måneder efter
•  Smitteveje:
–  fæcalt-oralt, oralt-oralt, via sekreter på hænder
–  inhalation
–  ikke-klorede svømmebasiner, tonometre hos øjenlæger
•  Diagnostik
–  PCR: øjne, svælgpodning, fæces
–  Antigenpåvisning: fæces
•  Behandling: Symptomatisk
•  Forebyggelse:
–  Adenovirus serotype 4 og 7: Vaccination (rekrutter i den USA)
–  Øvrige enterovirus: Afbrydelse af smitteveje

86
Q

Benævn 4 typer af profylakse for virussygdomme?

A

1) Vacciner
2) Immunoglobuliner
3) Isolation
4) Viruskemoterapi

87
Q

Benævn 4 typer af behandling for virussygdomme?

A

1) Symptomatisk: ”Kamillete, kodylmagnyler og næsedråber”
2) Immunoglobuliner
3) Interferoner
4) Viruskemoterapi

88
Q

Hvad bruges i kombination med viruskemoterapeutika imod kronisk hepatitis B og C?

A

Interferon-alfa.

89
Q

Hvad er interferoners funktion?

A
  • Bredspektret - hæmning af cellevækst, stimulering af monocytter og makrofager
  • Indirekte inhibition af produktionen af virale proteiner
90
Q

Hvad er bivirkningerne ved interferoner?

A

Udtalte influenza symptomer

91
Q

Hvilke lægemidler bruges mod kronisk hepatitis B og C?

A

KRONISK HEPATITIS B:
- Lamivudin, emtricibin, adefovir, entecavir og tenofovir

KRONISK HEPATITIS C:

  • Ribavirin
  • Boceprevir og telaprevir
92
Q

Hvilke sygdomme behandles med viruskemoterapeutika?

A

Levercirrhose og hepatocellulært carcinom (behandling for at forhindre udvikling af det)

I kombination med alfa-interferon: Hepatitis C

93
Q

Hvilke lægemidler behandles herpes-virus med?

A

Aciclovir, valaciclovir, famciclovir, ganciclovir, valganciclovir.

94
Q

Benævn 5 herpes-virus

A

1) Herpes simplex virus 1
2) Herpes simplex virus 2
3) Varicella-zoster virus
4) Epstein-Barr virus
5) Cytomegalovirus

95
Q

Beskriv aciclovirs virkningsmekanisme

A
  • Fosforyleres af virale tymidinkinaser (kun i virusinficerede celler).
  • Hæmmer replikationen af virus-DNA (virus specifik DNA-polymerase)
96
Q

Benævn 6 indikationer for at give aciclovir

A

1) Herpes simplex virus
2) Herpes simplex encephalitis
3) Genital herpes simplex
4) Medfødt generaliseret herpes simplex infektion
5) Herpes simplex hos immundefekte (eks. HIV):
6) Herpes keratitis

97
Q

Hvilke lægemidler bruges mod influenza?

A
  • Neuroamidase-hæmmere - oseltamivir → Tamiflu® (og zanamivir).
98
Q

Beskriv virkningsmekanismen for neuroamidase-hæmmere (fx Tamiflu)

A

Farmakodynamik: Bindes til influenza-neuroamidasen og blokerer denne irreversibelt. Dette forhindrer, at influenzavirus kan frigives fra epitelet i luftvejene.

99
Q

Beskriv neuraminidase-hæmmere

A
  • Neuroamidase-hæmmere er effektive overfor influenza - behandling skal dog startes inden for 48 timer efter symptomdebut.
  • Effektivt overfor type A og B.
  • Afkorter forløbet med 1-1,5 døgn.
  • Hindrer ikke antistofsvar på infektionen.
  • Virker additiv til vaccination.
100
Q

Benævn 6 stofgrupper af HIV-lægemidler

A

1) Nukleosid/nukleotidreverstranskriptasehæmmere (NRTI/NtRTI): 7 stoffer
2) Non-nukleosidreverstranskriptasehæmmere (NNRTI): 5 stoffer
3) Proteasehæmmere (PI): 9 stoffer
4) Fusionshæmmere: 1 stof
5) CCR5-hæmmere: 1 stof
6) Intergrasehæmmere: 1 stof

101
Q

Benævn 5 indikationer for HIV-behandling

A

1) HIV-positive med kliniske symptomer på immundefekt
2) CD4 lymfocytter <300 mio/l
3) Primær HIV-infektion
4) HIV-smittede gravide
5) Post exposure profylakse (fx en hospitalsansat som har været udsat for stikuheld)

Der startes behandling med minimum 3 stoffer!

