Mikrobiologi Flashcards
1
Q
Er orme eukaryote eller prokaryote og én- eller flercellede?
A
- Eukaryot
- Flercellet
2
Q
Er svampe eukaryote eller prokaryote og én- eller flercellede?
A
- Eukaryot
- Én- eller flercellet
3
Q
Er protozoer eukaryote eller prokaryote og én- eller flercellede?
A
- Eukaryot
- Éncellet
4
Q
Er bakterier eukaryote eller prokaryote og én- eller flercellede?
A
- Prokaryot
- Éncellet
5
Q
Nævn de 3 vigtigste gram-positive kokker
A
- Stafylokokker
- Streptokokker
- Pneumokokker
6
Q
Nævn de 2 vigtigste gram-negative kokker
A
- Meningokokker
- Gonokokker
7
Q
Nævn 4 gram-positive stave
A
- Bacillus
- Clostridium
- Corynebacterium
- Listeria
8
Q
Nævn 5 gram-negative stave
A
- E. coli
- Klebsiella
- Salmonella
- Pseudomonas
- Vibrio
- Campylobacter
- Helicobacter
- Bacteroides
- Haemophilus
mfl.
9
Q
Hvad bruges som kontrastfarvning ved gram-farvning?
A
Karbolfucsin
10
Q
Beskriv forskellen i opbygningen af cellevæggen i gram+ og gram- bakterier
A
Gram +:
- Tyk cellevæg, bestående af peptidoglykaner m. lipoteichoinsyre
- Ingen ydre cellemembran
Gram -:
- Tynd cellevæg
- En ydre (og indre) cellemembran
- Peptidoglykanlaget ligget imellem den ydre og den indre cellemembran
- På den ydre cellemembran findes lipopolysakkarid
Det er cellevæggen, der farves i gram-farvning. Der skal ikke meget til for at fjerne den blå farve fra gram-negative, og så kontrastfarves gram-negative med rød farve.
11
Q
Benævn 5 bakteriegrupper som ikke passer ind i gram-farvningen og giv eksempler på bakterier i disse grupper
A
- Syrefaste stave (mykobakterier) –> eks: Mycobacterium tuberculosis
- Spirokæter –> Treponema pallidum + Borrelia burgdorferi
- Klamydier –> Chlamydia trachomatis
- Rickettsiae –> Rickettsia typhi + Ehrlichia
- Mykoplasmer –> Mycoplasma pneumoniae
12
Q
Hvad er forskellen på polært og peristrikt bevægelige bakterier?
A
Polært: farer i én retning
Peritrikt: ciier hele vejen rundt, kan ikke synkronisere dem, svømmer i alle retninger
Uden cilier kan bakterien ikke bevæger sig.
13
Q
Nogle gram-positive stave danner sporer. Disse kan inddeles i aerobe og anaerobe. Giv eksempler på både aerobe og anaerobe
A
AEROBE:
- Bacillus anthracis
ANAEROBE:
- Clostridium tetani
- Clostridium perfringens
- Clostridium difficile
- Clostridium botulinum
14
Q
Mht. iltkrav og -tolerance kan bakterier inddeles i 3 grupper. Benævn disse
A
1) Strikt aerobe –> kan vokse aerobt og har katalase + superoxiddismutase
2) Strikt anaerobe –> kan vokse anaerobt og har IKKE katalase + superoxiddismutase
3) Fakultativ anaerobe –> kan vokse både aerobt og anaerobt og har katalase + superoxiddismutase
15
Q
Navngivning af bakterier (taksonomi) inkludere 4 ting. Benævn disse.
A
1) Orden (order): Eubacteriales
2) Familie (family): Enterobacteriaceae
3) Slægt (genus): Escherichia
4) Art (species): coli
16
Q
Benævn de 4 kategorier i mikroorganismers patogenicitet og giv eksempler på hver af dem
A
1) Absolut (=altid) patogene –> Mycobacterium tuberculosis
2) Lejlighedsvist (=potentielt) patogene –> Staphylococcus aureus + E. coli
3) Sjældent (=opportunistisk) patogene –> Staphylococcus epidermidis
4) Apatogene –> Mælkesyrebakterier
17
Q
Hvad udgøres den normale mikrobiota i halsen især af?
A
α-hæmolytiske streptokokker
18
Q
Hvad udgøres den normale mikrobiota i huden især af?
A
- S. epidermidis
- S. aureus
- Coryneforme stave
19
Q
Hvad udgøres den normale mikrobiota i maven især af?
A
- Bacteroides & andre anaerobe
- E.coli & andre enterobakterier
- Enterokokker
20
Q
Hvad udgøres den normale mikrobiota i vagina især af?
A
Lactobacillus
21
Q
Hvad er definitionen på bakteriers virulens?
A
- Evnen til at trænge ind i værten
- Evnen til at formere sig i værten (dvs. manipulere med immunsystemet)
- Evnen til at beskadige værten
VIRULENS er ikke en fast egenskab ved en patogen
bakterie, men:
- er en egenskab ved den enkelte bakteriestamme
- udvikles ved kontakt m. værtsorganismen
- kan tabes
- kan overføres til anden bakterie (mikroorganisme)
22
Q
Benævn de 3 vigtigste virulensfaktorer
A
1) KAPSEL
- Pneumokokker
- Meningokokker
2) ADHÆSIONSFAKTOR
- Pili hos gramnegative stave (fx E. coli)
3) TOXINER + ENZYMER:
- Exotoxiner
Potente giftstoffer, der ofte er overførbare fra bakterie til
bakterie
Udskilles af den intakte bakterie (fx difteri-, botulinum- & koleratoksin)
- Endotoxiner
Findes i den ydre cellemembran hos alle gram-negati-
ve bakterier.
Nedbrydningsprodukter fra gramnegative staves
cellevæg.
Frigøres ved bakteriens død.
Giver i lav konc feber, i høj konc shock
- IgA proteaser
Nedbryder IgA
23
Q
Hvilke 5 ting kan exotoxiner inddeles i?
A
1) Toxiner, der fremmer spredning af bakterier i vævet (hyaluronidase)
2) Toxiner, der lyserer celler (lecithinase, hæmolysiner)
3) Toxiner, der blokerer proteinsyntesen (difteri toxin)
4) Toxiner, der øger cAMP (kolera toxin)
5) Toxiner, der blokerer nervefunktionen (tetanus toxin, botulinum toxin)
24
Q
Hvad er et endotoxin?
