Instroktor begreber Flashcards
Symmetrisk udveksling
Vs.
Asymmetrisk udveksling
Symmetrisk: Klan A udveksler kvinder med klan B
Asymmetrisk: Klan A giver kvinder til klan B, som giver kvinder til Klan C, som giver kvinder til klan D
Kernefamilie vs. Slægtskabsatomet
Kernefamilien: består af far, mor og børn
Slægtskabsatomet: inkluderer avunkulatet, dvs. 1) hustru – mand, 2) søster – bror, 3) søn – far, 4) nevø – morbror
Hvorfor er incestforbudet centralt i Levi-Strauss tænkning
Incestforbudet er if. L-S årsagen til slægtskab. Fordi mennesker tænker reciprokt, i oppositioner, må vi nødvendigvis skelne mellem ’søstre’ og ’koner’ og dermed udveksle kvinder mellem slægter. Husk det kommer an på slægtskabssystemet, HVEM som opfattes som ’søstre’ og ’koner.
Arv vs. succession
Arv: overførsel af materielle ting (Behøver ikke hænge sammen med afstamningsprincippet)
Succession: overførsel af rettigheder og pligter (statusser)(Hænger ofte sammen med afstamningsprincippet)
Patrilineær/Agnatisk afstaming
Gennem far linjen
F.eks. Dogonfolket (Mali). Her bliver kvinden i husholdet affinal – udenforstående for slægtsgruppen.
Matrilineær/Uterin afstamning
Gennem mor-linjen
Er IKKE en spejlvending af partrilineære systemer, fordi mændene stadig har magten, således at bosætning, arv og succession ofte ikke kan følge det uterine princip direkte
F.eks. Trobianderne
Kognatisk/bilineær afstamning
”Ingen” linjer
Umuligt at afgrænse slægtsgruppen
Derfor ikke egnet til organisering af korporationer
F.eks. Danmark
Dobbelt afstamning
Gennem begge linjer, dvs. matrilineær afstamning på mor-siden og patrilineær afstamning på far-siden. F.eks. Yaköfolket (Nigeria) og Hereroerne (Namibia)
Slætninge (relatives)
>
Slægtninge rummer både ’affines’ (slægt gennem ægteskab) og ’kin’ (slægt gennem afstamning)
Selvom man er i f.eks. en patrilineær slægtsgruppe, er man stadig i slægt med sin mor og hendes familie, som matrilaterale (altså ikke lineære) slægtninge.
Slægtsgrupper har en genealogisk hukommelse
Affines >
’affines’: slægt gennem ægteskab ’kin’ slægt gennem afstamning
Matrilateral >
I et patrilineært slægtskabssystem har ego både patrilineære og matrilaterale slægtninge. Sidstnævnte er IKKE i ens slægtsgruppe (lineage)
Omvendt, i et matrilineært slægtskabssystem har ego både matrilineære slægtninge og patrilaterale slægtninge. Sidstnævnte er IKKE i ens slægtsgruppe (lineage)
Lineale slægtninge
>
Indenfor konsangvine slægtninge skelnes mellem lineale (i lige linje: far, farfar, oldefar) og kollaterale (til siden: søskende til de lineale) slægtninge
Virilokal >
Virilokal = Konen skal flytte ind hos manden
uxorilokal: Manden skal flytte ind hos sin kone
Klaner?
Totemiske
>
Klan = metaforisk forfar
Totemiske klaner: Kategorier fra naturen overføres til social organisation. F.eks. Aboriginere (Australien), indianere
Koniske klaner: Hierarkiske. F.eks. Sahlins’ polynesiske systemer
Segmenterede klane: Egalitære og konstitueret via oppositioner. F.eks. Evans-Pritchard’s nuerne
Afstamningsteori >
Afstamningsteori = Konsangvine relationer er det væsentlige Allianceteori = Affinale relationer er det væsentlige
Medgift (dowry)
>
Medgift: Brudens familie betaler brudgommens familie. Berygtet årsag til skæv kønsfordeling i Indien
Brudepris: Brudgommens familie betaler brudens familie
Klassifikatoriske bilaterale krydskusine ægteskaber i moiety-systemer
Krydskusiner >
To klaner udveksler kvinder til hinanden via ægteskab, og dette skaber og genskaber samfundets grundlæggende struktur.
Krydskusiner = Fars søsters barn/mors brors barn
Parallelkusiner = Mors søsters barn/Fars brors barn
F.eks. karierafolket i Australien og yanomamöerne i Sydamerika.
Her er parallelkusiner er ’søstre’, krydskusiner er ’koner’
Præskriptive
Præskriptive = Foreskrivende
à Klassikfikatoriske systemer, hvor der erklæres regler for, hvem man må gifte sig med
>
Præferentielle =Foretrækkende
> Præferencer for, hvem man kan gifte sig med.
Skellet anvendes af Levi-Strauss men er problematisk. Anvendes i dag mest om præskriptive systemer
Eksogami >
Eksogami: Man giver sig uden for sin slægtsgruppe
Endogami: Man gifter sig inden for sin slægtsgruppe
MEN i en hvis forstand er alle grupper ”både og”, da man i alle samfund forventes at giftes med ”sin egen slags”. Hvad det vil sige er forskelligt fra samfund til samfund.
Reciprocitet
Gensidig forpligtet udveksling.
Det handler altså om menneskers forpligtelser over for hinanden i det økonomiske system, og hvordan dette udspiller sig i praksis. Reciprocitet er socialt integrerende og kan beskrives som samfundets ”lim”
Diskurs
En bestemt måde at tale om og forstå verden
Social struktur
>
Social struktur: 1) helheden af sociale institutioner og statusser (HE). 2) Det abstrakte og statiske ved samfundet ; Statusser (Firth)
Socialt system: Sæt af sociale relationer og dertilhørende praksis. Kan være på mange niveauer (dyaden/husholdet/landsbyen), men behøver ikke være bundet til bestemte grupper (f.eks. slægtskab, økonomi)
Social organisation: Det konkrete og dynamiske ved samfundet ; Roller
Netværk
Et personafhængigt socialt system, som kræver kontinuerlig samhandling og aktiv kommunikation. Relationer er dermed løse og flydende. Mangler organisation. Nyttigt begreb i studier af komplekse samfund
F.eks. kognatisk slægtskab, internettet eller organhandel
Småskala >
Beskriver kompleksiteten i et samfund: ”Totale antal sociale statusser som er nødvendige for at samfundet skal opretholde sig selv” (Barth)
Afhængig af specialisering og differentiering i samfund, fordi dette medfører mange forskellige statusser.
Handling
>
Handling: Vilje, intention, valg. Handlinger er (næsten) altid samhandliger, dvs. gensidige (reciprocitet)
Adfærd: Instinkt, biologisk
Aktør
>
Det handlende individ
Ofte forstået som målrettet, strategisk, kreativt
Det at handle målrettet, strategisk, kreativt kaldes agens (agency)
Kan også være den handlende gruppe: korporation (f.eks. Stat, parti, slægtsgruppe)
Status
IKKE høj rang, som i hverdagssprog
F.eks. er ’studerende’ en status, når vi er til undervisning. Men når vi handler ind er vi en ’kunde’.
Et ’socialt defineret træk’ ved en aktør, som medfører pligter og rettigheder
Alle aktører har flere statusser, som aktiveres afhængig af kontekst/situation (situationelt betingede)
Tilskrevet
>
Tilskrevet (ascribed) status: Man får dem automatisk; man fødes som ’menneske’, ’barn’, og i DK er man ’myndig’ som 18årig
Erhvervet/tilegnet (achieved) status: Man tilegner sig disse (evt. strategisk); ’universitets-studerende’, ’kunde i netto’, ’mor’ (evt. kun tilegnet i moderne samf.)
Rolle
Hvordan man konkret praktiserer sin status, hvilket kan gøres på mange forskellige måde. F.eks. har mange statussen ’far’, men spiller den vidt forskelligt. Rollen er det dynamiske aspekt ved status (statisk); den måde den praktiseres. Rollen er som status gensidig: forudsætter et relationelt forhold og reciprocitet.
Social konvention
Når status og rolle er standardiserede – selv når konventioner brydes, skabes for det meste nye
Rollespil >
Pligter og rettigheder (og sanktioner ved brud), determinerer IKKE praksis; aktøren fortolker disse og handler strategisk (manipulerer med sin status): resultatet er et bestemt rollespil
Hylland taler her om rolledistance, idet rollespil betyder at aktører kan distancerer sig fra deres egen rolle og dermed kontrollere deres udtry for at give et bestemt intryk
Rollekonflikt
Når to gensidigt uforenelige statusser/roller skal aktiveres på en gang
Krydspres
Når to gensidigt uforenelige statusser/roller kræver modsatrettede forventninger af aktøren
Skismogenese
Det gensidige rollespil løber løbsk. Opførsel forstærker hinanden uhensigtsmæssigt
Symmetrisk: Bestemt type opførsel stimulerer mere af samme slags, f.eks. Den koldekrig
Komplementær: Aktører udfylder hinanden, så hvert udslag eskalerer rollemønstrene, f.eks. Bølle - underkastelse
Normer
Eksplicitte og implicitte regler for praksis – ikke nødvendigvis enighed og ikke alle adlyder dem. Normer reflekterer værdier.
Impression management (Goffman)
’Indtryks styring’, hvor aktører bevidst forsøger at kontrollere de indtryk, de giver andre. Dette gøres via ’face-work’, hvor aktører gensidigt opretholder hinandens ’masker’. Dette skaber regelmæssig samhandling via over- og underkommunikering af status/roller (som i Barths sildebåd)
Dette foregår som en strategisk forhandling i ’frontstage’; i ’backstage’ kan vi slappe af.
Sanktioner
Ved normbrud (positive: belønning, negative: straf) fungerer som social kontrol.
Legitime sanktioner central kilde til magt
Sanktioner viser den relative betydning af værdier ved at vise magtforskelle
Socialisering
Proces, hvorigennem man bliver et kompetent medlem af et samfund
En væsentlig proces for internaliseringen af normer og færdigheder som er nødvendige for at fungere socialt.
Tidligere i fokus i amerikansk kulturantropologi: culture-and-personality skolen (Mead, Benedict). Fokus på opdragelse.
Hushold
Et socialt system (et netværk af sociale relationer og dertilhørende praksis) og en institution (selvopretholdende og uafhængig af faktiske personer)
HE definition: personer som spiser sammen (men passer ofte ikke i moderne samfund!)
Ofte i slægt sammen + bor ofte sammen (men ikke altid)
Strukturfunktionalisme
Sociale systemer (f,eks. slægtskab) og institutioner er funktionelle, dvs. de opretholder strukturen Samfundet som en integreret helhed – organisme Inspireret af Durkheim
Transaktionisme
Barth: Et forsøg på at forklare både struktur og proces, kontinuitet og forandring, samfund og individ. Fokus på, hvordan former/strukturer genereres/bliver til ud fra individet
transationer = værdimaksimerende praksis styret af reciprocitet og ’impression management’
Etnocentrisme
Normativ: man mener ens egen kultur er bedre end andres
Deskriptiv: Man anskuer anderledes sociale og kulturelle realiteter ud fra egen social og kulturel baggrund
Kulturrelativisme
Normativ: man mener alle kulturer er lige gode
Deskriptiv: Man anskuer anderledes sociale og kulturelle realiteter ud fra deres indre sociale og kulturelle sammenhænge
Et metodisk princip!
Diffusionisme
Tese om hvordan kulturtræk spreder sig geografisk. Udvikling af specifikke kulturtræk skyldes ikke iboende potentialer men påvirkninger udefra. Passer godt på sprog, men ikke kultur
Marxisme
Diakron teori om evolutionær udvikling via revolutionære omvæltninger (≠ statsideologi) på baggrund af kapitalistiske vesteuropæiske samfund.
Fokus på magt og modsætningsforhold.
Meillasoux: Teori om jæger/samler samfund, som en af de første stadier mod kommunismen
Strukturalisme
Levi-Strauss er faderen af strukturalismen. Kultur som et tegn-system af binære oppositioner, som altid er i bevægelse via nye transformationer.
Inspireret af strukturel lingvistik og fransk antropologi (Durkheim og Mauss)
Social Institution
En bestemt praksis og normer, som vedvarer over tid, uafhængig af personer og roller.
Eks: ægteskab, familien, folketinget
Opfattes ofte som delelementer (sub-systemer) Eks. ægteskab er en institution i slægtskabs-systemet.
Hos R-B er institutioner det ’maskineri’ der sørger for at sociale strukturer opretholdes
Social differentiering
organiseringen af samfund i grupper, kategorier, lag. F.eks. køn, alder, slægtskab, kaste og klasse, totemisme, religion, etnicitet og nationalisme
Redistribution
omfordeling af værdier fra central aktør
Sex >
det biologiske køn (sex): fysiologi, reproduktion osv., og det sociale køn (gender)
Doxa
Når struktur og praksis er overensstemmende hvad mennesker ubevidst handler efter.
Begreb hos Bourdieu
Habitus
Ydre strukturer som ubevidst er blevet indlejret i individet = embodied/forgotten history
Begreb hos Bourdieu
Kapitalformer
Kapitalformer er et begreb hos Bourdieu, som forklarer social stratifikation. Det er hvad aktører kæmper om inden for et givent socialt felt. Bourdieu inddeler det i 1) Økonomisk kapital (eks. Penge, jord). Social kapital (eks. Sociale relationer), Kulturel kapital (eks. Kulturelle kompetencer; sprog, viden) og Symbolsk kapital (Repræsentationen/opfattelsen af de andre kapitalformer)
Kaste
Et system af endogame grupper med arveligt medlemskab, baseret på adskillelse (ægteskab, kropslig kontakt, mad), arbejdsdeling (kaster for forskellige virker), hierarki (rangering af kaster). Både et kulturelt og socialt klassifikationssystem og en form for social organisation (praksis). Normalt forbundet med Indien og tilstødende områder.
Social Stratifikation
Lagdeling, hierarki.
Inspireret af Weber udvider flere teorier dog marxismens klasse-begreb til også at omfatte andre typer af magt-relationer end de rent økonomiske. F.eks. Politisk magt og medfødt rang
Kulturel klasse (Bourdieu)
Klassetilhørsforhold defineres af + definerer tilvalg og fravalg, smag og forbrug
Klasse (marxistisk tilgang)
Defineres økonomisk som forholdet til produktionsmidler (teknologi, ejendom, kapital). Klasser udgør produktions-relationer, hvor dem der ejer produktionsmidlerne har magten.
Substantivisme
Ved substantivismen opfattes økonomisk praksis mere kulturrelativistisk, som en del af den lokale sociale og kulturelle praksis. Økonomien er ’embedded’, indlejret, og ikke ’disembedded’ som i kapitalistiske samfund. Ved gaveudveksling er der en helt anden logik (reciprocitet) end ved markedsudveksling. Repræsentanter: Polanyi og Sahlins
system/struktur, kulturrelativisme
Formalismen
Ved formalismen forklares økonomisk praksis via universelle formelle (økonomiske) principper, som f.eks. rationel-aktør modellen. Økonomi er ’økonomisering’, dvs. strategiske handlinger som er målrettede og baserer sig på en cost-benefit analyse. Repræsentanter: Firth og Barth
aktør/praksis & etnocentrisme
Potlatch
Potlatch = det at overgå hinanden i gavegivningen. Rivaliserende gaveudveksling, som kan ende i destruktion af værdier.
Kula
Stort udvekslingssystem i Melanesien, undersøgt af Malinowski med udgangspunkt i Trobrianderne.
Halskæder og armbånd er statusobjekter og udveksles i hver sin retning, af de mest velhavende med højeste rang. Alle økonomiske sfærer spiller sammen for at muliggøre kula handelen. Jo flere og jo flottere halskæder og armbånd man sendte af sted, og jo længere tid der gik før man fik en mod-gave igen, jo større rang opnåede man.
Synkron
>
Synkron: Et perspektiv, der fokuserer på øjebliksbilledet – ser på relationer i samme tid i en specifik kontekst. Fx strukturfunktionalisme og strukturalisme.
Diakron: Et perspektiv, der fokuserer på relationer over tid - historisk perspektiv. Fx evolutionisme og diffusionisme.
Malinowskis ”krav” til etnografisk feltarbejde
Tre principper: faglig uddannelse/ videnskabelighed, bo blandt de indfødte, bruge forskellige metoder. Deltagerobservation som ideel metode.
Emisk
>
Emisk: Beskrivelse af tilværelsen, som den erfares og beskrives af samfundsmedlemmerne. De indfødtes begreber og forklaringsmåder.
Etisk: Beskrivelse af tilværelsen ud fra forskerens analytiske apparat. Antropologens begreber og forklaringsmåder.
Repræsentationsdebatten
Også kaldet repræsentationskrisen: Hvordan repræsenterer antropologer ”de andre”? Hvordan vil de gerne selv repræsenteres? Hvem har ret til at repræsentere hvem?
Orientalisme og occidentalisme.
Sammenhængende med postmodernitet.
Evolutionisme
Kulturer og samfund udvikler sig fra det simple til det komplekse over tid. Bygger på Darwins evolutionslære.
Unilineære evolutionister: alle kulturer i verden udvikler sig efter den samme evolutionslinje.
Universelle evolutionister: kun generelle udviklingstræk er de samme over hele verden (fx jagt landbrug).
Multilineære evolutionister: forskellige evolutionslinjer i forskellige dele af verden.
Fx Tylor og Morgan
Symbolsk/fortolkende antropologi
Teoretisk retning inspireret af hermeneutisk metode. Fokus på kulturer som symbolsystemer. Antropologer skal ikke afdække funktion, men mening, via ’thick description’.
Fx Geertz og Turner.
Udvekslingssfære
En kategori af ting, der kan udveksles for hinanden. Tiverne (Bohannan): madvaresfæren, prestigesfæren og kvindesfæren.
Overgangsritual
Associeres ofte med overgangen mellem forskellige livsfaser (barn, voksen, gift, gammel, død), men man kan argumentere for at alle ritualer rummer en form for overgang (Initiationsritual, cyklisk ritual, krise ritualer)
Liminalfase, anti-struktur, communitas (Turner)
mellem Seperationsfasen (hvor deltageren sepereres) og aggregationsfasen (hvor deltageren reintegreres) i overgangsritualer placeres deltageren i en ”betwixt and between” liminalfase, hvor en anti-struktur hersker, dvs. man er strukturel usynlig. I anti-strukturen bliver en særlig hellig viden tilgængelig, som kommer til udtryk i multivokale symboler og communitas (et egalitært følelsesmæssigt fællesskab)
Kognitivt skema (Kertzer)
1)Symboler eller symbolske strukturer der former vores oplevelse og forståelse af verden.
2) Organiserer en kompleks verden.
3) er kondenseret kulturel viden
• Det der falder uden/indenfor for skema kan gå ubemærket forbi!
• Det kan koste dyrt at anvende ’forkert’ skema i tolkning af situation / verden!
Symboler (Kertzer)
- Kondenserer og bringer ideer og betydning sammen (fx flaget).
- Multi-vokalitet: der kan være forskellige meninger knyttet til et symbol.
- Ambivalens, betydning er ikke præcis.
- og 2. spyd (Hekseri, Azande, Evans-Pritchard)
Hekseri bruges som årsagsforklaring ved hændelser der er særligt uheldige. Vestlig forklaring om ’tilfældighed’ ikke nok! Det 1. spyd er årsagen, men det er det 2. spyd (hekseri), som dræber. F.eks. pælehytten som falder sammen
mens mennesker sidder under à Termitter forklarer HVORDAN det sker, men ikke HVORFOR på netop dette tidspunkt
Hekseri er et rationelt mellemliggende forklaringsled!
Moods >
Motivations:
Vedvarende og gentagende inklination til at foretage særlige handlinger. Er der over længere tid.
Middel: får betydning i kraft af de mål man stræber og arbejder frem imod.
Moods:
Skabes ved religiøse symboler, de rører os dybt og vækker følelser.
Er mere flygtige. Har ikke retning – er til en vis grad mål i sig selv.
Model of >
Ritualet (som er religionens udtryksmiddel) er en model af samfundet da det gennem ritualets udformning gør samfundet forståeligt for mennesket selv (world view – ontologisk orden, f.eks. hanekampen).
Ritualet er en model for samfundet da det angiver normative anvisninger for hvordan mennesket bør agere (ethos, f.eks. de ti bud)
Belief (Geertz)
Belief er ubegrænset, ubetinget og tilknyttet en absolut autoritet, derfor kræves ingen bevisførelse og afhænger ikke af erfaring (modsat videnskab) – Inspireret af Weber
Magt
(Marx >
Marxistisk: Magt er strukturel og systemisk
Webersk: Magt er et aspekt ved handlinger (at få andre til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort)
Talal Asad’s kritik af Geertz’ religionsdefinition
Geertz negligerer magt aspekter i sin universalistiske definition af religion. Hermed gør han sig skyldig i et (over)greb, som er typisk for moderne vesten. Asad vil i stedet forsøge at identificere og udrede nogle af de historiske begivenheder og forandringer, der har produceret vores ide om religion
Nyevolutionismen
baserede sig på en materialisme, hvor teknologi fungerede som tilpasning til økosystemet, og determinerede den kulturelle udvikling via multilineær evolution
F.eks. White & Steward
Kulturøkologi
Samfundet i dets biologiske omgivelser betragtes som en organisme i økosystemet. En form for funktionalisme, hvor økosystemet overtager samfundets plads.
F.eks. Steward
Sociobiologi
kultur og samfund skal opfattes darwinistisk som udtryk for naturlig selektion. Adfærd forbundet med slægtskab kan f.eks. forklares ved ’kin selection’ og ’inclusive fitness’.
F.eks. Wilson
Patron-klient forhold
F.orhold hvor dominerende part udnytter men samtidig beskytter dominerede part
F.eks. Swat-pathanerne (Barth)
Ideologi
Marxistisk begreb, henviser til en bestemt opfattelse af samfundet, som legitimerer de gældende magtrelationer og hierarkier .
I klassisk marxisme er ideologi ’bare’ overbygning, dvs. afspejler den økonomiske produktions-basis
