Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

10. ØNH-Neuro-Psyk > Neurokirurgi > Flashcards

Neurokirurgi Flashcards

1
Q

Hvilken billedmodalitet skal du vælge for at kunne se forskel på infakt og absces?

A

Diffusionsvægtet MR

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilken undersøgelse kan man lave for at udelukke neuroborreliose?

A

LP

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad har bedst prognose: SHD eller EDH?

A

EDH

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke ting øger risikoen for ICH?

A
  • HT
  • DM
  • Rygning
  • HC
  • AV-malformation
  • Medicin (ak-behandl., trombolyse, trombocythæm.)
  • Narkotika
  • Vaskulitis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Infarkter inddeles efter lokalisation i hjernecirkulationen. Nævn kort dette.

A
  • Forreste circulation 85%: a. carotis

- Bagerste cirkulation 15%: a. vertebralis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er de hyppigste årsager til infarkter i hjernen?

A
  • Kardio-emboliske 20%: AFLI, klap, PFO*
  • Storkarssygdom 25%: arteriosklerose,
    arterie-arterie emboli, HT
  • Småkarssygdom 25%: vaskulær malformation
  • Sjældent 5%: Trombofili, dissektion, inflammation,
    vaskulitis
  • Kryptogen 25%: ingen oplagt årsag

*Hyppigste årsager blandt unge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvor er de intracerebrale blødninger lokaliseret (i procenter)?

A
  • Basalganglier (37%)
  • Temporalt (21%
  • Frontalt og parietooccipitalt (15% hver)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan behandles osteoporosebetingede kompressionsfrakturer?

A

Det er en patologisk fraktur ved lavenergitraume, som skal behandles med analgetika og korset.
Overvej henvisning til geriatri mhp. osteoporoseudrening.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor er rygfrakturer oftest lokaliseret til?

A
  • T11-L2: 60%
  • Cervikalt og lumbalt: resterende 40%
  • 1/3 vil være multitraumatiserede.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

En traume-CT fanger ikke 3 typer af læsioner - hvilke?

A
  • Overrivelse af ligamenter
  • Diskuslæsion
  • Intraspinal blødning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er den hyppigste årsag til sekundær hjerneskade?

A

CPP (= MAP-ICP)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor er hhv. diffuse- og fokale hjernelæsioner lokaliseret til?

A
  • Diffuse læsioner: subkortikal hvid substans eller
    dybere strukturer.
  • Fokale læsioner: grå substans eller i overgang fra
    grå til hvid substans.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskriv hovedtraumer.

A
  • Inddeling:
    ∙ Commotio cerebri:
    * GSC 15
    * -BV-tab
    * Ingen risikofaktorer (alko., lever, AK)
    ∙ Let:
    * GSC 14/15
    * BV-tab < 5 min eller amnesi
    ∙ Moderat:
    * GSC 9-13 eller,
    * BV-tab > 5 min, eller
    * fokalneurologiske udfald
    ∙ Svær:
    * GSC 3-8
  • Undersøg.:
    ∙ Obj. undersøgelse: pupiller, liquer fra ører/næse,
    neurologisk undersøgelse, GSC
    ∙ ABCDE
    ∙ S100B-astrocytmarkør < 0.1 ug/L = hjem
    ∙ CT-C
    * Gentag hvis GSC falder med 2 eller ved
    nytilkomne fokale symptomer.
    * Gentag hvis pt. ikke får det bedre efter 6t.
    ∙ CT-cervical columna i 2 plan
    ∙ Indlæggelse+observation: moderate traume
    ∙ Overflytning til NK: svære traume, da de risikerer
    at udv. sekundære interventionskrævende
    hjerneskader.
  • Behandl.:
    ∙ Generelle:
    * Sørge for ICP<20 mmHg, CPP>60mmHg,
    * BT > 90 sys
    * Normalisering af Glc, undgå hypox. og
    hypokapni, og feber.
    ∙ Pupildil./lateral hoveddrej = tænk stor blød., så
    dræner CSF, hyperton saltvand,
    hyperventilation med pt. i induceret koma.
    ∙ Commotio: udskriv med mundtlig+skriftlig info.
    ∙ Konservativ behandl.:
    * EDH < 30mL med GSC>9, ingen fokalneu.
    udfald og midtlinjeforskyd < 5mm.
    * Kontusioner
    * Mindre kontusionsblødninger
    ∙ Kraniotomi:
    * EDH > 30mL
    * SDH > 1 cm i tykkelse, midt. >5mm eller
    ICP > 20mmHg
    * Stor kontusionsblødning med ICP > 20
    ∙ ICP-monitorering (via for/baghorn):
    * SDH med GSC < 9
    ∙ Dekompressiv kraniotomi:
    * Når alle andre ICP-nedsættende behandl.
    fejler.
    ∙ Reponering af kraniefraktur:
    * Hvis dislokeret over 1 knoglebredde
    * Åben fraktur
    * Fraktur involverende sinus frontalis
    ∙ Intracerebral luft = duralæsion, som skal lappes.
  • Kompl.:
    ∙ kSDH
    ∙ Hydrocefalus
    ∙ CSF-lækage: 70% rem. i løbet af første uge,
    blivende tilfælde skyldes fistel (CT-fuoroscens).
    Risiko for meningitis.
    * Konservativ: sengeleje, ikke puds næse
    * Kirurgi: osteosyntese af frakturer
    ∙ PT-epilepsi: 3-5%
    ∙ Post commotio syndrom (PCS)
  • Prognose afhænger af:
    ∙ Traumets sværhedsgrad
    ∙ GSC ved indlæggelse
    ∙ Alder (+60 år er dårligt)
    ∙ Andre traume
    ∙ Behandlende teams erfaring/entusiasme
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Forklar hvad forskellige pupil-abnormaliteter kan betyde ved et hovedtraume.