102
Q

Benævn E. colis virulensfaktorer

A

1) Pili - adhærence
2) IgA-protease –> beskyttelse mod immunforsvar
3) Kapsel –> beskyttelse mod immunforsvar
4) Siderophore –> jernoptagelse
5) Plasmider –> antibiotikaresistens
6) Toksiner

103
Q

Hvad er lipopolysakkarider (LPS)?

A

Et endotoksin lokaliseret i den ydre cellemembran

104
Q

Benævn enterobakteriers 3 antigenstrukturer

A

1) O-antigen - LPS (polysakkarid)
2) H-antigen - Flagel (protein)
3) K-antigen - Kapsel (polysakkarid)

105
Q

Beskriv et endotoksin

A
  • En del af bakterien, som frigøres ved dennes død

- Anvendes især om LPS

106
Q

Beskriv et exotoksin

A

Udskilles fra den levende bakterie til omgivelserne

107
Q

Beskriv et enteroksin

A

Med virkning på tarmens epitelceller

108
Q

Beskriv lipopolysakkarider (LPS)

A

LPS = ENDOTOKSIN

  • er en bestanddel af de gram- bakteriers ydre cellemembran
  • består af en ikke-toksisk sukkerdel og af en toksisk lipiddel (lipid A)
  • optages af LPS-bindende protein og bindes til CD14-receptoren på makrofager og neutrofile granulocytter
  • kan aktivere komplementsystemet, stimulere B-celler, aktivere makrofager, stimulere frigørelsen af cytokiner og meget mere
  • kan i selv små mængder (0,1 mikrogram) give høj feber, mens større mængder udløser shock
109
Q

I hvilke infektioner er E. coli normalt forekommende?

A
  • Urinvejsinfektioner
  • Gastroenteritis (mave-tarm-infektion)
  • Luftvejsinfektioner
  • Meningit (hjernehindebetændelse)
110
Q

Beskriv ETEC

A

ETEC = ENTEROTOXIGENIC E. COLI

  • Varmelabilt toxin (LT), der ligner cholera-toxin og varmestabilt (ST) toxin
  • Lokalisation: tyndtarmen
  • Rejse-diarre - stort inokulum
  • Diarre hos børn i u-lande

Inokulum: patogen eller dens dele, kan forårsage infektion når de overføres til en gunstig placering.)

111
Q

Beskriv EPEC

A

EPEC = ENTEROPATHOGENIC E. COLI

  • Patogenese relateret til adhærencefaktorer
  • Lokalisation: Tyndtarm
  • Diarre hos nyfødte og udbrud af gastroenterit i børnehaver
  • Kronisk diarre hos børn
112
Q

Beskriv EAggEC

A

EAggEC = ENTEROAGGREGATIV E. COLI

  • Patogenese relateret til adhærancefaktorer og varmestabilt enterotoxin
  • Relateret til kronisk diarre hos børn i u-lande
  • Uklart hvor stor betydning hos os
113
Q

Beskriv EIEC

A

EIEC = ENTEROINVASIV E. COLI

  • Invaderer epitelceller
  • Shigella-lignende symptomer varierende fra diarre til dysenteri
  • Lokalisation: colon

Shigella: en bakterie, der forårsager shigellose. Shigellose er en mave-tarminfektion, som især er karakteriseret ved diarré og generel utilpashed.

Dysenteri: en smitsom tarminfektion, som ofte giver blodig diarré.

