Opslagsværk - Begrebsliste

Question 1

Acceleration

Answer 1

Opspeedning af sociale relationer og fænomener/ting. Sammenpresning af tid og rum.

Eks. En Facebook-opdatering ryger ud og bliver set på stort set samme tid i hele verden og laver en effekt.

Question 2

Aggregation (re-integration)

Answer 2

Den sidste af de tre faser i overgangsritualet, beskrevet af van Gennep. I denne fase kommer vedkommende tilbage til samfundet, nu med en ny status. Personen bliver reintegreret i samfundet

eks. Aggregationsfasen ved et bryllup, efter brylluppet (liminalfasen) bliver du re-integreret i samfundet med status som gift.

Question 3

Ambiguous

Answer 3

Om et symbol, der kan optage flere betydninger. ”(..) the symbol has no single precise meaning.” Ofte i forhold til rituel symbolisme. Usikkerheden af symbolets betydning er dens styrke.
Enige om, at det har en betydning, men ikke hvilken en.
Kertzer.

Question 4

Binære oppositioner

Answer 4

(Direkte) modsætninger defineres i forhold til hinanden  ifølge Levi-Strauss. En måde at ordne verden klassifikatorisk
IKKE det samme som = segmentære oppositioner.
Kommer fra Levi-Strauss.

eks. Natur/kultur, mand/kvinde og lignende.

Question 5

Bricoleur

Answer 5

Bricoleur starter ud med den verden, der er umiddelbar tilgængelig ved sanserne og erfaringen. Skaber struktur ud af begivenheder.
Levi-Strauss, ’Den vilde tanke’.

eks. Antropologi er eksempelvis en videnskab, der tager udgangspunkt i bricoleur.

Question 6

Cargo cult

Answer 6

Efter kolonitidens ophør og den hvide mands afstedtagen: De hvide vesterlændinge (turister) integreres som forfædrene, der er kommet tilbage for at dele deres vinding  en ny guldalder.
Solen går ned i vest og mod vest ligger Europa  det kan forklare den forventning, de har til turisterne.
(jf. Cannibal Tours. Dokumentarfilmen er fra 1988 og af den australske instruktør Dennis O’Rourke)

Kan også være generelt.

Question 7

Condensation

Answer 7

Evnen et symbol har til at forene forskellige ideer og samle folk/reduktion af flere meninger til et symbol  kondensation/fortætning.

eks. Flaget som eksempel. Symboliserer en hel masse forskelligt, men alt sammen noget, vi forbinder med ’danskhed’. Kondenseret til at forbinde danskhed. A ser det som noget, B ser det som noget andet.

Kors: Kondenseret som kristendom. A tænker måske ’næstekærlighed’, B tænker måske ’synd’.

Question 8

Diakron/synkron

Answer 8

–

Question 9

Dikotomier

Answer 9

Modsætninger.

“Opdeling af et fænomen i to kategorier der gensidigt udelukker hinanden” (DDO).

Question 10

Diktomisering

Answer 10

Etnisk gruppe som social organisation baseres på selvdefinition og definition af andre.
Bevidst spejling af sig selv i de andre.
Barth og ’Ethnic groups and boundaries’.

Question 11

Dis-embedding

Answer 11

Udflytning af sociale relationer til et andet sted  et fænomen, der før var lokalt, bliver globalt.
Sociale relationers påvirkning af/med og vekselvirkning med standardiserede fænomener.

Kritik af disembedding:
Supermodernitet: (Marc Augé), det udvisker vores sociale relationer og vores egen moral = egen/lokal identitet.
Anonymitet: man trækker sig ind i sig selv og har nok i den underholdning, der er igennem medierne/ det virtuelle.

Question 12

Diskurs

Answer 12

En måde at tale om tingene på. En retning/kurs. Sammenhæng af idéer, udsagn, definitioner eller lignende, som udgør kernen i fx en samtale eller et ræsonnement. En måde at fremstille en sag på.

eks. Indvandrerdebatten har taget en diskurs.
DF’s diskurs om Danmark for danskere, som bruger negativt ladede ord mod indvandrere.

Question 13

Essentialisme/primordialisme

Question 14

Etisk/emisk

Answer 14

Etisk: Fagpersoners egne begreber/definitioner.
Emisk: Informanten ser sig selv og andre. ’The native’s point of view.’