A
Lipopolysaccharider fra den ydre cellemembran i Gram-negative bakteriers cellevæg
25
Hvad er endotoxiners virkning i lav og høj koncentration?
I LAV KONCENTRATION:
- Feber (via interleukinfrigørelse)
- Inflammation (komplementaktivering)
- Vasodilatation (makrofagaktivering) --> IL 1+6, TNF
- Antistofproduktion (B-lymfocyt-stimulation)
I HØJ KONCENTRATION:
- Shock og dissemineret intravaskulær koagulation
26
Igennem hvad kan plasmiderne fra én bakterie overføres til en anden?
Gennem sexpilus (hult rør)
Plasmider kan indeholde gener som koder for antibiotikaresistens og for virulensegenskaber
27
Mikroorganismers patogenicitet kan også inddeles i 3 kategorier. Benævn dissse og giv eksempler på hver af dem
1) Kun menneske-patogene
- Pneumokokker
2) (Kun dyre-patogene)
3) Både menneske- og dyre-patogene
- Salmonella (zoonoser)
- Gruppe B streptokokker
28
Hvordan etablerer S. aureus sig på huden?
- Stafylokokker kan gro ved høj saltkoncentration
- De producerer lipaser og glycerol-ester-hydrolaser, som nedbryder hudfedt og fremmer kolonisation af huden
- Microbial Components Recognizing Adhesive Matrix Molecules (MSCRAMMs):
* Fibronectin-bindende proteiner (FnbpA og FnbpB)
* Collagen-bindende proteiner (CNAs)
* Clumping factor A og B: binder til fibrinogen
29
Benævn staphylococcus aureus' virulensfaktorer
1) Koagulase
2) Protein A
3) Leukocidiner og hæmolysiner
4) Katalase
5) Hyaluronidase
6) Fibrinolysin
7) Lipaser
8) Nukleaser
9) Kapsel
10) Toksiner, eks TSST-1
30
Hvad består viruspartikler af?
1) Arvemateriale - genetisk kode i form af DNA eller RNA
2) Capsid (proteinkapsel) indpakket i arvematerialet
3) Evt. membran uden om capsidet, deriveret fra værtscellen. Kaldes på engelsk "envelope" og på dansk "kappe".
4) Evt. andre strukturer i varierende mængder (funktionelle og strukturelle proteiner)
31
Hvad er størrelsen på de fleste undersøgte vira?
Mellem 10 og 300 nm
32
Hvilken form for vaccine er virus?
Levende, svækket vaccine
33
Hvad er virussets struktur baseret på?
1) Kapslens (capsidets) form
2) Membrankappen, deriveret fra plasmamembranen, ER, kernemembranen osv, altså fra værtscellen
3) Evt. andre strukturer
34
Benævn den morfologiske klassifikation af virus
1) Heliske (filamentøse) capsider
2) Icosahedrale capsider
3) Heliske (rørformet) delt op i segmenter
4) Komplekse capsider
35
Hvad er den cellulære receptor for rhinovirus?
ICAM-1 (adhærance receptor)
36
Hvad er den cellulære receptor for morbillivirus?
CD46, SLAM
37
Hvad er den cellulære receptor for Epstein Barr virus?
C3d receptoren (complement)
38
Hvad er den cellulære receptor for Parvovirus B19?
P-antigen (blodtypeantigen)
39
Hvad er den cellulære receptor for HIV?
CD4 + chemokininreceptorer
40
Beskriv begrebet "positiv sense"
SENSE:
Vedrører enkeltstrenget RNA-virus. Har med dannelse af proteiner at gøre – om genomet kan aflæses direkte, som om det var mRNA. Det har ikke med virus’ replikation at gøre.
POSITIVE SENSE:
Hvis vi har et RNA-virus, og den koder, som ligger i selve genomet, direkte kan aflæses som mRNA og translateres direkte (altså hvis der direkte kan laves proteiner i værtscellens ribosomer fra det genomiske DNA, dvs. den bliver læst i samme retning), så er det positive sense.
41
Beskriv begrebet "negativ sense"
SENSE:
vedrører enkeltstrenget RNA-virus. Har med dannelse af proteiner at gøre – om genomet kan aflæses direkte, som om det var mRNA. Det har ikke med virus’ replikation at gøre.
NEGATIVE SENSE:
Hvis ikke genomet kan aflæses direkte, skal der laves en komplementær streng, så kan den aflæses.
42
Hvilken cancerform har hepatitis B størst association til?
Primært hepato
43
Hvilken cancerform har Epstein-Barr virus størst association til?
Lymfom
44
Hvilken cancerform har papillomavirus størst association til?
Livmoderhalskræft
45
Hvordan diagnosticeres virusinfektioner?
PÅVISNING AF VIRUS
- Dyrkning
- Antigendetektion
- Gen-detektion (ex: PCR)
- Celle/vævsmorfologi
- Elektronmikroskopi
PÅVISNING AF ANTISTOFFER:
- IgG/IgM/IgA/IgE.
46
Hvilke 2 antistoffer ses især ved immunologisk respons på viral infektion?
IgM, efterfulgt af IgG
47
Benævn staphylococcus pyogenes' virulensfaktorer
1) Pyrogene eksotoksiner
2) Streptolysiner
3) Streptokinaser
4) Deoxyribonukleaser
5) C5a peptidase
6) Hyaluronidase
7) DPNase
Alt sammen enzymer som er med til at nedbryde vævet --> så kan bakterien sprede sig så meget som muligt --> udbredt infektion
48
Hvilke 4 former for virusinfektioner findes der?
1) Akut virusinfektion
- Kan ses i blodet, men efter infektionen er virussen væk
fra kroppen
2) Latent virusinfektion
- Smittet, forsvinder virus, kan ikke måle den længere
- Kommer herefter i udbrud
- Ofte ser man primært symptomerne i begyndelsen, dog ikke altid
- Når man har haft det en gang, har man det for altid
3) Kronisk virusinfektion
- Her vil man have en konstant produktion af virussen
- Eksempel er her hepatitis, fører til leversvigt, da leveren
hele tiden har skulle bekæmpe virussen
4) Slow virusinfektion
- Meget lille gruppe
- Dette vil ofte dræbe patienten til slut
49
Via hvilke celler smitter alfa-gruppen af herpes?
- Smittes igennem mucoepithelceller
| - Ligger i de sensoriske neuroner --> her har vi altså hud manifesation
50
Via hvilke celler smitter beta-gruppen af herpes?
Går gennem mucosceller og ligger sig i monocytter /T-celler
51
Via hvilke celler smitter gamma-gruppen af herpes?
Epithelceller/B-lymfocytter
52
Beskriv mæslingevirus
MÆSLINGER – MEASLES (ENG.) – MORBILLI EL. RUBEOLA
- Morbillivirus er enkeltstrenget, negative sense RNA-virus med helisk nukleokapsid.
- Famile: paramyxiviridae
- Kappe deriveret fra plamamembranen af værtscellen.
- Genomet ca. 19.500 baser: 6 gener, der koder for 8 proteiner
Negative sense: det kan ikke aflæses direkte som om det var et mRNA – det er positiv sense, der kan det.
53
Beskriv fåresyge-virus
FÅRESYGE – MUMPS (ENG.) - PAROTIDIS EPIDEMICA
- Parotidisvirus er også et paramyxivirus, dog anbragt i en anden slægt, Rubulavirus, sammen med bl.a. parainfluenzavirus.
- Genomstørrelse: 13.5 kb, der koder for 6 proteiner.
54
Beskriv røde hunde-virus
RØDE HUNDE – RUBELLA EL. GERMAN MEASLES (ENG.) – RUBELLA
- Rubellavirus er et enkeltstrenget, positiv polaritet RNA virus med icosahedral kapsid og kappe deriveret fra værsts cellens cellemambran.
- Genomet er ca. 9.750 baser og koder for to non-strukturelle og tre strukturelle proteiner
Positiv sense – kan aflæses direkte som om det var et mRNA.
55
Beskriv symptomer ved røde hunde
- Børnesygdom
- Normalt et mildt forløb (2-3 dages varighed)
- Udslæt
- Feber (mild)
- Konjunktivitis
- Hævelse af lymfeknuder bag ører og i nakke
- (Smerter i og hævelse af led – især voksne
- (Evt. øjenbetændelse)
56
Beskriv smittevejene ved røde hunde
- dråbesmitte
- luftveje inficeres
- opformering
slimhinder i næse/svælg
lokale lymfeknuder
- viræmi
organer
foster
- smitter fra
nasopharynx sekret
urin
57
Beskriv følgende for røde hunde:
- form
- inkubationsperiode
- smittefare
- smitteveje
- behandling
- RNA-virus med kappe, capsid har icosahedral symmetri
- Inkubationsperiode: 14 dage (12-23 dage)
- Smittefarlig:
børn og voksne: fra 7 dage før til 7 dage efter udslæt
nyfødte med kongenit rubella
- Smitteveje: luftbårent/luftvejssekreter
- Behandling: Symptomatisk
58
Beskriv rubelladiagnostik
Serologi - immunstatus: Rubella IgG
- Negativ: Ikke haft rubella infektion/vaccination → Kan smittes
- Positiv: Tidligere haft infektion eller vaccineret → Kan ikke smittes
- Serologi – sygdomsmistanke: Rubella IgG + IgM
- IgM positiv: Infektion indenfor 1-2 mdr., vaccination – eller falsk positiv
- Serologi – tidsfæstelse af sygdom: Rubella IgG aviditet
- PCR for Rubellavirus RNA
konfirmatorisk
nyfødt mistænkt for kongenit rubellasyndrom
svælgpodning, urin, EDTA-serum
positiv mindst 14 dage efter akut infektion
59
Hvordan forebygges kongenit rubella?
1) Sikre at den gravide er immun overfor rubella
- vaccination før fødedygtig alder
- naturlig infektion
- kontrol af immunstatus i starten af graviditeten
2) Postexposure
- eventuelt immunglobulin
3) Ved infektion i graviditeten
- infektion før 16. graviditetsuge: overvej provokeret abort
60
Benævn nogle væsentlige virale årsager til akut meningitis og encephalitis i Danmark
Meningitis Encephalitis
- Enterovirus ++ (+)
- Herpes simplex virus + +
- Varicella-Zoster virus +
- Parotitis virus (++)
- Mæslinge virus (+) (+)
- Rubella virus (+)
() = Meget sjælden nu p.g.a. vaccination
61
Beskriv opbygningen af parvovirus
- Enkeltstrenget DNA
| - Ingen kappe
62
Beskriv smittevejene ved parvovirus
Smitter via
- luftvejssekreter
- placenta
- blodtransfusion
63
Hvad har børn smittet med parvovirus sygdomsmæssigt, og hvad har de ikke?
Børnene har blodmangel, men ingen misdannelser.
64
Hvad er morfologien/genomet ved adenovirus (fx adenovirus (1-57))?
Nøgent DNA-virus
65
Hvad er morfologien/genomet ved coronavirus (fx coronavirus (6))?
Kappet RNA-virus
66
Hvad er morfologien/genomet ved orthomyxovirus (fx influenza (A, B, C))?
Kappet RNA-virus
67
Hvad er morfologien/genomet ved paramyxovirus (fx parainfluenza, respiratory syncytial virus (RSV) og
metapneumovirus)?
Kappet RNA-virus
68
Hvad er morfologien/genomet ved picornavirus (fx rhinovirus + enterovirus)?
Nøgent RNA-virus
69
Hvad er morfologien/genomet ved reovirus (fx reovirus 1-3)?
Nøgent RNA-virus
70
Hvad er morfologien/genomet ved parvovirus (fx bocavirus)?
Nøgent DNA-virus
71
Hvilke 2 vigtige molekyler findes på overfladen af influenza A-virus?
Hæmagglutinin + neuraminidase
72
Hvilke typer af influenzavirus er medvirkende i antigendrift?
Influenza A og B
73
Hvilke typer af influenzavirus er medvirkende i antigenshift?
Influenza A
74
Hvilket enzym benytter influenzavirus sig af under replikationen?
Influenza virus benytter RNA-polymerase i replikationen. Dette medfører flere mutationer end ved brug af en DNA-polymerase
75
Hvilke mutationer er ansvarlige for antigendrift?
Mutationer i H- og N-glykoproteinerne
76
Hvad medfører antigendrift?
Influenza antigen-”drift” medfører, at man har dårligere immunitet mod det ændrede virus
77
Beskriv beskyttelsesgraden ved en influenzavaccine
- Beskyttelse indtræder ca. 2 uger efter vaccination
- Unge mennesker --> 70-90% beskyttelse mod sygdomstilfælde
- Ældre mennesker --> Ca. 60% beskyttelse mod sygdomstilfælde + Ca. 70% beskyttelse mod alvorlige sygdomstilfælde (hospitalsindlæggelse, dødsfald)
78
Benævn 5 indikationer for at få influenzavaccinen
1) Plejehjemsbeboere (særligt udsatte eller alle beboere efter lægens skøn)
2) Personer over 65 år
3) Personer, hvor lægen vurderer, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
4) Hvis vaccination er indiceret hos børn mellem 6 mdr. og 9 år bør de modtage to vaccinationer med 4 ugers mellemrum
5) Hospitalspersonale !?
79
Hvad er morfologien/genomet ved norovirus?
- Nøgent RNA-virus
- Enkeltstrenget og svagt positiv ladet
- Icosahedralt capsid
80
Beskriv følgende for norovirus:
- Inkubationsperiode
- Symptomer
- Varighed
- Smittefarlig
- Smittevej
- Diagnostik
- Behandling
- Forebyggelse
- Inkubationsperiode: 12-48 timer
- Symptomer: opkastninger --> ublodig diare, feber, abdominalsmerter
- Varighed: 1-3 dage
- Smittefarlig: 1-3 uger (Isolation ophæves efter 48 timer symptomfrihed)
- Smittevej: fæcal-oralt, oralt-oralt (opkastninger!)
- Diagnostik:
Klinisk billede!
PCR: fæces
- Behandling: Symptomatisk
- Forebyggelse:
Afbrydelse af smitteveje
Syge (og rekonvalescenter) må ikke deltage i
tilberedning af mad
Isolation på enestuer/kohorteisolation med fast
personale
Personale med engangskitler, handsker (mundbind ved
risiko for sprøjt)
Varmebehandling af bær
81
Hvad er morfologien/genomet ved rotavirus?
- Nøgent dobbeltstrenget RNA-virus
- 11 segmenter
- Dobbelt-laget capsid med icosahedral symmetri
82
Beskriv følgende for rotavirus:
- Inkubationsperiode
- Symptomer
- Varighed
- Smittefarlig
- Smittevej
- Diagnostik
- Behandling
- Forebyggelse
- Inkubationsperiode: 2 dage
- Symptomer: opkastninger -> ublodig diare, feber, abdominalsmerter
- Varighed: 3-8 dage
- Smittefarlig: 1-3 uger
- Smitteveje: fæcalt->oralt (opkastninger?)
- Diagnostik
Antigenpåvisning: fæces
PCR: Fæces
- Behandling: Symptomatisk
- Forebyggelse:
Afbrydelse af smitteveje
Vaccination (2 vacciner er registreret i Danmark, men
indgår ikke i børnevaccinationsprogrammet)
83
Beskriv vaccinen mod rotavirus
- Vaccinen indeholder levende svækket human rotavirus
- Børn fra 6 ugers alderen.
- Vaccinen beskytter mod rotavirusinfektion, som forårsager diarré og opkastning.
84
Hvad er morfologien/genomet ved adenovirus?
- Nøgent lineært dobbeltstrenget DNA-virus
- Icosahedralt kapsid (Icosahedral: 20 sider + 12 hjørner. hjørner dannet af pentamere og sideflader af hexamere)
- 49 serotyper
85
Beskriv følgende for adenovirus:
- Symptomer
- Varighed
- Smittefarlig
- Smittevej
- Diagnostik
- Behandling
- Forebyggelse
• DNA-virus uden kappe, capsid har icosahedral symmetri
• Symptomer:
– Luftvejsinfektion
– Conjunctivitis
– Tarminfektion
– Feber, halssmerter, snottethed og hoste
• Smittefarlig: før symptomer og op til måneder efter
• Smitteveje:
– fæcalt-oralt, oralt-oralt, via sekreter på hænder
– inhalation
– ikke-klorede svømmebasiner, tonometre hos øjenlæger
• Diagnostik
– PCR: øjne, svælgpodning, fæces
– Antigenpåvisning: fæces
• Behandling: Symptomatisk
• Forebyggelse:
– Adenovirus serotype 4 og 7: Vaccination (rekrutter i den USA)
– Øvrige enterovirus: Afbrydelse af smitteveje
86
Benævn 4 typer af profylakse for virussygdomme?
1) Vacciner
2) Immunoglobuliner
3) Isolation
4) Viruskemoterapi
87
Benævn 4 typer af behandling for virussygdomme?
1) Symptomatisk: ”Kamillete, kodylmagnyler og næsedråber”
2) Immunoglobuliner
3) Interferoner
4) Viruskemoterapi
88
Hvad bruges i kombination med viruskemoterapeutika imod kronisk hepatitis B og C?
Interferon-alfa.
89
Hvad er interferoners funktion?
- Bredspektret - hæmning af cellevækst, stimulering af monocytter og makrofager
- Indirekte inhibition af produktionen af virale proteiner
90
Hvad er bivirkningerne ved interferoner?
Udtalte influenza symptomer
91
Hvilke lægemidler bruges mod kronisk hepatitis B og C?
KRONISK HEPATITIS B:
- Lamivudin, emtricibin, adefovir, entecavir og tenofovir
KRONISK HEPATITIS C:
- Ribavirin
- Boceprevir og telaprevir
92
Hvilke sygdomme behandles med viruskemoterapeutika?
Levercirrhose og hepatocellulært carcinom (behandling for at forhindre udvikling af det)
I kombination med alfa-interferon: Hepatitis C
93
Hvilke lægemidler behandles herpes-virus med?
Aciclovir, valaciclovir, famciclovir, ganciclovir, valganciclovir.
94
Benævn 5 herpes-virus
1) Herpes simplex virus 1
2) Herpes simplex virus 2
3) Varicella-zoster virus
4) Epstein-Barr virus
5) Cytomegalovirus
95
Beskriv aciclovirs virkningsmekanisme
- Fosforyleres af virale tymidinkinaser (kun i virusinficerede celler).
- Hæmmer replikationen af virus-DNA (virus specifik DNA-polymerase)
96
Benævn 6 indikationer for at give aciclovir
1) Herpes simplex virus
2) Herpes simplex encephalitis
3) Genital herpes simplex
4) Medfødt generaliseret herpes simplex infektion
5) Herpes simplex hos immundefekte (eks. HIV):
6) Herpes keratitis
97
Hvilke lægemidler bruges mod influenza?
- Neuroamidase-hæmmere - oseltamivir → Tamiflu® (og zanamivir).
98
Beskriv virkningsmekanismen for neuroamidase-hæmmere (fx Tamiflu)
Farmakodynamik: Bindes til influenza-neuroamidasen og blokerer denne irreversibelt. Dette forhindrer, at influenzavirus kan frigives fra epitelet i luftvejene.
99
Beskriv neuraminidase-hæmmere
- Neuroamidase-hæmmere er effektive overfor influenza - behandling skal dog startes inden for 48 timer efter symptomdebut.
- Effektivt overfor type A og B.
- Afkorter forløbet med 1-1,5 døgn.
- Hindrer ikke antistofsvar på infektionen.
- Virker additiv til vaccination.
100
Benævn 6 stofgrupper af HIV-lægemidler
1) Nukleosid/nukleotidreverstranskriptasehæmmere (NRTI/NtRTI): 7 stoffer
2) Non-nukleosidreverstranskriptasehæmmere (NNRTI): 5 stoffer
3) Proteasehæmmere (PI): 9 stoffer
4) Fusionshæmmere: 1 stof
5) CCR5-hæmmere: 1 stof
6) Intergrasehæmmere: 1 stof
101
Benævn 5 indikationer for HIV-behandling
1) HIV-positive med kliniske symptomer på immundefekt
2) CD4 lymfocytter <300 mio/l
3) Primær HIV-infektion
4) HIV-smittede gravide
5) Post exposure profylakse (fx en hospitalsansat som har været udsat for stikuheld)
Der startes behandling med minimum 3 stoffer!
102
Benævn E. colis virulensfaktorer
1) Pili - adhærence
2) IgA-protease --> beskyttelse mod immunforsvar
3) Kapsel --> beskyttelse mod immunforsvar
4) Siderophore --> jernoptagelse
5) Plasmider --> antibiotikaresistens
6) Toksiner
103
Hvad er lipopolysakkarider (LPS)?
Et endotoksin lokaliseret i den ydre cellemembran
104
Benævn enterobakteriers 3 antigenstrukturer
1) O-antigen - LPS (polysakkarid)
2) H-antigen - Flagel (protein)
3) K-antigen - Kapsel (polysakkarid)
105
Beskriv et endotoksin
- En del af bakterien, som frigøres ved dennes død
| - Anvendes især om LPS
106
Beskriv et exotoksin
Udskilles fra den levende bakterie til omgivelserne
107
Beskriv et enteroksin
Med virkning på tarmens epitelceller
108
Beskriv lipopolysakkarider (LPS)
LPS = ENDOTOKSIN
- er en bestanddel af de gram- bakteriers ydre cellemembran
- består af en ikke-toksisk sukkerdel og af en toksisk lipiddel (lipid A)
- optages af LPS-bindende protein og bindes til CD14-receptoren på makrofager og neutrofile granulocytter
- kan aktivere komplementsystemet, stimulere B-celler, aktivere makrofager, stimulere frigørelsen af cytokiner og meget mere
- kan i selv små mængder (0,1 mikrogram) give høj feber, mens større mængder udløser shock
109
I hvilke infektioner er E. coli normalt forekommende?
- Urinvejsinfektioner
- Gastroenteritis (mave-tarm-infektion)
- Luftvejsinfektioner
- Meningit (hjernehindebetændelse)
110
Beskriv ETEC
ETEC = ENTEROTOXIGENIC E. COLI
- Varmelabilt toxin (LT), der ligner cholera-toxin og varmestabilt (ST) toxin
- Lokalisation: tyndtarmen
- Rejse-diarre - stort inokulum
- Diarre hos børn i u-lande
Inokulum: patogen eller dens dele, kan forårsage infektion når de overføres til en gunstig placering.)
111
Beskriv EPEC
EPEC = ENTEROPATHOGENIC E. COLI
- Patogenese relateret til adhærencefaktorer
- Lokalisation: Tyndtarm
- Diarre hos nyfødte og udbrud af gastroenterit i børnehaver
- Kronisk diarre hos børn
112
Beskriv EAggEC
EAggEC = ENTEROAGGREGATIV E. COLI
- Patogenese relateret til adhærancefaktorer og varmestabilt enterotoxin
- Relateret til kronisk diarre hos børn i u-lande
- Uklart hvor stor betydning hos os
113
Beskriv EIEC
EIEC = ENTEROINVASIV E. COLI
- Invaderer epitelceller
- Shigella-lignende symptomer varierende fra diarre til dysenteri
- Lokalisation: colon
Shigella: en bakterie, der forårsager shigellose. Shigellose er en mave-tarminfektion, som især er karakteriseret ved diarré og generel utilpashed.
Dysenteri: en smitsom tarminfektion, som ofte giver blodig diarré.
114
Beskriv EHEC
EHEC = ENTEROHÆMORRHAGIC E. COLI (kaldes også VTEC og STEC)
- Verotoxin-producerende E. coli
- Ofte relateret til serotypen E. coli O157:H7
- Relateret til 2 syndromer: HUS (hæmolytisk uræmisk syndrom) + hæmorragisk colit.
- HUS ses hovedsageligt hos børn under 5 år, mens hæmorragisk colit typisk rammer voksne.
- Ca 10 % får HUS
- HUS viser sig som nyresvigt, hæmolytisk anæmi og thrombocytopeni
- Stor variation af sværhedsgrad
- Brug IKKE antibiotika! (Man gør skade, hvis man giver antibiotika. Man er dog nødt til at gøre det, hvis E. coli kravler ind i blodbanen)
- Reservoir: kvæg (også kaldt burgerbakterien)
- Infektiøs dosis er lav
- Forår-sommer
115
Hvad er hyppigheden af de forskellige former for E. coli i DK? (ETEC, EPEC, EAggEC, EIEC og EHEC)
```
ETEC: 125/år
EPEC: 130/år
EAggEC: 650/år
EIEC: 5/år
EHEC: 90/år
```
116
Hvordan afgrænses øvre luftvejsinfektioner?
Nord for stemmelæberne
117
Hvordan afgrænses nedre luftvejsinfektioner?
Syd for stemmelæberne
118
Benævn 6 øvre luftvejsinfektioner
1) Sinuitis (bihulebetændelse)
2) Otitis media (mellemørebetændelse)
3) Epiglottitis (strubelågsbetændelse)
4) Rhinitis (høfeber)
5) Pharyngitis (betændelse i svælget - halsbetændelse)
6) Tonsillitis (betændelse i tonsillerne - halsbetændelse)=
1-3: især bakterielle infektioner
4: især virus
5-6: især GAS (gruppe A streptokokker) og virus
119
Benævn 2 nedre luftvejsinfektioner
1) Akut bronkitis
2) Pneumoni
Skyldes begge diverse bakterier og virusser
120
Beskriv patogenesen ved sinuitis (bihulebetændelse)
- Viral infektion (rhinit): sekret + ødem.
- Allergisk inflammation.
- Dårligt afløb (sinus ostia), ciliær dysfunktion, tykt sekret, ødem
121
Beskriv ætiologien ved sinuitis (bihulebetændelse)
- Pneumokokker ( G + diplokokker)
- Haemophilus influenzae (G neg stav)
- Hæmolytiske streptokokker (G + kokker i kæde)
- Stafylococcus aureus (G + kokker i hobe)
- Moraxella catarrhalis (G neg diplokok)
- Forskellige anaerobe bakterier
Dog oftest pneumokokker eller haemophilus influenzae.
122
Beskriv patogenesen ved akut otitis media (mellemørebetændelse)
- Virusinfektion
- > ophobning af sekret + ødem af slimhinde
- > dysfynktion af det eustakiske rør (tuba auditiva)
- > -> ophobning af sekret i mellemøre
- > -> infektion
Eustakiske rør: beskyttelse, drænage, trykudligning.
Eustakiske rør er mere åbent og kortere hos små børn.
Eustakiske rør: respiratorisk epitel: cilier, mucus
Virus -> ødem
123
Beskriv hyppigheden af forekomsten af akut otitis media (mellemørebetændelse)
- Hyppigst mellem 6-24 mdr.
| - > 2/3 af 3-årige har haft en eller flere AOM-episoder
124
Beskriv ætiologien ved akut otitis media (mellemørebetændelse)
- Pneumokokker
- Haemophilus influenzae
- Moraxella/Branhamella catarrhalis - (G neg diplokok)
- Streptococcus pyogenes (GAS)
- (Virus)
125
Beskriv komplikationer ved akut otitis media (mellemørebetændelse)
- Kronisk otitis media (10%)
| - Sjældne: Mastoiditis, facialisparese, meningitis etc.
126
Beskriv ætiologien ved epiglottitis acuta (strubelågsbetændelse)
- Haemophilus influenzae type B (Hib)
- Sjældent andet
Opstår sjældent i DK pga. Hib-vaccination
127
Beskriv patogenesen ved epiglottitis acuta (strubelågsbetændelse)
Flegmonøs infektion
Flegmonøs infektion: det er bindevævet omkring strubelåget, som hæver op, og det er et dumt sted at have noget, der hæver op. Hvis det hæver meget op, så kan man ikke få luft.
128
Beskriv symptomerne ved epiglottitis acuta (strubelågsbetændelse)
- Rammer typisk små børn (2-7 år)
- Akut sygdom
- Synkesmerter
- Spytflod
- Vejrtrækningsbesvær
- Ømhed sv. til larynx
- Høj feber
- Barnet sidder foroverbøjet med fremskudt hage
- Luftvejsobstruktion (kan opstå meget hurtigt).
129
Hvorfor er manipulation med svælgområde (fx kigge i munden for at tjekke mandlerne) kontraindiceret ved epiglottitis acuta (strubelågsbetændelse)?
Pga. risiko for larynxspasme
130
Beskriv ætiologien ved pertussis (kighoste)
Bordetella pertussis (Pertussis = voldsom hoste)
- Findes kun hos mennesker.
- Farlig for små børn pga. ringe pladsforhold
- Lille aerob, ret kræsen gram-negativ kokkoid stav.
- Sidder i overfladen af epithelet ned langs trachea og hovedbronkierne.
131
Beskriv patogenesen ved pertussis (kighoste)
- Overfladisk infektion
- Sidder i overfladen af epithelet ned langs trachea og hovedbronkierne.
- Div. toksiner og virulensfaktorer (adhæsiner, exo- og endotoxiner) --> hæmmer ciliefunktion + hæmmer immunrespons + aktivering af hostereceptorer.
132
Beskriv sygdomsforløbet for pertussis (kighoste)
Inkubationstid: 7-10 (5-21) dage
Kataralske fase: 1-2 uger
- = Forkølelse
- Begyndende hoste.
Paroksymale fase: 1-6 (10) uger (100-dages hosten)
- Klassisk kighoste
- Op til 30-60 anfald i døgnet.
- Blåfarvning (cyanose) (helt små børn kan ikke ”kige”)
- Apnø.
- Kolaps.
- Opkastning.
- Atypiske forløb.
Rekonvalescentstadiet: 2-4 uger (evt. flere mdr.)
- Aftagende hoste
133
Hvilke 3 faser/stadier kan pertussis (kighoste) inddeles i?
1) Kataralske fase: 1-2 uger
2) Paroksymale fase: 1-6 (10) uger (100-dages hosten)
3) Rekonvalescentstadiet: 2-4 uger (evt. flere mdr.)
134
Beskriv smitteforholdene for pertussis (kighoste)
- Meget smitsom (især i det kataralske stadium).
- Fra en dag før det kataralske stadium til 6 uger ind i det paroksymale stadium.
- Dråbe- og aerosolsmitte.
135
Hvilken diagnosemetode bruges til diagnosticering af pertussis (kighoste)?
PCR
136
Hvilke vaccinationsmuligheder er der for pertussis (kighoste)?
- Rutinemæssig vaccination siden 1961.
- 3, 5, 12 mdr. og 5 år.
- På trods af vaccination er kighoste en almindelig infektion hos store børn og voksne
Alle der følger børneprogrammet bliver vaccineret 4 gange. Vaccinen er god nok til at små børn ikke dør. Når man har fået de første 2 vaccinationer, er man ret sikker på, at man ikke dør af kighoste.
