Neuro - MEQ

Question 1

E15 Du er vagthavende læge på neurologisk afdeling og tilser kl 22:30 en 42-årig kvinde, som af sin familie er blevet indbragt til den fælles akutmodtagelse. Patienten er under familiefest kl. ca. 21 pludselig blevet utilpas, haft svært ved at tale og har væltet nogle glas, da hun havde svært ved at styre højre hånd. Symptomerne er nu uændrede. Ingen hovedpine.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen og klar, der er dysartri samt let højresidig hemiparese.

Hvad er din primære tentative diagnose?

1. Subarachnoidalblødning
2. Multipelsklerose
3. Cerebraltinfarkt
4. Alkoholintoksikation

Question 2

E15 Du er vagthavende læge på neurologisk afdeling og tilser kl 22:30 en 42-årig kvinde, som af sin familie er blevet indbragt til den fælles akutmodtagelse. Patienten er under familiefest kl. ca. 21 pludselig blevet utilpas, haft svært ved at tale og har væltet nogle glas, da hun havde svært ved at styre højre hånd. Symptomerne er nu uændrede. Ingen hovedpine.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen og klar, der er dysartri samt let højresidig hemiparese.

Den primære tentative diagnose er cerebralt infarkt.
Der er ingen kontraindikationer for trombolysebehandling. Der foretages akut CTC, som imidlertid viser helt normale forhold.

Hvad gør du?

1. Indlægger patienten til trombolyse behandling
2. Indlægger patienten til undersøgelse for multipelsklerose
3. Indlægger patienten til observation og bestiller en MRC til udførelse næste morgen

Question 4

E15 Du er vagthavende læge på neurologisk afdeling og tilser kl 22:30 en 42-årig kvinde, som af sin familie er blevet indbragt til den fælles akutmodtagelse. Patienten er under familiefest kl. ca. 21 pludselig blevet utilpas, haft svært ved at tale og har væltet nogle glas, da hun havde svært ved at styre højre hånd. Symptomerne er nu uændrede. Ingen hovedpine.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen og klar, der er dysartri samt let højresidig hemiparese.

Giver Hjertemagnyl 300 mg og indlægger patienten til videre tæt observation og udredning Under trombolysebehandlingen indtræder fuld remission af symptomerne. Ved ultralydsscanning den følgende dag påvises en svær venstresidig a. carotis interna stenose. Patienten er interesseret i operation herfor.

Hvilken blodpropforebyggende behandling vil du iværksætte før operationen?

1. Ingen
2. Marevan
3. NOAK-f.eks apixaban
4. Clopidogrel

Answer 4

4. Clopidogrel

Question 5

E15 Du er vagthavende læge på neurologisk afdeling og tilser kl 22:30 en 42-årig kvinde, som af sin familie er blevet indbragt til den fælles akutmodtagelse. Patienten er under familiefest kl. ca. 21 pludselig blevet utilpas, haft svært ved at tale og har væltet nogle glas, da hun havde svært ved at styre højre hånd. Symptomerne er nu uændrede. Ingen hovedpine.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen og klar, der er dysartri samt let højresidig hemiparese.

Du vælger at give Clopidogrel som blodpropforebyggende.
Patienten har gennem længere tid været generet af svære smerter i højre knæ og patienten har tid til knæoperationen om 3 uger.

Hvad vil du anbefale patienten?

1. Fremskynde knæoperationen og derefter arrangere operation for carotisstenose
2. Operation for carotisstenosen indenfor få dage og om nødvendigt udskyde knæoperationen
3. Afvente den planlagte knæoperation og derefter arrangere operation for carotisstenose
4. Atvælge frit om hun vil have opereret knæet eller halspulsåren

Answer 5

2. Operation for carotisstenosen indenfor få dage og om nødvendigt udskyde knæoperationen

Question 6

E15 Du er vagthavende læge på neurologisk afdeling og tilser kl 22:30 en 42-årig kvinde, som af sin familie er blevet indbragt til den fælles akutmodtagelse. Patienten er under familiefest kl. ca. 21 pludselig blevet utilpas, haft svært ved at tale og har væltet nogle glas, da hun havde svært ved at styre højre hånd. Symptomerne er nu uændrede. Ingen hovedpine.