114
Q

Beskriv EHEC

A

EHEC = ENTEROHÆMORRHAGIC E. COLI (kaldes også VTEC og STEC)

  • Verotoxin-producerende E. coli
  • Ofte relateret til serotypen E. coli O157:H7
  • Relateret til 2 syndromer: HUS (hæmolytisk uræmisk syndrom) + hæmorragisk colit.
  • HUS ses hovedsageligt hos børn under 5 år, mens hæmorragisk colit typisk rammer voksne.
  • Ca 10 % får HUS
  • HUS viser sig som nyresvigt, hæmolytisk anæmi og thrombocytopeni
  • Stor variation af sværhedsgrad
  • Brug IKKE antibiotika! (Man gør skade, hvis man giver antibiotika. Man er dog nødt til at gøre det, hvis E. coli kravler ind i blodbanen)
  • Reservoir: kvæg (også kaldt burgerbakterien)
  • Infektiøs dosis er lav
  • Forår-sommer
115
Q

Hvad er hyppigheden af de forskellige former for E. coli i DK? (ETEC, EPEC, EAggEC, EIEC og EHEC)

A 
ETEC: 125/år
EPEC: 130/år
EAggEC: 650/år
EIEC: 5/år
EHEC: 90/år
116
Q

Hvordan afgrænses øvre luftvejsinfektioner?

A

Nord for stemmelæberne

117
Q

Hvordan afgrænses nedre luftvejsinfektioner?

A

Syd for stemmelæberne

118
Q

Benævn 6 øvre luftvejsinfektioner

A

1) Sinuitis (bihulebetændelse)
2) Otitis media (mellemørebetændelse)
3) Epiglottitis (strubelågsbetændelse)
4) Rhinitis (høfeber)
5) Pharyngitis (betændelse i svælget - halsbetændelse)
6) Tonsillitis (betændelse i tonsillerne - halsbetændelse)=

1-3: især bakterielle infektioner
4: især virus
5-6: især GAS (gruppe A streptokokker) og virus

119
Q

Benævn 2 nedre luftvejsinfektioner

A

1) Akut bronkitis
2) Pneumoni

Skyldes begge diverse bakterier og virusser

120
Q

Beskriv patogenesen ved sinuitis (bihulebetændelse)

A
  • Viral infektion (rhinit): sekret + ødem.
  • Allergisk inflammation.
  • Dårligt afløb (sinus ostia), ciliær dysfunktion, tykt sekret, ødem
121
Q

Beskriv ætiologien ved sinuitis (bihulebetændelse)

A
  • Pneumokokker ( G + diplokokker)
  • Haemophilus influenzae (G neg stav)
  • Hæmolytiske streptokokker (G + kokker i kæde)
  • Stafylococcus aureus (G + kokker i hobe)
  • Moraxella catarrhalis (G neg diplokok)
  • Forskellige anaerobe bakterier

Dog oftest pneumokokker eller haemophilus influenzae.

122
Q

Beskriv patogenesen ved akut otitis media (mellemørebetændelse)

A
  • Virusinfektion
  • > ophobning af sekret + ødem af slimhinde
  • > dysfynktion af det eustakiske rør (tuba auditiva)
    • > -> ophobning af sekret i mellemøre
    • > -> infektion

Eustakiske rør: beskyttelse, drænage, trykudligning.
Eustakiske rør er mere åbent og kortere hos små børn.
Eustakiske rør: respiratorisk epitel: cilier, mucus
Virus -> ødem

123
Q

Beskriv hyppigheden af forekomsten af akut otitis media (mellemørebetændelse)

A
  • Hyppigst mellem 6-24 mdr.

- > 2/3 af 3-årige har haft en eller flere AOM-episoder

124
Q

Beskriv ætiologien ved akut otitis media (mellemørebetændelse)

A
  • Pneumokokker
  • Haemophilus influenzae
  • Moraxella/Branhamella catarrhalis - (G neg diplokok)
  • Streptococcus pyogenes (GAS)
  • (Virus)
125
Q

Beskriv komplikationer ved akut otitis media (mellemørebetændelse)

A
  • Kronisk otitis media (10%)

- Sjældne: Mastoiditis, facialisparese, meningitis etc.

126
Q

Beskriv ætiologien ved epiglottitis acuta (strubelågsbetændelse)

A
  • Haemophilus influenzae type B (Hib)
  • Sjældent andet

Opstår sjældent i DK pga. Hib-vaccination

127
Q

Beskriv patogenesen ved epiglottitis acuta (strubelågsbetændelse)

A

Flegmonøs infektion

Flegmonøs infektion: det er bindevævet omkring strubelåget, som hæver op, og det er et dumt sted at have noget, der hæver op. Hvis det hæver meget op, så kan man ikke få luft.