Question 15

Etnicitet

Answer 15

Barth: Det vigtigste er forestillingen om at være forskellige.
Social konstruktion.
Det vigtigste er forestillingen om at være anderledes, ikke at reelt være anderledes.
Grænsedragning.
Opgør med determinisme (bl.a. økologiske).
“Socially relevant factors alone become diagnostic for membership, not ‘objectiv’ differences”.
“Despite these formidable barriers, such groups do not seem to have developed the internal complexity that would lead us to regard them as full-fledged ethnic groups; only the culturally foreign gypsies clearly constitute such a group.”

eks. Tyrkere i Tyskland. Etnisk gruppe.
Danske indvandrere i USA.
Små grupper. Minoriteter. (Skal lige bekræftes).

Question 16

Fonemer

Answer 16

Ordlyde. Betyder kun noget i relation til hinanden.

Question 17

Globalisering

Answer 17

Thomas Friedman om globalisering: (en flad jord  alle er under lige kår. Globalisering flader jorden ud).
· 1,0: opdagelsesrejsende - baseret på handel, omkostnings fyldt.
· 2,0: industrialisering, kapitalisme - købe billigt i østen og forarbejde og sælge det dyrere i hjemlandet
· 3,0: Den globale
demokratiske liberale sejr (efter den kolde krig) - intet alternativ

Ifølge Hylland
Hvad er globalisering IKKE:
· Ny
· Nyt ord for imperialisme / vesterlisering
· Lig med homogenisering
· Imod menneskerettigheder / fremmedgørende
· Trussel mod lokal identitet
· Ikke styret af nogen - ikke en proces, men et sæt af relationer
 Hylland siger, at Friedmans 3,0 er en simplificering af globaliseringen: det er meget mere komplekst end som så

Question 18

Glokalt/glokalisering

Answer 18

At gøre noget globalt mere lokalt, altså at tilpasse noget globalt til et lokalt marked eller område.

F.eks. McD menuer i forskellige lande. I Tyrkiet har de menuer tilpasset til den tyrkiske madkultur (fladbrød med kebab)

Question 19

Grobalisering

Answer 19

Analytisk begreb for globalisering (sammen med glokalisering), som indebærer den udfladende, ensartede universalisering af fænomener. Nogle globale former/rammer (fx McD). Et format uden indhold. Glokaliseringen er så den betydning vi putter ind i formen/rammen.

eks. Grobaliserings-delen er selve filmens ramme (ca. 1,5 time, undertekster, Dolby Digital etc.). Glokalisering-delen er så det vi udfylder rammen med; selve filmens indhold og udtryk.
Også QWERTY-tastatur.

Question 20

Groups and categories

Answer 20

Kategorisering; ift. identitets-/(etnicitets)-dannelse er der både formelle og uformelle.

Question 21

Hau og ’local theory’

Answer 21

Hau er en ånd - eller sjæl - i en ting/gave som skal ‘gives tilbage’  Mauss.
Gavens ånd.
Forpligter til at give igen.

· Hau: Strauss vil gerne “dybere ned” og tror mere på den ubevidste universelle struktur ved reciprocitet. Det er ‘for nemt’ bare at tillægge det et videre mystisk- abstrakt - begreb.

eks.

Kula -> Hvis A giver x til B, og B giver x videre til C, og C så vælger at give noget tilbage til B, må B ikke beholde dette, da det i realiteten tilhører A.

Malthe giver Tanja en smøg, og hvis han ikke giver det tilbage, vil han blive ’haunted’.

Question 22

Hegemon

Answer 22

Det mest magtfulde. Dominerende.

eks. ”Det er hegemont, at man ikke må slå sine børn.”
Tidligere var USA en hegemon stat.

Question 23

Interconnectedness

Answer 23

Verdens befolkning er forbundet igennem handel og teknologi, og vi er blevet afhængige af hinanden globalt.
(s. 69-89 i Globalization Hylland Eriksen)

Question 24

Internal/external

Answer 24

Internal definition
Selvdefinition af identitet. Kan blive defineret individuelt og i gruppe.

External definition
Udadrettet definition af identitet (en eller flere personer definerer andre). Kan også blive defineret individuelt og i gruppe.
Eks. i forhold til etnicitet: ‘De’ er svenskere.

Obs(!) External definition kan også definere andre på baggrund af egen definition/identitet. F.eks. at når man ser en svensker konkluderer man det ud fra sin egen ‘internal definition’, velvidende at man selv er dansker, og hermed validerer man sin egen internal definition.

Jævnfør Jenkins.

Eksempel på internal definition:
Eks. i forhold til etnicitet: Vi er danskere, og dermed signalerer vi udadrettet, at vi er danskere udfra ‘vores egen’ opfattelse.

Question 25

Kausalitet

Answer 25

Betyder forholdet mellem årsag og virkning, altså en forklaring. Årsagssammenhæng. Ikke selve årsagen, men “the missing link” mellem årsag og virkning.
Meta-kausalitet: Hekseri (witchcraft) er “hvorfor-skete-det-lige-på-det-tidspunkt”-forklaringen af tilfældige hændelser, som er en del af livet.

eks.
Evans-Pritchards “Witchcraft, Oracles and Magic among the Azandes, 1937”:
Hekse hos Azande-folket er onde ånder, der indtager menneskers kroppe. Hekseri er det manglende led i en kæde af kausalitet/årsagssammenhæng. Videnskab og logik kan forklare, at termitterne ødelægger træhytten og at den til sidst falder sammen, og at den, der sidder under hyttens tag, dør eller slår sig. MEN “the missing link” = hvorfor faldt den sammen lige da denne person sad under? –> tilfældighed? Nej, hekseri. Derfor er hekseri forklaringen på de uforklarlige tilfældige sammenhænge.

Question 26

Kognitiv antropologi

Question 27

Kognitive skemaer

Answer 27

Ifølge Kertzer(1988. “Ritual, Politics and Power”): folk bruger kognitive skemaer til at forklare og forsimple verden -> gøre det abstrakte mere konkret.
Kognitive processer i hjernen inddeler al information i kategorier.

Question 28

Kula

Answer 28

På de Melanesiske øer bytter man armringe og halskæder i et system der reproducerer sig selv. Det er bygget op med en bestemt struktur så armringene cirkulerer den ene vej og halskæderne den anden og processen danner og opretholder sociale relationer igennem reciprocitetsprincippet.
Malinowskis empiri teoretiseret af Mauss.
Marcel Mauss 1993 [1925]. The Gift.

Question 29

Køn

Answer 29

Sex: Biologisk køn
Gender: Socialt køn

(Sherry Ortner, 1974)

Question 30

Liminalfase

Answer 30

I liminalfasen er man imellem to kategorier, dvs. man er ikke noget, har ingen status, ingen position i samfundet, ”død” og bliver så genfødt på ny. Til gengæld er man lige – da alle i gruppen skal/har været igennem denne fase, for at blive accepteret ind i gruppen. Isolering – i transformationen fra én status til en anden. Den liminale fases formål er at skabe refleksion hos individet/adskille det fra de vante rammer → for at gøre individet bevidst om sig selv og sin rolle i gruppen.

Question 31

Magt

Answer 31

–

Question 32

Meta-kausalitet

Answer 32

–

Question 33

Mixing

Answer 33

‘Cultural mixing’ er et resultat af globalisering og ‘movement’, hvorpå kulturelle forskelle mødes. Resultatet af ‘mixing’ kan både være negativt og positivt.

eks. Assimilation, segregation, integration og multikulturalisme og kolonisering.

Question 34

Models of, models for

Question 35

Movement

Question 36

Multivocal

Answer 36

De mange betydninger, som det samme symbol kan rumme. Modsat “kondensering”, foreslår multivokalitet, at det samme symbol kan forstås forskelligt at forskellige personer og samfund.

eks.
Det danske flag. Måske er der ikke konsensus om hvad flaget betyder (multivokalitet), men vi er enige om, at det danske flag i hvert fald symboliserer Danmark (hvad end det så betyder for den enkelte). Og derfor appelerer flaget bredere end fx flæskesteg. De mange betydninger i flaget er multivokaliteten, hvor den brede betydning er en kondensering af symbolet.

Question 37

Nationalitet

Answer 37

Anderson
Skal ikke forstås som en ideologi, men på vilkår med eksempelvis slægtskab og ritualer.
Imagined community (man kan ikke oversætte det til hverken ’forestillet’ eller ’mentalt’, det beskriver det ikke pr. definition).
”(..) definition of the nation: it is an imagined political community – and imagined as both inherently limited and sovereign.” (s. 6)

Chatterjees
Kritik af Anderson.

eks. Eksempel med alder: Alder er også bare et fænomen, som er der, men ikke noget, man bringer med sig som eksempelvis ideologi.

Question 38

Neolitisering

Answer 38

–

Question 39

Overgangsritual

Answer 39

–

Question 40

Politiske tilgange

Answer 40

Typologisk tilgang – typesamfund, evolution, imod kompleksitet. Eksempelvis: ”De er jæger-samlere, agerbrugere, tidlig stat.”

Kategorier, med hvilke man kan beskrive samfund. Generelt i verden.

Funktionalistisk tilgang – politik som en institution, der er forbundet med andre, der får samfundet til at fungere. Lederskab er til for at træffe beslutninger og beskytte borgerne.

Dynamisk tilgang – fokus på kontinuerlige forandringer. Man er optaget af konflikten, det er der, alliancerne bliver tydeliggjort. Hvordan løses konflikten? I forandringen ser man, hvem der er i alliancegruppe med hvem.

Marxistisk/neoevolutionistisk tilgang – produktionsmåder, i sidste ende er også politik bestemt af denne – legitimerer denne og dennes produktionsrelationer. Igen optaget af konflikter.

Question 41

Pragmatisk

Answer 41

”som er udtryk for eller indstillet på samarbejde om praktiske løsninger baseret på hvad der er realistisk, snarere end på teori eller ideologiske principper.”

Question 42

Præ-logisk

Question 43

Re-embedding

Question 44

Reciprocitet

Answer 44

–

Question 45

Reciprocitet, tre former,

Answer 45

-

Question 46

Sahlins

Answer 46

-

Question 47

Generaliseret

Answer 47

-

Question 48

Balanceret

Answer 48

-

Question 49

Negativ

Answer 49

-

Question 50

Religion (alle def.)

Answer 50

Geertz  Religion er et system af symboler, som forsøger at etablere stærke, gennemtrængende og vedholdende stemninger og motivationer i mennesker ved at formulere opfattelser af en generel eksistentiel orden og ved at iklæde disse opfattelser en sådan aura af faktualitet at stemningerne og motivationerne forekommer fuldstændig realistiske

Question 51

Rites de passage

Answer 51

Kertzer  ritual som aktion spundet ind i symboler (side 9) “I have defined ritual as action wrapped in a web of symbolism.”
Turner  Ritual is transformative, ceremony is confirmatory.

Question 52

Ritual (alle def.)

Answer 52

-

Question 53

Segmentær opposition

Answer 53

Segmentere oppositioner: En gruppe eksisterer kun i modsætning til en tilsvarende gruppe. Evans-Pritchard.

Question 54

Seperationsfase

Answer 54

Første fase i Van Genneps overgangsritual: Novicerne/neofytter bliver separeret fra gruppen og deres vante rammer. Turner, Victor 1967. “Betwixt and Between.

eks. Når en kvinde får sin første menstruation, er hun ikke længere barn og bliver derved ekskluderet fra barndommen/ samfundet og træder derefter ind i liminalfasen.

Question 55

Sfærer; subsistenssfæren, prestigesfæren, udvekslingssfæren

Answer 55

De tre sfærer ved Tiv’erne. Bohannan.

1) Marked for gaver eller byttehandel: subsistensgenstande, mad, redskaber, husholdningsgrej.
2) Prestige: Slaver, kvæg, rituelle embeder, klæde, medicin, magi og metalstænger. Ceremoniel overdragelse.
3) Rettigheder i mennesker fx kvinder (men også afkom). Ægteskab og slægtskab.

Question 56

Standardization

Answer 56

–

Question 57

Transformations-/lokaliseringsargumentet

Answer 57

–

Question 58

Vareøkonomi vs. gaveøkonomi

Answer 58

–

Question 59

Vulnerability

Answer 59

–

Question 60

Xenophobia

Answer 60

“’Xenophobia’ literally means ‘hostility toward strangers and all that is foreign’” (s. 5).
Stolcke.

Question 61

Ækvivalens-kæder

Answer 61

Forskellige ord og udtryk, som kæder en tekst sammen. Hvordan man opbygger sin diskurs igennem nogle forskellige ord.

Question 62

Økonomisk antropologi

Answer 62

1. Formalisme
   • Økonomiske systemer virker efter samme principper overalt
2. Substantivisme
   - Kulturel og social sammenhæng påvirker økonomien på afgørende vis
3. Marxisme
   - Produktionsmåden og produktions-relationerne afgørende for økonomien