Ved den objektive undersøgelse er patienten vågen og klar, der er dysartri samt let højresidig hemiparese.

Operation for carotisstenose skal udføres indenfor få dage.
Dagen før den planlagte operation for carotisstenosen angiver patienten påny synsforstyrrelser nu i form af synssløring og besvær med at læse. Objektivt finder du at patienten har en nytilkommet venstresidig homonym hemianopsi.

Hvad mistænker du?

1. Hypofyseadenom med påvirkning af chiasmaopticum
2. Nyt cerebralt infarkt i venstre hemisfære som følge af carotisstenosen
3. Blødning i højre øje som følge af clopidogrelbehandlingen
4. Cerebralt infarkt i højre hemisfære

Answer 6

4. Cerebralt infarkt i højre hemisfære

Question 7

E15 Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til en ældre mand i FAM, der er faldet om, er bevidstløs med trækninger i OE og UE. Han har bidt sig i tungen og haft vandlandning. I ambulancen har han endnu et anfald med trækninger i alle 4 ekstremiteter, og ved ankomsten til FAM endnu et tilfælde. Han har på intet tidspunkt været vågen mellem anfaldene. Personalet på FAM har målt blodsukker til 7 mmol/liter.

Du mistænker at han har?

1. Feberkramper
2. Fokal motoriske anfald
3. Generaliserede tonisk klonisk krampeanfald
4. Recidiverende lipotymitilfælde

Answer 7

3. Generaliserede tonisk klonisk krampeanfald

Question 8

E15 Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til en ældre mand i FAM, der er faldet om, er bevidstløs med trækninger i OE og UE. Han har bidt sig i tungen og haft vandlandning. I ambulancen har han endnu et anfald med trækninger i alle 4 ekstremiteter, og ved ankomsten til FAM endnu et tilfælde. Han har på intet tidspunkt været vågen mellem anfaldene. Personalet på FAM har målt blodsukker til 7 mmol/liter.

Der er tale om generaliseret tonisk klonisk krampeanfald. Opfylder han kriterierne for status epilepticus?

1. Nej
2. Ja

Answer 8

2. Ja

Question 9

E15 Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til en ældre mand i FAM, der er faldet om, er bevidstløs med trækninger i OE og UE. Han har bidt sig i tungen og haft vandlandning. I ambulancen har han endnu et anfald med trækninger i alle 4 ekstremiteter, og ved ankomsten til FAM endnu et tilfælde. Han har på intet tidspunkt været vågen mellem anfaldene. Personalet på FAM har målt blodsukker til 7 mmol/liter.

Der er tale om status epilepticus.

Kræver diagnosen status epilepticus, at pt. er bevidstløs og har trækninger i alle 4 ekstremiteter?

1. Ja
2. Nej

Answer 9

2. Nej

Question 10

Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til en ældre mand i FAM, der er faldet om, er bevidstløs med trækninger i OE og UE. Han har bidt sig i tungen og haft vandlandning. I ambulancen har han endnu et anfald med trækninger i alle 4 ekstremiteter, og ved ankomsten til FAM endnu et tilfælde. Han har på intet tidspunkt været vågen mellem anfaldene. Personalet på FAM har målt blodsukker til 7 mmol/liter.

Du mener, at der på grund af de gentagne anfald er indikation for akut behandling. Hvilket præparat vil du vælge som 1. valgs behandling?