128
Q

Beskriv symptomerne ved epiglottitis acuta (strubelågsbetændelse)

A
  • Rammer typisk små børn (2-7 år)
  • Akut sygdom
  • Synkesmerter
  • Spytflod
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Ømhed sv. til larynx
  • Høj feber
  • Barnet sidder foroverbøjet med fremskudt hage
  • Luftvejsobstruktion (kan opstå meget hurtigt).
129
Q

Hvorfor er manipulation med svælgområde (fx kigge i munden for at tjekke mandlerne) kontraindiceret ved epiglottitis acuta (strubelågsbetændelse)?

A

Pga. risiko for larynxspasme

130
Q

Beskriv ætiologien ved pertussis (kighoste)

A

Bordetella pertussis (Pertussis = voldsom hoste)

  • Findes kun hos mennesker.
  • Farlig for små børn pga. ringe pladsforhold
  • Lille aerob, ret kræsen gram-negativ kokkoid stav.
  • Sidder i overfladen af epithelet ned langs trachea og hovedbronkierne.
131
Q

Beskriv patogenesen ved pertussis (kighoste)

A
  • Overfladisk infektion
  • Sidder i overfladen af epithelet ned langs trachea og hovedbronkierne.
  • Div. toksiner og virulensfaktorer (adhæsiner, exo- og endotoxiner) –> hæmmer ciliefunktion + hæmmer immunrespons + aktivering af hostereceptorer.
132
Q

Beskriv sygdomsforløbet for pertussis (kighoste)

A

Inkubationstid: 7-10 (5-21) dage

Kataralske fase: 1-2 uger

  • = Forkølelse
  • Begyndende hoste.

Paroksymale fase: 1-6 (10) uger (100-dages hosten)

  • Klassisk kighoste
  • Op til 30-60 anfald i døgnet.
  • Blåfarvning (cyanose) (helt små børn kan ikke ”kige”)
  • Apnø.
  • Kolaps.
  • Opkastning.
  • Atypiske forløb.

Rekonvalescentstadiet: 2-4 uger (evt. flere mdr.)
- Aftagende hoste

133
Q

Hvilke 3 faser/stadier kan pertussis (kighoste) inddeles i?

A

1) Kataralske fase: 1-2 uger
2) Paroksymale fase: 1-6 (10) uger (100-dages hosten)
3) Rekonvalescentstadiet: 2-4 uger (evt. flere mdr.)

134
Q

Beskriv smitteforholdene for pertussis (kighoste)

A
  • Meget smitsom (især i det kataralske stadium).
  • Fra en dag før det kataralske stadium til 6 uger ind i det paroksymale stadium.
  • Dråbe- og aerosolsmitte.
135
Q

Hvilken diagnosemetode bruges til diagnosticering af pertussis (kighoste)?

136
Q

Hvilke vaccinationsmuligheder er der for pertussis (kighoste)?

A
  • Rutinemæssig vaccination siden 1961.
  • 3, 5, 12 mdr. og 5 år.
  • På trods af vaccination er kighoste en almindelig infektion hos store børn og voksne

Alle der følger børneprogrammet bliver vaccineret 4 gange. Vaccinen er god nok til at små børn ikke dør. Når man har fået de første 2 vaccinationer, er man ret sikker på, at man ikke dør af kighoste.

137
Q

Hvad kan pertussis (kighoste) behandles med?

A

Makrolid-antibiotika

  • Usikkert hvor stor effekten er, men den er nok ganske ringe.
  • Nedsætter smittespredningen.
  • Profylakse til spædbørn.
138
Q

Beskriv pneumoni

A

PNEUMONI = LUNGEBETÆNDELSE
Infektion af lungeparenchymet

Klinik:

  • Hoste
  • Dyspnø
  • Ekspektoration
  • Stingsmerte
  • Stetoskopi forenelig med pneumoni

Infektionstegn:

  • Feber
  • Forhøjet C-reaktivt protein
  • Forhøjede leukocyter

Radiologi:
- Nytilkommet infiltrat på røntgen af thorax

139
Q

Beskriv akut bronkitis

A

AKUT BRONKITIS
Infektion af bronkier

Klinik:

  • Hoste
  • Dyspnø
  • Ekspektoration

Infektionstegn:

  • Feber
  • Let forhøjet C-reaktivt protein
  • Let forhøjede leukocyter

Radiologi:
- IKKE nytilkommet infiltrat på røntgen af thorax

140
Q

Hvordan kan man bestemme, om der er tale om en pneumoni eller akut bronkitis?

