ØNH Flashcards
1
Q
Er det ved supranukleære eller infranukleære/nukleære læsioner af n. hypoglossus, at man ser en mere udtalt tungeatrofi?
A
Infranukleære/nukleære.
Her optræder endvidere fascikulationer.
2
Q
Hvilke frekvensområder indgår i talefrekvens-området?
A
500-4000 Hz.
Altafgørende for kommunikation.
3
Q
Ved recruitment, hvor en pt fx har et høretab på 50 dB men en stapediusrefleks nogenlunde kan aktiveres ved de 75-80 dB, ses ved cochleært eller retro-cochleært høretab?
A
Cochleært.
Nedsat knogleledning ses også i disse tilfælde.
4
Q
Nedsat skeleevne/diskriminationssans tyder på ______ høretab.
A
Retrocochleært.
Oftest tumor i n. vestibularis.
5
Q
Hvornår screener man nyfødte?
A
Alle screenes mellem 2. og 10. levedøgn
6
Q
Hvilke 3 ting er af betydelse for balancen?
A
Vestibulærsystemet
Proprioreception
Synet
7
Q
Beskriv nystagmus.
A
Ufrivillige rytmiske øjenbevægelser.
- Undersøgelse:
Vestibulookulære:
∙ Bartels brille: hvis nystagmus undertrykkes
∙ Head shake (perifer kompenseret vestib.læsion)
∙ Impuls-test (perifer kompenseret vestib.læsion)
- Syg side lagger (catch-up saccader)
∙ Dix-Hallpikes manøvre (positionsnystagmus: BPPV)
Vestibulospinale reflekser:
∙ Finger-næse-finger:
Intentionstremor
Ataksi
- Cerebellar: hvis dyskoordination med lukkede
OG åbne øjne.
- Proprioception: dyskoord. med lukkede øjne.
Dysmetri (forbipegning)
- Vestibulær: FNF med lateral deviation ved
returnering til oprindelig placering.
Arme strakt ud: lateral drift ses.
- Central: stærk forbipegning
∙ Dysdiadokokinese: pronation-supination
- Central: grove, langsomme bevægelser
∙ Rombergs (postural kontrol)
- Vestibulær: fald i langsomretning af nystag.
- Cerebral: negativ eller svagt positiv.
- Typer:
∙ Fysiologisk: jernbanenystagmus, kalorisk udløst
∙ Patologisk: spontan nystagmus,
blikretningsnystagmus (alkohol eller pato.: vertikal
og slår hurtigere når man kigger i hurtigfase-retning)
og positionsnystagmus.
- Lokalisation:
∙ Perifert udløst: hurtige horisontale rotatoriske
bevægelser mod den aktive/syge side.
- Trætbar (grundet central kompensation)
- Udløses med forsinkelse
∙ Centralt udløst: vertikale bevægelser uden rot.
- Ikke trætbar
- Udløses momentant
8
Q
Beskriv svimmelhed.
A
- Typer:
∙ Vertigo (bevægelsesillusioner!)
Gyratoriske: perifere vestibulære årsager,
mb. Meniere, vestbularisneurit.
Nautiske: centrale vestibulære årsager
∙ Præsynkope/synkope
∙ Ligevægtsforstyrrelser
∙ Ukarakteristisk ørhed - Årsager:
∙ Central eller perifer vestibulært (ægte vertigo)
Fysiologisk: søsyge, køresyge
Patologisk: abnormt sensorisk input
Centrale symptomer persisterer.
Perifere symtomer ophæves med tiden.
∙ Systemisk dysfunktion (ukarakteristisk vertigo)
∙ Psykiatrisk dysfunktion (funktionel svimmelhed)
Neuroser, psykoser, demens - Anamnese:
∙ Debut, varighed
∙ Udløsende årsager, åbne eller lukkede øjne
∙ Auditive symptomer (perifer vestib.)
∙ Sensoriske eller motoriske klager (central vestib.)
∙ Tidl. traume eller sygdom
∙ Medicin, toxika
9
Q
Kom med to eksempler på ansigtsanomalier relateret til en dårlig tubafunktion.
A
Downs
Læbe-ganespalte
10
Q
Beskriv ydre øreanomalier.
A
1) Mikroti
- Ikke-normaltdannet ydre øre, 1/4 bilat.
- Hørenedsættelse ved øregangsstenose eller
atresi. Evt. mellemknogle-involvering.
- Undersøg.:
∙ Audiometri + OU
- Behandl.:
∙ Autolog øretransplantation (10års alder)
∙ Protese fikseret til titanium-skruer og BAHD
(til ældre pt. efter traume eller malignitet)
2) Præaurikulære fistler
- Arvelige, bilat., del af syndrom
- Ender oftest blindt ‘‘falske fistler’’
Ægte fistel: defekt i 1.brankialfure –> fistulografi
- Symp.: i varmt vejr ses fugt i åbningen
Infektion eller absces
- Behandl.:
∙ Ikke nødvendig, men ellers excision
(dog ikke ægte fistler, de løber tæt på n.facialis)
med fjernelse af fistelgang.
3) Præaurikulære vedhæng
- Kun kosmetiske gener
- Behandl.:
∙ Kirurgisk excision
11
Q
Beskriv øregangsatresi og ossikelfiksationer.
A
1) Øregangsatresi
- Lateral/brusket forsnævring –> otitis externa
Medial atresi er sjælden (men påvirker hørelsen)
- Årsag: mikroti, Downs
- Undersøg.:
∙ Audiometri + OU
∙ CT-mellemøre/indre øre
- Behandl.:
∙ Hørelse: BAHA/BAHD-apparat
2) Ossikelfiksationer
- Ses med mange kranio-faciale misdannelser og
ostiogenisis imperfecta
- Symp.: konduktivt høretab
- Undersøg.:
∙ Audiometri + tympanometri
∙ CT: udredning + OP-planlægning
- Behandl.:
∙ OP: risikabel
∙ Hørelse: BAHA-apparat ved bevaret cochlea
12
Q
Hvilke årsager er der til permanent hørenedsættelse hos børn?
(indre øre)
A
Behandlingskrævende ved reduktion på 30-40 dB.
- Kongenitte (50%)
Begge sensorineurale.
∙ Syndromiske
Hyppigste: connexin 26 mutation.
De har ledsagesymptomer.
∙ Non-syndromiske (70%, normal cochlea)
Hyppigste: Waardenburgs syndrom - Non-hereditære (25%):
∙ Rubella
∙ Syfilis: 3.verden
∙ CMV: DK (overvej abort i 1. trimester)
∙ Toxoplasmose,
∙ Præmaturitet
∙ Indre øre-udviklingsanomalier - Akkvisitte:
∙ Perinatale: hypoxi, hyperbili., fødselsvægt < 1500g
∙ Infektiøse: HIV, mæslinge, meningitis
∙ Ototoksiske: aminoglykosider, cisplatin
∙ Traumatiske: tindingebensfraktur
∙ Neoplastiske (sjældne) - Idiopatiske (25%)
- Behandl.:
∙ De kongenitte: CI ved udtalt sens.neur.høretab.
Kombiner evt. med høreapparat på andet øre. - Vigtig at behandle tidlig for sprog- og taleudvikling.
- Neonatalscreening: er med til at fange høretab, især
de unilaterale.
13
Q
Hvad er den hyppigste årsag til sensorineuralt høretab hos børn?
A
Intrauterin smittespredning (syfilis). 3.verdens lande. Hereditært i DK (CMV påvist i navlesnor eller urin hos nyfødt).
Svære tilfælde behandles med høreapparat eller CI - vigtig ift sprog- og taleudvikling.
14
Q
Beskriv otosklerose.
A
- Arvelig abnorm remodellering af labyrintkapsel.
- Konduktivt høretab ved fiksering af stapes-fodplade.
- Debut: 30-40 år, 2:1 kvinder vs mænd
- Symp.:
∙ Langsomt progred. høretab, unilat.–> bilat. efter
∙ Tinitus
∙ Ukarakteristisk svimmelhed
∙ Konduktivt + sens.neur. i senstadier. - Undersøg.:
∙ Audiometri: konduktiv høretab, ingen stap.-refleks
∙ Stemmegaffel
∙ Anamnese (familiedisp., køn, alder) - Behandl.:
∙ Høreapparat
∙ Stapedotomi
∙ CI: i slutstadiet, hvor der er sens.neu.høretab
15
Q
Beskriv traumer sv.t. ydre øre og øregangen.
A
Forekommer ofte med andre skader.
1) Othæmatom
- Slag mod ydre øre, ofte ses det på forsiden af
auriklet.
- Behandl.: aspiration hvis nyeligt, incision hvis der
er gået flere timer.
∙ Pak + komprimer + AB profylaktis efter begge.
∙ Kompl.: perikondritis.
2) Øregangslæsioner
- Vatpind, fastsiddende fremmedlegemer,
basisfraktur, mandibulae-fraktur (forreste væg)
- Symp.: blødning og let høretab (okklusion)
- Behandl.:
∙ Oprensning, meche med AB+steroid
(skift hver 2. dag i 10 dage)
3) Fremmedlegemer
- Børn: popkorn, ærter, perler, sten, insekter
- Symp.:
∙ Irritation, kløe
∙ Smerter (fastkilede)
- Kompl.: otitis externa (hvis det sidder for længe)
med flåd.
- Undersøg.: otomikroskopi.
- Behandl.:
∙ Laterale obj.: oprensning med tang/sug
∙ Mediale obj.: fjern via otomikroskopi.
*Ofte anæstesi for ikke at skade øregangen
og trommehinden.
∙ Infektion: øredråber med AB + steroid efter
fjernelse.
16
Q
Beskriv baro- og frakturtraume i øret.
A
1) Barotraume
- Pludseligt stort undertryk i mellemøret
- Årsag: flyvning, dyk.
- Symp.:
∙ Smerter, okklusionsfornem,
nedsat hørelse (konduktivt)
- Kompl.: trommehindeperforation eller værst
fenestra-rotundum-ruptur –> perilymfatisk fistel (giver
svimmelhed).
- Undersøg.: otomikroskopi (retraktion af trommehinde
blodigt transsudat).
Tympanometri: flad kurve.
- Behandl.:
∙ Valsalvas: evt. kombiner med nasalt saltvand og
detumescerende næsedråber.
∙ Paracentese af trommehinde ved manglende
effekt.
∙ Fistel: OP (disse pt.er har risiko for permanente
høreproblemer, tinitus og svimmelhed.
2) Ossikelfraktur/luksation
- Incus-stapes luksation eller stapes-fraktur.
- Årsag: os temporale fraktur, baro- eller penetrerende
traume.
- Symp.: akut konduktivt høretab.
- Undersøg.:
∙ Audiometri: konduktivt høretab, -stapesrefleks ved
luksation (+ ved fraktur)
∙ Tympanometri: øget compliance (stejl kurve)
- Behandl.:
∙ Eksplorativ tympanotomi og tympanoplastik.
90% får normal hørelse postOP.
3) Basis crani fraktur (os temporale)
- Klassifikation (ift pars petrosa)
∙ Længdefrakturer (80%)
∙ Tværfrakturer (20%)
- Årsag:
∙ Længde: kraftigt slag temporalt/parietalt
∙ Bredde: kraftigt slaf frontalt/occipitalt
- Symp.:
*Længde:
∙ Øreblødning og trommehinderuptur,
evt klar væske i mellemøret
∙ Persisterende hørenedsæt. (incus-stapes lux.)
*Tvær:
∙ Hæmotympanon: intakt trommehinde uden
blødning (modsat længdefrakturer)
∙ Sværer neurologiske skader: kræver intub.
∙ Senere opdages facialisparese, svimmelhed,
sensorineuralt høretab.
- Undersøg.:
∙ CT: grundet traume+øreblødning
∙ Længde: +otoneurologisk undersøg. og audiomet.
- Behandl.:
*Længde:
∙ Konservativ.
∙ Klar væske: spinaldræn eller OP-lukning ved
persisterende lækage (> 2uger)
*Tvær:
∙ Intrakranielle problemer prioriteres.
∙ Rehabilitering af balance og gang.
Ofte mange neurologiske sequelae svarende
til skaderne.
17
Q
Beskriv traume sv.t. trommehinden.
A
1) Trommehindeperforation
- Trykændringer (eksplosion, slag, barotraume,
fraktur af os temporale (basisfraktur: klar væske
siver ud af trommehinden))
- Symp.:
∙ Smerter lokalt
∙ Blødning fra øregang
∙ Okklusionsfornemmelse
∙ Hørenedsættelse, tinitus
- Undersøg.: otomikroskopi
- Behandl.:
∙ Lille substanstab: ingen behandling, spontan hel.
∙ Persisterende > 3mdr: myringoplastik
2) Hæmatotympani
- Direkte slag, kranietraume, barotraume
- Symp.:
∙ Hørenedsættelse, tinitus
∙ Okklusionsfornemmelse
- Undersøg.:
∙ Otomikroskopi (rød/brun trommehinde)
∙ Audiometri: tjek evt. ossikelfraktur
- Behandl.:
∙ Spontan reabsorption i løbet af 3-4 uger.
18
Q
Beskriv traume svarende til indre øre.
A
1) Perilymfatisk fistel
- Ruptur af fenestre ovale/rotundum.
- Årsag: baro- eller hovedtraume.
- Symp.:
∙ Ubalance/usikkerhed: positionsafhængig
∙ Postural instabilitet
∙ Sensorineuralt høretab, tinitus
- Undersøg.:
∙ Svimmelhed ved Valsalva/tympanometri!!
∙ Kirurgisk eksploration
∙ +Rombergs (ligesom ved BPPV)
∙ Audiometri: sensorineuralt høretab
- Behandl.:
∙ Konservativ: 1 uges hovedelevation 30-40grader
(spontan heling).
∙ Kirurgisk fisteldækning med fascie eller andet.
2) Commotio labyrinthi
- Hovedtraume evt uden fraktur
- Symp.:
∙ Svimmelhed og positions-nystagmus!
∙ Sensineuralt høretab
- Undersøg.:
∙ Otoneurologisk undersøg.
∙ Audiometri
∙ CT: hovedtrauemafklaring
- Behandl.:
∙ Rehabilitering vha fys (balance- og gangtræning)
Balanceproblemer persisterer ofte.
3) Støjskader
- Enkeltstående eller langvarig støjudsættelse, som
påvirker hårcellerne.
* Langvarig trætter stapedius-refleksen.
* Enkeltstående som ved eksposioner.
- Symp.:
∙ Tiltagende skelnevanskeligheder
- Undersøg.:
∙ Audiogram: støjdip ved 4-6.000 Hz (v-formet)!!!
Gamle har diskanttab, så støjskaden kan ses
allerede ved 2.000 Hz.
- Behandl.:
∙ Høreapparat: hvis støjskaden rammer
talefrekvenser (500-4.000 Hz) og ved tinitus.
∙ Arbejdsplads: høreværn eller reduceret ekspon.
∙ Erhvervsrelateret støjskade: anmeldelsespligt.
- Prog.:
∙ Man genvinder ikke tabt hørelse, man kan kun
stopppe progression.
4) Ototoxiske skader:
- Årsag: gentamicin!, cisplatin!, erythromycin, furix,
ASA
- Mekaniske: optag i celler –> oxidativt stress+skade
- Symp.:
∙ Genta+cisplatin: bilat. progred. sens.neu.tab +
tinitus + svimmelhed + balancetab + trykfornem.
- Undersøg.:
∙ Audiometri!
- Behandl.:
∙ Ændring i medicinsk behandling.
∙ Høreapparat eller CI: ved permanent høretab.
∙ Vestibulær-rehab.
Høretabet er permanent.
Vestibulærfunktion kan genvindes.
19
Q
Beskriv otitis externa.
A
- Årsag: eksem, infektion (relateret til badning),
diabetes/immunsvækkede (nekrotiserende form),
høreapparat, vatpinde, obstruerende cerumen,
strålebehandling.
- Symp.: få symptomer
∙ Eksem: udv. over mdr.
∙ Infektion: udv. over timer
∙ Ørekløe/smerte, ekssudat
- Undersøg.:
∙ Otomirkoskopi: forsnævret lumen, ekssudat,
rødme, evt. otitis media oveni.
∙ Podning.
∙ CT: otitis necrotica, carcinom, kolesteatom.
- Behandl.:
∙ Ikke-infektiøs: oprensning under otomikro.,
steroidholdige øredråber.
∙ Purulent ekssudat: podning, lokal AB (ciproflox.)
i 1 uge.
∙ Svamp: oprensning + fungicidt middel.
Evt gaze med AB+fungicidt middel evt. steroid,
som skiftes dagligt.
Morfin ved stærke smerter.
∙ Nekrotiserende: aggressiv systemisk og lokal
AB i uger-2/3 mdr., daglig skift af gaze, HBO
∙ Obstruerende cerumen: ØNH ofte til rensning.
* Hvis behandlingsresistent over flere uger:
mistænk nekrotiserende O.E. og cancer (biopsi)
20
Q
Beskriv akut otitis media (AOM).
A
- Mellemøresbetændelse med pus.
∙ Mastoidalslimhinde er altid involveret i varierende
omfang.
∙ Ifm. ØL-inf. og dårlig tuba-fkt.
∙ 90% har spontan remisison i løbet af 3 dage. - Årsag: 85% bakteriel
∙ Børn < 2 år: pneumokokker.
∙ Børn > 2 år: h. influenzae
∙ Voksne: rammes sjældent (begge bakterier) - Gruppe: børn (10-12 mdr hyppigt), 2/3 af alle børn,
30-40% får recidiv. - Symp.:
∙ Nasal stenose og sekretion i flere dage!
∙ Akutte øresmerter og flåd efterfølgende!
∙ Børn < 2 år: febrilia og påvirket AT.
∙ Rumperet trommehinde (1/6)
∙ Børn > 2 år: subklinisk forløb
∙ Myringitis bullosa (bullae på trommehinden) - Undersøg.:
∙ Anamnese
∙ Otomikroskopi: ingen kendinge, tyk bulende trom.
* Kan være svært på små børn. - Kompl.:
∙ Ofte børn < 2 år: mastoiditis (absces bag øret,
flyveøre)
–> indlæg til incision og AB i øret på gaze.
20% får SOM.
∙ Facialisparese: efter nogle dages sygdom.
∙ Bakteriel meningitis: 1/3 af disse har AOM, strep.pne.
∙ Trombofilitis.
∙ Voksne: labyrinthitis (svimmel, kvalme, nystagmus), - Behandl.:
∙ Ukompliceret:
* Øresmerter: paracetamol
* AB: vent og se (80% har spontant remission)
∙ ØNH: hvis barnet er akut påvirket og ved
manglende effekt af behandling eller hvis barnet har
Downs/immundefekt/ansigtsanomalier.
∙ AB (amoxicillin):
* Børn < 6 mdr
* Børn med flåd og nedsat AT (ofte < 2 år)
* Børn < 2 år med bilat. AOM
* Øreflåd > 3 dage
∙ Dræn:
* Ved recidiv (+/- væske i øret)
* Ved bilat. sekretorisk otitis med høreprob.>3mdr
∙ Facialisparese: tubulation + iv. AB inducerer
remission efter 2-3 uger. God prog. ift. remission.
∙ Meningitis: i.v. AB + evt steroid ASAP, tubulation,
AK og langvarig AB ved trombofilitis.
* 10% mortalitet, 4x højere for voksne end børn. - Profyl.:
∙ H. influ. + pneumokok vaccine.
21
Q
Beskriv sekretorisk otitis media (SOM).
A
- Næsthyppigste sygdom (sammen med AOM) hos børn
(forkølelse er den hyppigste). - Otitis media med effusion og slimhindeforandringer,
som også spreder sig til mastoidet. - Bilat. (ligesom AOM)
- Ophører oftest efter 6års-alderen.
- Årsag:
∙ Efter AOM, når sekretet i mellemøret langsomt
absorberes væk i løbet af måneder.
* Alder: 18-24 mdr
∙ Tuba-dysfunktion
* Adenoide vege., rhinosinuitis, ØL-allergi,
ansigtsanomalier, Downs, rygning hjemme
* Alder: 5 år
∙ Barotraume (voksne)
∙ ØL-inf. (voksne)
∙ Rhinopharynx-cancer (voksne) - Symp.:
∙ Ingen akutte (AOM: øresmerte, feber)Audiometri
∙ Evt konduktiv hørenedsættelse (sekret)
∙ Forbigående balanceforstyrrelser hos børn
∙ Forbigående sprogudvikling - Undersøg.:
∙ OU med otomikroskopi (retraheret trommeh.)
∙ Tympanometri (B-kurve)
∙ Audiometri (konduktivt høretab) > 4årige
∙ Undersøg for årsager til tubadysfkt.
Barnet skal teste positivt i disse i 3 på hinanden
følgende måneder. - Behandl.:
∙ Observation med 1 mdr mellemrum.
Børn skal her lave Valsalvas(forbedre tubafkt.),
nasal saltvandsspray, udredning for allergi.
∙ Persisterende SOM > 3 mdr. med hørenedsæt.
og sproglige vanskeligheder:
* Ældre børn: parecentese og opsugning.
* Mindre børn med recidiv AOM: dræn
(3 mdr kontrol efterfølgende - faldet ud?)
ofte bilat. og man kan gøre det flere gange.
(hyppigste indgreb på børn)
Kompl.: atrofi, perf., myringosklerose.
22
Q
Beskriv kronisk otitis media (COM).
A
- Permanente forandringer i trommehinden og/eller
mellemøret. - Unilat., teenagere og voksne
- Skader:
∙ Atrofi, myringosklerose, perf., m.fl. - Former:
∙ Aktiv: flåd + skader efter otitidis (trom.perf.!)
Grønlændere og aboriginere.
* Diff.: kolesteatom.
∙ Inaktiv (hyppig): intet flåd + skader efter otitidis
2/3 af dræn-børn får det.
* Diff.: otosklerose - Årsag:
∙ Perforation: efter dræn eller AOM
∙ Tubadysfunktion.
∙ Rhinosinuitis (s.penumo., h. influ., eller strep.a. og
pseud.aeru.) - Symp.:
Aktiv:
∙ Smerter og trykfornemmelse ifm. ØL-inf.
∙ Tinitus
∙ Balanceproblemer
Inaktiv:
∙ Ofte ingen
∙ Hørenedsættelse,
∙ Intrakraniel absces: 20-30 årige, langsommere
forløb end meningitis (COM+kronisk hovedpine,
smerter, febrilia). - Undersøg.:
∙ Ananmese: Aktiv COM –> konstant flådt i 8 uger
∙ Otomikroskopi (perforation og sekret)
∙ Audiometri (konduktivt høretab)
∙ Podning af sekret - Behandl.:
∙ Perforation > 3 mdr.: myringoplastik.
∙ Suppurativ/aktiv COM: periodisk oprensning og
dryp med AB+steroid, myringoplastik og fjernelse af
granulationsvæv.
∙ Trommehinderetraktion/adhæsioner: myringoplastik
* Risiko for udv. af kolesteatom!!!!!
∙ Tubadysfkt.: nasal saltvand og steroid, adenotomi,
allergiudred.
∙ Absces: bredspek. AB (+metronidazol), kir.dræn,
mastoidektomi.
* 5% mortalitet.
23
Q
Beskriv kolesteatom.
A
- Kerateniseret pladeepithel i mellemøret med
knoglenedbrydende egenskaber. - Typer:
∙ Kongenit: sjælden (normal trommehinde)
∙ Akkvisit: hyppig (inddrager trommehinde og pars
flaccida - divertikel her)
* Grundet retraktion af trommehindedefekt
* Grundet migration gennem defekt
* Grundet proliferation på ydre trommehinde
* Iatrogent efter ørekir. i mellemøret - Debut: 10 års alderen.
- Symp.:
∙ Flåd
∙ Evt konduktiv hørenedsættelse
∙ Smerter
∙ Sjældent: svimmelhed (vestibulær), sens.neu.hør.,
facialisparese. - Undersøg.:
∙ Otomikroskopi: mukøst sekret, polypper omkring
kolesteatom (ellers eksplorativ kir.)
∙ Audiometri: konduktiv høretab.
∙ CT/MR: ved indgreb. - Kompl.:
∙ Akut mastoiditis!: absces bag aurikel (flyveøre),
step.pneu.
∙ Perifer facialisparese: kan være debutsymp.
∙ Labyrinthitits - Behandl.:
∙ OP: fjernelse af kole. igennem øregangen,
rekonstruktion af ossikler, mastoidektomi retroaur.
Wall up OP: ikke-radikal mastoidektomi
Wall down OP: radial, ved svære tilfælde.
* Disse skal følges livslangt hos otolog
Monitorering af n.facialis perOP.
* Børn: 50% recidiv, følges længere end voksne.
* Voksne: 20% recidiv, følges 1-2 år hos otolog.
∙ Recidiv/svært tilfælde: radikal fjernelse.
∙ Mastoiditis: incision, dræn, tubulation af trommeh.,
iv. pencillin. God prognose.
∙ Facialisparese: subakut OP. Dårlig prog. ift. remis.
24
Q
Nævn årsagerne til labyrinthitis.
A
Spredning af infektion via fenestre rotundum. Oftere serøs end suppurativ.
Årsager:
- AOM
- COM
- Kolesteatom
- Efter øreforbedrende kir.
- Penetrerende trommehindetraume
Symp.:
- Serøs: vestibulær svimmelhed og sens.neu.høretab.
højfrekvent (diskant).
- Suppurativ: sensorineuralt høretab med vestibulær
svimmelhed, kvalme, opkastning, nystagmus (mod
syg side --> senere mod rask).
- CT: defekter, kolesteatom
- MR: kontrastopladet labyrint.
Undersøg.:
- Otomikroskopi
- Audiometri (sens.neu.høretab)
- Otoneuro.OU: obs nystagmus, udeluk BPPV
- Fistelprøve: valsalvas eller tympanometri (+ =
destruktion af laterale buegang).
Behandl.:
- AOM: tubulation + i.v. AB
- sup.COM+kolesteatom: i.v. AB + mastoidektomi +
evt systemisk steroid.
25
Beskriv perifer facialisparese.
- Hyppigste motoriske parese, nucleus- eller n. facialis.
- Årsag:
∙ Idiopatisk parese/Bells parese: 75% (voksne), HSV
∙ Infektion: VZV!, Borrelia, otitter.
∙ Inflam.: Wegeners, Sjögren, sarkoidose.
∙ Malign: tumor i gl. parotis, schwannom, meningeom
- Familiær ophobning ses.
- Risiko: øget blandt 3. trimester gravide.
- Recidivrate: 10%
- Symp.:
∙ Bells: øresmerter efterfulgt af helsidig lammelse +
platysma (timer/få døgn), ændret smag, tårer
∙ VZV: parese + vesikler i mundhule eller aurikel
∙ Borrelia: parese + radikulopatier + lymfo.pleocytose
∙ Otitter (AOM): parese imf./efter forkølelse.
- Undersøg.:
∙ Børn: LP ved perifer facialisparese
∙ Anamnese (debut, progression, komorb.) + OU
∙ Otoneurologisk undersøgelse
∙ Otomikroskopi
∙ Palpitation af gl. parotis
∙ Blp.: HSV-1, Borrelia, VZV (antistoffer)
∙ LP: pt.er mistænkt for Borrelia med symp>3 mdr.
∙ CT: hvis bilat., traume, kolesteatom, labyrinthitis
- Behandl.:
∙ Bells: steroid 50mg 10d < 72t efter debut (bedst)
* Ved akut forværring (øresmerter eller
vesikler i øre/mund) = pt skal henvende sig!
* Amb. opfølgning: efter 1 mdr og 3-6 mdr
(her + MR hvis parese ikke er bedret).
* Remission: 80% efter 9 mdr. Hvis remission
sker inde for 3 uger = 95% sands. for komplet
remission. Overvej henvisning til plastik mhp.
ansigtskorrektion.
∙ Borrelia: højdosis i.v. penicillin i 10-14 dage.
∙ VZV: valaciclovir i 7 d + podning af vesikler.
∙ Otogene: tubulation og i.v. AB.
∙ Manglende øjenlukning: urglasforbinding og dråber
26
Beskriv sudden deafness.
- Akut sensineuralt høretab uden sikker årsag (idiop.)
- Unilat., tab på 30 dB i +3 tilstødende frekvenser.
- Alder: 40-55 år.
- Årsag:
∙ Viral (labyrinthitis): parotitis
∙ Vaskulær laby. hypoxi
∙ Immunmedieret: SLE, polyart. nodosa
∙ Schwannom
- Symp.:
∙ Akut høretab
∙ Tinitus
∙ Rotatorisk vertigo: 1/3
- Undersøg.:
∙ Akut henvisning til ØNH!
∙ Anamnese (debut, progression, ledsagesymp.,
medicin)
∙ OU
∙ Otomikroskopi, audiometri, tympanometri
∙ Fistelprøve
∙ Otoneurologisk undersøgelse
∙ MR: indre øre (obs. schwannom)
- Behandl.:
∙ 25 mg prednisolon x 2 i 10d.
∙ Pt > 50 år: overvej fibrinolyse (hypoxisk form)
- Prog.:
∙ God: lave frekvenser, mindre høretab
∙ Dårlig: svært høretab, høje frekvenser,
børn/gamle, kontralat.
27
Beskriv infektiøs-betinget høretab - vestibularis neurit.
- Akut svimmelhed: 7% af alle svimmelhedstilfælde
- Årsag: ukendt (men måske HSV, inflammation, pludselig
manglende vestibulær-blodforsyning).
- 95% er enkeltstående tilfælde.
- 2/3 risikerer at udvikle BPPV.
- Symp.:
∙ Rotatorisk svimmelhedsanfald mod syg side
∙ Ikke-trætbar horisontal nystagmus
∙ -hørenedsættelse
∙ Kvalme og opkast
∙ Flere kranienerveudfald --> tænk encefalitis,
meningitis eller rumopfyldende proces.
- Undersøg.:
∙ Anamnese
∙ Bartels brille: horisontal, utræt. nystagmus
∙ Impulstest
∙ MR: inflammation kontrastoplades, tumor, infarkt
- Behandl.:
∙ Antiemetika og antihistamin
∙ 100mg prednisolon/dgl i 3d --> aftrap i 6d
∙ Vestibulær rehab.: fysisk aktivitet
* Prog.: 4-6u senere restitution.
28
Beskriv benigne tumorer i øret - schwannom.
- Benign tumor omkring n. facialis i den cerebello-
pontine vinkel/meatus acousticus internus.
- Vokser langsomt.
- Typer:
∙ Sporadisk form: 85%.
∙ Hereditær: kromosom-22-defekt (bilat. tumor)
- Symp.:
∙ Høretab: sens.neu. (retrocochleært) unilat
∙ Nedsat skelne-evne.
∙ Ensidig tinitus.
∙ Svimmelhed, som senere kompenseres for
∙ Sudden deafness (sjældnere)
∙ Facialisparese/trigeminus-påvirk. (=stor tumor)
∙ Forhøjet ICP (=stor tumor)
- Undersøg.:
∙ Audiometri
∙ MR
∙ Kalorieprøve: ift. postOP rehabilitering
- Behandl.:
∙ Tumor < 15 mm: 6mdrs kontroller og årlige
MR (''wait and scan'', i 5-10 år)
∙ OP: stor tumor og voksende (risiko for skade),
tæt på n. facialis
∙ Stråle: tumor < 25 mm og med minimal
risiko for sequelae
29
Beskriv Mb. Meniere.
- Anfald af svimmelhed, tinitus og hørenedsæt
(sidste to unilat., karakteristisk)
- Typer anfald:
∙ < 12 t
∙ 12-24 t
- Symp.:
∙ Fullness-fornemmelse i det ene øre inden anfald
∙ Svimmelhed (balancepåvirk.)
∙ Tinitus
∙ Hørenedsæt
- Undersøg.:
∙ Audiometri: sens.neu. høretab (cochleært, rammer
bass'en), kan være normal hvis ikke pt. har anfald
- Behandl.:
∙ Ingen konkret.
∙ Antiemetika
∙ Nystagmus: sengelejring + antihistaminer
∙ Tubulation: manglende medicinsk effekt
∙ Gentamicin intratymp.: behandlingsresistent
(risiko for toxisk høretab)
- Prog.:
∙ Antal anfald varierer fra pt. til pt.
∙ Med tiden brænder sygdommen ud
∙ Høretab er irreversibelt
30
Beskriv BPPV.
- Anfaldsvis stillingsudløst svimmelhed (30-60 sek)
grundet løse otolitter i (oftest) den posteriore gang.
- 20-25% af svimmelhedstilfælde.
- Årsag:
∙ Alder
∙ Traume
∙ Vestibularis neurit
- Symp.:
∙ Nystagmus (mod syg side - overaktiv)
∙ Gyratorisk svimmelhed ved ændring af
stilling (sker lige efter!) - trætbar ved gentagelser
- Undersøg.:
∙ Dix-Hallpikes manøvre: nystagmus skal forsvinde
efter 20-60 sek (ellers tænk central svimmel eller
fastsiddende øresten)
∙ Impulstest: mod syg side = catch up sakkader
- Behandl.:
∙ Epleys manøvre: evt. gentagende gange
∙ Fysisk aktivitet, det kan svinde spontant
- Prog.:
∙ Recidiv: 50% efter 3 mdr
31
Beskriv presbyacusis.
```
- Aldersdøvhed (fra 25 år og opefter), som bliver
udtalt omkring 60 år.
- Årsag: degeneration
- Symp.:
∙ Sens.neu.høretab: først distanter, senere bass'en.
Bilateralt, især tydeligt i større forsamlinger.
∙ Skelne-evne nedsat senere.
- Undersøg.:
∙ Audiometri
- Behandl.:
∙ Ingen mod degeneration.
∙ Høreapparat.
```
32
Beskriv tinnitus.
```
Øresusen.
Årsager:
- Ørevoks
- Presbyacusis
- Mb. Meniere
- COM
- Otosklerose
- Medicin
- Sudden deafness
- Schwannom
- Hjerte-kar sygdomme
- Stress/depression
Debut:
- Progredierende (tænk presbyacusis)
- Hurtig debut
- Anfaldsvis
Behandl.:
- Hvis hørenedsættelse: høreapparat kan bedre
tinnitus-symptomerne.
- Maskering med 2 høreapparater: genererer hvid
støj.
```
33
Ved hvilke sygdomme tilbyder man pt.er BAHA/BAHD?
- Mikroti (protese og apparat)
- Øregangsatresi
- Manglende effekt af melleørekir. hos COM-pt.er
- Post-schwannom
34
Ved hvilke sygdomme tilbyder man pt.er CI?
- Bilat. kongenit døvhed
- Bilat. progredierende sens.neu.høretab (uanset alder)
- Døvhed: ifm. pneumokokmeningitis og traume
35
Hvad er funktionen af cerumen?
Baktericidt
| Ørerensende
36
Hvad er næsens funktion?
Fugte, varne og rense indåndingsluften.
Står for 50% af luftvejsmodstanden.
- Hver 2.5t skifter næsebor ift. bedst passage
37
Meatus medius, under concha media, er det fælles drænagested for ____?
Sinus frontalis, ethmoidales og maxillaris.
38
Hvor stor en procentdel har kronisk rhinosinuitis?
8%.
Skævt septum kan inducere det.
39
Beskriv kongenitte næsesygdomme.
1) Cyster (og fistler)
- Symp.:
∙ Fistel: sår/sekretion på næseryg
∙ Dermoidcyste: udfyldning på næseryggen,
ofte over glabella.
- Undersøg.:
∙ MR og CT: udbredelse
- Behandl.:
∙ OP: fjernelse, evt. sammen med neurokir.
2) Koanal atresi
- Aflukning af hulrum mellem næse og svælg
(ossøs eller membranøs).
- 50% bilat., 44% andre udv.anomalier
- Symp.:
∙ Bilat.: akut post-fødsel iltmangel, cyanose
∙ Unilat.: 1-2 år, kronisk unilat. nasalflåd.
- Undersøg.:
∙ Nasal endoskopi
∙ CT: ifm. OP
- Behandl.:
∙ Bilat.: OP inden for første levedøgn (FESS)
Rør til at holde nasale luftveje åbne (4-6u)
∙ Unilat.: OP 4-6 års alderen.
40
Du har et cyanotisk og vejrtræningsbesværet barn: hvordan skelner du mellem koana-atrofi (ØNH-relateret) og medfødte hjertefejl/larynxsygdom?
- Barnet er cyanotisk i hvile, men ikke ved
anstrengelser (ånder gennem munden her) som
ved hjertefejl.
- Barnet har ikke stridor og hæshed som ved
larynxsygdom.
41
Beskriv Mb. Osler - en arvelig sygdomme relateret til næsen.
Hæmoragiske telangiektasi (mb. Osler)
- Blodkarforandringer: endotheldysfunktion.
Kromosm 9 og 12.
- Symp.:
∙ Epistaxis (næseblod): starter i skolealderen.
∙ Dyspnø: AV-lungeshunt
∙ Tromber/abscesser
∙ 10-15% cerebrale AV-malform.
∙ GIT-blødning: evt. transfusionskrævende
- Behandl.:
∙ Epistaxis: pakning af næsebor, evt laser eller
embolisering
∙ AV-shunt: embolisering med coils.
1/3 har ikke behov for behandl.
1/3 har øget morbiditet.
1/3 er svært behandlingskrævende
42
Hvilke former for traumer kan man få i ansigtet?
Dem som kræver akut behandling: ved truede luftveje pga. blødning, skader på columna cervikalis eller kranietraumer.
- Mistænk basis cranii fraktur, hvis: blødning
omkring øjne/ører, perf. trommehinde, blødning
fra øre/næse.
- Obs n. facialis læsion: stikskader omkring øre.
--- BLØDDELSLÆSIONER ---
- Ydre næse:
∙ Stumpe og skarpe traumer.
∙ Sy i skadestue.
Syes af ØNH, hvis brusk/slimhin. er inddraget
1) Fremmedlegemer
- Børn < 10 år
- Store fremmelegemer kan hindre luftpassage,
kan forårsage kronisk rhinosinuitis og rhinolithia.
- Undersøg.:
∙ Anterior rhinoskopi!
- Behandl.:
∙ Fjernelse: parent's kiss
∙ Anteriore genstange: fjernelse med tang
∙ Batterier og mangeter skal fjernes ASAP!
(nekrose og septumperforation)
∙ Posteriore: kortvarig anæ. og fjernelse,
overvej ØNH-overdragelse
2) Rhinolithiasis
- Kalkaflejringer omkring fremmedlegemel, tager
mdr. til år. Kan medføre rhinosinuitis.
- Symp.:
∙ Ensidig nasal stenose og sekretion
- Undersøg.:
∙ Anterior rhinoskopi, endoskopi
∙ CT-næse/bihuler (osteom?)
- Behandl.:
∙ Fjernelse
3) Septumhæmatom og absces
- Ifm. traumer eller efter septumkirurgi.
- Symp.:
∙ Traume/septumkir. og nasalstenose uni./bilat.
∙ Breddeøget septum
∙ Bilat.: hvis der er fraktur af ossa nasalis
∙ Smerter: især ved absces-dannelse
- Undersøg.:
∙ Detumescering og ant. rhinoskopi
∙ Palp. af septum med vatpind:
- Hæmatom: blødt
- Absces: mere fast
- Behandl.:
∙ Hæmatom: ØNH fjerne via incision,
kompression og AB-profyl.
∙ Absces: ovenstående + podning og dræn da
den kan føre til nekrose af septum.
* Vigtigt at begge tømmes ordentligt!!!!
--- ANSIGTSFRAKTURER ---
1) Næsefraktur
- 60% af alle ansigtsfrakturer
- Undersøg.:
∙ Ydre næse: strepitus
∙ Ansigt: frakturer
- Behandl.:
∙ Åben fraktur/septumhæma.: akut behandling.
∙ Lukket fraktur: afvent afhævning (4-5 d)
∙ OP: ny fraktur, deform næse, septumfraktur
med kompromitteret luftpassage
∙ Dislokeret: reponering
2) Mandibelfraktur
- Næsthyppigste ansigtsfraktur
- Undersøg.:
∙ Palp. mandibel og ansigtsskelet
∙ Sammenbid/gabeevne
∙ Kæbeledspalp.
∙ Senbibilitet: læbe og ydre mandibel.
∙ CT: corpus (lukket)/collum fraktur (denne
kommunikerer ofte med mundhulen.
- Symp:
∙ Nedsat gabeevne (trismus), smerter
∙ Orale skader
∙ Manglende følelse underlæbe: n. mentalis skade
- Behandl.:
Inden for 3 dage.
∙ Corpus: reponer og fikser med titaniumskinner.
Profyl. AB (penicillin og metronidazol).
∙ Collum konservativ med blød kost i 2-3 uger,
observer sammenbidsfunktion
3) Zygomafraktur
- Tredjehyppigste ansigtsfraktur
- Symp.:
∙ Nedsat gabeevne (trismus)
∙ Hævelse, misfarvning
∙ Lateral episkleral blødning
- Undersøg.:
∙ Palp. zygoma og ansigt
∙ Undersøg for trismus og sens.forhold
∙ CT: fraktur
- Behandl.:
∙ OP: ved trismus, displacering af bulbus
∙ Kosmetiske gener: affladning af zygomaregion
4) Orbitalbundsfraktur (blow out)
- Direkte skade: orbitabund mod sinus maxillaris.
Medial skade: skade på ductus nasolacrimalis
- Symp.:
∙ Dobbeltsyn
∙ Enophthalmus
∙ Nedat følesans på kind (n. infraorbitalis)
- Undersøg.:
∙ H-konfig. og øjenakse, sensibilitetsforhold
∙ Nedsat evne til at kigge opad
- Behandl.:
∙ Akut: synspåvirkning eller bulbus-skade =kir.,
ellers ikke akut.
5) Maxilfraktur
- Symp.:
∙ Type 1: ''tænder passer ikke længere sammen''
∙ Type 2/3: ødem, næseblødning, trismus,
cerebrospinalvæske lækage
- Behandl.:
∙ Sikre frie luftveje: tube eller trakeotomi.
∙ Reposition af intermaxillær fraktur
43
Hvilke problemer kan der være ifm. et devieret septum?
- Nasalstenose
- Snorken
- Kronisk rhinosinuitis
- Kronisk pharyngitis (mundrespiration)
- Epistaxis, skorpedannelse
- Hovedpine (hvis septum og concha inf. kontakt)
Patologiske fund:
- Spinae
- Cristae, s- og c-formede deviationer
Behandling: kirurgi.
44
Beskriv allergisk rhinosinuitis.
- Kronisk inflammation af næse og bihuler, som
rammer 10-25% af befolknngen.
- Incidens stiger med alderen indtil 50 års.
- Årsag:
∙ Sæsonbetinget: pollen
∙ Konstant: pelsdyr, husstøvemider, andet.
- Allergener:
∙ Marts: hassel, el
∙ April: elm
∙ April-maj: birk
∙ Juni: græs
∙ Juli-august: bynke
- Kompl.:
∙ Astma-udvikling (20-40% af pt.er)
- Symp.:
∙ Længerevarende forkølelse
∙ Rediciv. bihulebetændelse
∙ Rødme og kløe i øjnene
∙ Nasalstenose, nyseanfald, mundrespiration
∙ Snøvlet tale og nedsat lugtesans
∙ Otitis media: ved påvirket tuba
- Undersøg.:
∙ Ananmnese: fam. dispositioner, krydsallergier,
årstidsvariation, arbejde, rygning
∙ Hudpriktest
∙ Spirometri og peak flow (astma)
- Behandl.:
∙ Non-farmakologisk:
* Undgå allergi-eksponering
* Kirurgi ved strukturelle anomalier
* Miljøsanering
∙ Farmakologisk:
* Mild: intranasal steroid (især til stenose)
* Intermitterende: oral antihistamin
* Svær: oral steroid
* Høfeber: depotsteroid + kalk- og vitD-tilskud
* Øjensymp.: lokal antihistamin
* Astma: leukotrinantagonister
* Sensibilisering: ved manglende
symptomlindring
45
Hvilke allergier kan en atopiker typisk have?
Astma (allergi er største risikofaktor ift. dette)
Høfeber
Eksem
Atopiker = IgE-medieret allergiker
46
Beskriv akut rhinosinuitis (RS).
- Varighed < 3 mdr
- Årsag: viral inf. i ØL (rhino- og influenzaviruss oftest)
* 2% kompliceres --> bakteriel RS (h.influ, strep.p.,
strep.a. oftest, i den rækkefølge)
* Sinus maxillaris og ethmoidalis
* Sinus frontalis kan involveres hos voksne
- Symp.:
∙ Opstår fra timer-->dage efter smitte
∙ Nasalstenose, flåd, nysen
∙ Hovedpine, maxillære tryksmerter
∙ Febrilia i 8-10 dage
∙ Bakteriel: tandsmerter, forværring ved
foroverbøjning, panderegion-smerter, unilat.
smerter, pus. AOM og SOM kan ledsage.
* Symp.forværring efter 5d eller persisterende
symp. efter 10d --> bihulebetændelse
- Undersøg.:
∙ Anamnese
∙ Anterior rhinoskopi: pus (bakteriel)
∙ Bankeømhed over maxilla/tænder: dentogen.
∙ CT: ved mistanke om kompl. eller anden pato.
∙ Unilat.: mistænk tandrodsinfektion overkæbe
- Kompl:
*Øjne: ødem, dobbeltsyn, nedsat syn
∙ Præseptal cellulitis: feber, normalt øje, syn,
bevægelighed --> giv peroral AB
∙ Postseptal cellulitis: nedsat syn og
bevægelighed, feber, øjebsmerter --> CT ift.
abscesdannelse, i.v. AB --> FESS-ethmoidektomi
ved manglende respons eller absces.
∙ Orbital absces: akut kir + AB, risiko for synstab.
*Intrakranielt:
∙ Meningitis
∙ Absces
∙ Sinustrombose (især ved ethm. eller sphen.):
n.abducens parese, orbita-smerter, ødem, m.fl.
*Behandl.: MR, AB + neurokir.
- Behandl.:
∙ Viral: ingen, ellers analgetika, detumescerende
næsedråber, moderatesymp. > 5d = nasal steroid.
Hvis de ikke har effekt => ØNH
∙ Bakteriel-moderat: AB-smalspek. + symp.lindring
(rask 8-14 dage efter debut)
* Bredspek.: ved manglende respons + DR
* Kæbehuledræn/punktur: svære smerter, skyl
med få dages mellemrum.
∙ Recidiv med pus: overvej immunologisk årsag,
overvej FESS til permanent drænbehandling.
∙ Sinus frontalis okklusion: FESS ballondil.
47
Beskriv de to typer af kronisk rhinosinuitis
- Kronisk hvis +2 af følgende kriterier:
Stenose eller sekretion > 3 mdr! (skal opfyldes)
Nedsat/ophævet lugtesans
Smerter over bihuler
+/- nasal polypose
* KRS med eller uden polypper.
- Årsag:
∙ Sent indsættende astma og andre bronkiesyg.,
Polypper (eosinofile = astma, neutro. = inf., CF)
∙ Polypper ethmoidalt
debut 30-70 års alderen.
∙ Polypper antrokoanalt: yngre voksne, fra sinus
maxillaris (unilat.)
∙ Polyp børn < 10 år = 40% har CF, Youngs, m.fl
- Symp.:
∙ Nasalstenose, sekretion, nedsat lugtesans
∙ Infektiøs: tryksmerter midtansigt + overkæbe
- Undersøg.:
∙ Anterior rhinoskopi: polypper ved concha media
∙ Biopsi (obs. unilat. enchephalocele)
∙ CT: inden OP, mistanke om neoplasi
∙ Histologi: alle førstegangsfjernede polypper.
- Behandl.:
Forbedreluftpassage og lugtesans, undgå recidiv.
∙ Lokal steroid: virker for ca. 50% af pt.er, bedst
respons på eosinofile polypper (andre får kir.),
fortsæt og follw-up
∙ Koanal unilat. polyp: FESS med inddragelse af
sinus maxillaris udgangspunktet
∙ Svigt af steroid+næseskyld > 3 mdr: CT,
FESS-fjernelse + lokal steroid mod recidiv.
∙ Allergisk RS med polypper: FESS + lokal steroid.
∙ Fungale polypper: antimykotikum + FESS.
* Prog.: recidiv hyppig => FESS
48
Beskriv pyo- og mucocele.
- Sjældne
- Årsag: kronisk rhinosinuitis eller ansigt/kranie-traume,
postKir.
Aflukning af bihuleostium --> mucus-retention
--> bihuledilatation.
∙ Infektion = pyocele
- Placering: sinus frontalis eller ethmoidalis
- Symp.:
∙ Dobbeltsyn, evt. exophthalmus, synsnedsæt.
∙ Trykken og purulent sekretion i næsen
∙ Feber (=pyocele)
- Udersøg.:
∙ CT!
∙ MR: bløddeles indvolvering + orbita, neoplasi
- Behandl.:
∙ FESS: åbning af ostium + tømning
+AB: ved pyocele
∙ Akut FESS uden AB: ved truet syn
49
Beskriv benigne neoplasier i næsen.
1) Osteomer
- Hyppiste benigne tumor i næse/bihuler,
∙ Mænd 30-40 år
- Beliggenhed: sinus frontalis/ethmoidalis.
- Symp.:
∙ Ofte ingen
∙ Kan forårsage rhinosin. eller mucocele.
- Undersøg.:
∙ CT-bihuler
- Behandl.:
∙ Kirurgisk fjernelse: ved symptomer
2) Sinonasale papillomer
- Ekspansivt voksende, 3 typer (inv. er hyppigst):
∙ Inverterede+cylinder: 10% --> Planocel.C
90% er unilat.
∙ Exofytiske: fortil i næsen, blomkål
- Eksp.: rygning
- Årsag:
∙ HPV 6+11: exofytiske
∙ HPV 16+18: i maligne inverterede
- Symp.:
∙ Prog. nasalstenose og sekretion unilat.:
invert./cylinder
∙ Epistaxis og synspåvirk.: tænk malignt
∙ Tydelig tumor (vestibulum): exofytisk
∙ Responderer ikke på nasal steroid som polyp
- Undersøg.:
∙ Biopsi!!: næsepolyp vs papillom
∙ CT/MR: udbredelse/direkte indvækst
∙ Endoskopi
- Behandl.:
∙ FESS: især inv./cylinder grundet
malignitets- og vækstpotentiale
∙ Histologi: alt OP-væv
∙ Malignitet: stråleterapi
∙ Opfølgning: i 5 år med endoskopi og oprens.,
evt. biopsi.
∙ CT/MR: ved mistanke om recidiv (ca. 20% ved
inv./cylindertyperne), sker inde for 1 år ofte
grundet manglende radikalitet.
50
Beskriv maligne neoplasier i næsen.
1) BSC og PCC
- Ældre folk
- BSC: hyppigst, basal del af epidermis, -mets.
- PCC: keratinocytter, +mets (5%)
- Årsag:
∙ Kronisk soleksponering, solarium
∙ Svækket immunforsvar
∙ Cancerfremkaledende kemikalier
- Undersøg.:
∙ Biopsi fra kanten
∙ UL/CT/MR-hoved-hals: mets.mistanke PCC
- Behandl.:
∙ Resektion og plastik
∙ Stråle
2) Sinonasal cancer
- Næse- og bihulecancer: PCC (hyppigst), adenoC
- Sted: sinus maxillaris!, næsehulen, sinus ethmoi.
- Eksp.: rygning, papillomer, træstøv (adenoC)
- Symp.:
∙ Optræder i fremskredet stadie (T3/T4)
∙ Unilat. nasal stenose og epistaxis
∙ Recidiverende rhinosinuitis
∙ Diplopi (displacering af bulbus), muskelpareser
- Undersøg.:
∙ Anamnese
∙ Otoneurologisk undersøgelse
∙ CT+MR: udbredning, indvækst i n.opticus,
basis cranii og orbita.
∙ PET-CT: ved malignt melanom
- Behandl.:
∙ Kirurgi + stråling, man rømmer IKKE lymfeknu.
∙ Basis cranii spredning: samarbejd med NK
51
Beskriv epitaxis.
- Øget forekomst i vinterhalvåret (tørre slimhinder)
- Årsager:
∙ Lokale forhold:
* Traume
* Infektion/næsepilleri
* Tumor
* Septumperforation
∙ Generel sygdom:
* AK, NSAID, m.fl
* Morbus Osler
* HT
* Wegeners (+hovedpine, +influ.symp.)
* Malign (fx leukæmi)
* Kemoterapi
- Lokalisation:
∙ Anterior (ses ved ant. rhinoskopi)
*Hyppigste og selvlimiterende
*Locus Kiesselbachi
∙ Posterior (ses ikke ved ant. rhinoskopi)
*Blødning bagerst i svælg
- Undersøg..:
∙ Anamnese: medicin, hereditet
∙ Anterior rhinoskopi, detumescerende (lido-adr)
∙ Nasal endoskopi
∙ Blp.: blødningsparametre
∙ CT-næse-bihuler: kraftig/gentagende blødning
(tumor?)
∙ Vær obs. på præ-shock (blodtab)
- Behandl.:
∙ Anteriore: kompression + fraråd synkning af
blod (kan give kvalme og opkast) + detum.
∙ Posteriore: kompression via optik.
∙ Anlæg evt. venflon: just in case
∙ Synlig blødningskilde: æts efter område er tørret
∙ Pågående/diffus blødning: bipolar ætsning,
tamponade (med anterior fiksation hvis vat,
ballon kan også bruges)
* Anteriore: kan udskrives med tamponaden
* Posteriore: indlæg til observation
∙ Medicin: tranexamsyre (anti-fibrinolyse)
∙ OP-elkoag.: ved svigt på al anden behandling
(ellers klips a.sphenopalatina=90% af slimhinde)
52
Hvilken form for lugte nedsættelse/tab findes ved en rhinosinuitis?
Konduktiv hyposmi/anosmi.
Hyposmi er tiltage med alderen = presbyosmi.
53
Hvordan defineres en apnø?
- Ophør af vejrtrækning i > 10 sekunder
| - Efterfølgende SAT-fald på >3%
54
Beskriv obstruktiv søvnapnø.
- Perioder med partiel/total vejrtræknigsstop
- Klassifikation: ud fra antal apnøer/hypopnøer = score
∙ 5-15: let apnø
∙ 15-30: middel apnø
∙ > 30: alvorlig apnø
- Ofte mænd
- Eksp.: alkohol
- Årsag:
∙ Øget ØL-modstand
∙ Pharynx-anatomi (næse eller svælg)
* Septumdeviation, rhinosinuitis, polypper
* Store tonsiller, makroglossi
∙ Nedsat pharyneagl muskeltonus
- Symp.:
∙ Søvnrelaterede:
* Snorken!
* Reflux!
* Nykturi! (bruges også til at vurdere behandl.)
* Nedsat libido/impotens
* Motorisk urolig søvn
* Svedudbrud
* Insomni
∙ Vågne:
* Træthed
* Søvnattakker
* Depression, angst, irritabilitet
- Kompl.:
∙ DM2
∙ PHT
∙ Depression
∙ Infarkter
∙ Arbejdsulykker
- Diag.:
∙ Anamnese: søvnvaner, alkohol, vægt, medicin,
kardielle/endo. sygdomme
∙ Spørgeskema: søvnvaner
∙ ØNH-OU
- Behandl.:
∙ Konservativ:
* Vægtreduktion!
* Reduktion i alkohol og sedativ medicin
* Positionstræning: side-sovning
∙ Mekanisk:
* CPAP: mod luftvejsmodstand
--> moderat til svær apnø
* Tandbølge: fremrykning af kæbe
--> moderat apnø
∙ Kirurgisk:
* Uvula+ganebue reduktion (+/- tonsiller)
* Næse: fix septum, reduktion af concha.
* Trakeostomi: hvis andet ikke er muligt
55
Hvilke årsager er der til endolaryngeale traumer?
- Ætsning
- Skoldning
- Strålebehandling
- Intubation
Andre traumetyper: stumpe og penetrerende
56
Hvad er de hyppigste årsager til larynxtraumer?
1. Selvmord
2. Vold
3. Faldetraumer med slag mod larynx
57
Beskriv 4 infektiøse/inflammatoriske sygdomme i larynx?
1) Pseudocroup
- Laryngitis acuta stridulans (falsk strubehoste):
subglottisk slimhindehævelse.
- Børn < 3 år
- Årsag: ØL-inf (førkølelse: parainflu. type 1)
- Symp.:
∙ Hosten, inspiratorisk stridor: ifm. sovning
∙ Ingen/let feber
- Behandl.:
∙ Oprejst siddestilling + kolde omgivelser:
bedre inspiration og nedsat ødem
∙ Ellers: inlæg til steroid-injektion, adr.inhal.,
sjældent intubation
2) Laryngitis acuta
- Hyppigste årsag til hæshed hos voksne med
forkølelse+laryngitis
- Varighed: 2-14 dage
- Årsag: viral (akut), bakteriel (ses ved inhal.steroid)
- Eksp.:
∙ Rygning, alkohol
∙ GERD
∙ Kronisk rhinosinuitis, nasalstenose
∙ Søvnapnø
- Symp.:
∙ Fonasteni, hæshed, hoste, halssmerter
- Behandl.:
∙ Seponer tobak, PPI mod GERD, stemmero
∙ Smerter: NSAID
∙ Ampicillin (hvis bakteriel)
∙ Fluconazol (hvis svamp)
∙ ØNH henvisning: hæshed > 14 dage
- Kompl.: kronisk laryngitis (svære ikke-behandl.
tilfælde af akut laryngitis)
3) Akut epiglottitis
- Potentielt livstruende (hævelse -->kvælning)
- Voksne (primært)
- Årsag: H. influ. B (=børn), streptokokker (voksne)
- Symp.:
∙ Akut feber
∙ Svære synkesmerter
∙ Grødet stemme
∙ Inspiratorisk stridor og truende resp.besvær
- Undersøg.:
∙ Fiberlaryngoskopi (i trakeotomi-beredskab):
kirsebærfarvet epig., 10% har absces
∙ Venyler, D+R (H. influ. B)
- Behandl.:
∙ ITA: intuber (alle børn), i.v. AB, steroid
∙ Absces: punkter og incider
4) Kronisk laryngitis
- Uspecifik inflammation evt. med leokoplaki.
- Alder > 50 år
- Årsag:
∙ Efter akut laryngitis
∙ Tobak, alkohol
∙ TB
∙ Wegeners
∙ Amyloidose
- Symp.:
∙ Fonasteni, langvarig hæshed, hoste
- Undersøg.: indirekte+direkte laryngoskopi
- Behandl.:
∙ Hvis patolgiske forandringer: biopsi og
behandl denne.
∙ Hvis anden årsag: eliminer denne
58
Beskriv de benigne tumorer/neuplasier i larynx.
Noduli (20%), polypper (10%) og kontaktgranulomer (5%) er hyppige i stemmeklinikken.
1) Noduli
- Sangerknuder symmetrisk på stemmelæberne,
anteriort eller posteriort (størst belastning).
Ofte drengebørn.
- Symp.:
∙ Anstrengt hæs stemme
∙ Pt. mangler de lyse toner i stemmen
∙ Evt. fonasteni permanent
- Undersøg.:
∙ Direkte/indirekte laryngoskopi: se knuder
* Børn: overvej om det er et papillom.
∙ Stroboskopi: til at vurdere ødem/fibrose
- Behandl.:
∙ Voksne -fibrotiske knuder: logopæd
∙ Voksne +fibrotiske knuder: resektion+logo.
∙ Børn: eliminer faktorer som danner knuder.
* Pigebørn har 50% øget risiko for
blivende knuder (-pubertet som drenge)
2) Reinkes ødem
- Bilat. hævelse af stemmelæberne,
ses ofte sammen med stemmelæbepolypper.
- Kvinder > 40 år
- Årsag:
∙ Tobak
∙ Stemmemisbrug
∙ Led i hypotyreose
- Symp.:
∙ Tiltagende hæs og dyb stemme (over år)
∙ Hoste og fonasteni kan udvikles.
- Undersøg.:
∙ Indirekte/direkte laryngoskopi: ødem,
lukkedefekt (obs kronisk laryngitis)
- Behandl.:
∙ Rygestop!!
∙ Logopæd: fonasteni-klager, postOP
∙ Mikrokirurgi: generende ødemer
* Prognose afhænger af rygestop.
* Hypotyreose har god prognose, hvis denne
behandles
3) Stemmelæbecyster
- Aflukning af submukøse kirtler
- Ligner asymmetriske noduli, unilat.
- Symp.:
∙ Permanent hæshed, evt fonasteni
- Undersøg.:
∙ Stroboskopi: cystebestemmelse
(kan udelukke noduli)
- Behandl.:
∙ Resektion af cyste + ødem: normalisering
af stemmen for de fleste
4) Stemmelæbepolypper
- Unilaterale, bredbasede/pendulere op og ned
- Årsag: akut overbelastning
- Symp.:
∙ Evt hæshed
∙ Pendulerende: fremmedlegemefornem.,
irritativ hoste
- Undersøg.:
∙ Fiberlaryngoskopi
∙ Stroboskopi
- Behandl.:
∙ Mikrokir: polypfjernelse --> normal stemme
5) Larynxpapillom
- Findes typisk på stemmelæberne
- Opdeling - ift. debuttidspunkt:
∙ Juvenile: gns. 4 år
∙ Adult: gns. 40 år
- Årsag:
∙ HPV 6+11: juvenile skyldes mor-barn smitte
- Symp.:
∙ TIltagende hæshed og fremmedfornem.
∙ Irritationsfornemmelse
∙ Stridor: børn
- Undersøg.:
∙ Indirekte/direkte laryngoskopi
∙ Histologi
- Behandl.:
∙ CO2-laser excision
∙ Logopæd
* Recidiv er hyppigere, jo yngre pt. er.
De skal behandles flere gange i intervaller.
6) Kontaktgranulomer
- Polypagtig hævelse bag proc. vocalis
- Stressede mænd i 40-60 års alderen
∙ +GERD
Obs. cancer.
- Symp.:
∙ Hæshed og til tider globusfornemmelse
- Undersøg.:
∙ Anamnese
∙ Stroboskopi: bevaret randkantsvingning
- Behandl.:
∙ Konservativ: livsstilsændringer (bedste
prognose: de fleste forsvinder)
∙ Kirurgisk resektion og biopsi.
* Recidiv: 50-80%
∙ Følges med stroboskopi
59
Beskriv nogle præmaligne tilstande i larynx.
Dysplasi og carcinoma in situ:
- Alder > 50 år
- Årsag: tobak og alkohol
- Symp.:
∙ Langvarig hæshed
∙ Fonasteni
∙ Hoste
- Undersøg.:
∙ Indirekte/direkte laryngoskopi: tykke,
uregelmæssige stemmebåndsfortykkelser.
∙ Stroboskopi: nedsat randkantsbevægelighed.
- Behandl.:
∙ Rygestop og mindre alkohol (bedre prognose).
∙ Direkte laryongoskopi med tumoresek. og
histologi - også ved recidiv.
∙ Opfølgning: stroboskopi hver 3. måned i 5 år.
* Permanent hæshed i varierende grad.
* Let dysplasi: 5-10% udv. cancer.
* Svær dysp/CIS: 5-30% udv. cancer.
60
Beskriv cancer laryngis.
- Globalt den hyppigste hoved-hals-cancer.
- Lokalisation:
∙ Supraglottisk: 1/3
∙ Glottisk (på stemmebåndene): 2/3, denne
opdages hurtigt i modsætning til de to andre.
* De metastaserer sjældent.
∙ Subglottisk: sjældne.
- Type: planocellulært carcinom
- Mænd (hyppigst) > 60 år
- Årsag: tobak! og alkohol
- Symp.:
∙ Hæshed ved stemmebåndstumor eller
n.recurrens indvækst.
Hæshed i > 14d hos folk > 40 år = suspekt
∙ Globus, dysfagi, unilat. otalgi: supraglottisk
∙ Stridor (fremskreden sygdom)
- Undersøg.:
∙ Fiberlaryngoskopi, m.fl.
∙ Biopsi: leukoplaki, neoplasi-mistanke
∙ MR/CT: udbredning og metastaser
∙ Rtg-T: grundet risiko (3-5%) for lungecancer
- Behandl.:
Afhænger af TNM.
∙ T1-T2: endoskopisk resektion + delvis bevaret
larynx + rygestop -->
* god prognose (glottisk: 80% overlev. efter 5 år)
* middel prognose (supra/sub: 50% efter 5 år)
∙ Større tumorer: stråling
∙ Recidiv: partiel/total laryngektomi + trakeotomi.
* Mister taleevne og luftesans.
* Taleventil mellem trachea og øsofagus.
61
Beskriv n. recurrens parese/paralyse
- Unilat. eller bilat. nedsat mobilitet af nerven.
- Årsag:
∙ Cancer: 20%
∙ Neuritis
∙ Hjernesygdomme: ALS, MS, infarkter
∙ Iatrogen skade (fx efter kir. i regionen): 40%
∙ Idiopatisk: 30%
- Lokalisation:
∙ Unilat.: læsion i mediastinum, hals eller
hjernestammen (20% grundet malignitet i thorax
eller hals).
∙ Bilat.: samme som ovenstående.
- Symp.:
∙ Unilat.: pludselig hæshed, nedsat stemmestyrke,
fonasteni, svag hostekraft, svært ved bugpres,
medial-lammelsesstilling giver respiratoriske
problemer, laterale-stilling giver talebsvær.
∙ Bilat.: langsomt indsættende, medialt-stillede
stemmelæber med dyspnø og stridor.
- Undersøg.:
∙ Fiberlaryngoskopi
∙ Kranienerveundersøgelse
∙ UL-hals
∙ CT/MR hoved-hals-thorax.
- Behandl.:
∙ Unilat.: behandl. årsag, logopæd, kirurgi hvis
der ikke sker remission (1-12 mdrs obs.periode)
hvor man medial-stiller den lammede læbe og
putter fyldstof i denne.
∙ Bilat.: trakeotomi hvis respirationstruet, ellers
lateral-fiksering for at undgå trakeotomi.
* God prognose hvis idiopatisk/postThyroideakir.
parese (30-35% normaliseres). Andre grupper
bliver paralytiske.
62
Hvad er de hyppigste stemmelidelser?
Funktionelle: de to hyppigste af disse er hyperfunktionel dysfoni (hæshed betinget af insufficient stemmetekning --> logopæd) og fonasteni (stemmetræthed --> logopæd)
63
Hvad skal man tænke, hvis man ser en synlig tumor i hoved-hals-regionen og samtidig nervepåvirkning?
Malignitet.
64
Beskriv læbe-gumme-ganespalte.
Forekommer hos 2% af alle nyfødte, manglende sammensmeltning af fosterplader i 1.trimester.
* Genetisk disposition samt rygning, alkohol og
folinsyremangel. Ofte associeret med syndrom.
```
TYPER:
- Læbe-gumme-gane-spalte (40%):
* Drenge
* Rammer oftest ve.side.
* Spalten er både kosmetiske, men involverer også
vejrtrækning, tale, hørelse og mundfunktion/
fejlstilling af tænder.
- Læbe +/- gummespalte:
* Oftest ensidig.
- Isoleret læbespalte (25%): drenge
* Ofte septum/ala nasi deformiteter
- Isoleret ganespalte (25%): piger
```
- Symp.:
* Die- og synkebesvær
* Snøvl
* Bifid uvula
* Næse- og rhinopharynx-inf. er hyppige
* Tubadysfkt. --> AOM og SOM
- Behandl.: kirurgi:
* LæbeOP: inde 6 mdrs alderen
* GaneOP: 1 års alderen og lukning igen af rester
i 2-3 års alderen.
* Taleforbedrende OP: når snøvl som ikke
afhjælpes med taleundervisning, 6-7 års alderen.
* Knogletransplantation ved kæbespalte:
9-11 års alderen
* Bøjle i 8-12 års alderen: bidfunktion.
Evt. ganebøjle.
* Senere kosmetiske og funktionelle OP'er: næsen
primært kosmetisk, omkring 17-års alderen.
* Ved hyppige ØL-inf.: adenotomi/tonsillektomi,
men kan forværre snøvl (derfor sjældne indgreb)
65
Makroglossi kan være et af symptomerne ved flere syndromer - nævn nogle.
- Downs
- Kongenit myxødem (lav T4, høj TSH)
Behandl.: orofacial terapi med normalisering af tungeposition.
66
Hvilke tumorer kan give anledning til makroglossi?
- Hæmangiomer
- Lymfomer
- Neurofibromatosis
67
Beskriv brachialfure-defekter.
- 250 årligt opereres i DK.
- Defekter altid kranielt for os hyoideum, kan have
tæt relation til n. facialis.
- Årsag (embryonale defekter, 2.brachialfure):
1 form: fistel.
Ses ved syndromer.
2. form: sinus (kun en ydre åbning), hyppigste form
og ses præaurikulært.
Ses ved syndromer.
3. form: lateral cyste (hyppigste kongenitte
tumor på halsen.
- Symp.:
∙ Lateral cyste: midterste/øverste del af m.SCM.
ofte efter ØL-inf. hos yngre voksne.
∙ Fistler/sinus: ekstern åbning lavt på halsen i
relation til m. SCM, ofte bilateral.
- Undersøg.:
∙ Anamnese: debut og placering
∙ FNA: benign pladeepithel og cystevæske
∙ Pt. > 40år med lateral cyste = risiko for malign:
* ØNH-undersøg.
* UL-hals
* Fiberskopi
* FNA fra solidt område
- Behandl.:
∙ Eksstirpation: ved risiko for inf.
∙ OP: fjernelse ellers risiko for absceslignende
infektion.
68
Hvor stammer cystiske halsmetastaser ofte fra?
- Svælg eller mundhule.
| - Gl. thyroidea og spytkirtler
69
Beskriv den mediale halscyste/ ductus thyroglossus-cyste.
- Laterale cyster og fistler er hyppigere end denne.
∙ Persis. embryonal ductus thyroglossalis efter
gl. thyroidea vandrer fra tungen i 4.ges.uge
ned til halsen.
- Symp.:
∙ Cysten følger med synkebevægelser eller hvis
barnet rækker tungen ud
∙ Lokal infektion hos spædbarn/barn
∙ Tumor i midtlinjen (obs dermoid-cyste: denne
følger ikke med synkebevægelser)
- Undersøg.:
∙ UL-hals: thyroideafkt. ift. om det er cysten, som
styrer stofskiftet.
- Behandl.:
∙ OP: fjernelse af tumor, fistelgang, resektion af
centralt tungeben og vævsstreng mod
foramn cæcum.
* God kir. = lav recidivrate (få %).
70
Beskriv primær hyper-parathyreose (pHPT) ved multipel endokrin neoplasi type 1 og 2A.
pHPT kan forveksles med FHH.
1) pHPT + MEN1
MEN1 = hyperplasi/neoplasi i +2 af følgende organer:
∙ Parathyroideae (alle 4 er diffust hyperplastiske!)
De to andre er:
∙ Endokrine pancreas
∙ Adenohypofysen
* --> pHPT er led i sygdomsforløbet.
- Årsag:
∙ Hereditær: autosomal dom. (kromosom 11)
- Symp. (hypercalcæmiske):
∙ Træthed
∙ Koncentrationsbesvær
∙ Muskel- og ledsmerter
∙ Dyspepsi, kvalme og opkast
∙ Nyresten
- Undersøg.:
∙ S-PTH: forhøjet
∙ S-Ca: forhøjet
∙ Skintigrafi + CT
- Behandl.:
∙ Subtotal parathyroidektomi (3.5/4 fjernes),
evt. med re-implant af rest i nedre m. SCM.
* Livslang opfølgning endokrinologisk.
2) pHPT + MEN2A
MEN1 = hyperplasi/neoplasi i +2 af følgende organer:
∙ Parathyroideae (isoleret adenom)
∙ Gl. thyroidea
∙ Binyrer (fæokromocytom = undersøg for
urin-katekolaminer)
* --> pHPT er led i sygdomsforløbet.
- Årsag:
∙ Hereditær: autosomal dom. (kromosom 10)
- Symp.: hypercalcæmi
- Undersøg.: se tidligere
- Behandl.:
∙ Total thyroidektomi: ellers medullær c. thyroidea.
∙ Fokuseret indgreb: fjernelse af affic eret
gl. parathyroidea.
71
Beskriv behandlingen af fremmelegemer i pharynx og trachea-og-bronkier.
1) Pharynx
- Børn og ældre.
- Årsag:
∙ Fiske - og kyllingeben (omkring tungebasis)
∙ Delproteser
∙ Nåle
∙ Børn: mønter, små plastik- og metaldele,
balloner, mad.
- Symp.:
∙ Varierende grad af luftvejsobstruktion.
- Kompl.:
∙ Asfyksi (bolus obstruerer luftveje)
∙ Perforation af pharynx
∙ Ikke fjernet: infektion og absces
- Undersøg.:
∙ Inspektion af oropharynx
∙ Indirekte laryngoskopi
- Behandl.:
∙ Fjernelse i lokal eller GA anæstesi.
∙ Store genstande: sikre luftveje, så små børn
løftes op i benene med hovedet nedad og
Heimlich på voksne.
∙ Nødtrakeotomi: hvis emnet ikke kan fiskes op
2) Trachea og bronchier
- Børn < 4 år, drenge hyppigere end piger.
- Højeste mortalitet for pt.er > 75år.
- Årsag:
∙ Børn: nødder, peanuts, gulerødder
∙ Ældre: kødstykker (højt i trachea, risiko for
kvælning), mindre emner ryger i hø.bronkietræ.
- Symp.:
∙ Hosteanfald
∙ Stridor
∙ Cyanose
- Undersøg.:
∙ Rtg-T pba. symptomer: atelektaser -->
trakeo/bronkoskopi.
- Behandl.:
∙ Endoskopisk fjernelse
* Trachea/central bronkie: stift skop
* Perifer bronkie: fiberskop + tænger
* Forsinket fjernelse = angvarige mén
72
Beskriv ætsningsskader i øsofagus.
- Årsag:
∙ Uheld
∙ Selvmordsforsøg
- Opløsninger:
∙ pH < 2: rammer især ventriklen
∙ pH > 12: rammer især øsofagus
* Øsofagusætninger behøver ikke at være
ledsaget af orale ætsningsskader.
∙ Batterier: rammer især GIT
- Kompl.: sekundært ødem i munden kan
kompromittere vejrtrækningen og der ses savlen.
- Behandl.:
∙ Intubation/trakeotomi: ved kompromitteret
respiration.
∙ Intet per os må indtages.
∙ Faryngoskopi + øsofagoskopi: efter ætsning
med basiske stoffer --> ventrikelsonde.
* Må igen foretages 15d efter episode grundet
risiko for perforation.
* Kontraind. ved grad 2/3 pharynx/øsofagus
ætsninger.
∙ Gastroskopi: ved syreætsning.
∙ Rgt-kontrast + CT-TAB: ved mistanke om perf. af
øsofagus eller ventrikel (luft i mediastinum/abd.)
∙ AB + steroid: anvendes uden evidens.
* Grad 2B/3 har øget risiko for stenose, perf.,
blødning og elektrolytforstyrrelser efterfølgende.
73
Beskriv candidiasis oris.
- Årsag:
∙ Langvarig behandl. med bredspek. AB, cytostat.
eller kortikosteroider.
- Symp.:
∙ Atrofisk form: AB eller cytostatika
∙ Pseudomembranøs: trøske spædbørn
∙ Atrofisk kronisk: protesept.er som også kan have
cheilitis (mundvigesår -bakt.)
- Behandl.:
∙ Lokal eller systemisk AB (sidste hvis diffus
udbredning).
74
Hvilke årsager kan der være til stomatitis?
- HSV (især børn): rammer hele mundhulen, recidiverer
som herpes labialis.
- VZV: vesikler unilat., gane+uvula+tonsil (2.trig.gren
eller n. glossopharyngeus) eller på forreste 2/3 af
tungen (3.trig.gren)
- Tobak
- HFM-disease (coxsackie-virus)
75
Hvornår forekommer der en fysiologisk hyperplasi af det lymfoide væv i Waldeyers svælgring?
3-7 års alderen.
- Volumen er størst ved 7års alderen, men symptomer
på adenoide vegetationer kan godt ses i yngre
aldersgrupper grundet hyppige ØL-inf. samt mindre
rhinopharynx-volumen.
76
Hvilken bakterie spiller en rolle ifm. tonsil-hypertrofi?
H. influenzae.
Rammer primært børn.
- Man ser ofte tonsilhypertrofi i kombination med
adenoide vegetationer. Begge reduceres gradvist
efter 15års alderen.
- Ved voksne: diff.dx. er mono, lymfom eller cancer (skal
udelukkes)
77
Beskriv akut pharyngitis.
- Ifm. akut rhinosinuitis
- Årsag:
∙ 1/3: Strep. A => akut bakteriel tonsillitis
∙ Resten (virus) => akut pharyngitis
- Tidspunkt: vinterhalvår
- Gruppe: ofte børn
- Symp.:
∙ Infektion i united airways
∙ Hyperæmi: tonsiller, pharynx, ganebuer
∙ Lymfadenit: subangulært på halsen
- Undersøg.:
∙ Centor-kriterier:
* Feber > 38.5
* Tonsilbelægninger
* Øm angulær lymfadenit
* Fravær af hoste
= +3 --> Strep. A test (bakteriel tonsilitis)
- Behandl.:
∙ Undgå rygning eller anden irritantia
∙ NSAID og varme drikke
* Symp. forsvinder efter få dage -
få udv. kronisk pharyngitis.
78
Beskriv akut tonsilitis.
- Bakteriel infektion, hyppigst hos børn og unge.
- Årsag:
∙ Viral: adeno, rhino, influenza, mono (EBV)
∙ Bakteriel: GAS, pneumokokker, H.influ., scarlantia
(strep.pyogenes)
∙ Akut leukæmi
- Symp.:
∙ Akutte smerter
∙ Synkebesvær
∙ Feber
∙ Otalgi
∙ Føter ex ore og tonsilbelægninger
∙ Angulær lymfadenit
- Undersøg.:
∙ Centor-kriterier:
* Feber > 38.5
* Tonsilbelægninger
* Øm angulær lymfadenit
* Fravær af hoste
= +3 --> Strep. A test (bakteriel tonsilitis)
- Behandl.:
∙ +Strep. A test: penicillin
∙ Feber + hævede tonsiller + nedsat AT: penicillin
i 7-10 dage (GAS og Fuso. necro. er nemlig
-strep.A-test)
∙ Scarlantia: penicillin i 10 dage og så er alt fint.
∙ NSAID: synkesmerter
- Kompl. (hyppige):
∙ Peritonsilær absces!
∙ Bilat.- og intraltonsilær absces (mononukleose)
∙ Para- og retropharyngeale abscesser
∙ Lemierres syndrom (tromboflebit)
∙ Nekrotiserende fascitis
∙ Tonsilektomi: teenagere med 3 årlige tilfælde af
akut tonsilitis i løbet af 2 år.
79
Beskriv de 3 abscestyper der kan forekomme efter en akut tonsilitis.
1) Peritonsilær absces
- Hyppigste
- Årsag:
∙ Strep. A
∙ Fusobacterium necro.
- Symp.:
∙ Forværring i akut tonsilitis
∙ Trismus og nedsat indtag af væske/føde
∙ Lateraliseret uvula
- Behandl.:
∙ Incision, dilatation og aspiration
∙ Penicillin og metronidazol
∙ Akut tonsilektomi:
* Børn < 20 år.
* Pt. som ikke kan koorporere til aspiration.
* Pt. med recidiverende akut tonsilit.
* Pt. med tidligere peritonsilær absces.
∙ NSAID (bonyl): mod smerter
2) Parapharyngeal absces
- Årsag:
∙ Akut tonsilitis
∙ Inf. i visdomstand
∙ Inf. i lymfeknude
- Symp. (unilat.):
∙ Øm hævelse bag angulus mandibulae eller,
∙ Medial forskydning af svælgvæggen
∙ Feber
∙ Trismus
- Undersøg.:
∙ Akut CT: obs malignitet, tromboflebit,
lymfadenit, m.fl.
- Behandl.:
∙ I.v. AB
∙ Tonsilektomi og drænage
3) Retropharyngeal absces
- Typer:
∙ Akut: hævede lymfeknuder post-rhinitis fx.,
så børn.
∙ Kronisk: tuberkuløs spondylitis cervicalis.
- Symp.:
∙ Feber, nedsat AT
∙ Respirations- og synkebesvær
∙ Nakkestivhed: subluksation af C1-C2
- Undersøg.:
∙ Palp. pharynx: frembuling af bagvæg.
∙ CT+MR: obs kronisk form (med sublux.).
- Behandl.:
∙ Incision med podning + biopsi
∙ I.v. bredspek.AB
80
Hvordan behandles mononukleose?
- Den er selvlimiterenden, så bare rigelig væske og
analgetika - kan tage uger-måneder før remission.
- Ingen alkohol eller sport: påvirket lever og milt.
- Svær tonsilitis: pencillin-v og metronidazol.
- Truet vejrtrækning: steroid evt tonsilektomi.
- Absces: incision eller tonsilektomi.
81
Beskriv akut bakteriel parotitis.
- Gruppe: ældre med dårlig AT, dårlig mundhygiejne
og dehydrering.
- Årsag:
∙ Strep.A
∙ Staph.Au
- Symp.:
∙ Unilat. hævelse af kirtlen
∙ Smerter ved palp.
∙ Højfebril, nedsat AT
∙ Udmalk pus i munden
- Undersøg.:
∙ Malkning af udførelsesgang ved 2.molar
∙ Blp: leukocytose
∙ Podning
∙ Akut igangsættelse af behandling før svar
- Behandl.:
∙ I.v. AB
∙ NSAID/paracetamol: mod smerter
∙ Genopret væskebalance
∙ Udmalk pus fra kirtel til kind: mod smerter
∙ Stimulation af spytsekretion: tyggegummi
∙ Absces: incision eller aspiration (obs n.facialis)
82
Hvilke årsager kan der være til lymfadenit?
- Akut uspecifik (ifm. ØL-inf.)
- Mononukleose (unge)
- TB (Grønlændere, u-lande)
- Atypiske (immunkompromitterede)
- Toxoplasmose
- Cat-scratch disease
83
Beskriv akut sialoadenitis af gl. submandibularis.
- Ascenderende inf. fra mundhulen grundet spytsten/
anden mekanisk aflukning (fx tumor).
- Symp.:
∙ Feber og lokale smerter/hævelse/rødme:
ligner en stor dobbelthage unilateralt.
∙ Smerter ved palp. og måltider
∙ Pus fra papilla Whartoni: omkring tungebåndet,
unilateralt
- Undersøg.:
∙ Bidigital palp. af mundbund
∙ Podning
- Behandl.:
∙ AB + NSAID/paracetamol
∙ Tyggegummi: stim. spytsekretion
∙ Fjernelse af spytsten: hvis placeret perifert.
∙ Eksstirp. af gl. sub.: ved centrale sten eller
kronisk/recidiv tilstand.
84
Hvad er de 2 mest hyppige benigne tungetumorer?
- Hæmangiomer
- Lymfangiomer
Voksne: hvis tumor er lokaliseret til lateralkanten eller tungebunden, så er den suspekt!
85
Hvorfor skal pt.er følger jævnligt, hvis de har lichen planus?
Fordi 5% transformerer til malign tilstand (PCC).
- Symptomatisk behandling: kortikosteroid.
86
Leukoplaki oris betragtes som en prækankrose, da 5-17% transformeres til PCC - hvordan kan man behandle den?
- Rygestop.
- Fjernelse af irriterende tandprotese.
- Eksstirpation: svære dysplastiske læsioner eller
læsioner i mundbunden.
* Regelmæssig kontrol og biopsi grundet risiko for
transformation.
87
Papillomer i pharynx er i modsætning til papillomer i svælg og strube sjældne, men også relateret til HPV 6/11.
```
- Ses især hos immunsupprimerede.
Omkring tonsiller og ganebuer.
- Smitte: seksuel eller mor-barn (intrauterint/fødsel).
- Symp.:
∙ Hoste og rømmetrang
∙ Fremmedlegemefornemmelse
- Undersøg.:
∙ Inspektion: vortelignende slimhindetumor
∙ Biopsi eller resektion.
- Behandl.:
∙ Kirurgisk resektion
* Recidivrate: høj = reoperation.
```
88
En 14-årig dreng præsenterer med recidiverende bagre epistaxis, nasalstenose og næseflåd fra højre næsebor. Han siger, at epistaxien var ensidig før, men er blevet dobbeltsidig.
Derudover fortæller han, at han hører dårligere på højre øre. Der er ingen ansigts-asymmetri.
Hvad fejler han og hvordan skal han behandles?
= Juvenilt angiofibrom (a. sphenopalatina)
∙ Nedsat hørelse: konduktiv grundet aflukning af
tuba.
∙ Behandl.:
* CT/MR: udbredelse
* Angiografi med embolisering af a.sphenop.
2-5 dage inden OP.
* OP: CAS FESS evt. sammen med NK
Opfølgning: CT + MR
Recidiv: 25% hvis tumor ernæres af a.carotis.
Ingen rediciv efter 30-års alderen.
Man kan godt mistænke adenoide vegetationer eller koanale polypper, men epistaxien er relateret til angiofibromet. Derudover har pt.gruppen for JA ikke den typiske alder for AV eller KP, ej heller rhinopharynx-cancer.
89
Beskriv det pleomorfe adenom.
- Hyppigste benigne spytkirteltumor (2/3 af alle disse).
Den næsthyppigste tumor er Warthins tumor (gamle)
i gl. parotideas nedre pol.
- Voksne.
- Lokalisation: hyppigst i gl. parotidea, men ses i alle
spytkirtellokalisationer (gane, parapharyngealt).
- Symp.:
∙ Velafgrænset, fast og uøm tumor, langsomtvoks.
∙ Hævelse under lobulus og bag angulus mandib.
∙ Hævelse i mundhule eller gane (tandlæge
opdager den i disse tilfælde).
∙ Natlig snorken/spiseproblemer: stor tumor
- Kompl.:
∙ 20%: malign transformation til adenocarc. efter
25 år.
- Undersøg.:
∙ FNA
∙ UL eller CT: obs malign spytkirteltumor, lymfom,
mets. fra hudcancer i nærheden.
- Behandl.:
∙ Kirurgisk fjernelse: grundet vækst, malignitetsris.,
transformationsrisiko.
* Risiko for læsion af n. facialis.
90
Hvornår er der tale om klinisk struma?
Når gl. thyroidea kan palperes i stående stilling med strakt hals.
* Skintigrafi og UL klarlægger typen af struma, samt
FNA og blp.
91
Størstedelen af de solitære gl. thyroidea-knuder er kolde - hvor mange procent af disse er maligne?
4-10%. Det er derfor man altid skal lave FNA efter en skintigrafi har vist en kold knude.
92
Hvad er den hyppigste årsag til pHPT?
Sporadisk parathyroidea-adenom, som rammer ældre.
| Det skal fjernes kirurgisk og følges endokrinologisk 6-12 mdr.
93
Hvad er de 3 vigtigste komplikationer til kirurgi på benign gl. thyroidea og gl. parathyroidea?
- Infektion
- Blødning
- Skade på n. recurrens.
94
Ved svælg- (oro) og strubecancer (larynx), hvad er behandlingen kurativt og ved rediciv?
Kurativt: stråling
* Kemo er supplement til stråling.
Recidiv/velafgrænset tumor: kirurgi (radikal)
* T1-larynxcancer kan kurativt behandles med begge.
95
Ved mundhulecancer, hvad er behandlingen kurativt og ved recidiv/højt stadium?
Kurativt: kirurgi + SN-biopsi
| Recidiv/højt stadium/inoperabel: stråling
96
Ved regional hoved-hals-metastasering, hvor mange procent reduceres overlevelsen med?
50%
* Gælder IKKE for HPV-cancere samt papillær
c. thyroidea.
97
Hvordan behandles c. thyroidea og c. parathyroidea?
- Follikulær, papillær, anaplastisk og medullær cancer.
- Behandl.:
∙ Lavrisiko: Follikulære og papillære
* Hemityroidektomi + klinisk opfølg.
∙ Højrisiko: Follikulære, papillære, medullære
og anaplastiske.
* Total thyroidektomi + radiaktiv jod (Fol.+Pap.)
6 uger efter kir. og frem til at skintigrafien er
negativ.
* +Stråling: ved anaplastisk og medullært.
- Parathyroidea: en-block resektion med medindrag.
af samsidige thyroidea-lap.
Stråling nedsætter recidivrate.
Halsmets.: rømning
* Ukontrollerbar hyperCa kan føre til død.
98
Hvilke halsregioner metastaserer de forskellige hoved-hals-cancere til?
Mundhule-cancer: region 1-3
Thyroidea-cancer: region 6
Øsofagus-cancer: øvre mediastinum
99
Hvad er ulemperne ved brug af en pectoralis major ø-lap?
Tykkelsen: hos veltrænede og fede mennesker.
| Behåring (mænd): ikke så egnet til oral brug.
100
Hvor mange år efter en primær thyroideacancer skal der gå, før man betragter et recidiv som en nyopstået cancer?
5 år, da over 90% af recidiver sker inden for 3 år efter primære cancer.
Pt.er følges derfor ambulant hver 3-6 måned efter endt kurativ behandling i 5 år.
* c. thyroidea følges i 10 år med klinisk kontrol og blp.
(s-thyroglobulin = follikulær carcinom, hvis der er
foretaget total thyroidektomi)
(s-calcitonin = medullært carcinom)
= begge recidiver behandles kirurgisk, ellers
radioaktiv jod (fol.) og stråling (med., fol.)
101
Nævn 2 HPV-inducerede cancere.
- Tonsilcancer.
| - Tungerodscancer.
102
De fleste PCC i hoved-hals-regionen har hypoxiske områder i tumoren, men ilt er vigitg for at strålebehandling kan ramme canceren. Hvad kan man give for at gøre canceren mere strålefølsom?
Nimorazol: kemisk hypoxisk strålesensitiser.
103
Hvilke akutte og kroniske bivirkninger er der ved onkologisk behandling?
Akutte (< 3 mdr):
∙ Mukositis med øget risiko for svampeinf.
∙ Hudreaktioner
∙ Smerter
∙ Synkebesvær og vægttab
∙ Mundtørhed (spytkirtler er strålefølsomme)
∙ Ødem (i larynx: risiko for luftvejsobstruktion)
∙ Kvalme
Kroniske (> 3mdr):
∙ Fibrose
∙ Caries/tandproblemer
∙ Osteoradionekrose (ofte mandibel)
∙ Strålemyelopati (medulla spinalis)
104
Pt.er, som er helbredt for hoved-hals-cancer har øget risiko for udv. af ny primær cancer. Efter 10 år, hvor stor en procentdel af disse pt.er får en ny primær cancer?
30% - kan reduceres ved rygestop.
105
Beskriv cancer cavi oris.
- 40-60 årige, overvægt af mænd.
- PCC: mundbunds- og tungelokalisation.
- Årsag:
∙ Tobak
∙ Alkohol
∙ HPV 16
- Symp.:
∙ De novo: uden leuko- og erytroplaki, ellers
∙ Overfladisk ulcerende sår.
∙ Smerter og periodevis blødning.
∙ Nedsat tungebevægelighed: ved indvækst i
muskulatur - otalgier optræder i dette stadie.
- Undersøg.:
∙ Sår/tumor i mund > 2 uger = biopsi
∙ Rtg-lunger: udeluk mets. eller primær c.pulm.
∙ Rtg-kæber: indvækst?
∙ CT/MR-hoved-hals: udbredelse og regional
spredning. Mets halverer 5-års-overlevelsen.
- Behandl.:
∙ Stadium 1+2(+visse 3): kirurgi
∙ Andre: kirurgi og stråling
∙ Rygestop
106
Beskriv rhinopharynx-cancer.
- Sjælden. Ofte omkring meatus tuba auditiva.
- Hyppigere mænd.
- Yngre aldersgruppe sammenlignet med andre
ØNH-cancere.
- Former:
∙ Kerateniseret (sporadisk)
∙ Non-keratiniseret (endemisk, fx inuitter, asiater)
- Årsag:
∙ Genetik (non-keratiniseret)
∙ EBV (positiv prognostisk faktor)
∙ Tobak og alkohol (kerateniseret)
- Symp.:
∙ Lymfeknudeadenit unilat./bilat.
∙ Unilat. epistaxis og nasal stenose
∙ Otalgi, tinitus og hørenedsættelse
∙ Kranienerveudfald ved indvækst (n.trig+abdu)
- Undersøg.:
∙ Fiberskopi
∙ Biopsi: evt MR/CT vejledt
∙ Rtg.-lunger: mets?
- Behandl.:
∙ Stråling og kemo
∙ Recidiv: salvage-kirurgi
107
En voksen pt. som henvender sig grundet ensidig tuba-okklusionsfornemmelse eller SOM skal altid undersøges for _____?
Rhinopharynx-cancer.
108
Beskriv oropharynx-cancer.
- Hyppigere blandt mænd.
- Typer:
∙ Tobak- og alkoholinduceret
∙ HPV-16-induceret: tonsiller og tungebasis
* Oftere lymfeknudemets. ved diagnosetid.,
yngre aldersgruppe en den anden type,
bedre overlevelse.
- Symp.:
∙ Halssmerter
∙ Otalgi
∙ Trismus
- Undersøg.:
∙ Ulceration ved inspektion
∙ Ensidig forstørret tonsil
∙ Palp. af tungebasis og tonsillejer
∙ CT-MR-hoved-hals: udbredning og spredning
∙ Rtg-lunger: mets?
- Behandl.:
∙ Stråling evt kombineret med kemo og kirurgi
109
Hvad er den eneste kendte risikofaktor til spytkirtel-cancer?
Tidligere bestråling.
- Symp.: kan give parese af n.facialis.
110
Beskriv thyroidea-cancer.
- Hyppigere kvinder.
- Årsag:
∙ Jodindhold i kost
∙ Radioaktiv bestråling
∙ Genetik
- Symp.:
∙ Vækst i kendt struma
∙ Globus
∙ Hæshed og synkebesvær
- Undersøg.:
∙ FNA
∙ UL: 2/3 har solitær tumor, 1/2 har multiple.
- Inddeles efter histologiske typer:
1) Papillært carcinom
∙ 2/3 af alle undertyperne, median = 46 år
∙ Solid/cystisk tumor
∙ Årsag: tidligere bestråling, genetik
∙ +Lymfemets. hals, få med lungemets.
∙ Behandl.:
* Lavrisiko: hemi-thyroidektomi + kliniske
kontroller 1 gang årligt i 2 år.
* Højrisiko: total thyroidektomi + radioaktiv
jod + kontrol med måling af s-thyroglobulin
* 95% 5års-overlevelse.
2) Follikulært carcinom
∙ Median = 55 år
∙ Årsag: lavt jodindhold i føde
∙ Spredning: hæmatogen (lymfe, knogle, lever...)
∙ Behandl.:
* Som ved papillært carcinom
* 87% 5års-overlevelse.
3) Medullært carcinom
∙ Median = 49 år
∙ Udgår fra C-celler (danner calcitonin)
∙ 7% af undertyperne
∙ Sporadisk (80%) og arvelig (20%, MEN-2A/B).
∙ Undersøg.:
* Udrening for RET-mut. på kromosom 10. (blp)
* Døgnurin: katekolaminer (obs fæokromo.)
∙ Behandl.:
* Total thyroidektomi
* Halsmets.: rømning
* 82% 5års-overlevelse.
```
4) Anaplastisk carcinom :-(
∙ 8% af undertyperne
∙ Median = 71 år
∙ Biopsi for diagnose.
∙ Behandl.:
* Total thyroidektomi + radiokemoterapi
* 10% i live efter 3 år.
```
111
Beskriv kronisk sialoadenitis.
- Fører til atrofi og fibrose af spytkirtler.
- Årsag:
∙ Lokale (unilat.): spytsten, stenose (tumor)
∙ Systemiske (bilat.): Sjøgrens, tidl. radiojod, stråle
- Symp.:
∙ Intermit. hævelse af afficerede kirtler,
recidiverer
∙ Mundtørhed
∙ Spyt bliver tykt og uklart
∙ Hævede og røde papiller
- Undersøg.:
∙ UL: spytsten?
- Behandl.:
∙ Hævelse: peroral AB + analgetika
∙ Spytstimulation: bolsjer/tyggegummi
∙ OP: i rolig fase
112
Beskriv sialoser.
- Non-infektiøs hævelse af spytkirtler uden tegn til
inflammation.
- Årsag:
∙ Endokrin: DM2, hypothyreose, hypofysesyg.,
fedme, m.fl.
∙ Mangeltilstand: -protein og -vitaminer ses ved
spiseforstyrrelser og psykoser.
∙ Infektioner: fx AIDS
∙ Alkoholisme: ses ved levercirrose
∙ Medicin: antiHT, nogle NSAID.
- Symp.:
∙ Bilat. hævelse
∙ Ingen smerter, ej hellere ved måltider
∙ Normal spytsekretion
- Behandl.:
∙ Fiks grundmorbus.
* Hævelsen er kronisk og livslang.
113
Beskriv Graves sygdom.
- Autoimmun stimulation af gl.thyroidea =
hyperthyreose (T3+T4+TSH-receptorantistof øget)
- Symp.:
∙ Nervøsitet, irritabilitet
∙ Træthed, vægttab
∙ Nedsat koncentrationsevne
∙ Ophthalmopati: exophthalmus og synspåvirk.
- Behandl.:
∙ Medicin: anti-thyroid, radioaktiv jod
∙ Total/subtotal thyroidektomi
114
Beskriv øsofagus-divertikler i pharynx.
- Herniering af pharynxs bagvæg grundet dysfkt. af
m. cricopharyngeus.
- Hyppigere blandt mænd, > 50 år
- Symp.:
∙ Dysfagi
∙ Regurgitation
∙ ''Synkestop opadtil på halsen''
∙ Føter ex ore: grundet ufordøjet mad
∙ Hoste: forværres i liggende stilling
∙ Aspiration
- Undersøg.:
∙ Rtg-øsofagus med kontrast
- Behandl.:
∙ Endoskopisk stapling eller CO2-laserresektion
* 10% får recidiv.