1. Fenytoini.v.
2. Rectal eller i.v. Diazepam
3. Valproati.v.
4. Andet

Answer 10

2. Rectal eller i.v. Diazepam

Question 11

E15 Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til en ældre mand i FAM, der er faldet om, er bevidstløs med trækninger i OE og UE. Han har bidt sig i tungen og haft vandlandning. I ambulancen har han endnu et anfald med trækninger i alle 4 ekstremiteter, og ved ankomsten til FAM endnu et tilfælde. Han har på intet tidspunkt været vågen mellem anfaldene. Personalet på FAM har målt blodsukker til 7 mmol/liter.

I.v. Diazepam har ingen effekt, heller ikke efter gentagelse. Hvilken procedure vil du herefter prioritere højest?

1. Akut EEG-undersøgelse
2. Afventer spontant ophør af anfaldet
3. Give loadingdosis med antiepileptisk medicin
4. Akut CT-skanning

Answer 11

3. Give loadingdosis med antiepileptisk medicin

Question 12

Som vagthavende på neurologisk afdelingen bliver du kaldt til en ældre mand i FAM, der er faldet om, er bevidstløs med trækninger i OE og UE. Han har bidt sig i tungen og haft vandlandning. I ambulancen har han endnu et anfald med trækninger i alle 4 ekstremiteter, og ved ankomsten til FAM endnu et tilfælde. Han har på intet tidspunkt været vågen mellem anfaldene. Personalet på FAM har målt blodsukker til 7 mmol/liter.

Hvilken behandlingsmulighed vil ikke være aktuel efter rectal eller i.v. Diazepam?

1. Intravenøs loading med fenytoin
2. Intravenøs loading med levetiracetam
3. Intravenøs loading med valproat
4. Oxcarbazepin i ventrikelsonde

Answer 12

4. Oxcarbazepin i ventrikelsonde

Question 13

Som vagthavende bliver du ringet op af en bekymret 30-årig mand, som klager over anfaldsvis hovedpine i flere dage. Anfaldene kommer typisk om natten 2-3 timer efter han har lagt sig ned at sove og igen tidlig om morgen, ca. kl. 5. Attakkerne varer sædvanlig kun ca. 1 times tid, men er så voldsomme, at patienten løber rundt og en gang i mellem slår hovedet mod væggen. Han har aldrig nogen sinde oplevet lignende smerter. Smerterne er beliggende omkring og bagved venstre øje, som med det samme bliver rødt og løber i vand.

Er det en patient, som skal vurderes akut?

1. Ja
2. Nej

Answer 13

1. Ja

Question 14

E15 Som vagthavende bliver du ringet op af en bekymret 30-årig mand, som klager over anfaldsvis hovedpine i flere dage. Anfaldene kommer typisk om natten 2-3 timer efter han har lagt sig ned at sove og igen tidlig om morgen, ca. kl. 5. Attakkerne varer sædvanlig kun ca. 1 times tid, men er så voldsomme, at patienten løber rundt og en gang i mellem slår hovedet mod væggen. Han har aldrig nogen sinde oplevet lignende smerter. Smerterne er beliggende omkring og bagved venstre øje, som med det samme bliver rødt og løber i vand.

Patienten vurderes akut.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

1. Migræne uden aura
2. Klyngehovedpine
3. Tordenskraldshovedpine
4. Episodisk paroksystisk hemikrani

Answer 14

2. Klyngehovedpine

Question 15

E15 Som vagthavende bliver du ringet op af en bekymret 30-årig mand, som klager over anfaldsvis hovedpine i flere dage. Anfaldene kommer typisk om natten 2-3 timer efter han har lagt sig ned at sove og igen tidlig om morgen, ca. kl. 5. Attakkerne varer sædvanlig kun ca. 1 times tid, men er så voldsomme, at patienten løber rundt og en gang i mellem slår hovedet mod væggen. Han har aldrig nogen sinde oplevet lignende smerter. Smerterne er beliggende omkring og bagved venstre øje, som med det samme bliver rødt og løber i vand.

Der er tale om klyngehovedpine. Hvilken slags behandling tilbyder man?