A
  • Bronkit er en ”skraldespand”, for alt hvad der ikke er lungebetændelse.
  • Lungebetændelse er en infektion af lungeparenkymet, hvor bronkit bare er en overfladisk infektion nede i bronkierne.
  • Bronkit er ikke noget man dør er, men det kan man gøre af lungebetændelse.
  • Ved lungebetændelse (pneumoni) - i og med at der er parenkymet, der er inficeret, så har man et højt inflammatorisk respons, en høj CRP, en høj mængde leukocytter. Disse er kun let forhøjede ved akut bronkitis.
  • Det man kan gøre er at tage et røntgenbillede af lungerne og se, om der er noget infiltrat. Ved pneumoni ses infiltrat, men det gør der ikke ved bronkit.
141
Q

Benævn den mest almindelige diagnoseform for pneumoni

A

Røntgenbillede

142
Q

Benævn de 4 grupper, som pneumoni kan opdeles i

A

1) Samfundserhvervet
2) Hospitalserhvervet
3) Aspirationspneumoni
4) Pneumoni hos immuninkompetente

143
Q

Beskriv følgende for pneumokok (streptococcus pneumoniae):

  • Karakteristika
  • Klinik
  • Forløb
A

KARAKTERISTIKA
- Gram positiv lancetformet diplokok
- Kapsel (kapsel polysakkarider – flere serotyper)
Kapsel –> polysakkarid –> hæmmer fagocytose via komplement + aktiverer inflammation
- Toxin: Pneumolysin (cytotoxisk)
Pneumolysin –> celleskade (epitelceller og leukocytter) aktiverer komplement –> inflammation
- Enzym: Autolysin
Autolysin –> selvmord –> frigivelse af inflammatoriske mediatorer
- Raske bærere

KLINIK (klassisk pneumoni)

  • Pludselig sygdomsdebut
  • Høj feber, kulderystelser
  • Stingsmerte (pleuritsmerter)
  • Purulent, evt. blodtilblandet ekspektoration
  • Infiltrat på rtg. af thorax

FORLØB
- Mortalitet relativ høj hos ældre, især ved samtidig bakteriæmi

144
Q

Hvordan virker toxinet pneumolysin?

A

Pneumolysin –> celleskade (epitelceller og leukocytter) aktiverer komplement –> inflammation

145
Q

Hvordan virker enzymet autolysin?

A

Autolysin –> selvmord –> frigivelse af inflammatoriske mediatorer

146
Q

Beskriv følgende for mycoplasma pneumoniae:

  • Karakteristika
  • Klinik
  • Forløb
A

KARAKTERISTIKA

  • Små, pleomorfe (mangler cellevæg – plasmamembran indeholder steroler)
  • Kræver specialmedie for vækst + specialfarvning (vokser langsomt, 2-6 uger). Gramfarvning kan ikke bruges.
  • Adhærerer til luftvejsepitel

KLINIK

  • Smitter ved tæt kontakt (familie). Inkubationstid: 1-3 uger
  • Epidemier
  • Langsom symptomdebut
  • Moderat feber –> “kold lungebetændelse”
  • Hovedpine
  • Tør hoste
  • Rtg af thorax: evt. vattede infiltrater

FORLØB

  • Oftest mildt forløb.
  • Meget sjældent dødelig
147
Q

Beskriv legionella pneumophila (bla. patogenesen)

A
  • Gram-negativ stav
  • Miljøbakterie, lever i amøber
  • Biofilm i vandsystemer, aircondition, spabade etc.
  • Vokser ved 20-42 grader. Hæmmes ved tp > 50 grader
  • Ikke-pneumokok-årsagende pneumoni – legionella pneumoni.

