Parainfluenza Flashcards
Gruppe(parainfluenza)
Paramyxovirus(meget stor)
Størrelse(parainfluenza)
156-300 nm
Nucleinsyre(parainfluenza)
-ssRNA
Form(parainfluenza)
Helicalnucleocapsid
Capsid og envelope(parainfluenza)
Capsid med envelope med:
- glykoproteinerne HN(hemagglutininneuraminidase=VAP)
- Fusionsproteinet F
Stabilitet(parainfluenza)
Inaktiveres af udtørring og syre
Inddeling(parainfluenza)
4 serologiske typer. Type 1-3 er hyppig årsag til alvorlig nedre luftvejs sygdomme hos spædbørn og unge børn. Associeret med strubehoste. Type 4 er associeret med mild øvre luftvejesygdom hos børn og voksne.
Generaliserede infektioner - lang inkubationstid + livslang immunitet:
- Mæslingevirus
- Parotitisvirus
Lokaliserede infektioner - kort inkubationstid + kort immunitet:
- Parainfluenza(denne virus).
- RSV: Største årsag til slem nedre luftvejsinfektion.
- Metapneumovirus
Epidemiologi(parainfluenza)
Parainfluenza er allestedsværende.
Primære infektioner rammer primært spædbørn og småbørn(yngre end 5 år).
Reinfektion forekommer igennem hele livet = kort immunitet. Reinfektion er dog mildere (delvis immunitet).
Type 1 og 2 smitter ofte i efteråret.
Smittekilder(parainfluenza)
Smitter via person-person kontakt og respiratoriske dråber/aerosoler.
Man kan smitte både før og mens der er symptomer.
Asymptomatiske bærere smitter også.
Replikation(parainfluenza)
Replikation via HN som binder til sialsyre på værtcellens membran.
F-proteinet medierer fusion af envelope med cellemembranen - F-proteinet kan også inducere celle-celle fusion=syncytia.
Virus replikation foregår i cytoplasma. RNA polymerasen bæres ind i cellen som en del af nukleocapsidet.
Transkription, proteinsyntese og replikation af genomet foregår i cytoplasma. Modne virions budder fra værtcellens membran.
Virulensfaktorer/patogenese(parainfluenza)
Parainfluenza inficerer epithelceller i de øvre luftveje via inhalation.
Virus replikerer hurtigere end mæslinge- og parotisvirus og kan forårsage giant cell formation og celle lysis.
Modsat mæslinge- og parotisvirus forårsager parainfluenza sjældent viræmi.
Parainfluenza forbliver ofte i de øvre luftveje og forårsager forkølelsessymptomer. 25% af tilfældende spreder den sig til nedre luftveje.
Immunrespons –> lysis –> symptomer
Kliniske symptomer/sygdomme(parainfluenza)
Kan forårsage falsk strubehoste (kun 2-3% af infektioner) ved nedre luftvejsinfektioner hos små børn, som kan lukke luftvejene. Kan også forårsage mild bronchitis, bronchiolitis og pneumoni(oftest hos små børn, men kan også ses hos ældre).
Voksne: Ofte blot forkølelsessymptomer, men få alvorlige, fx pneumoni.
Børn: Type 1-3 er tredje hyppigste årsag til alvorlig nedre luftvejsinfektion(1. RSV 2. metapneumovirus). Store børn og voksne oplever ofte mildere infektioner end små børn.
Sekret kan indeholde virus i en uge eller længere efter symptomudbrud.
Type 4 giver ofte kun lette forkølelse hos børn og voksne.
Diagnose(parainfluenza)
Virus isoleres fra nasale og respiratoriske sekreter og dyrkes i cellekulturer –> syncytiadannelse.
Påvisning af antigener via RT-PCR på luftvejssekret er den primære måde at identificere virusen.
Hæmagglutineringsreaktioner.
Behandling(parainfluenza)
Ingen antiviral behandling.
Forstøvet kold eller varm damp + evt intubation i svære tilfælde.
Profylakse(parainfluenza)
Ingen vaccine.
Inkubationstid(parainfluenza)
2-6 dage
Immunsystemets håndtering (parainfluenza)
Cellemedieret immunrespons forårsager både celleskade og giver beskyttelse.
IgA respons er beskyttende men kortlivede.
På grund af mange serotyper og den korte immunitet, så kan man reinficeres mange gange, - reinfektion er dog mildere, - delvis immunitet.