1. Kun anfaldsbehandling med ilt
2. Kun anfaldsbehandling med Sumatriptan s.c.
3. Kun forebyggende behandling med Verapamil
4. Anfaldsbehandling + forebyggende behandling

Question 16

E15 Som vagthavende bliver du ringet op af en bekymret 30-årig mand, som klager over anfaldsvis hovedpine i flere dage. Anfaldene kommer typisk om natten 2-3 timer efter han har lagt sig ned at sove og igen tidlig om morgen, ca. kl. 5. Attakkerne varer sædvanlig kun ca. 1 times tid, men er så voldsomme, at patienten løber rundt og en gang i mellem slår hovedet mod væggen. Han har aldrig nogen sinde oplevet lignende smerter. Smerterne er beliggende omkring og bagved venstre øje, som med det samme bliver rødt og løber i vand.

Der gives både anfaldsbehandling og forebyggende behandling.
2 måneder senere kommer patienten til kontrol og det vurderes, at han er på vej ud af anfaldene.

Hvad anbefaler man?

1. Man fortsætter med den forebyggende behandling
2. Man trapper den forebyggende behandling ud

Question 17

E15 Som vagthavende bliver du ringet op af en bekymret 30-årig mand, som klager over anfaldsvis hovedpine i flere dage. Anfaldene kommer typisk om natten 2-3 timer efter han har lagt sig ned at sove og igen tidlig om morgen, ca. kl. 5. Attakkerne varer sædvanlig kun ca. 1 times tid, men er så voldsomme, at patienten løber rundt og en gang i mellem slår hovedet mod væggen. Han har aldrig nogen sinde oplevet lignende smerter. Smerterne er beliggende omkring og bagved venstre øje, som med det samme bliver rødt og løber i vand.

Ved næste kontrol spørger patienten derudover om hjælp til sin ven, som lider af migræne uden aura. Han får Sumatriptan som anfaldsbehandling, men har oplevet, at migræne attakkerne blev hyppigere og hyppigere i forbindelse med en stressende periode. Siden er problemet at Sumatriptan ikke længere har effekt. Hans ven er nødt til og spise flere og flere af pillerne uden at de hjælper. Aktuelt er der op til 20 dage med Sumatriptanintag om måneden i mere end 3 måneder.

Hvad anbefaler du?

1. Man optimerer anfaldsbehandlingen, i det man skifter til et andet triptan
2. Man tilføjer almindelig smertestillende tablet
3. Man tilføjer opioider
4. Der foreligger et medicin overforbrug, man laver en afvænning

Answer 17

4. Der foreligger et medicin overforbrug, man laver en afvænning

Question 18

E15 60-årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller, at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine.
På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG.
Anamnestisk fortæller patienten, at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension, som er velbehandlet på enkelt præparat.
Indlægges til observation.
Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm.

Hvad er bedste vurdering af patientens Glasgow coma score?

1. 3
2. 8
3. 14

Answer 18

2. 8

Question 19

E15 60-årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller, at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine.

På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG.
Anamnestisk fortæller patienten, at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension, som er velbehandlet på enkelt præparat.

Indlægges til observation.
Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm.

Patienten intuberes og køres til akut CT-scanning af cerebrum.

Scanningen viser at pt har
1. Et infarkt i venstre hemisfære

2. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på venstre side
3. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på højreside
4. Et venstre sidigt epiduralt hæmatom
5. Et højresidigt epiduralt hæmatom

Answer 19

3. En blødning i subarachnoidalrummet og i parenkymet på højreside

Question 20

E15 60-årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller, at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine.

På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG.
Anamnestisk fortæller patienten, at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension, som er velbehandlet på enkelt præparat.

Indlægges til observation.
Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm.

Der er blødning i subarachnoidalrummet og parenkymet på venstre side.
Patienten overflyttes akut til neurokirurgisk afdeling, hvor man udfører ny CT-scanning af hjernen.
På en ny scanning vil man se om patienten har udviklet komplikationer til blødningen. Man forventer, at tidlig scanning (12 timer efter pt besvimede) vil vise følgende komplikation til sygdommen:

1. Vasospasmer
2. Hydrocephalus
3. Elektrolytforstyrrelser
4. Epilepsi
5. Xantochromi

Answer 20

2. Hydrocephalus

Question 21

E15 60-årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller, at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine.

På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG.
Anamnestisk fortæller patienten, at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension, som er velbehandlet på enkelt præparat.

Indlægges til observation.
Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm.

Pt har udviklet hydrocephalus. Får anlagt aflastende eksternt dræn og går straks herefter til undersøgelse af hjernens blodkar. Denne undersøgelse viser, at patienten har to aneurysmer på henholdsvis venstre arteria cerebri media og højre arteria carotis interna.

Hvilket aneurysme er med størst sandsynlighed ansvarlig for blødningen?

1. Venstre arteria cerebri media
2. Højre arteria carotis interna

Answer 21

1. Venstre arteria cerebri media

Question 22

E15 60-årig kvinde kommer til skadestuen i Åbenrå. Hun og ledsager fortæller, at hun har været til fest – har fået et par genstande alkohol, men føler sig ikke beruset. På vej hjem vil hun stige ind i sin bil. Idet hun bøjer sig ned besvimer hun. Kommer hurtigt til sig selv igen. Har nu hovedpine.

På skadestuen er patienten helt vågen (GCS 15). Klinisk undersøgelse viser normalt blodtryk, normal puls, normalt blodsukker. Normalt EKG.
Anamnestisk fortæller patienten, at hun som ung ofte besvimede. Har ellers været sund og rask fraset let hypertension, som er velbehandlet på enkelt præparat.

Indlægges til observation.
Nogle timer senere går pt på toilettet. Kommer ikke tilbage og senere finder personalet hende liggende på gulvet. Hun er nu tydelig bevidsthedspåvirket. Slår ikke øjnene op på tiltale men på smertestimulation. Bliver bedt om at sige noget og bevæge sine ekstremiteter. Taler ikke og bevæger sig ikke på opfordring. På smertestimulation grynter hun og afværger med venstre arm.

Pt har udviklet hydrocephalus. Får anlagt aflastende eksternt dræn og går straks herefter til undersøgelse af hjernens blodkar. Denne undersøgelse viser, at patienten har to aneurysmer på henholdsvis venstre arteria cerebri media og højre arteria carotis interna.

Patienten får behandlet først det venstresidige og efterfølgende det højresidige aneurysme. Behandlingen er endovaskulær, og der opnås komplet lukning af begge aneurysmer.
Efter et par dage er patienten vågen, kan tale og har kun en diskret højresidig hemiparese. Har ikke længere behov for det eksterne dræn og dette fjernes.

10 dage efter blødningen planlægges patienten overflyttet til Neurologisk afdeling på Sønderborg Sygehus, men umiddelbart inden ambulancen kommer, bliver patienten tiltagende sløv og kan ikke bevæge højre arm. Der ses let parese af højre ben. Hun benægter hovedpine og kvalme.

Pt har med størst sandsynlighed udviklet hvilken af nedenstående komplikationer?

1. Hydrocephalus
2. Elektrolytforstyrrelser
3. Vasospasmer
4. Epilepsi

Answer 22

3. Vasospasmer

Question 23

F15

Du arbejder som læge i Neurologisk ambulatorium og skal undersøge en 75-årig kvinde, som egen læge henviser til udredning for begyndende demens. Hun møder alene til forundersøgelsen, da børnene er forhindrede. Patienten oplyser, at hun i ca. 3 år ikke længere husker så godt som tidligere og at hun selv er bekymret for at have Alzheimers sygdom. Hun bor alene og klarer sig uden andres hjælp. Hun har heller ikke bemærket problemer ifm. bilkørsel.

Kan du med de foreliggende informationer udelukke, at patienten har Alzheimers demens?

1. Ja.
2. Nej