PATOGENESE:
- Inhalation af aerosol/aspiration af mikropartikler til luftveje
- Formerer sig i pulmonale makrofager
Makrofager –> Cytokiner –> Infiltration, Kapilærlækage, Ødem, Cytokin, Inflammatorisk respons, Mikroabscesser

VÆRTSFAKTORER

148
Q

Beskriv følgende for mycoplasma pneumoniae:

  • Organisme
  • Sygdom
  • Forekomst
A

ORGANISME:
- Lille obligat intracellulær gram neg. bakterie
- Elementary body (EB): Extracellulær, infektiøs
- Reticulate body (RB): Intracellulær, metabolisk aktiv
Intracellulære: mangler energi, aminosyrer og nucleosider.
RB er osmotisk svage

SYGDOM:

  • Oftest mild
  • Akut bronkitis
  • Pneumoni

FOREKOMST:
- Hyppig: DK: > 90 % har antistoffer

149
Q

Beskriv smittevejen ved chlamydophila psittaci (papegøjesyge/ornitose)

A
  • Smitte ved kontakt med fjerkræ. Især inhalation af forstøvet fuglefæces.
  • Sjælden: i 2016 blev der anmeldt 24 tilfælde i DK
150
Q

Beskriv den mikrobiologisk diagnostik af nedre luftvejsinfektioner

A

LUFTVEJSSEKRET
Mikroskopi for bakterier og egnethed af luftvejssekretet
- Hurtig og billig.
- Lav sensitivitet og specificitet.

Dyrkning

  • Ca. 3 dage.
  • Finder ikke mycoplasma pneumoniae, chlamydophila spp. og legionella

Polymerase chain reaction (PCR)

  • Legionella, Mycoplasma, Chlamydophila pneumoniae/psittaci
  • Virus (fx RSV, Influenza)
  • Svampe (Pneumocystis jirovecii)

BLOD
Dyrkning
- Lav sensitivitet og høj specificitet.

Serologi (antistofbestemmelse)
- LAT (Legionella)

URIN
Antigendetektion
- LUT (Legionella)
- PUT (Pneumokokker)

151
Q

Beskriv hvilken 1. valgs antibiotikum, der vil bruges ved behandling af følgende sygdomme:

1) Pneumokokker
2) Legionella pneumophila
3) Mycoplasma pneumoniae
4) Chlamydophila pneumoniae
5) Chlamydophila psittaci

A

1) Penicillin
2) Kinolon eller makrolid
3) Makrolid
4) Makrolid
5) Tetracyclin

152
Q

Benævn de 2 hyppigste komplikationer til pneumoni

A

1) Empyem: en pusansamling i et præformeret hulrum

2) Absces: pusansamling i et sted, hvor der ikke er hulrum normalt

153
Q

Benævn 6 CNS-infektioner

A

1) Meningitis (hjernehindebetændelse, infektion i hjernehinder)
2) Encephalitis (hjernebetændelse, infektion i parenchymet)
3) Hjerneabsces (indkapslet infektion i hjerneparenchymet)
4) Empyem (infektion i præformeret hulrum: subduralt)
5) Myelitis (infektion i rygmarvens væv)
6) Epidural absces (duranær absces ved rygmarven)

154
Q

Benævn symptomer ved meningitis

A
  • Hovedpine
  • Nakke-ryg-stivhed/spændt fontanelle
  • Feber
  • Konfusion og nedsat bevidsthed
  • Kvalme og opkast (pga. ↑ intrakaranielt tryk)
  • Petekkier
  • Shock
  • DIC (dissemineret intravaskulær koagulation)
155
Q

Hvad er værst af:

  • Akut bakteriel meningitis
  • Kronisk mykobakteriel og fungal meningitis
  • Akut viral meningitis
  • Viral encephalitis
  • Hjerneabsces
A

Akut bakteriel meningitis

156
Q

Beskriv de hyppige bakterielle ætiologier til meningitis

A

Nyfødte → 3 mdr Hæmolytisk streptokok Gr. B (S.
agalactiae)
E. coli
Listeria monocytogenes (sjælden)

Børn 3 mdr → 5 år Pneumokokker
Meningokokker
(Haemophilus influenzae type B)

Teenagere Meningokokker

Voksne (ældre) Pneumokokker

Immunsupprimerede Listeria monocytogenes
Og andre.