A
  • Unilateral fikseret pupil: unilateral herniering grundet
    blødning, som komprimerer n. oculo.
  • Unilat. fikseret pupil, som reagerer ved modsidigt
    lys: afferent affektion = n.opticus læsion.
  • Bilat. dilaterede pupiller: herniering, hypoxi,
    hypotension, mydriatika.
  • Bilat. kontraheret pupil: morfika, pons-læsion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor er den spontane og den traumatiske SAH lokaliseret?

A
  • Traumatisk: ud over hemisfærer

- Spontan: basale cisterner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskriv det kroniske SDH.

A
  • Årsag: komplikation efter kranietraume.
  • Symp.
    ∙ Gradvist tiltagende over uger
    ∙ Svingende hovedpine, træthed, nedsat
    hukommelse.
    ∙ Hemiparese, afasi (fokale udfald)
    * Traume for 1-2 mdr siden inden alt dette.
  • Behandl.:
    ∙ Mindre (+asymp.): kan resorbere spontant, OP kun
    hvis sympomer
    ∙ Større: borehuller og fjernelse (irrigation) i LA
    * Evt. postOP subduralt dræn
    * Resultat: 75-90% tilfældegodt
    * Recidiv: 2-22%
    ∙ Rediciv el. multilokulær: kraniotomi.
  • Prog.:
    ∙ Behandlingskrævende recidiv: 10-20%
    ∙ Hvis man fanger hæmatomet inden det er for stort
    => god mulighed for fuld restitution.
  • Kompl.:
    ∙ Permanent hjerneskade: nedsat kognitiv fkt.
    ∙ Sjældent: epilepsi, pareser, afasi
  • Opfølg.:
    ∙ CT 2-4 uger efter + klinisk kontrol hos neurolog
    eller neurokirurg.
17
Q

Hvor mange procent af alle aneurismer behandles endovaskulært?

A

70%

18
Q

NOAK vs warfarin: hvad ville du vælge som emboli-forebyggelse og hvorfor?

A

NOAK umiddelbart, men altid tag stilling til CHA2DS2-VAS-score (iskæmisk apoplexi-risiko) HAS-BLED-scoren (blødningsrisiko).
Fordel:
- TidiTerapeutiskInterval (TTI) > 70%
- Reducerer risiko for alvorlige intrakranielle blødninger
- Nemmere at administrere for pt.er-
- Dog øget risiko for GIT-blødning ved opstart.
* Dabigatran har øget risikoprofil sammenlignet
med de andre NOAKs.

Warfaring kan kun anbefales til patienter, der kan dokumentere INR værdier mellem 2 og 3 med gns.
TTI ≥70 %.
* TTI < 70 % = behandlingsskift.
Det endelige behandlingsvalg mellem hhv. NOAK og warfarin afgøres i en dialog mellem
patient og læge, hvor fordele og ulemper afvejes.

19
Q

Beskriv SAH.

A
  • 1/3 af alle blødningsapoplexier (5%)
  • 40% akut mortalitet grundet: primærblødningen,
    vsaospasmer, reblød. og kirurgiske kompl.
    50% overlever de første 30 dage.
  • Hyppigere kvinder, højest risiko i 50-60 års alderen.
  • Øget risiko.: HT, tobak
  • Årsag:
    ∙ Aneurisme (sacculat, fussiform): 70%
    * ACA: 35-40%
    * MCA: 20-25%
    * Carotis interna: 30%
    - Sacculate: cirkulus wilisi eller sidegrene.
    - Fussiforme: vertebro-basilaris-gebet.
    ∙ Udefinerede: 20%
    ∙ AV-malformation: 5%
    - Klassificeres ud fra venedrænage:
    dyb vs kortikal.
    ∙ Tumor, vaskulit, AK-behandl.: < 5%
  • Symp.:
    ∙ Akut svær hovedpine = ictus,
    hvis den er let, så tænk ‘‘warning leak’’ på stor SAH!
    ∙ BV-tab
    ∙ NRS, positiv lasegue
    ∙ Fotofobi
    ∙ Fokalneurologiske udfald
    ∙ Febrilia
    ∙ Blødninger i sclera
    ∙ Evt. epilepsi (især ved ikke-rumperet AVM)
  • Undersøg.:
    ∙ CT-C/angio ==> LP-gulfarvning hvis negativ, ca
    10t efter symptomdebut (bilirubin).
    ∙ MR-angio ==> gentag hvis negativ CT eller hvis pt.
    kommer ind en uge efter ictus.
    ∙ DSA: hvis CT ikke viser noget: gentag efter 2u
    ved fortsat mistanke om aneurisme. Eller hvis
    AVM skal visualiseres.
    ∙ Evt. akutte EKG-forandringer
  • Behandl.:
    ∙ Stabiliser pt, BT-sænkning inden for 6t for at
    sænke hæmatom
    ∙ Vurder om aneurisme har bred eller halset
    basis, samt størrelse, form og kar-relationer til
    den videre arterieforgrening, vasospamser og
    andre aneurismer end det rumperede =
    blødningsrisiko og behandlingsmuligheder.
    ∙ Aneurisme:
    * Coiling
    * Klips: aneurisme med stor ICH, anatomien gør
    coil-behandling risikabel, trombe i aneurismet,
    fussiformt.
    - Ved begge: husk efterkontrol!
    ∙ AV-malformation:
    * Embolisering: 25% opnår komplet lukning af
    AVM, bruges også til AV-fistler.
    * Stråling: især små og vanskeligt placerede
    AVM’er.
    * Kirurgi med kraniotomi
    * Observation
    - Ofte en kombi af ovenstående
    ∙ Efterfølgende: indlægges 2-3u på NIA.
  • Kompl.:
    ∙ Reblødning: størst efter 1.uge
    ∙ Øget risiko for cerebral infarkt/iskæmi de første
    2 uger.
    ∙ Hydrocephalus: 20% har det akut med behov
    for aflastning –> 50% af disse får VP-shunt fordi
    det bliver kronisk
    ∙ Vasospasmer: giv Ca-antagonister. Varer ca.
    2-3 uger.
    ∙ Epilepsi
  • Screening for aneurismer: hvis man har +2
    førstegradsslægtninge med SAH/aneurisme, eller
    ved Polycystisk Nyresygdom (15% har).
20
Q

Beskriv ICH.

A
  • 10% af alle blødningsapoplexier.
  • Årsag: mikroaneurismer
  • Disp.: HT, karmalformation, AK-behandling, narko,
    vaskulitis
  • Lokalisation: 70% i thalamus/basalganglier
  • Hyppigere mænd.
  • Dødelighed: 40-50%, halvdelen af disse efter de
    2 første døgn efter ictus.
  • Symp.:
    ∙ Tager minutter om at udvikles!
    ∙ Hvis pludselig + intens hovedpine = SAH
    ∙ Masseeffekt:
    * Hovedpine, BV-tab akut/subakut (pons)
    ∙ Fokale:
    * Hemiparese, hemisensorisk tab, hemianopsi
    (basalganglier), ataksi (cerebellum)
    ∙ N. oculomotorius-parese = herniering
  • Undersøg.:
    ∙ CT/MR cerebrum: 30-50% har gennembrud
    til ventriklerne (dårligere prognose)
    ∙ Overvej angio mhp. årsag (fx AVM/aneurisme)
    ∙ UL-halskar
  • Behandl.:
    ∙ Hæmatomer > 50mL er 80-90% letale!
    ∙ Stabiliser pt., seponer blodfortyndende, akut
    blodtrykssænkende mindsker hæmatomet.
    ∙ Konservativ neurokirurgisk tilgang:
    * Små og dybe: lad den være
    * Store og overfladiske: pil ud
    * Store og dybe: overvej kir., bedøm pt.
    ∙ Intraventrikulær blødning: dræn og Actilyse
    1 x dag i 3-5 dage.
    ∙ Lavmolekylær heparin: DVT-profylakse
    ∙ Rehabilitering
  • Prognose:
    ∙ Afhænger af udgangspunkt (GSC god/dårlig)
    ∙ Premobiditet (fejler pt noget før eller ej?)
    ∙ Fra debut til behandling (kortere tid er godt)
    ∙ Kun 20% af overlevende kan leve uden hjælp
    til daglige gøremål….
21
Q

Beskriv hjernedød.

A

Komplet irreversibelt hæmmet hjerne- og hjernestammefunktion.
- Kriterier:
∙ Bevidstløshed, reaktionsløshed, respirationsløs.
∙ Kendt hjernelidelse
∙ Andre årsager til nedsat BV og reaktionsløs.
(fx forgiftning, medicin, bedøvelse, lavt BT, hypoT)
∙ Reflekser i hjernestammen er ophørt:
* Cilie- og cornea-refleks
* Pupilreaktion
* Øjenbevægelser, okulocephal-refleks
* Hoste- og kløerefleks
* Respirationsmangel
* Smertestimuleret muskelreaktion
Reflekser skal gentages en gang til, mindst
1t efter første undersøgelse - af 2 læger.

22
Q

Hvornår tjekker du cornea-refleksen?

A

Trigeminus er det afferente led i denne refleks.

  • Ved mistanke om tumor i den cerebellopontine vinkel.
  • Hos den bevidstløse pt.
23
Q

Hvilket køn er hhv. gliomer og meningeomer hyppigst hos?

A

Gliomer: mænd
Meningeomer: kvinder

24
Q

Ca. halvdelen af alle nydiagnosticerede hjernetumorer er af typen _____.

A

Gliomer

25
Q

Hvor mange procent af pt.er med dissemineret cancer får hjernemets.?

A

Ca. 40%

26
Q

Beskriv primærtumorer i hjernen.

A
  • Typer:
    ∙ Gliomer: 50%
    * Gliom lavmaligne: grad 1+2, 10-15%
    * Gliom højmaligne: grad 3+4
    * Glioblastom multiforme (astro.) er hyppigst
    hos voksne, ses 35-40 år hvis sekundær
    og 60-70 år hvis primær.
    ∙ Meningeomer: 27%
    * 90% er benigne
    ∙ Hypofyseadenom: 10%
  • Lokalisation:
    ∙ Supratentorielt: voksne
    ∙ Infratentorielt: børn, gliomer 1+2, ependymomer,
    PNET (medulloblastom)
  • Symp.:
    ∙ Progred. hovedpine, kvalme, opkast
    ∙ Masseeffekt
    * Tumorvolumen + ødem
    * Hydrocephalus (midtlinjeforskydning)
    ∙ Epilepsi
    - Debutsymp. for 80% af lavgrads-gliomerne,
    30% af meningeomerne.
    * Partiel (motorisk/sensorisk)
    * Kompliceret (BV-tab, visus, hørehallucinationer,
    automatisme = temporal)
    * Generaliseret
    ∙ Fokale symptomer
    *Neuroendokrinlæsioner (hydothalamus/hypofyse
    kontakt)
    *Neurolæsion
    ∙ Kranienerveudfald = infratentoriel
    ∙ Børn sover dårligt om natten
    ∙ Progression over uger = gliom 3+4,
    de andre udv. over mdr-år.
  • Undersøg.:
    ∙ MR: altid, især ved mistanke om ependymom
    grundet drop-mets og seeding
    * Central nekrose = højmalign
    * Heterogent udseende = højmalign
    * Ødem (kontrastoplad.) = højmalign
    * Krydser midtlinjen = glioblastom
    Bruges til at bestemme størrelse og placering
    af hypofysetumor => kirurgisk teknik
    ∙ MR-angio: hvis tumor er tæt på sinus og vigtige
    cerebrale arterier
    ∙ MR-gadolinium: ved CT-mistanke om fossa post.
    tumor.
    ∙ MR T2: periventrikulært ødem –> hydrocephalus
    ∙ CT: mhp. forkalkninger (oligodendro.)
    * Hyperosetose af ovenliggende knogle =
    meningeom
    ∙ Biopsi
  • Behandl.:
    ∙ Kræftpakkeforløb inden for 6 dage
    ∙ Steroid: epilepsi, hvis det ikke virker så
    Antiepileptika: levetiracetam
    ∙ Tryksymtomer eller neurologiske udfald:
    methylprednisolon 100mg/d
    ∙ Øget tryk: hyperton saltvand eller mannitol
    ∙ Gliom 1+2: OP
    ∙ Gliom 3+4: OP + stråle 30 gange + kemo
    (øger 2-års overlevelsen fra 10% til 26%)
    ∙ Diffust astrocytom: OP (+kemo hvis gammel pt.)
    ∙ Meningeom og ependymom: OP
    ∙ PNET: OP + kemo + stråle
  • Diagnose: histolpatologisk!
  • Komplikationer: neurologiske, regionale (inf., blød.,
    liqour-obstruktion) og systemiske (embolier, inf., AMI)
  • Kontrol:
    ∙ Meningeom: re-scan efter 3 mdr, så 1-3 år.
27
Q

Hvad betyder ‘‘brain shift’’?

A

Når man begynder at skære en tumor væk og vævet i hjernen forskyder sig. Her kan man ikke længere bruger præ-operative MR-billeder til at vurdere tumors udbredelse ift. OPs radikalitet.
Man skal i stedet benytte ultalyd eller MR per-operativt.

28
Q

Hvad er prognosen for hjernetumorerne glioblastom, oligodendro og mets.?

A
  • Glioblastom: 10% efter 2 år.
  • Oligodendrom: 60% efter 10 år.
  • Mets.: 5%lunge 25%mammae 10%melanom efter
    1 år.
29
Q

Beskriv sekundære hjernetumorer - mets.

A

Hyppig komplikation til systemisk cancer og ses hos 20-40%. Oftes hæmatogen spredning.

  • Årsag:
    ∙ Småcellet lungecancer
    ∙ Brystcancer
    ∙ MM
    ∙ Renalcancer
    ∙ GI
    ∙ Ukendt primærcancer (10-15%)
  • Symp.:
    ∙ Kramper
    ∙ Gangforstyrrelser
    ∙ Fokale udfald
    ∙ Hovedpine
  • Undersøg.:
    ∙ MR +/- kontrast: diff. primær cancer, CNS-lymfom
    eller absces.
    ∙ LP: forhøjet protein, cytologi (cancerceller)
  • Behandl.:
    ∙ OP: reduktion af tumorbyrde, hvis tumor er
    superficiel, der er lille systemisk cancerbyrde og
    pt.s AT tillader det.
    ∙ Stereotaktisk stråle: tumor < 3 cm og reduktion
    af mets.risiko.
    ∙ Kemo: medulloblastom og germinom.
    ∙ Prednisolon 40mg x 4 dgl med udtrap mod ødem.
    ∙ Antiepileptika
    ∙ Smertebehandling
    ∙ Akut obstruktiv hydrocephalus: dræn
30
Q

Hvordan præsenterer et hydrocephalus klinisk og hvad er årsagerne til det hos hhv. voksne og børn?

A
  • Akut indsættende hovedpine
  • Eksplosiv opkastning
  • BV-sløring (obs. basilaris-infarkt)
  • Ataktisk gang
  • n.abducens parese
NPH:
- Se ovenstående
- Ældre
- Kommunikerende vs non-kommunikerende type
Triade:
- Urininkontinens!
- Demens!
- Ataktisk gang!

Voksne: SAH, meningitis, neurokirurgi, NPH
Børn: manglende villi-udv., ependymom, akvadukt-
stenose.
* Man kan monitorere hovedomfangs-væksten.

Behandling: neurokirurgi med fjernelse af årsag eller anlæggelse af VP-shunt.

31
Q

Hvad er infektionsrisikoen ved akut drænanlæggelse?

A

50%

32
Q

Hvor mange procent af VP-shunts fungerer 2-4 år senere?

A

50%

33
Q

Hvad er førstevalget til behandling af IIH?

A
  • Vægtreduktion og Acetazolamid, evt suppler med
    furosemid.
  • Andenvalget er topiramat.
34
Q

Hvad er det vigtigste symptom ved IIH?

A
  • Pulssynkron hovedpine med forværring i liggende stilling.

- Pulserende tinnitus.

35
Q

Beskriv tværsnitssyndrom/cauda equina.

A
  • Årsag:
    ∙ Traume
    ∙ Metastaser: 70% thorakolumbalt, 20% lumbalt,
    10% cervikalt.
    * Prostata
    * Lunge
    * Bryst
    * Nyrer
    - 10% af pt.er har ikke kendt diagnose
    inden mets. til ryggen.
    ∙ Diskusprolaps
    ∙ Transversel myelitis
    ∙ MS
    ∙ Absces
  • Tværsnit: partiel eller komplet.
  • Triade, cauda equina:
    ∙ Parese
    ∙ Sphincter-dysfunktion og blæreparese
    ∙ Sensoriske udfald
  • Symp.:
    ∙ Sensibilitetsforstyrrelser plejer at ske først
    ∙ Udstrålende smerter
    ∙ Slap parese = akut komplet tværsnit, irrev.
    efter 24 timer!!
    ∙ Perkussionssmerter/smerter ved at ligge ned
  • Undersøg.:
    ∙ MR-columna totalis
    ∙ Blp.: hæmatologi, levertal, Glc, PSA, m.fl.
    ∙ CT-columna: hvis pacemaker
    ∙ CT-TAB, PET-CT: hvis ukendt primær tumor
  • Behandl.:
    ∙ Kateter: ved urin-retention
    ∙ SAT+RF+halskrave: ved cervikale læsioner
    Tumor:
    ∙ Højdosis steroid i.v.
    ∙ Akut kirurgisk dekompression
    * Vigtigste mål er at genoprette den
    neurologiske funktion (urin, anus, gang).
    ∙ Instabilitet/fraktur: spondylodese
    ∙ Stråling: ved patologisk årsag
  • Prog.: 10% i live efter 5 år.
36
Q

Beskriv diskusprolaps.

A

Degenerativ rygsygdom.
- Lidt hyppigere mænd.
- Lokalisation: lumbalt (80%), thorakal (1%)
* Ofte L4-L5, L5-S1
- Typer: prolaps og protrusion.
- Inddeling:
∙ Medial
∙ Paramedial (medialt for nerveroden)
∙ Foraminal (lateral for nerveroden)
∙ Lateral (langt væk fra nerveroden)
- Debut:
∙ Lumbal: 30-50 år
∙ Cervical: 40-60 år
- Symp.:
- Hos 80% svinder de over tid
∙ Cervikale: radikulopatier i hænder/arme
- Undersøg.:
∙ Cervikal: hovedkipning til siderne udløser symp.
* Biceps: C6
* Triceps: C7
* Fingerekstension+tricept: C7/T1
∙ Lumbalt: arefleksi
* Patella: L4
* Medial hase: L5
* Achilles: S1
* Lasegues: positiv ved max 60 grader
∙ MR-columna
- Behandl.:
∙ Konservativ (80%): analgetika, fys, træning
∙ Kirurgi: ved radikulære symp. og rygmarvspåvirk.
* AB peroperativt profyl. altid!
∙ Akut kirurgi: ved cauda equina eller rodparalyse.
∙ Thorakale er svære at operere, da man ikke
kan operere bagfra (kræver fjernelse af pedikler
og facetled).

37
Q

Hvad er årsager til spinalstenose og hvordan behandles tilstanden?

A
  • Osteofytter, facetledshypertrofi, diskusprotrusion,
    lig.flavum hypertrofi.
  • Symp.:
    ∙ Cervikalt: 1.neurons udfald
    ∙ Lumbalt: neurogen claudicatio, reduceret
    gangdistance, ingen refleksudfald og god
    benbevægelse, OU er ia, men det provokeres ved
    gang eller stående stilling, foroverbøjning eller op
    ad trappe bøjer ryggen og åbner op og giver plads
    (omvendt diskus).
    * Manglende fodpuls er nok mere grundet iskæmi.
  • Undersøg.:
    ∙ MR-columna
  • Behandl.:
    ∙ Konservativ: få symptomer
    ∙ Bagre dekompression: ved mange symptomer

10. ØNH-Neuro-Psyk (4 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions