Nervesystemet Flashcards

1
Q
  1. Beskriv forskellen på centralnervesystemet (CNS) og det perifere nervesystem (PNS):
A

o CNS består af hjernen og rygmarven og fungerer som det primære behandlingscenter for information.
o PNS består af alle nerver uden for CNS og forbinder CNS med resten af kroppen. Det omfatter både sensoriske og motoriske nerver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q
  1. Hvilke funktioner har det somatiske nervesystem, og hvilke funktioner har det autonome nervesystem?
A

o Somatiske nervesystem: Kontrollerer frivillige bevægelser af skeletmuskler og modtager sensorisk information fra sanseorganerne.
o Autonome nervesystem: Regulerer ufrivillige processer, som hjertefrekvens, fordøjelse og åndedræt, og det er opdelt i det sympatiske og parasympatiske system.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q
  1. Hvad kaldes de impulser, der sendes til CNS, og hvad kaldes de impulser, der udsendes fra CNS?
A

o Impulser til CNS kaldes afferente (sensoriske) impulser.
o Impulser fra CNS kaldes efferente (motoriske) impulser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q
  1. Hvad består nervevæv af?
A

Nervevæv består af neuroner (nerveceller) og gliaceller (støtteceller).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q
  1. Beskriv, hvordan et standardneuron er opbygget:
A

o Et neuron består af en cellekrop (soma), dendritter (modtager impulser), og en axon (sender impulser videre). Der er også en axonterminal, hvor impulser overføres til andre celler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q
  1. Hvad er gliacellernes funktion?
A

o Gliaceller sørger for støtte, beskyttelse og ernæring af neuronerne samt bidrager til opretholdelsen af et stabilt miljø omkring dem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q
  1. Hvilken vej løber de elektriske impulser i neuronet, og hvilken betydning har myelin?
A

o De elektriske impulser løber fra dendritterne gennem cellekroppen og videre langs axonet til axonterminalen. Myelin øger hastigheden af impulserne ved at isolere axonet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q
  1. Hvad er en synapse? Beskriv hvordan synapsen er opbygget:
A

o En synapse er kontaktpunktet mellem to neuroner, hvor impulser overføres. Den består af en presynaptisk terminal, en synaptisk kløft, og en postsynaptisk membran.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q
  1. Beskriv hvad der sker, når en elektrisk impuls når synapseknoppen:
A

o Når en elektrisk impuls når synapseknoppen, frigives neurotransmittere fra vesikler i den presynaptiske neuron ud i den synaptiske kløft, hvor de binder sig til receptorer på den postsynaptiske neuron, hvilket kan udløse en ny impuls.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q
  1. Hvad er fællesbetegnelsen for de signalstoffer, der udskilles i synapser?
A

o Fællesbetegnelsen er neurotransmittere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q
  1. Hvad sker der med signalstoffet efter impulsen er blevet overført?
A

o Neurotransmitterne nedbrydes af enzymer eller genoptages af den presynaptiske celle for at blive genbrugt (reuptake).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q
  1. Hvilke celletyper kan indgå i en synapse?
A

o Synapser kan dannes mellem to neuroner eller mellem en neuron og en muskelcelle (neuromuskulær synapse) eller en kirtelcelle.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q
  1. Hvad er forskellen på eksitatoriske og inhibitoriske synapser?
A

o Eksitatoriske synapser øger sandsynligheden for, at den postsynaptiske neuron vil afgive et aktionspotentiale.
o Inhibitoriske synapser mindsker sandsynligheden for, at den postsynaptiske neuron vil afgive et aktionspotentiale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q
  1. Hvad er en nerve?
A

o En nerve er en samling af axoner fra flere neuroner, som overfører elektriske signaler mellem CNS og kroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q
  1. Hvad er forskellen på hjernenerver og spinalnerver?.
A

o Hjernenerver udspringer fra hjernen og styrer sensoriske og motoriske funktioner i hoved og hals, mens spinalnerver udspringer fra rygmarven og forbinder CNS med resten af kroppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q
  1. Hvordan navngives hjernenerver?
A

o Hjernenerver navngives efter deres funktion eller struktur og nummereres i romertal fra I-XII.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q
  1. Hvad hedder de fem grupper af spinalnerver?
A

o Cervikale, thorakale, lumbale, sakrale, og coccygeale nerver.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q
  1. Hvad hedder den største af de nerver, som går ned i benene?
A

o Den største nerve er n. ischiadicus (iskiasnerven).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q
  1. Hvilke sanseinformationer indgår i det autonome nervesystem?
A

o Det autonome nervesystem modtager information om interne tilstande som blodtryk, iltniveau, stræk i organer og kropstemperatur.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q
  1. Hvilke væv/celletyper bliver påvirket af det autonome nervesystem?
A

o Glat muskulatur, hjertemuskulatur, og kirtler bliver påvirket af det autonome nervesystem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q
  1. Hvilke dele af hjernen indgår i det autonome nervesystem? Nævn deres funktion:
A

o Hypothalamus styrer overordnet det autonome nervesystem ved at regulere funktioner som temperatur, væskebalance og blodtryk.
o Hjernestammen (medulla oblongata og pons) kontrollerer vigtige funktioner som åndedræt og hjerteslag.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q
  1. Hvad hedder den 10. hjernenerve, og hvilken type neuroner indgår i den?
A

o Den 10. hjernenerve kaldes n. vagus og indeholder både sensoriske og motoriske neuroner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q
  1. Det autonome nervesystem er opdelt i to delsystemer – hvad kaldes de to delsystemer, og hvornår er de aktive?
A

o Sympatisk nervesystem: Aktivt under stress og kamp/flugt-reaktioner.
o Parasympatisk nervesystem: Aktivt under hvile og fordøjelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q
  1. Hvilken effekt har de to delsystemer for følgende vævstyper/organer/funktioner?
    o Arterioler i koronararterier:
    o Skeletmuskler:
    o Hud:
    o Fordøjelseskanal:
    o Hjerte:
    o Udskillelse:
    o Svedkirtler:
A

o Arterioler i koronararterier:
 Sympatisk: Udvidelse for øget blodgennemstrømning.
 Parasympatisk: Ingen nævneværdig effekt.
o Skeletmuskler:
 Sympatisk: Øget blodgennemstrømning for bedre iltning.
 Parasympatisk: Ingen effekt.
o Hud:
 Sympatisk: Sammentrækning af blodkar for at bevare varme.
 Parasympatisk: Ingen effekt.
o Fordøjelseskanal:
 Sympatisk: Hæmmer fordøjelsesprocessen.
 Parasympatisk: Fremmer fordøjelsen.
o Hjerte:
 Sympatisk: Øger hjertefrekvens og styrke.
 Parasympatisk: Sænker hjertefrekvensen.
o Udskillelse:
 Sympatisk: Hæmmer urinudskillelse.
 Parasympatisk: Fremmer urinudskillelse.
o Svedkirtler:
 Sympatisk: Stimulerer svedproduktion.
 Parasympatisk: Ingen effekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q
  1. Hvilke neurotransmittere udskilles i de to delsystemer? (autonome)
A

o Sympatisk system: Noradrenalin.
o Parasympatisk system: Acetylcholin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q
  1. Hvilken sammenhæng er der mellem udskillelse af hormonet adrenalin og det sympatiske nervesystem?
A

o Det sympatiske nervesystem stimulerer binyrerne til at udskille adrenalin, som forstærker kroppens kamp/flugt-reaktioner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q
  1. Hvad menes der med en autonom refleks? – Giv eksempler på autonome reflekser:
A

o En autonom refleks er en ufrivillig respons, der regulerer interne processer. Eksempler: Barorefleksen (blodtryksregulering) og gastrokolisk refleks (tarmaktivitet efter spisning).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q
  1. Forklar de tegn/symptomer, der kan være hos en person med høj aktivitet i det sympatiske nervesystem:
A

o Symptomer kan inkludere forhøjet hjertefrekvens, øget blodtryk, svedproduktion, dilaterede pupiller og nedsat fordøjelsesaktivitet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q
  1. Hvilke sanseinformationer indgår i det somatiske nervesystem?
A

o Sensorisk information om smerte, temperatur, berøring, og muskelposition indgår i det somatiske nervesystem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q
  1. Hvilke dele af hjernen indgår i det somatiske nervesystem? Nævn deres funktion:
A

o Motorisk cortex styrer frivillige bevægelser.
o Sensorisk cortex modtager sanseindtryk fra huden og bevægeapparatet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q
  1. Hvilke væv/celletyper bliver påvirket af det somatiske nervesystem?
A

Det somatiske nervesystem påvirker primært:

Skeletmuskulaturen – Dette nervesystem styrer de viljestyrede bevægelser ved at sende signaler fra centralnervesystemet (CNS) til muskelfibrene i skeletmusklerne, hvilket skaber bevægelse.

Hudens sanseceller – Det somatiske nervesystem modtager også sanseindtryk fra huden, som omfatter berøring, tryk, smerte og temperatur. Sensoriske neuroner transporterer disse indtryk fra hudens receptorer til CNS, hvor de behandles, så vi kan reagere på vores omgivelser.

29
Q
  1. Hvad er definitionen på en refleks?
A

o En refleks er en automatisk, hurtig reaktion på en stimulus, som ikke kræver bevidst handling.

30
Q
  1. Hvad er forskellen på autonome og somatiske reflekser?
A

o Autonome reflekser påvirker glat muskulatur, hjertet og kirtler og regulerer ufrivillige processer.
o Somatiske reflekser involverer skeletmuskulatur og styrer frivillige bevægelser.

31
Q

Smerter

A

o Akut smerte: Kortvarig smerte, der opstår pludseligt som reaktion på skade.
o Kronisk smerte: Længerevarende smerte, som varer ved i over 3-6 måneder.

32
Q
  1. Hvad menes med neuropatiske/neurogene smerter?
A

o Neuropatiske smerter opstår fra skade på nervesystemet, fx efter en nervebetændelse eller rygmarvsskade.

33
Q
  1. Hvad kaldes de sanseceller, som sanser smerte, hvad reagerer de på, og hvilke undertyper findes der?
A

o De kaldes nociceptorer, og de reagerer på skadelig stimuli som varme, kemikalier, eller mekanisk stress. Der er termale, kemiske, og mekaniske nociceptorer.

34
Q
  1. Hvad er somatisk og visceral smerte? Hvordan beskriver patienterne disse smerter? Hvorfor er de forskellige?
A

o Somatisk smerte kommer fra muskler, led og hud, og beskrives ofte som skarp eller lokaliseret.
o Visceral smerte kommer fra indre organer og beskrives ofte som diffus eller trykkende. De er forskellige, fordi viscerale smerter har færre præcise nerveender.

35
Q
  1. Definer begreberne transduktion, transmission, perception og modulation i relation til smerter:
A

o Transduktion: Omdannelsen af en skadelig stimulus til et elektrisk signal i nociceptorerne.
o Transmission: Overførslen af smerteimpulser til CNS.
o Perception: Bevidst opfattelse af smerte i hjernen.
o Modulation: Bearbejdning og regulering af smerteimpulserne i CNS.

36
Q
  1. Beskriv kort hvordan smerteimpulserne bevæger sig fra sansecellerne til hjernen, og hvilke konsekvenser aktivitet i de forskellige områder har:
A

o Smerteimpulser sendes fra nociceptorer via spinalnerver til rygmarven, hvor de enten hæmmes eller forstærkes, og videre til hjernen, hvor de opfattes og kan føre til motoriske reaktioner eller emotionelle responser.

37
Q
  1. Hvordan kan man dæmpe smerterne uden at bruge lægemidler?
A

o Ved hjælp af varme/kuldebehandling, fysioterapi, massage, akupunktur, og afslapningsteknikker.

37
Q
  1. Hvad er meddelt smerte (referred pain), og i hvilke situationer er det aktuelt?
A

o Meddelt smerte er smerte, der opfattes i et andet område end skadeområdet, fx hjertesmerter følt i armen

38
Q
  1. Hvad er endorfiner?
A

o Endorfiner er kroppens naturlige smertestillende stoffer, som kan reducere smertefølelsen og skabe velbehag.

39
Q
  1. Beskriv rygmarvens opbygning, og angiv hvor lang rygmarven er ift. ryghvirvlerne?
A

o Rygmarven er en cylinderformet struktur, der strækker sig fra kraniet til omkring L1-L2 i rygsøjlen. Den er omgivet af tre hjernehinder.

40
Q
  1. Hvilke centre findes i rygmarven, og hvor er de placeret?
A

o Rygmarven indeholder motoriske centre, der styrer muskler, samt sensoriske centre, der modtager signaler fra kroppen.

41
Q
  1. Fra hvilke dele af rygmarven udspringer motoriske neuroner, og til hvilke dele af rygmarven ankommer sensoriske neuroner?
A

o Motoriske neuroner udspringer fra den ventrale rod, mens sensoriske neuroner ankommer via den dorsale rod.

42
Q

Hvor er de motoriske centre placeret, hvordan er de inddelt og hvad er deres funktion?

A

De motoriske centre er placeret i frontallappen, primært i den primære motoriske cortex. De er inddelt i områder, der styrer specifikke muskelgrupper. Deres funktion er at kontrollere frivillige bevægelser ved at sende signaler til skeletmusklerne.

43
Q

Hvor er de sensoriske centre placeret, hvordan er de inddelt og hvilke sanseinformationer sendes til de sensoriske centre?

A

Sensoriske centre er placeret i parietallappen, primært i den primære sensoriske cortex. De modtager information fra sanserne, herunder berøring, smerte, temperatur og proprioception, som de bearbejder og sender videre til andre dele af hjernen.

44
Q

Hvor er syns-, høre- og lugtecentrene placeret, og hvad er deres funktion?

A

Synscenter: Placeret i occipitallappen, hvor det bearbejder visuelle indtryk.
Hørecenter: Placeret i temporallappen, hvor det bearbejder lyd.
Lugtecenter: Forreste del af temporallappen, som registrerer og fortolker lugte.

45
Q

Hvad menes med kognition/kognitive funktioner?

A

Kognition refererer til mentale processer som tænkning, problemløsning, hukommelse og beslutningstagning, som bruges til at forstå og interagere med verden.

46
Q

Beskriv opmærksomhed.

A

Opmærksomhed er evnen til at fokusere på bestemte stimuli eller opgaver og ignorere distraktioner, hvilket er vigtigt for effektiv informationsbearbejdning.

47
Q

Hvad er perception?

A

Perception er processen, hvor hjernen tolker sanseindtryk og gør dem meningsfulde, hvilket hjælper os med at forstå og reagere på omgivelserne.

48
Q

Hvad er funktionen af Brocas og Wernickes område?

A

Brocas område, som er placeret i frontallappen, styrer taleproduktion. Wernickes område i temporallappen styrer sprogforståelse.

49
Q

Hvilke hukommelsesformer findes der, og hvad er deres karakteristika?

A

Korttidshukommelse: Midlertidig lagring af information.
Langtidshukommelse: Stabil lagring af information over tid.
Arbejdshukommelse: Aktiv behandling af information i forbindelse med opgaveløsning.

50
Q
A
50
Q
A
51
Q

Hvad er de eksekutive funktioner?

A

Eksekutive funktioner er højere kognitive funktioner som planlægning, problemløsning og impulskontrol, som hjælper med at styre og regulere adfærd.

52
Q

Beskriv hjernens blodforsyning, og navngiv de arterier, der forsyner de forreste dele af cerebrum, de midterste dele af cerebrum og de bagerste dele af cerebrum.

A

Forreste cerebrum: a. cerebri anterior.
Midterste cerebrum: a. cerebri media.
Bagerste cerebrum: a. cerebri posterior.

53
Q

Hvilke dele består det limbiske system af, og hvilke funktioner er knyttet til det limbiske system?

A

Det limbiske system består af amygdala, hippocampus og hypothalamus og er involveret i følelser, hukommelse og motivation.

54
Q

Hvor er hypothalamus placeret, og hvilke funktioner er knyttet til hypothalamus?

A

Hypothalamus ligger under thalamus og regulerer funktioner som hormoner, temperatur, sult og søvn.

55
Q

Hvor er cerebellum placeret, og hvilke funktioner er knyttet til cerebellum?

A

Cerebellum er placeret bag hjernestammen og er ansvarlig for koordination af bevægelser, balance og muskeltonus.

56
Q

Hvad er parese og paralyse, og hvor kan skaden/sygdomsprocessen være hos patienter med parese eller paralyse?

A

Parese: Delvis lammelse, paralyse: fuldstændig lammelse. Skader kan være i centralnervesystemet (hjernen eller rygmarven) eller i perifere nerver.

57
Q

Hvad er ataksi, og hvor kan skaden/sygdomsprocessen være hos patienter med ataksi?

A

Ataksi er ukoordinerede bevægelser, ofte forårsaget af skader i cerebellum.

58
Q

Hvad betyder dyskinesi, hvor er skaden/sygdomsprocessen, og hvilke former for dyskinesi findes der?

A

Dyskinesi refererer til ufrivillige bevægelser, ofte relateret til skader i basalganglierne. Typer af dyskinesi inkluderer tremor, chorea og dystoni.

59
Q

Nævn mindst fem sensoriske udfald/symptomer.

A

Følelsesløshed, paræstesi (prikken), smerte, nedsat følesans, balanceproblemer, og synsforstyrrelser.

60
Q

Hvilke symptomer kan man se ved skade/sygdomsproces i det autonome nervesystem?

A

Symptomer kan omfatte unormale blodtryksændringer, hjerterytmeforstyrrelser, svedproblemer og fordøjelsesforstyrrelser.

60
Q

Hvad er agnosi, og hvilke former for agnosi findes der?

A

Agnosi er manglende evne til at genkende genstande, personer eller lyde, selvom sanserne fungerer normalt. Typer: Visuel, auditiv og taktil agnosi.

61
Q

Hvad er afasi, og hvilke former findes der? Hvor er skaden/sygdomsprocessen placeret ved de forskellige former for afasi, og hvordan viser det sig hos patienterne?

A

Afasi er en sproglig forstyrrelse.
Brocas afasi: Besvær med taleproduktion, skade i frontallappen.
Wernickes afasi: Besvær med sprogforståelse, skade i temporallappen.

62
Q

Hvad er apraksi? Nævn nogle situationer, hvor apraksi kan ses hos patienterne.

A

Apraksi er manglende evne til at udføre kendte bevægelser. Ses fx i situationer som påklædning, spisning eller brug af værktøj.

63
Q

Hvad er neglekt? Nævn nogle situationer, hvor neglekt kan ses hos patienterne.

A

Neglekt er en manglende opmærksomhed på én side af kroppen eller rummet. Eksempler inkluderer at ignorere venstre side under spisning eller grooming.

64
Q

Hvordan kan forstyrrelser af rumlig forståelse/orientering ses hos patienterne?

A

Patienter kan have problemer med at bedømme afstande, finde vej eller navigere i rummet.

65
Q

Hvordan kan man undersøge bevidstheden?

A

Bevidstheden kan vurderes med Glasgow Coma Scale (GCS) og ved observation af patientens respons på stimuli.

65
Q

Hvad er anosognosi?

A

Anosognosi er manglende erkendelse af egne sygdomssymptomer, fx at være ubevidst om en lammelse.

66
Q

Hvorfor kan det være relevant at monitorere det intrakranielle tryk?

A

For at opdage forhøjet tryk i hjernen, som kan opstå efter traumer og føre til yderligere hjerneskader.

67
Q

Hvad undersøger man ved en neurologisk undersøgelse?

A

En neurologisk undersøgelse vurderer reflekser, muskelstyrke, sensoriske funktioner, koordination og kranienerver.

68
Q

Hvilke informationer kan man få ved en lumbalpunktur?

A

En lumbalpunktur kan give information om cerebrospinalvæske, som kan afsløre infektioner, inflammation og blødninger i CNS.

69
Q

Hvad er en cerebral angiografi?

A

En cerebral angiografi er en billedteknik, der visualiserer hjernens blodkar for at identificere blokeringer, aneurismer eller misdannelser.

70
Q

Hvad undersøger man ved hhv. elektroencefalografi (EEG), elektromyografi (EMG) og elektroneurografi (ENG)?

A

EEG: Måler hjernens elektriske aktivitet.
EMG: Måler elektrisk aktivitet i musklerne.
ENG: Måler hastigheden af nerveledninger og kan påvise nervebeskadigelse.