157
Q

Hvilke bakterier danner typisk ophav til meningitis blandt nyfødte → 3 mdr?

A
  • Hæmolytisk streptokok Gr. B (S. agalactiae)
  • E. coli
  • Listeria monocytogenes (sjælden
158
Q

Hvilke bakterier danner typisk ophav til meningitis blandt børn 3 mdr → 5 år?

A
  • Pneumokokker
  • Meningokokker
  • (Haemophilus influenzae type B)
159
Q

Hvilke bakterier danner typisk ophav til meningitis blandt teenagere?

A

Meningokokker

160
Q

Hvilke bakterier danner typisk ophav til meningitis blandt voksne (ældre)?

A

Pneumokokker

161
Q

Hvilke bakterier danner typisk ophav til meningitis blandt immunsupprimerede?

A

Listeria monocytogenes

Og andre.

162
Q

Beskriv følgende for meningokokker:

  • Karakteristika
  • Forekomst
  • Patogenese
  • Virulensfaktorer
A

KARAKTERISTIKA
- Gram- diplokokker –> Neisseria meningitidis

FOREKOMST:
- 5-10 % raske bærere (næsesvælg) (udvikler antistoffer)

PATOGENESE:

  • Dråbesmitte / kolonisation.
  • Lokal invasion –> adhærence/invasion –> bakteriæmi –> infektion/inflammation.
  • Hurtig multiplikation i blodbanen
  • Endotoxinfrigivelse.
  • ↓ baktericide antikapsullære antistoffer ?
  • ↓ aktvitet af komplementsystem ?

VIRULENSFAKTORER:

  • Kapsel (beskytter bl.a. mod komplementmedieret drab). (Polysakkaridkapsel: serogrupper B, C, A, W135, Y)
  • Pili (adhærence til epitel).
  • Endotoxin: Lipooligosakkarid (LPS) → TNF-α / IL1 → DIC, shock.
163
Q

Benævn 4 muligheder for mikrobiel diagnostik af bakteriel meningitis

A

1) Mikroskopi af spinalvæske
2) Dyrkning af spinalvæske
3) Bloddyrkning
4) Evt. PCR

164
Q

Hvordan behandles børn under 3 mdr. for bakteriel meningitis?

A

Ampicillin + Gentamicin

165
Q

Hvordan behandles børn over 3 mdr. og voksne for bakteriel meningitis?

A

Penicillin + Ceftriaxon

166
Q

Hvad er prognosen ved henholdsvis en meningokok-meningitis og en pneumokok-meningitis?

A

MENINGOKOK-MENINGITIS (DK 2015)

  • Mortalitet: 7 %
  • Sequelae (senfølger): 12 %

PNEUMOKOK-MENINGITIS (DK 2015)

  • Mortalitet: 12 %
  • Sequelae: 28 %

Hvis man har en pneumokok-meningit, så er der flere, der dør. Det har nok noget at gøre med, at flere ældre får det. Der er her langt flere senfølger efter pneumokok-meningit –> det er pneumokokkens skyld. Den er invasiv og bruger glukose meget mere end meningokokken gør.

167
Q

Beskriv de forskellige muligheder der er for profylakse af bakteriel meningitis

A

1) VACCINATION
Børnevaccinationsprogram
- Pneumokokker - 13 valent vaccine (kapselpolysakkarid fra 13 serotyper)
- Haemophilus influenzae type B (kapselpolysakkarid)

Vaccination af særlige riskogrupper

  • Splenektomerede: Pneumokokker (voksne/børn > 2 år: 23-valent vaccine)
  • Vaccination af rejsende (meningokokker gr. A, C, Y, W135)

Vaccination af kontakter

  • Meningokokker gruppe C (kapselpolysakkarid)
  • (Meningokokker gruppe B (multikomponent proteinvaccine)

2) GRAVIDE
Hæmolytiske streptokokker gr. B
- Risikovurdering.

3) ANTIBIOTIKAPROFYLAKSE TIL KONTAKTER
Meningokokker

Modul 10 - Angreb og Forsvar (4 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions