Opslagsværk - Ismeliste Flashcards
Determinisme
Noget, der er bestemt af.
”Man taler om determinisme, når enkelte faktorer opfattes som bestemmende for menneskers vilkår eller samfundets udvikling.”
Diffusionisme
Betyder ”spredning.”
Kulturel variation skyldes kulturel spredning og varierende påvirkninger.
Egalitarisme
”Egalitarisme er en filosofi, der stræber efter ligestilling mellem forskellige samfundsgrupper, om ikke andet så på det symbolske plan. Ordet kommer af det franske égal, der betyder “lige” eller “på samme niveau”.”
(Fra Wiki).
Etnocentrisme
Se alting ud fra sit eget (sin egen gruppes) perspektiv.
· At vurdere andre kulturer i forhold til hvor langt de er fra egen kultur, med den forudsætning at egen kultur er det kvalitativt bedste.
Evolutionisme
Studiet af den strukturelle forandring i menneskelig kultur. Det blev en måde for lærde at organisere og forklare ny funden empiri og data om andre folkeslag, kulturer og racer. Det centrale argument var ofte at menneskelig kultur er udviklet gennem tiden fra simple begyndelser til større, komplekse samfundssystemer.
Eksempler på kendte evolutionister: E.B Tylor, L.H Morgan, Charles Darwin (fokus på den biologiske og evolutionære proces – ’natural selection’) og Herbert Spencer.
(The Routledge Encyclopedia of Social and Cultural Anthropology)
Formalisme
Modsat substantivisme.
Nyttemaksimerende, alle har et rationale.
Ønsker at opnå maksimal udnytte.
Barth er formalist.
Funktionalisme
Når man snakker om behov, så er det funktionalisme.
· Individernes behov det styrende for den samfundsmæssige indretning. Malinowski
Holisme
At være omfattende, se på det store billede og ikke kun på delaspekter.
” (..) fænomener bør ses i deres forhold til en større helhed, som er mere end summen af delene.”
(Fra DDO)
Kosmopolitanisme
Beskriver en ’citizen of the world’ – en verdensborger og den frie spredning af kapital og globale idéer på tværs af nationer. I begrebet ligger også en respekt og tolerance for andre kulturer og værdier, og altså leve sammen globalt på tværs af forskelligheder – at leve i ”en verden uden grænser” med et fælles moralsk synspunkt og værdi-sæt.
Kosmopolitanisme er et forholdsvist nyt begreb inden for antropologien (post- 1990’erne) og er et udpræget vestligt begreb.
F.eks. studier og artikler af Ulrik Beck og Thomas Hylland Eriksen.
(The Routledge Encyclopedia of Social and Cultural Anthropology; www.wikipeadi.dk; http://ej.lib.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/4040 )
Kulturel determinisme
Alt er forklaret af kulturen. Det forklarer menneskelig adfærd og så videre.
Det kan bruges ved …
Kulturel fundamentalisme
“Cultural fundamentalism legitimates the exclusion of ‘foreigners’, ‘strangers’.”
Fra Stolckes tekst, (Blanckaert 1988) (s. 5)
Kulturrelativisme
At vurdere enhver kultur ud fra sine egne forudsætninger. Franz Boas.
Opgør med den allerede eksisterende etnocentrisme inden for antropologien, hvor udgangspunktet var i egen kultur som synes rigere og ’bedre’. Altså skal man ift. kulturrelativismen se andre kulturer ud fra den pågældende kulturs egne præmisser og forudsætninger.
(www.denstoredanske.dk;)
Marxisme
Fra PP:
Marxisme er social teori om evolutionær udvikling via revolutionære omvæltninger.
Fra DDO:
”socialistisk, samfundsvidenskabeligt baseret teori og ideologi der på baggrund af Marx’ og Engels’ ideer bygger på forestillingen om et klasseløst samfund og ophævelsen af den private ejendomsret.”
Modernisme
Troen på, at videnskaben og fremskridtet, og på at antropologien kunne være en objektiv videnskab.
Nationalisme
En Ideologi, der anskuer nationen som den primære identitetsskabende faktor for grupper af mennesker (wiki)
Orientalisme
· ”Orienten” er blevet forestillet og beskrevet gennem alt det, der er anderledes ved den, sammenlignet med Occidenten (den vestlige verden).· ”East is east and west is west”.
(Noter fra AER-forelæsning)
Said. 1978. ”Orientalism”
Partikularisme
Modsat universalisme.
Man begriber det enkelte samfund ud fra deres egen sammenhæng/forudsætninger.
Positivisme
Man skal ud og erfare verden, før man kan udtale sig om den.
Fra DDO:
“videnskabsteoretisk grundholdning som hævder at al forskning og erkendelse bør være baseret på erfaring og empirisk observation.”
FRA DSD:
”Positivisme er således forbundet med en påstand om, at der ikke findes nogen form for erkendelse, der ikke er rent erfaringsmæssig.”
Post-modernisme
De store fortællingers død, og ophævelsen af skellet mellem subjekt og objekt.
Reduktionisme
–
Relativisme
–
Strukturalisme
Strukturfunktionalisme
Radcliffe-Brown:
· Samfundet ses som organisme, bestående af integrerede funktionelle institutioner.
· Institution forklares ud fra deres funktion.
- Fx: Religion skaber fællesskab og solidaritet
· Individet er kun interessant i den udstrækning de bidrager til at opretholde institutionerne og strukturen.
Substantivisme
Den konkrete substans i det konkrete sted. I økonomien.
Det økonomiske antropologis kulturrelativisme.
Kulturen har påvirket økonomien, hvordan man værdsætter ting osv.
eks.
De vestlige økonomiske begreber er ikke i stand til at analysere de økonomiske relationer i andre kulturer, da de er radikalt anderledes.
Transaktionalisme
–
Universalisme
Den opfattelse, at der findes generelle, globalt gyldige sandheder, der ikke afhænger af individer eller kulturer. Universelle normer, institutioner, regler.
Utilitarisme
Nyttefilosofi, mener at alle mennesker arbejder for at maksimerer deres tilstand
Postmodernisme
4) 1980’erne nutid (Nationalisme og globalisering)
-
Kognitiv antropologi
4) 1980’erne nutid (Nationalisme og globalisering)
-
Fænomenologi
4) 1980’erne nutid (Nationalisme og globalisering)
-