137
Hvad kan pertussis (kighoste) behandles med?
Makrolid-antibiotika
- Usikkert hvor stor effekten er, men den er nok ganske ringe.
- Nedsætter smittespredningen.
- Profylakse til spædbørn.
138
Beskriv pneumoni
PNEUMONI = LUNGEBETÆNDELSE
Infektion af lungeparenchymet
Klinik:
- Hoste
- Dyspnø
- Ekspektoration
- Stingsmerte
- Stetoskopi forenelig med pneumoni
Infektionstegn:
- Feber
- Forhøjet C-reaktivt protein
- Forhøjede leukocyter
Radiologi:
- Nytilkommet infiltrat på røntgen af thorax
139
Beskriv akut bronkitis
AKUT BRONKITIS
Infektion af bronkier
Klinik:
- Hoste
- Dyspnø
- Ekspektoration
Infektionstegn:
- Feber
- Let forhøjet C-reaktivt protein
- Let forhøjede leukocyter
Radiologi:
- IKKE nytilkommet infiltrat på røntgen af thorax
140
Hvordan kan man bestemme, om der er tale om en pneumoni eller akut bronkitis?
- Bronkit er en ”skraldespand”, for alt hvad der ikke er lungebetændelse.
- Lungebetændelse er en infektion af lungeparenkymet, hvor bronkit bare er en overfladisk infektion nede i bronkierne.
- Bronkit er ikke noget man dør er, men det kan man gøre af lungebetændelse.
- Ved lungebetændelse (pneumoni) - i og med at der er parenkymet, der er inficeret, så har man et højt inflammatorisk respons, en høj CRP, en høj mængde leukocytter. Disse er kun let forhøjede ved akut bronkitis.
- Det man kan gøre er at tage et røntgenbillede af lungerne og se, om der er noget infiltrat. Ved pneumoni ses infiltrat, men det gør der ikke ved bronkit.
141
Benævn den mest almindelige diagnoseform for pneumoni
Røntgenbillede
142
Benævn de 4 grupper, som pneumoni kan opdeles i
1) Samfundserhvervet
2) Hospitalserhvervet
3) Aspirationspneumoni
4) Pneumoni hos immuninkompetente
143
Beskriv følgende for pneumokok (streptococcus pneumoniae):
- Karakteristika
- Klinik
- Forløb
KARAKTERISTIKA
- Gram positiv lancetformet diplokok
- Kapsel (kapsel polysakkarider – flere serotyper)
Kapsel --> polysakkarid --> hæmmer fagocytose via komplement + aktiverer inflammation
- Toxin: Pneumolysin (cytotoxisk)
Pneumolysin --> celleskade (epitelceller og leukocytter) aktiverer komplement --> inflammation
- Enzym: Autolysin
Autolysin --> selvmord --> frigivelse af inflammatoriske mediatorer
- Raske bærere
KLINIK (klassisk pneumoni)
- Pludselig sygdomsdebut
- Høj feber, kulderystelser
- Stingsmerte (pleuritsmerter)
- Purulent, evt. blodtilblandet ekspektoration
- Infiltrat på rtg. af thorax
FORLØB
- Mortalitet relativ høj hos ældre, især ved samtidig bakteriæmi
144
Hvordan virker toxinet pneumolysin?
Pneumolysin --> celleskade (epitelceller og leukocytter) aktiverer komplement --> inflammation
145
Hvordan virker enzymet autolysin?
Autolysin --> selvmord --> frigivelse af inflammatoriske mediatorer
146
Beskriv følgende for mycoplasma pneumoniae:
- Karakteristika
- Klinik
- Forløb
KARAKTERISTIKA
- Små, pleomorfe (mangler cellevæg – plasmamembran indeholder steroler)
- Kræver specialmedie for vækst + specialfarvning (vokser langsomt, 2-6 uger). Gramfarvning kan ikke bruges.
- Adhærerer til luftvejsepitel
KLINIK
- Smitter ved tæt kontakt (familie). Inkubationstid: 1-3 uger
- Epidemier
- Langsom symptomdebut
- Moderat feber --> "kold lungebetændelse"
- Hovedpine
- Tør hoste
- Rtg af thorax: evt. vattede infiltrater
FORLØB
- Oftest mildt forløb.
- Meget sjældent dødelig
147
Beskriv legionella pneumophila (bla. patogenesen)
- Gram-negativ stav
- Miljøbakterie, lever i amøber
- Biofilm i vandsystemer, aircondition, spabade etc.
- Vokser ved 20-42 grader. Hæmmes ved tp > 50 grader
- Ikke-pneumokok-årsagende pneumoni – legionella pneumoni.
PATOGENESE:
- Inhalation af aerosol/aspiration af mikropartikler til luftveje
- Formerer sig i pulmonale makrofager
Makrofager --> Cytokiner --> Infiltration, Kapilærlækage, Ødem, Cytokin, Inflammatorisk respons, Mikroabscesser
VÆRTSFAKTORER
148
Beskriv følgende for mycoplasma pneumoniae:
- Organisme
- Sygdom
- Forekomst
ORGANISME:
- Lille obligat intracellulær gram neg. bakterie
- Elementary body (EB): Extracellulær, infektiøs
- Reticulate body (RB): Intracellulær, metabolisk aktiv
Intracellulære: mangler energi, aminosyrer og nucleosider.
RB er osmotisk svage
SYGDOM:
- Oftest mild
- Akut bronkitis
- Pneumoni
FOREKOMST:
- Hyppig: DK: > 90 % har antistoffer
149
Beskriv smittevejen ved chlamydophila psittaci (papegøjesyge/ornitose)
- Smitte ved kontakt med fjerkræ. Især inhalation af forstøvet fuglefæces.
- Sjælden: i 2016 blev der anmeldt 24 tilfælde i DK
150
Beskriv den mikrobiologisk diagnostik af nedre luftvejsinfektioner
LUFTVEJSSEKRET
Mikroskopi for bakterier og egnethed af luftvejssekretet
- Hurtig og billig.
- Lav sensitivitet og specificitet.
Dyrkning
- Ca. 3 dage.
- Finder ikke mycoplasma pneumoniae, chlamydophila spp. og legionella
Polymerase chain reaction (PCR)
- Legionella, Mycoplasma, Chlamydophila pneumoniae/psittaci
- Virus (fx RSV, Influenza)
- Svampe (Pneumocystis jirovecii)
BLOD
Dyrkning
- Lav sensitivitet og høj specificitet.
Serologi (antistofbestemmelse)
- LAT (Legionella)
URIN
Antigendetektion
- LUT (Legionella)
- PUT (Pneumokokker)
151
Beskriv hvilken 1. valgs antibiotikum, der vil bruges ved behandling af følgende sygdomme:
1) Pneumokokker
2) Legionella pneumophila
3) Mycoplasma pneumoniae
4) Chlamydophila pneumoniae
5) Chlamydophila psittaci
1) Penicillin
2) Kinolon eller makrolid
3) Makrolid
4) Makrolid
5) Tetracyclin
152
Benævn de 2 hyppigste komplikationer til pneumoni
1) Empyem: en pusansamling i et præformeret hulrum
| 2) Absces: pusansamling i et sted, hvor der ikke er hulrum normalt
153
Benævn 6 CNS-infektioner
1) Meningitis (hjernehindebetændelse, infektion i hjernehinder)
2) Encephalitis (hjernebetændelse, infektion i parenchymet)
3) Hjerneabsces (indkapslet infektion i hjerneparenchymet)
4) Empyem (infektion i præformeret hulrum: subduralt)
5) Myelitis (infektion i rygmarvens væv)
6) Epidural absces (duranær absces ved rygmarven)
154
Benævn symptomer ved meningitis
- Hovedpine
- Nakke-ryg-stivhed/spændt fontanelle
- Feber
- Konfusion og nedsat bevidsthed
- Kvalme og opkast (pga. ↑ intrakaranielt tryk)
- Petekkier
- Shock
- DIC (dissemineret intravaskulær koagulation)
155
Hvad er værst af:
- Akut bakteriel meningitis
- Kronisk mykobakteriel og fungal meningitis
- Akut viral meningitis
- Viral encephalitis
- Hjerneabsces
Akut bakteriel meningitis
156
Beskriv de hyppige bakterielle ætiologier til meningitis
Nyfødte → 3 mdr Hæmolytisk streptokok Gr. B (S.
agalactiae)
E. coli
Listeria monocytogenes (sjælden)
Børn 3 mdr → 5 år Pneumokokker
Meningokokker
(Haemophilus influenzae type B)
Teenagere Meningokokker
Voksne (ældre) Pneumokokker
Immunsupprimerede Listeria monocytogenes
Og andre.
157
Hvilke bakterier danner typisk ophav til meningitis blandt nyfødte → 3 mdr?
- Hæmolytisk streptokok Gr. B (S. agalactiae)
- E. coli
- Listeria monocytogenes (sjælden
158
Hvilke bakterier danner typisk ophav til meningitis blandt børn 3 mdr → 5 år?
- Pneumokokker
- Meningokokker
- (Haemophilus influenzae type B)
159
Hvilke bakterier danner typisk ophav til meningitis blandt teenagere?
Meningokokker
160
Hvilke bakterier danner typisk ophav til meningitis blandt voksne (ældre)?
Pneumokokker
161
Hvilke bakterier danner typisk ophav til meningitis blandt immunsupprimerede?
Listeria monocytogenes
| Og andre.
162
Beskriv følgende for meningokokker:
- Karakteristika
- Forekomst
- Patogenese
- Virulensfaktorer
KARAKTERISTIKA
- Gram- diplokokker --> Neisseria meningitidis
FOREKOMST:
- 5-10 % raske bærere (næsesvælg) (udvikler antistoffer)
PATOGENESE:
- Dråbesmitte / kolonisation.
- Lokal invasion --> adhærence/invasion --> bakteriæmi --> infektion/inflammation.
- Hurtig multiplikation i blodbanen
- Endotoxinfrigivelse.
- ↓ baktericide antikapsullære antistoffer ?
- ↓ aktvitet af komplementsystem ?
VIRULENSFAKTORER:
- Kapsel (beskytter bl.a. mod komplementmedieret drab). (Polysakkaridkapsel: serogrupper B, C, A, W135, Y)
- Pili (adhærence til epitel).
- Endotoxin: Lipooligosakkarid (LPS) → TNF-α / IL1 → DIC, shock.
163
Benævn 4 muligheder for mikrobiel diagnostik af bakteriel meningitis
1) Mikroskopi af spinalvæske
2) Dyrkning af spinalvæske
3) Bloddyrkning
4) Evt. PCR
164
Hvordan behandles børn under 3 mdr. for bakteriel meningitis?
Ampicillin + Gentamicin
165
Hvordan behandles børn over 3 mdr. og voksne for bakteriel meningitis?
Penicillin + Ceftriaxon
166
Hvad er prognosen ved henholdsvis en meningokok-meningitis og en pneumokok-meningitis?
MENINGOKOK-MENINGITIS (DK 2015)
- Mortalitet: 7 %
- Sequelae (senfølger): 12 %
PNEUMOKOK-MENINGITIS (DK 2015)
- Mortalitet: 12 %
- Sequelae: 28 %
Hvis man har en pneumokok-meningit, så er der flere, der dør. Det har nok noget at gøre med, at flere ældre får det. Der er her langt flere senfølger efter pneumokok-meningit --> det er pneumokokkens skyld. Den er invasiv og bruger glukose meget mere end meningokokken gør.
167
Beskriv de forskellige muligheder der er for profylakse af bakteriel meningitis
1) VACCINATION
Børnevaccinationsprogram
- Pneumokokker - 13 valent vaccine (kapselpolysakkarid fra 13 serotyper)
- Haemophilus influenzae type B (kapselpolysakkarid)
Vaccination af særlige riskogrupper
- Splenektomerede: Pneumokokker (voksne/børn > 2 år: 23-valent vaccine)
- Vaccination af rejsende (meningokokker gr. A, C, Y, W135)
Vaccination af kontakter
- Meningokokker gruppe C (kapselpolysakkarid)
- (Meningokokker gruppe B (multikomponent proteinvaccine)
2) GRAVIDE
Hæmolytiske streptokokker gr. B
- Risikovurdering.
3) ANTIBIOTIKAPROFYLAKSE TIL KONTAKTER
Meningokokker
